Bogens Verden 1995 nr.5
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel
Det er godt at sætte sig kulturelle mål! Silkeborg er en ung købstad. Faktisk fejrer byen til næste år sine 150 år som købstad. Men så skal der også være fest. Kommunenes 51.000 indbyggere er budt til fest og ballade, farver og musik, festivals og aktiviteter.
Informationschef Erik Stubtoft, forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Biblioteksforening, har besøgt Silkeborg og talt med formanden for Fritids- og Kulturudvalget, Jørn Rye Rasmussen, om byens kulturliv.I samtalens løb siger Jørn Rye Rasmussen, at kultur ikke er noget, der skal kunne betale sig - set med økonomiske øjne. Men det giver resultater, der kan aflæses på andre konti i kommunens regnskab. Og det er en udfordring, der passer kulturudvalgsformanden ganske godt, siger han.
I mange år har biblioteket bestået af papir og papir. Hele verden bestod af papir, kunne man få indtrykket af, når man i gamle dage satte benene på biblioteket.I dagens teknologiske informationssamfund spiller papiret stadig en rolle. Ser man sig om på bibliotekets hylder, er det papiret, der tegner billedet.
De andre materialer er dog begyndt at markere sig. Musikbiblioteket står der med sine CD-ere, lydbånd, ja og endnu grammofonplader. Små pc'ere med børn siddende foran sig som med ildhu og engagement følger helten i spillet - eller som forsøger at læse sig til mere viden.
Men papiret har stadig sin rolle - og det kommer man til at tænke på, når man skal lave research omkring Silkeborg bibliotek forud for en samtale med formanden for fritids- og kulturudvalget, Jørn Rye Rasmussen.
Et klemt på telefonen til biblioteket, og i løbet af nogle dage får man tilsendt målsætninger, handlingsplaner, kulturplaner, statusopgørelser over planer, beretninger osv. Altsammen trykt på papir og med masser af ord.
Men Silkeborg Bibliotek har altså en handlingsplan. Silkeborg Bibliotek har også en rapport, der hedder "Opfølgning af handlingsplanen for 1994".
Den kan man så kaste sig over, fordi det jo er der, man kan læse, hvad Silkeborg Bibliotek har af planer, tanker og ideer - og hvad man gør ved det.
Og der sker meget i Silkeborg Bibliotek - omend man må sige, at aktiviteterne har svært ved at leve op til handlingsplanerne, som stort set i enighed er vedtaget af politikerne med de samme punkter de seneste år - og igen frem til år 1998.
Opfølgningen af den flotte handlingsplan får følgende ord med på vejen - af bibliotekspolitikerne og medarbejderne: "Planens gennemførelse forudsætter 1) at der ikke gennemføres større budgetreduktioner i perioden, 2) at der tilvejebringes et anlægsbudget til ombygning i ekspeditions- og indgangsområdet og 3) at bibliotekets budgetramme udvides, så der kompenseres for prisudviklingen på materialesiden."
BV: "Er det gået sådan, hr. udvalgsformand?"
JRR: "Nej desværre. Ingen af de tre økonomiske forudsætninger for handlingsplanens gennemførelse har været til stede.
Men vi er enige om, at biblioteket skal have en central rolle i al informationsformidling i kommunen. Det gælder både i form af bogudlån og i forhold til den teknologiske udvikling.
Silkeborg Bibliotek er - så vidt jeg ved - et af de mest eksperimenterende biblioteker i landet, og det vil vi blive ved med at være, har vi sagt i handlingsplanen. Det vil vi gerne leve op til.
Biblioteket skal også være en aktiv initiativtager på det brede kulturområde. Det har vi sagt, fordi vi mener, at det er en naturlig opgave for biblioteket."BV: "Er det nu hensigtsmæssigt sådan at vedtage planer, der ikke kan følges op af de økonomiske forudsætninger?"
JRR: "Vi har en meget decentral økonomi i kommunen, så det er op til biblioteket selv at skaffe pengene til udviklingen med mindre, der bevilges flere. Det sidste har det skortet lidt på de seneste år. Men ind imellem får vi da penge udefra, f.eks. fra fonde og andre financieringskanaler."BV: "I handlingsplanen anføres f.eks. at der skal anvendes 100.000 kr. til EDB-udvikling hvert år. Men i opfølgningsnotatet står der, at der er ikke kommet flere penge til området på trods af, at I har foretaget nye store spring på EDB-området efter jeres egen udlægning?"
JRR: "Ja det er frustrerende for både politikere og medarbejdere. Der er naturligvis også en grænse for hvor længe vi kan fortsætte med det, men vi kan jo ikke hekse! Måske er ambitionerne for store."
Jeg er sikker på, at medarbejderne forventer, at når politikerne flere år i træk vedtager de fremsynede handlingsplaner, at så vil der også ske noget. Omvendt kender jeg også medarbejderne godt nok til, at de godt ved, hvordan økonomien i kommunen hænger sammen.
I øvrigt er det da sundt nok at sætte sig nogle mål og diskutere udviklingen hvert år."
Bredt budgetforlig - snævre rammer
Som sædvanlig har byrådet i Silkeborg sidste år indgået et bredt budgetforlig - og som Jørn Rye Rasmussen siger, så kan man elske det budgetforlig eller lade være. Men det blev altså sådan. Et budgetforlig indebærer, at der kun er den ramme til rådighed, som er vedtaget - uanset om man synes det er uretfærdigt.
JRR: "Budgetforligets ramme lever ikke op til vore ambitioner. Jeg synes rammen til bogindkøb og andre basale ting burde øges så længe den generation, der traditionelt anvender biblioteket til at låne bøger mv., er aktiv på biblioteket.
Hvordan vi så klarer de nye udfordringer, uden at det sker på bekostning af bøgerne, er vores store problem."BV: "Medarbejderne er da ellers fantasifulde nok, når politikerne nu ikke kan klare deres del af opgaven. De køber f.eks. udenlandske bøger direkte i udlandet for at spare mellemavancerne herhjemme. Er det sådan det skal klares?"
JRR: "Hvis det er fornuftigt og hvis vi går sammen med andre kommuner, så kan man få mere for pengene. Det synes jeg er helt fint.
Men jeg forstår godt, hvor du vil hen med spørgsmålet. Normalt får vi leveret bøgerne gennem en lokal boghandel. Det er jo en anerkendt måde at bidrage til at opretholde boghandlernettet i dette land på - altså en slet skjult kulturstøtte. Det er ikke for at undsige denne politik, at vi handler direkte.
Den ordning skal heller ikke overføres til de generelle bogindkøb. Men jeg accepterer det som en løsning i den niche, som udenlandske bøger trods alt er. Men længere skal vi ikke gå. Selv om biblioteksverdenen på anden måde også bidrager til andre indkøbsformer.
Men lad mig blot sige, at der over nogle år har været en udhuling af økonomien på biblioteket, og naturligvis skal medarbejderne tænke kreativt for at få pengene til at række. Det skal de ikke høre kritik for fra min side."
Kommunens kulturpolitik
Silkeborg Biblioteks handlingsplan fortæller, at målet er at gøre biblioteket til et center for informations- og kulturformidling. Det siger man også andre steder i landet.Det har været i gang længe i Silkeborg. Allerede i 1990 indførte man et komplet EDB-bibliotekssystem, som omfatter administrative opgaver, udlånskontrol og søgefaciliteter.
Derudover er der adgang for brugerne af biblioteket til CD-rom og forskellige databaser.
Man har været meget aktive på EDB-området. Spørger man så, hvordan man fik råd til det, er svaret sådan lidt i retning af at desværre er det sådan, at det måtte betales af biblioteket selv. Det vil sige gennem mindre bogindkøb, besparelser, omlægninger, osv.
Kommunen har en overordnet kulturpolitik, hvor biblioteket har sin centrale placering. Det er ud fra den, at tankerne i bibliotekets handlingsplan er nedfældet.
Kommunens kulturpolitik går primært ud på at skabe rammer og forudsætninger for det kulturelle liv i kommunen.
JRR: "Vi er i Silkeborg glade for, at vi har så utrolig mange kulturelle tilbud. Det kan folk lide, og det er også en del af kommunens kulturpolitik.
Vi satser meget på at blive en musikby, så folk andre steder fra også vil besøge byen for musikkens skyld.
Vi har en årlig jazzfestival, og byen har gennem årene haft - og har stadig - omfattende sangaktiviteter med 14-15 sangkor.
Endnu kniber det med aktiviteter for klassisk musikinteresserede, men det kommer.
Silkeborg har for nylig fået godkendt en ny uddannelse på Centret for rytmisk musik og bevægelse. Her har kommunen bidraget ved at ombygge en gammel byskole til formålet. Det center venter vi os meget af.
I samme bygning er oprettet en kreativ skole for børn med musik, tegning og andre musiske aktiviteter, som ikke bliver så godt tilgodeset i folkeskolen.
Endelig kan jeg fortælle, at Silkeborg har et rigt kunstudstillingsliv. Silkeborg Museum, bedre kendt som Asger Jorn-museet, er vi meget glade for. Og vi er ved at bygge et nyt kunstcenter, som vi kalder det jyske Louisiana. Det er det gamle Silkeborg Bad, som over en årrække har været under opbygning. Det vil ende med at blive et center for kunstudstillinger, arbejdende værksteder mv. beliggende lige midt i den smukkeste natur, man kan tænke sig.
Ved siden af vores rådhus har kommunen indrettet en bygning, hvor Teknisk forvaltning har den øverste etage og den nederste etage anvendes til medborgerhus. Her florerer et rigt foreningsliv med møder, generalforsamlinger, foredrag, koncerter, dans mv.
For nogen tid siden blev den midterste etage indviet som udstillingslokale, hvor kunstnere kan vise deres produkter frem. Også her er der plads til arbejdende kunstnere.
Puh ha, man kan blive helt forpustet ved at fortælle om alle de kulturaktiviter, som Silkeborg kan byde på."Går man tættere på kulturudvalgsformanden, så fortsætter han med at berette. Og så får man at vide, at der er bred enighed om kommunens kulturpolitik, og at kommunens kulturpolitik næppe ville være meget anderledes selv om det var en anden politiker med politisk observans end en SF'er, der sad på kulturudvalgsformandsposten.
Hvis man så spørger til, om der sker noget ude i Silkeborg kommunes 19 mindre landsbyer, fortæller formanden - med stolthed endda - at der sker meget, men det er ofte meget lokale aktiviteter. De foregår i skolernes lokaler og i de små forsamlingshuse.
Afstanden til det kulturelle liv i selve Silkeborg er så lille, at ingen føler det som en længere rejse, fordi de skal til byen.
JRR: "Jeg synes godt om, at vi har et meget aktivt kulturliv i de gamle sogneområder, og at vi samtidig har opbakning til, at byen skal udvikle sig som et moderne kulturelt centerområde. Det er en god udvikling. Og lidt morsomt at tænke på, at købstaden Silkeborg til næste år kun bliver 150 år - mens en række af landsbyerne kan skrive deres historie ca. 5-600 år tilbage."
En kommunal biograf
Silkeborg har en kommunal biograf i centrum. Det er der efterhånden ikke mange andre kommuner der har. Politikken bagved er, at der skal være en biograf, som tager mediet alvorligt som en kulturel foreteelse og ikke bare viser tju-bang-film for at tjene penge.BV: "Hvorfor har kommunen en biograf?"
JRR: "Det er en politik, vi har ønsket at fortsætte, fordi vi vil sikre, at der kan vises lødige kvalitetsfilm. For at sige det som det er, så ønsker kommunen at have styr på tingene.
Når kommunen garanterer for visse driftsrammer, giver det biografen muligheder for at sikre kvaliteten. Det kunne en privat ejer måske også gøre, men vi har altså valgt denne løsning.
Der findes også en græsrodsbiograf i byen. Den arbejder med et mere snævert nicherepertoire, og den trives godt ved siden af den kommunale."BV: "Hvad mener du med, at kommunen skal styre...?"
JRR: At den kulturelle aktivitet står frit. Ikke lader sig påvirke af sponsorpenge, reklamer eller lignende. Folk skal have den rene vare uden unødig indblanding. Kommunens engagement går naturligvis ikke så langt, at vi vil styre noget som helst om indholdet. Det holder vi os langt fra. Men rammerne er vigtige, og det er her, vi er på pletten. Ligesom på biblioteksområdet og de andre rammer, vi byder på."
Det kulturelle dampbad
Næsten som et kuriosum er den eneste kulturpolitiske debat i nyere tid, der har hærget i Silkeborg, debatten om dampbadeanstalten - en gammel kulturel institution, som stadig eksisterer.Her er historien: Silkeborg har en dampbadeanstalt - som vist i øvrigt kun fire andre kommuner i Danmark har. Den badeanstalt hæger man om, fordi den er en kulturel tradition. Den er et udtryk for, at Silkeborg har været en kurbadby. Det er fortsat en kommunal institution, som byen gerne vil beholde, selv om den giver underskud.
BV: "Jeg kan næsten ikke lade være med at spørge: er en dampbadeanstalt, som ikke har anden mission end at være et kulturelt minde, vigtigere end den bogbus, I har sparet væk sidste år?"
JRR: Sådan kan man da ikke stille tingene op. Det er godt nok det kulturelle udvalg, som beslutter begge dele, men der er så meget historie i dampbadeanstalten, at den sag skulle prioriteres. Dampbadet er jo ikke i dag en social nødvendighed, der er begrundet i boligstandarden i byen. Det er måske snarere et museum for os, men vi vil prioritere det højt. Som vi siger: vi skal jo ikke kaste historien ud med badevandet!"Det er et flertal af S og SF, der ønsker dampbadeanstalten opretholdt. Partierne begrunder det med, at de betragter det som et kulturelt gode og mener, at det er en bred gruppe af både ældre og unge, der kommer der. Måske skal man højst betragte det som et mødested.
Åbningstider for biblioteket
Et meget aktuelt emne blandt biblioteksinteresserede, både i Silkeborg og andre steder, er hvornår og hvor længe biblioteket skal holde åbent.I Silkeborg blev det aktuelt at tage stilling til åbningstiden for en nyåbnet filial, som ligger i bydelen Alderslyst på den anden side af Silkeborgsøerne - kun et par kilometer fra centrum og hovedbiblioteket.
Det endte med en åbningstid fra kl.10-17 på ugens første fem dage - og kl.10-13 om lørdagen - fordi posthuset har samme åbningstid!
BV: "I jeres handlingsplan står der, at biblioteket skal være et kulturelt center og eksperimentere. Er bibliotekets åbningstider et eksperiment?"
JRR: "Da biblioteksfilialen i Alderslyst ligger lige over for posthuset, har vi sagt, at som minimum skal det have samme åbningstid som posthuset. Så kan man forrette begge sine ærinder på samme tid. Derudover kan det tænkes, at forældrene går på posthuset for at betale regninger. Imens kan børnene så gå på børnebiblioteket."BV: "Nu er der vel ikke nogen indre sammenhæng mellem netop disse to institutioner. Det havde måske været lige så naturligt, at man havde lagt sig op af de lokale butikkers åbningstider?"
JRR: "Da vi besluttede den nye filial i Alderslyst fik vi lyst til at udvide åbningstiderne og så valgte vi denne løsning. Det er en forbedring af bibliotekets åbningstider samtidig. Men måske er det en søgt anledning at bruge posthusets åbningstider. Nu får det være nogen tid og så får vi se, hvordan det går."
Brugerindflydelse
Det er så som så med den direkte brugerindflydelse på biblioteket i Silkeborg. Der er intet biblioteksråd eller anden form for formaliseret brugerindflydelse. Brugernes indflydelse på biblioteket kanaliseres gennem deres kontakt med medarbejderne i det daglige. Der udveksles mange ideer og tanker hver dag over skranken her, siger Jørn Rye Rasmussen.Silkeborg Bibliotek har etableret en læseforening, som alle kan blive medlem af. Her præsenteres nye bøger, der afholdes forfatteraftener og foredrag. Her kan brugerne komme med ønsker til bogindkøb og andre litterære temaer. Også på den måde bliver bibliotekarerne inspireret.
JRR: "Det ligger ikke mig så fjernt, at vi må sætte noget i gang på det område, der hedder brugerindflydelse. Jeg tror også, at bibliotekarerne er interesserede i det. Men der er lidt tøven hos os endnu.
Jeg ser det som en stor mulighed for, at biblioteket kan gøre endnu mere for at motivere de, der ikke kommer på biblioteket. Her vil brugerindflydelsen formentlig være en hjælp, men det skal diskuteres grundigt igennem først. Hvad vil vi med det, hvem skal repræsentere hvem - og hvilke opgaver skal et biblioteksråd have?"
Opsøgende biblioteksarbejde
JRR: "En af de ting, jeg vil slå til lyd for er, at biblioteket skal være mere opsøgende i forhold til kommunens større arbejdspladser. Det kan f.eks. være i form af en bogbusordning eller et eller flere arbejdspladsbiblioteker. Jeg ser gerne et par forsøg med sådanne aktiviteter, hvor et mindre udbud af bøger kan lånes fra kantinen eller lignende. Her kan vi måske få kontakt med nogle af dem, der ikke traditionelt bruger biblioteket så meget.
Jeg tror, at f. eks. børnebøger vil blive lånt af de voksne på et arbejdspladsbibliotek.
Det er naturligvis også et spørgsmål om resurser både af bøger og personale. Det vil vi se nærmere på i det kommende år."BV: "Har I et samarbejde med de folkeoplysende organisationer og andre uddannelsesinstitutioner i kommunen?"
JRR: Ikke specielt formaliseret for alle områder. Men vi har samarbejde med et par uddannelsesinstitutioner, f.eks. på sygeplejeskolen. Der køber skolen resurserne af os og får leveret en aftalt bogbestand, som selvfølgelig er målrettet til sygeplejeskolens deltagere.
Også med Handelsskolen regner vi med at få etableret et samarbejde, hvor skolen betaler bibliotekarassistancen. Det er en god løsning, at boglånet foregår på skolen, så de ikke skal fare ned på biblioteket. Det er den samme ordning, jeg forestiller mig med arbejdspladsbiblioteket.
I forhold til folkeoplysningen ser jeg det problem, at deres undervisning jo er spredt ud over kommunens skoler og andre steder. Men jeg vil gerne være med til at finde en rimelig løsning."
Skolebiblioteker
Jørn Rye Rasmussen er skolelærer i det daglige - det har han været i ca. 17 år. Derfor var det også naturligt at tale om folkebiblioteker og skolebiblioteker - især om, hvorfor der er to bibliotekstyper i en kommune, og om man skal ændre på det system.BV: "Hvad mener du?"
JRR: Jeg mener, at det er meget vigtigt, at man skal se på biblioteket med brugerøjne. Det vil sige, man skal prøve på at gøre alle biblioteksfaciliteter tilgængelige for alle brugerne - og at de samlede bibliotekstilbud hænger sammen.
Mange opfatter skolebiblioteket som et sted, hvor man kun kan låne bestemte bøger. Ofte får man spørgsmålet stukket ud: hvorfor kan man ikke låne disse og hine bøger? Hvorfor skal man helt ned på hovedbiblioteket?
Mon ikke det kunne være en fordel, hvis udlånssystemet via EDB-styring kobles sammen, så alle bibliotekerne kan udlåne alle materialer.
Det er da f.eks. heller ikke helt oplagt for mig, at det skal være skolelærere med en tillægsuddannelse, der skal være skolebibliotekarer. Jeg synes faktisk, at man skal overveje at det kun skal være uddannede bibliotekarer, som skal arbejde på skolebibliotekerne - men selvfølgelig gerne i et tæt samarbejde med skolens undervisere.
Jeg tror, at det vil kunne højne kvaliteten af den service, skolebibliotekerne giver - og som de efter min mening skal blive ved med at give.
Jeg ser gerne et system, hvor kommunens biblioteksvæsen omfatter folkebiblioteket og skolebiblioteker. I dag ser jeg den måde, det er organiseret på, som en unødig hindring for at yde den absolut bedste service for alle kommunens borgere - enten de går i skole eller ej.
Vi bør kun have én biblioteksorganisation, og skolebibliotekerne skal med ind i biblioteksorganisationen i den enkelte kommune.
Det er ikke et spørgsmål om at nedlægge skolebibliotekerne fysisk, men EDB-teknikken giver os nogle muligheder, som gør det lettere at lave en samlet organisation, adgang til fælles bogbestand mv. Det vil være en logisk brug af resurserne, og i øvrigt er der jo en del ledige bibliotekarer i dag!"
Tilbage til toppen