Royal Library, DK - Kierkegaard Manuscripts

Kjerlighedens Gjerninger, 1847
Anden Følge. IX. Den Kjerlighedens Gjerning at erindre en Afdød [Trykmanuskript]
Den Kjerlighedens Gjerning at erindre en Afdød er saaledes en Gjerning af den uegennyttigste, den frieste, den trofasteste Kjerlighed. Saa gaae da hen og udøv den; erindre den Afdøde, og lær just derved at elske de Levende uegennyttigt, frit, trofast. I Forholdet til en Afdød har Du Maalestokken, hvorpaa Du kan prøve Dig selv ... Erindre den Afdøde, saa har Du, foruden den Velsignelse, der er uadskillelig fra denne Kjerlighedens Gjerning, tillige den bedste Veiledning til at for staae Livet rigtigt: at det er Pligt at elske de Mennesker, vi ikke see, men ogsaa dem, vi see. Pligten at elske de Mennesker vi see kan ikke ophøre, fordi Døden skiller dem fra os, thi Pligten er evig; men altsaa kan Pligten mod de Afdøde heller ikke skille de Medlevende saaledes fra os, at disse ikke blive Gjenstand for vor Kjerlighed.
SV 1 IX, 339 (Pap. VIII 2 B 71)