Transskription af brev fra Gustaf Munch-Petersen til hustruen Lisbet Munch-Petersen, skrevet fra Spanien, få dage før han faldt i borgerkrigen. Aragonfronten. d. 26-3-38. kæreste lisbet! tusind tak for et dejligt brev fra dig, som jeg fik i dag. om at I alle tre [hustruen og de to døtre, Mette, født september 1936 og Ursula, født december 1937] raske, og at du er ved at faa vort hus færdigt. gid du maa faa det ordnet, som du saa længe har ønsket det. vor Brigade ligger for øjeblikket i hvilestilling (reserve) lige bag fronten. men hvor længe det varer ved jo ingen. dette blot [for] at berolige dig: jeg har det godt og agter at blive ved dermed, saa at jeg kan være i god behold, naar vi ses igen. det er for størstedelen en viljessag. det at jeg ved hvor modig du er, og hvor fint du klarer dig i vor kamp, er mig al den hjælp, jeg behøver; og det er vidunderligt at faa den!!! hele verden er een front: for og imod det dejlige liv, som mennesker kunde leve. hver og en, hvor man end befinder sig, maa forstaa, at [at] det striden [det, der strides om?] er saa dyrebart og stort, at det skal frælses, hvad det end koster; at ingenting kan have nogen mening mere, hvis det mistes paa jorden. vi maa lære den realitet, at det simpleste, som vort liv kræver, fordrer den største kamp og de[t] største offer af os. en sejrshilsen til dig og vore smaa fra gustaf.