Bogens Verden 1996 nr.4
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel
Vi drømmer ikke om at skulle vælge bøger!
Bogens Verden har besøgt Gedved kommune, hvor brugerindflydelsen
ved kommunens biblioteksvæsen har været stadfæstet siden 1989
- og fortsat er detVed redaktør Erik Stubtoft
Hvem har dog hørt om Gedved kommune, tænkte jeg, da jeg befandt mig på vej dertil. Ikke langt fra Vejle, men langt fra alfarvej, dukkede Østbirk op i det smukke landskab. Et sving ned mod kirken, og bibliotekets karakteristiske røde bygning dukkede op.Et areal på 55.200 kvadratkilometer og ca. 9.500 indbyggere giver en kommune med spredte bebyggelser. En typisk venstrekommune. Ikke mindre end otte ud af 15 pladser i byrådet gik ved sidste valg til Venstre, og borgmesterposten var der ingen tvivl om. Socialdemokraterne med fire mandater og den tværsocialistiske liste med ét mandat gav ikke meget modspil. De to mandater fra hhv. de konservative og Borgerlisten for Østbirk og omegn blev bare registreret. For biblioteket betød det, at også kulturudvalgsformanden og dermed den politisk ansvarlige for biblioteket er fra Venstre.
Den aflange kommune har fire hovedområder, som har hver sin biblioteksfilial. Det er Hovedgård Bibliotek, der fungerer som en slags hovedbibliotek. Derudover Gedved Bibliotek, Søvind Bibliotek og Østbirk Bibliotek.
Det var på Østbirk Bibliotek, at redaktør Erik Stubtoft, medlem af Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg og med i redaktionen af Bogens Verden, havde aftalt en snak om Biblioteksråd og brugerindflydelse med repræsentanterne for kommunens fire lokale brugernævn. Da Gedved kommune bruger betegnelsen brugernævn, vil det også blive anvendt i samtalen.
I samtalen deltog Lise Steffensen og Inge Poulsen, Hovedgård Biblioteks Venner, Hanne Læborg, Dorte Glavind og Valdemar Pedersen, Østbirk Bibliotek, Dorte Andersen, Gedved Bibliotek. Søvind Bibliotek var ikke repræsenteret. Derudover deltog ledende bibliotekar Agnete Hjorth og bibliotekar Inge Friis-Hansen.
Forsøg i starten
Der har ofte været debat om bruger-indflydelsen i Danmarks Biblioteksforening. Debatten har vist, at der er synspunkter, som trækker den ene og den anden vej - men ét har der været enighed om indtil nu. Det vil ikke være særlig interessant at få flettet en egentlig brugerindflydelse ind i en kommende bibliotekslov.Hovedtrækkene i debatten går også på, at indflydelsen fra bibliotekets brugere skal udformes lokalt, så den kan bidrage til, at brugernævnene og bibliotekets medarbejdere får større muligheder for at bedre bibliotekets vilkår og fremme lokalbefolkningens kendskab til bibliotekets tilbud.
Det var også sådan det politiske ønske blev udformet i Gedved Byråd i 1989. Byrådet ville gerne høre, hvad brugerne af kommunens biblioteker ønskede sig. Det blev til et forsøg, som startede i Hovedgård og i første omgang kun varede i fire år. Inden denne forsøgsperiode var vel overstået, var der i mellemtiden som forsøg etableret brugernævn i alle de fire områder, som kommunen omfatter. Efter forsøgsperioden blev ordningen permanent.
Gedved kommunes byråd vedtog nogle enkle retningslinier for brugernævnene i kommunen. Det hedder heri, at formålet er at skabe en tættere kontakt mellem bibliotekets brugere, biblioteket og de bevilgende myndigheder. Brugernævnet skal være rådgivende ved sammensætningen af bibliotekets materialer og vurdere balancen mellem de forskellige materialeområder samt forestå kulturelle arrangementer.
Brugernævnets kompetence er fastsat til, at det skal udbrede kendskabet til biblioteket og kan stille forslag til aktiviteter. Brugernævnet kan f.eks. stille forslag om åbningstider, lokaleindretning og andre praktiske forhold.
Hvert brugernævn skal bestå af 7 medlemmer. Derudover deltager bibliotekaren samt et medlem af det kulturelle udvalg i brugernævnets arbejde. Alle i Gedved kommune, der er fyldt 14 år, har valgret og er valgbare.
Der er i dag brugernævn ved bibliotekerne i Søvind, Gedved og Østbirk. I Hovedgård er det ikke et brugernævn, men Hovedgårds Biblioteks Venner, der fungerer som brugernævn. Dette forhold har sin særlige historie, som beskrives senere.
Forventningerne
Der var meget forskellige forventninger til arbejdet i brugernævnene, da medlemmerne blev valgt, fremgår det af samtalen. En mente, at brugernævnene skulle være med til at vælge bøger ud, fordi "der blev brugt mange penge på det". En anden havde et ønske om at være med til at synliggøre biblioteket, en tredie ønskede at medvirke til kulturelle arrangementer, en fjerde "har stadig en drøm om, at biblioteket skal være et kulturcenter, hvor der virkelig sker noget."Der var også blandt de valgte medlemmer af brugernævnene ønske om at kunne være igangsætter af studiekredsvirksomhed og læsekredse med biblioteket som udgangspunkt, hvor brugerne kan låne bøger og så mødes på biblioteket for at diskutere dem, evt. med forfatteren.
Et af medlemmerne havde sit udgangspunkt i, at hun jævnligt besøgte biblioteket med sine børn - og hvad gør man ikke for børnene! Som ved alle andre aktiviteter, hvor familiens børn er med, "er det vel naturligt som forælder at sige ja til at være aktiv." I dette tilfælde altså i bibliotekets brugernævn.
Der var ikke nogen af brugernævnenes nyvalgte medlemmer, der havde større forventninger, da de blev valgt, for de vidste ganske enkelt ikke helt, hvad det hele gik ud på. Men som én sagde i samtalen: "Det var ikke revolutionen, der stod på dagsordenen!"
Opgaver og indflydelse
Det opfattes generelt som meget positivt at være med i brugernævnets arbejde. Medlemmerne føler, at det spiller en rolle, og medarbejderne giver ofte udtryk for tilfredshed med det arbejde, der udføres.
Det er arrangementer for og på biblioteket, der hidtil har tæret mest på kræfterne i brugernævnene. Der arrangeres stribevis af foredragsaftener, hvor det glædelige er, at udover de mange, der i forvejen har deres gang på biblioteket, kommer der mange, som biblioteket ellers ikke ser, men som ved denne lejlighed får øjnene op for, hvad biblioteket også er.Brugernævnet ved Gedved Bibliotek har valgt at prioritere en større synliggørelse af biblioteket. Det vil nogen nok finde lidt morsomt, men efter lang tids snak og arbejde blev der opsat et henvisningsskilt til biblioteket. Brugernævnet har også været meget aktive med en række gode foredragsaftener. De har ikke alle været lige godt besøgt, men de har synliggjort bibliotekernes arbejde. Derudover er der afviklet visesangaften, forfatteraften, flere læsegrupper med op til 16 deltagere.
Lise Steffensen:
"På Hovedgård Bibliotek har vi det aktuelle problem, at biblioteket er for lille til den udvikling, der skal ske med flere bøger, nye medier, indførelse af EDB mv. Vi savner i høj grad fysiske rammer til længerevarende litterært og bogligt orienterede arrangementer som udstillinger, præsentationer og workshops mv., som kan afholdes på de tider af dagen, hvor folk har mulighed for at komme.
Dette medførte på et tidspunkt det afgørende spørgsmål til politikerne, om de mente, at der fortsat skulle være et bibliotek i Hovedgård eller ej. Vi har jo en kommune med fire mindre biblioteker, som er ligeværdige, dvs. de skal i princippet omfatte de samme ydelser og medarbejderforhold. Hvis der derfor skulle ske en forbedring i Hovedgård Bibliotek skulle det måske også ske i de andre områder.
Vi brugte megen tid i brugernævnet på at råbe politikerne op. Det var naturligvis svært, når det ikke er de mange brugere, der råber højt. Derfor var vi glade for at få etableret et brugernævn, som kunne tale forbrugernes ønsker."Det gik også fint i starten, fortæller Inge Poulsen, men efterhånden, som der blev fremført konkrete forslag om at udvide med mere plads til både medarbejdere og brugere - og at udvikle biblioteket til et mere alsidigt og brugbart bibliotek, blev det lidt anstrengt. "Kulturudvalgets formand, som sad i brugernævnet som kommunens repræsentant, var enig i, at der skulle ske noget. Men han kunne ikke få sit bagland med. Og så blev det til en lidt pinlig sag."
Sammen med kommunen og biblioteket blev der udarbejdet et forslag om en udvidelse af biblioteket på 400 m². Men en dag kunne det læses i avisen, at forslaget var afvist - uden at hverken den ledende bibliotekar eller brugernævnet var orienteret. Brugernævnet blev skuffede over kulturudvalgsformanden, men til gengæld glade for de mange henvendelser man fik fra foreninger og enkeltpersoner, om at nu måtte der gøres noget!!
Det fik på et tidspunkt formanden for brugernævnet ved Gedved Bibliotek til at udtrykke sig således: "Den politiske virkelighed er, at hverken administrationen eller kulturudvalget inddrager brugernævnene i hverken overvejelser eller arbejdet. Efter min opfattelse efterlever kommunen ikke selv erklæringerne i eller tankerne bag vedtægterne for brugernævnene."
Brugernævnene ønsker at få indflydelse på bibliotekets budget, ikke til det daglige, men til de ting, der gør biblioteket mere spændende.
"Men i det store og hele er vore politikere ikke meget for at give os orientering om, hvad der overhovedet er af økonomi. En gang imellem udtrykker politikerne sig som om det er deres egne penge," siger Lise Steffensen.
Formanden for brugernævnet ved Gedved Bibliotek:
"De 3-4 brugernævn kan jo ikke hver for sig have indflydelse på bogvalg, økonomi eller andre overordnede forhold. Reelt er det enkelte brugernævns kulturelle aktiviteter begrænset til de forholdsvis underordnede kulturelle aktiviteter og pr-virksomheden. Der er derfor tale om en traditionel "del og hersk"-situation, fordi brugernævnene skal konkurrere indbyrdes om f.eks. bevillinger, prioriteringer mv."ES: "Hvis I en dag blev opfordret til at skulle rådgive bibliotekets ledelse om, hvorvidt de nye tekniske fremskridt med Internet, CD'ere, EDB mv. skal indføres og det skal ske på bekostning af bogkontoen, hvad vi I så gøre ved det?
Svarene er tydelige: Det vil vi gerne være med til!
Dorte Andersen:
"Jo mindre et bibliotek er, jo sværere er det vel at være med til at træffe sådanne beslutninger. Selv i et lille bibliotek skal der selvsagt tages stilling, så selvfølgelig vil vi være med i rådgivningen, hvis bibliotekets ledelse ønsker det. Det er nok ikke altid, man er tryg ved, at det kun er politikerne, der skal tage stilling, så det vil nok være en fordel, hvis brugerne bliver spurgt. Jamen det er da selvfølgelig en opgave for brugernævnet."Valdemar Pedersen:
"Jeg tror da gerne jeg vil være med til at beslutte sådan noget. Jeg synes, vi har for meget af den slags, som ikke hører til på et bibliotek. Så hvis jeg bliver spurgt, vil jeg da selvfølgelig svare for, hvad jeg synes, selv om de unge ikke er enige. Jeg mener, at bøgerne er bibliotekets vigtigste opgave, og det skal det blive ved med at være."Inge Friis-Hansen, bibliotekar:
"Politikerne har fra starten ment, at brugernævnet skulle fremsætte ønsker, der var relevante for det pågældende bibliotek. Hvis politikerne derfor ikke hører noget fra brugernævnet, jamen så må de da også have god grund til at antage, at det hele kører som det skal. Nu er muligheden der for, at brugerne kan få lejlighed til at ytre sig lidt mere formelt - og så skal politikerne naturligvis også regne med, at det er sådan. Det er derfor op til brugernævnene, at der sker noget."Dorte Andersen:
"Vi ønsker f.eks. at få et andet lokale til vort bibliotek i Gedved, men hvis det betyder, at vi skal slås med de andre områder, fordi de så også skal have noget nyt, så viger vi tilbage, især hvis vi har på fornemmelsen, at de andre filialer må vente med noget, som de syntes er meget nødvendigt."ES: "Hvis bibliotekets beholdninger af en bestemt bog eller flere af slagsen ikke rækker til brugerbehovet og man f.eks. ikke har de bøger, der efterspørges i tilstrækkeligt omfang, hvad kan brugernævnene gøre ved det - og er det overhovedet en opgave for dem?"
Dorte Glavind:
"Det bør nævnes på brugernævnets møder, men vi har ikke haft situationen endnu. Vi har derimod haft praktiske diskussioner om hylder og indretningen af bibliotekslokalet. Men jeg tror, at bibliotekaren ville være glad for, at brugernævnet ville fortælle om en mangel, der var observeret."Valdemar Pedersen:
"Jeg tror, at det vil være nyttigt med et godt råd om, hvad jeg som bruger synes der skal være på biblioteket."Dorte Andersen:
Vi ses jo over skranken hver gang, jeg kommer på biblioteket. Hvis jeg har et godt råd vil jeg da sige det til bibliotekaren - og jeg er sikker på, at hun vil opfatte det som et positivt forslag."Inge Poulsen:
"Hvis vi havde et bagland, der kom med ønsker, så ville vi da gerne fremføre dem for biblioteket, og så er jeg sikker på, at der vil blive lyttet. Det er da klart en opgave for brugernævnet, men som det fungerer i dag er der ikke behov for den opgave."Lise Steffensen:
"Hvis jeg oplevede, at der var mangler i repertoiret, ville jeg synes det var naturligt at lade det gå videre til bibliotekaren. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at det er en faglig opgave for bibliotekaren - så der skal ikke opstå konflikter af den årsag. Men et godt råd skal da gives, hvis det er rimeligt. Jeg kan give et eksempel. Der er mange i Hovedgård-området, som er musikinteresserede - så jeg gav udtryk for over for bibliotekaren, at det ville være fint med flere bøger om musik. Det har vi fået og jeg tror, at bibliotekarerne var glade for det vink."
Biblioteket for alle
Tydeligvis er en af de vigtige opgaver for brugernævnene i Gedved kommune at varetage interesserne for dem, der har deres gang på biblioteket. På spørgsmålet, om det er en lige så stor opgave for brugernævnene at motivere dem, der ikke har deres normale gang på biblioteket, er svarene lidt tøvende. Der er imidlertid stor enighed om, at det er en stor opgave, som der også skal skabes interesse for.Dorte Andersen:
"I Gedved har vi grebet problemet an ved at være aktive over for børnene i håb om, at interessen fører til, at de senere vil komme på biblioteket. Brugernævnene har jo ikke løsningerne på problemerne, men vi prøver altså at finde nye veje. Blandt andet er vore foredragsaftener åbne og med emner, som er samfundsrelaterede. Her ser vi da også tit, at der kommer folk med, som vi ikke har set før. Når de så er kommet inden for dørene, må vi jo prøve at motivere dem til at komme på biblioteket og se på de andre tilbud.
\par Brugernævnene har et problem i en kommune med så mange foreninger. Hvis også bibliotekerne er aktive med tilbud om foredrag osv. kan det let gå ud over de andre, for vi er ikke så mange sjæle i kommunen. Derfor skal brugernævnenes mange gode ideer om at synliggøre biblioteket meget gerne koordineres med de andre foreningers aktiviteter. Det skal ikke være sådan, at biblioteket skal stræbe efter at tage brødet ud af munden på andre arrangører."Inge Poulsen:
Brugergrupperne skal vel heller ikke gøre sig de store anstrengelser for at motivere de grupper, der i forvejen har nok af andet at lave. Det vil være spildt ulejlighed. Jeg tænker på dem, der gerne vil tjene penge og bruger megen tid på det. De har så travlt, at de næppe har tid til at komme på biblioteket."Lise Steffensen:
"Det er måske lidt romantisk, men jeg synes, at det vil være fint at kunne give folk mulighed for en god oplevelse ved at høre og se noget andet end det de normalt oplever. Det gælder også folk, der arbejder hårdt. At det kan lade sig gøre så vi, da vi havde et Dan Turéll-arrangement i Hovedgård. Da kom der så mange på biblioteket, at vi slet ikke havde plads til dem. Biblioteket er jo også andet end at låne bøger ud. Det er bl.a. også her, at brugernævnet kan gøre en indsats ved at synliggøre de andre opgaver."
Samarbejde
Bortset fra den uheldige episode i Hovedgård er det ellers billedet, at samarbejdet med politikerne er godt og at politikerne deltager i brugernævnenes møder med stor interesse. De lytter på den måde til, hvad stemningen er og de benytter lejligheden til at fortælle om, hvad der sker andre steder i kommunen og hvilke planer, der er. Det er opfattelsen, at det er fint at have politikerne med i arbejdet. Det er ofte derved lettere at få ting sat i gang.Samarbejdet med bibliotekarerne fungerer også godt i brugernævnene. Det fornemmes, at den støtte, der gennem brugernævnet gives til medarbejderne i bibliotekerne, vækker glæde. "Men vi drømmer heller ikke om at ville være med i bogvalget," som det diplomatisk udtrykkes.
ES: "Kan bibliotekets medarbejdere bruge brugernævnet til at fremme synspunkter i den lokale debat?
Lise Steffensen:
"Bibliotekarerne er jo ansat og skal opføre sig rimeligt pænt i dette system, så der kan være forskellige synspunkter, som det kan være hensigtsmæssigt at bede brugernævnet tage sig af! Jeg synes, at det vil være naturligt, hvis brugernævnene også bliver opfattet som en slags positiv pressionsgruppe på vegne af deres bibliotek. Sådan mener jeg, at politikerne ønskede det skulle være. Det er tilrettelagt lige efter den demokratiske bog."Dorte Glavind:
"Måske er vi for passive, men det er nok en vis magtesløshed over for alt det nye, der skal komme. Hvordan skal det gribes an? Hvad kan vi som brugernævn gøre og hvornår er det, vi skal sige til? Det er måske en misforståelse, at vi er for tilbageholdende. Måske skal vi til at være mere aktive. Men vi vil gerne være aktive i samarbejde med bibliotekarerne."
Baglandet
Der er enighed om, at brugernævnene ikke foreløbig bør være lovbestemte. Det vil ikke nødvendigvis skabe større interesse for arbejdet. Bordet rundt er opfattelsen, at det ikke er det helt store mandat brugernævnene har i dag. Det er til gengæld heller ikke de store beføjelser de ønsker. "Men det er et problem med, at vi ikke har noget formelt bagland at arbejde med," siger Dorte Glavind fra Østbirk og fortsætter: "Vort bagland møder vi jo hver dag i byen og på gaden. Mange borgere ved godt nok ikke, at der findes et brugernævn, men vi, der er valgt ind, gør vort arbejde alligevel. Det forventer folk sikkert af os, når vi er valgt."Repræsentanterne fra Hovedgård Bibliotek, der for tiden hedder Hovedgårds Biblioteks Venner , siger, at i det daglige har folk tilsyneladende ikke brug for at meddele sig til brugernævnet og dermed fungere som bagland, men når der opstår problemer f.eks. som biblioteket, der blev væk i budgetforhandlingerne, så kan det nok være, at de kan finde os.
Forventninger til fremtiden
Dorte Glavind:
"Jeg vil ønske at kommunens brugernævn i fremtiden vil samarbejde bedre om arrangementer og andre aktiviteter. Derved opnår vi vel en bedre udnyttelse af vore resurser."Dorte Andersen:
"Jeg tror faktisk, at det bedste vil være, at kommunen har et stort brugernævn f.eks. med to repræsentanter for hvert område samt ledende bibliotekar og måske kulturudvalgsformanden. Det vil gavne arbejdet med vore arrangementer. De kan og skal alligevel afvikles i hvert af områderne."Heri er hun enig med formanden for Gedved-vennerne, der siger:
"Selve brugernævnenes struktur i Gedved kommune er uhensigtsmæssig. Jeg mener, at der bør etableres brugergrupper ved hvert bibliotek - og de fire brugergrupper skal så udpege en repræsentant til et egentligt brugernævn for hele kommunen. Så kan brugergrupperne koncentrere sig om kulturelle arrangementer, medens nævnet tager sig af de overordnede emner. Derved kan den bevillings- og arrangementsmæssige konkurrence minimeres eller måske helt undgås."Lise Steffensen:
"I Hovedgård skal vi i gang med arbejdet med et nyt bibliotek. Der er købt en ejendom. Så vi har arbejde nok indtil videre. Det vil være fint, at alle fire brugernævn er fælles indbydere ved foredrag mv. Det er ikke sikkert, at der kommer flere til arrangementerne af den grund, men det bør prøves."Inge Friis-Hansen:
"Jeg tror at der en væsentlig fordel ved, at der et brugernævn ved hvert bibliotek, men det udelukker naturligvis ikke et tættere samarbejde. Vi ved, at hvis vi laver et arrangement i den ene ende af kommunen, så kommer borgerne fra den anden ende ikke. Så vi kunne risikere at tabe noget. Men det er en god ide, hvis de fire brugernævn gik sammen ved henvendelser til kommunen. Det vil give henvendelserne større styrke."Agnete Hjorth:
"Vi medarbejdere på bibliotekerne er utrolig glade for den opbakning vi får fra brugernævnene. Om vi skal have eet stort brugernævn, ved jeg ikke endnu, men jeg synes det vil være fint, at vi kan mødes en gang imellem og tage en fælles snak om, hvad vi vil og hvad der er på beddingen.
Politikernes ønske om et brugernævn var ærligt ment og de står stadigt ved ønsket om brugernævn. Der ligger faktisk i retningslinierne for brugernævn nogle beføjelser, som vi bør diskutere nøjere, hvordan de kan udmøntes i konkrete arbejdsopgaver. Der foregår for tiden forhandlinger om kommunens biblioteksvæsens fremtid. Jeg mener, at disse planer skal til høring i brugernævnene. Det vil give planerne mere vægt og det vil give brugernævnene større pondus.
Det er lidt drilsk, at vi har fire biblioteker, men kun ét budget. Det gør det naturligvis vanskeligt at disponere med noget til det ene sted og noget et andet sted. Vi er afhængige af hinanden og den fælles pulje."
Tilbage til toppen