Bogens Verden 1995 nr.3
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel
Fremtidens bibliotek ligger også i Hinnerup Samtale mellem hinnerup Kommunes kulturudvalgsforman, Egon Schou Hansen, næstformand for amtsbiblioteksforeningen i Århus amt, medlem af Danmarks Bibliteksforenings repræsentantskab og formand for Indbindingscentralen på den ene side af bordet - og informationschef i AOF, Erik Stubtoft, medlem af Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg og redaktionen af Bogens Verden - på den anden side.
Med godt 10.000 indbyggere er Hinnerup Kommune nordvest for Århus ikke nogen stor og afgørende plet på landkortet.Kommunen er beliggende i nærheden af den ny motorvej mellem Århus og Randers - sådan nærmest i overensstemmelse med betydningen af navnet Hinnerup: Udflytterbebyggelsen med hinderne - hinderne er at forstå som hunhjorte.
Men i nutidens Hinnerup er man driftig. Der sker noget. Erhvervsudviklingen er der god gang i, kulturen har fået sit nye Biblioteks & Kulturhus, naturen besøges af masser af mennesker hvert år.
Set fra en biblioteksvinkel udgør Hinnerups nye Bibliotek & Kulturhus en fryd for øjet. Det har det gjort siden 1993. Flot beliggende på kanten af byen - med let adgang fra de centrale dele af byen under banen.
De ca. 59.000 bøger, som materialesamlingen omfatter, er anbragt i smukke opstillinger og miljøer. Børnene alene råder over de ca. 27.000 bøger - og alle har de ca. 40 timer at bruge biblioteket i pr. uge.
Kulturudvalgsformand Egon Schou Hansen er faglærer ved Århus tekniske skole. Han er valgt til byrådet af Venstre i 1974 og formand for kulturudvalget i Hinnerup siden 1986.
Det politiske billede i Hinnerup ændrede sig ved valget i 1993. Efter 16 år med socialdemokratisk borgmester skiftede flertallet. I dag har Hinnerup Kommune en Venstre-politiker som borgmester.
Det politiske byråd er sammensat således: 5 socialdemokrater, 2 konservative, 1 fra Socialistisk Folkeparti, 7 fra partiet Venstre og 1 fra Fremskridtspartiet. Derudover er en rød/grøn Fællesliste repræsenteret med 1.
Samtalen mellem Egon Schou Hansen og Erik Stubtoft handler om lokal kulturpolitik, om biblioteksforhold, om begrænsninger i bogvalg og om en lille kommune, der ligger tæt på en meget større kommune.
ES: Har Hinnerup kommune en kulturpolitik?
ESH: Det har vi. Men kultur er et bredt emne, måske specielt i en mindre kommune. Vi er jo naturligvis tilbøjelige til at tage alt med - fra kunst til idræt, fra forlystelser til foredrag.
Vor kulturpolitik bestræber sig på at støtte alle de initiativer, der måtte komme op. Som eksempel har vi en kommunal, men alligevel selvstændig, kunstfond, der har eksisteret i 15-20 år. Den forestår arrangementer som udstillinger, kulturaftener mv. Fondens penge er kommunale, og det er kommunen, som udpeger medlemmerne til bestyrelsen efter indstilling/forslag udefra.
Vi har f.eks. en organisation, der hedder Musik i Hinnerup, som bl.a. arrangerer musikaftener med kendte mennesker.
Der er også en foredragsforening, der har et tæt samarbejde med biblioteket.
Vi har de seneste år fået et nyt Bibliotek & Kulturhus for ca. 20 mio. kr. samt en ny svømmehal. Det er et godt udtryk for, at vi har villet noget - og gjort det. Det er også et udtryk for, at vi har en kulturpolitik.
Hinnerup Bibliotek har eget forlag, som udgiver bøger af lokal-historisk interesse. Det giver også berøringsflader til andre borgere end specielt dem, der har deres faste gang på biblioteket.
Biblioteket har også mange aktiviteter, der ikke har noget med bøger specielt at gøre. Udstillinger, krog til avislæsning, møder etc. Disse aktiviteter har også til formål at vænne folk til at komme på biblioteket.
Dertil kommer hele kommunens folkeoplysningsarbejde, som jo i dag er et stort område, samt et kommunalt egnsarkiv og et socialmuseum.
Derudover kan jeg måske have lidt svært ved at formulere helt bestemt, hvad der er kommunens kulturpolitik.ES: Har kommunen løbende debatter om det kulturelle?
ESH: I Hinnerup ser vi på, hvad kommunen nødvendigvis skal blande sig i, og hvad den skal gøre selv - og på hvilke områder kommunen bør bakke organisationer og borgere med gode initiativer op.
Men det foregår mere som små dialoger end som store forcromede kulturdebatter og programerklæringer.
Der er f.eks. for tiden en gruppe mennesker, som er i færd med et etablere en rideskole. Det initiativ bakker vi op - både moralsk og økonomisk.
Kommunens kunstfond har en meget stor frihed. Dels til at foretage indkøb af kunst og dels til at forestå arrangementer. Nogle arrangementer varetager Kunstfonden selvstændigt, f.eks. udstillinger og koncerter. Andre arrangementer foregår ved, at kunstfonden arbejder sammen med en eller flere foreninger - eller med biblioteket.ES: Bruger du som kulturudvalgsformand din indflydelse til at påvirke f.eks. bibliotekets politik?
ESH: Biblioteket har en utrolig central rolle i kommunens samlede kulturbillede. Jeg er ansvarlig for bibliotekets virksomhed. Jeg ved, hvor mit ansvarsområde er, og hvor biblioteksledelsens og medarbejdernes ansvarsområder er. Gennem kulturudvalget og byrådet har jeg selvfølgelig stor indflydelse. Men det sker gennem drøftelserne på møderne i udvalg og byråd. Derudover sker det gennem de samtaler, jeg har med den ledende bibliotekar og de øvrige medarbejdere, når jeg er på biblioteket.
Biblioteket har en utrolig central rolle i kommunens samlede kulturbillede ES: Hvis folk kommer med gode initiativer, skal det altså støttes. Hvad med kommunens planlægning? ESH: Vi skal vel ikke støtte alt, men det er vigtigt, at folk føler, at når de viser engagement og initiativ - så kan de også få støtte. Kommunen skal jo ikke styre det hele.
I en kommune af vores størrelse har vi til stadighed en dialog imellem foreningernes bestyrelser og politikerne. Enkeltpersoner har ligeledes nemt ved at komme i kontakt med os.
Lad mig nævne et eksempel. Nogle borgere ville bygge en svømmehal. Det sagde vi efter lang tids debat nej til, fordi forslaget om svømmehal blev så positivt modtaget af byens borgere, at kommunen selv besluttede sig for at bygge en ny svømmehal.
En af årsagerne hertil var selvfølgelig, at det for de fleste driftskroners vedkommende alligevel ville blive kommunen, der skulle betale over lov om folkeoplysning mv.
Vi vil ikke have flere kommunale institutioner, end vi er nødt til. Så det er klart, at private initiativer, som vi støtter, præger udviklingen. Det synes vi - er godt. Vi vurderer alle forslag i forhold til kommuneplanlægningen, så der sker ikke nogen tilfældigheder.
Det ny Bibliotek & Kulturhus
ES: Da I skulle beslutte jer for et nyt bibliotek blev det et kulturhus - hvorfor det?
ESH: Det er jo i nogen grad et definitionsspørgsmål. Ethvert bibliotek er en form for kulturhus. Diskussionen gik meget på, hvor stor salen skulle være, fordi vi i forvejen har en festsal med scene ved en af vore store skoler. Her er der plads til 250 mennesker.
Men et flertal besluttede, at vi også skulle have en sal i det ny kulturhus med plads til knap 200 mennesker. I dag har vi en dejlig sal. Ingen tvivl om det. Men det er svært at få økonomisk balance ved arrangementer med dyre kunstnere, når der kun kan være 200 mennesker ved et sådant arrangement.ES: Der var ikke bred enighed om biblioteksbyggeriet?
ESH: Der var enighed om et nyt bibliotek med mødelokaler. Men der var uenighed om placeringen. Det gamle bibliotek lå midt i byen, og det lå godt. Så kom planerne om at flytte det nye bibliotek på den anden side af banen - og så blev der debat!
Både den ledende bibliotekar og jeg mente, at biblioteket skulle forblive i bymidten, fordi vi opfattede det som en aktiv del af byens handelscentrum.
Da vi kom til målstregen var det alene Socialdemokratiet, som ønskede biblioteket bygget som et kombineret bibliotek og kulturhus - og med den specielle placering. SF blev splittet på sagen. Den ene SF'er stemte for - den anden imod. Derfor blev der flertal. Vi andre gik imod. Ved det efterfølgende kommunevalg tabte Socialdemokratiet borgmesterposten, men det skyldes ikke alene bibliotekssagen.ES: I ligger kun 20 km fra Århus. Smittede det af på jeres beslutning om kulturhusets størrelse og funktioner?
ESH: Jeg tror, at det er en blanding. Nogle ting tager man til Århus for - andre gør man ikke. Hinnerup har et blomstrende kulturliv, synes vi selv.
En række arrangementer deltager folk i Hinnerup i, fordi det er utrolig hyggeligt - men vi hverken kan eller skal konkurrere med Århus Teater, Musikhuset i Århus eller Århus Festuge.
Hvis vi lå langt fra Århus ville vi formentlig have flere teaterforestillinger med de rejsende teatre, men det behov har vi ikke i dag. Århus ligger 20 minutters kørsel herfra. Der går direkte busser og lokaltog til centrum.ES: Bruges kulturhuset så til nye aktiviteter?
ESH: Kulturhuset er velindrettet og godt indpasset i gadebilledet, og det er blevet meget populært. Hinnerup har f.eks. fået en tunnel under banen, som vi har ønsket os i mange år - så folk har let ved at komme fra bymidten til kulturhuset og over til skovområdet. Vi fik endda også etableret en længe ønsket togforbindelse til Århus ved samme lejlighed - så sig ikke, at kulturen ikke giver gode resultater.
Men jeg er ikke sikker på, at der er kommet nye aktiviteter til på grund af kulturhuset, men arrangementerne har fået bedre vilkår.ES: I dag lyder du nærmest stolt af kulturhuset?
ESH: Stolt - jo det er jeg da, både som politiker og som borger i byen. Det er et flot hus, og det er funktionelt, men det forandrer da ikke, at det ville ligge bedre ovre i bymidten.
Nu er det her, og det ligger flot midt i naturen. Folk går tur rundt om biblioteket og glæder sig over den flotte placering i skoven. Det gør jeg også!
Vi frygtede jo det værste med hensyn til brug af biblioteket, men udviklingen har på ingen måde givet os ret. Der kommer utrolig mange mennesker på biblioteket. Det ny bibliotek har i sig selv påvirket biblioteksudlånet rigtig meget i en positiv retning her i Hinnerup.
Men det vil formentlig også i løbet af et par år påvirke vores filialstruktur. I dag har vi fire lokale filialer i landsbyerne Vitten, Grundfør, Søften og Korsholm. Der er 3-5 kilometer fra bymidten til den yderste af filialerne.
Antallet af åbningstimer er nede på fire om ugen - og det er ikke meget. Efterhånden som folk vænner sig til at anvende det nye bibliotek inde i bymidten, så forsvinder behovet for filialerne. I dag er filialerne kun et servicetilbud til lokalsamfundene af traditionelle årsager.
Befolkningen i landsbyerne tager for manges vedkommende til Århus for at arbejde, og de tager til Hinnerups bymidtes forretninger for at handle - så det ender naturligvis også med, at de går på biblioteket i Hinnerup.
Antallet af åbningstimer er nede på fire om ugen - og det er ikke meget For mig er der ingen tvivl om, at vi kan give landsbyerne en bedre biblioteksbetjening, hvis vi nedlægger filialerne og så indfører Biblioteket-kommer-ordninger over for de svage befolkningsgrupper.
Jeg tror på, at i løbet af nogle år har bibliotekstilbuddet i Hinnerup kommune en helt ny struktur og det vil nok være alle partierne, der så står bagved. Sådan arbejder vi nu engang i de små samfund - lidt på tværs af vores partiprogrammer. Vælgerne forventer ganske givet, at vi kan finde fælles løsninger om de fleste ting.
Kommunestørrelser og biblioteksstørrelser
ES: Lytter I også til Rigsbibliotekaren og hans syn på minimum 15.000 indbyggere - for så er Hinnerup vel i farezonen?
ESH: Jeg har for nogen tid siden haft den glæde at have besøg af Rigsbibliotekaren på Hinnerup Bibliotek - det var før han provokerede - så han har set vort bibliotek.
Jeg tror ikke, at han mente, at netop dette bibliotek skulle nedlægges. Så vidt jeg opfattede ham mente han, at det netop opfyldte en stor og vigtig mission i biblioteksbilledet.
Iøvrigt mener jeg, at den diskussion om kommunestørrelsen contra biblioteker er helt malplaceret. Der kan sagtens være en lille kommune med et rimeligt behov for et bibliotek på grund af kommunens struktur - og så kan der være store kommuner som f.eks. Århus, hvor biblioteksstrukturen må være helt anderledes. Det handler vel mere om biblioteksstørrelser end om kommunestørrelser.
Hvis man sætter borgeren i centrum er jeg overbevist om, at gennemsnitsborgeren i Hinnerup Kommune har en bedre biblioteksbetjening end borgeren i yderområderne af Århus Kommune.
Derfor er det alt for snævert at klynge biblioteksdebatten op på om der bor mere eller mindre end 15.000 indbyggere i en kommune.
Iøvrigt mener jeg, at de gode biblioteksfolk bør holde sig langt væk med deres indblanding i kommunernes opgaver på f.eks. biblioteksområdet, fordi de træder på alle de ligtorne, der har udgangspunkt i netop kommunestrukturen. De bør vejlede om bibliotekernes forhold - ikke om kommunernes.
I forvejen har politikerne det vanskeligt nok med problematikken om store og små kommuner, om amtskommunerne, opgavefordelingen osv. Bibliotekarerne skal ikke efterlyse en ny kommunalreform.ES: Det er vel meget godt med nogle overordnede synspunkter en gang imellem?
ESH: Selvfølgelig - men hvis man fremturer med synspunkter som dem Rigsbibliotekaren kom med i dette spørgsmål, så jokker man os i de små kommuner gevaldigt over tæerne. Det bliver vi arrige over. Alene af den årsag vil vi synes, han burde blande sig uden om det emne.
Debatten handler måske mere om, hvordan hver enkelt bibliotek kan få en bedre placering i de nye netværk, der dannes på kryds og tværs, hvordan f.eks., Hinnerup Bibliotek kan være en aktiv brik i et større biblioteksbillede for hele landet, i Europa, ja for hele verden for den sags skyld.
Det vil da være fint, hvis biblioteksfolkene tager fat i den debat, således som Danmarks Biblioteksforening gjorde det på sit årsmøde om Informationssamfundet.
Der skal ske en tilpasning, så de store og små biblioteker i højere grad kan arbejde sammen om opgaverne i fremtiden. Alle biblioteker behøver jo ikke nødvendigvis kunne det hele selv.
I Ringkøbing amt er man godt på vej til et sådant netværk, og i Århus amt er vi også i gang. Vi har mange berøringsflader som skal udvikles - og har det jo allerede på mange områder. Lad mig blot nævne fællesområder som centralbibliotekerne, DANBIB osv.
Jeg er enig i, at vi skal have en struktur, hvor pengene anvendes bedst muligt. Det gælder lokalt som på landsplan. Uanset hvor fintmasket en bibloteksstruktur er, vil der stadig være mennesker, der har svært ved at komme på biblioteket - og det er bl.a. også de opgaver, vi skal samarbejde om at løse.
Brugerindflydelse
ES: Har borgerne i Hinnerup indflydelse på bibliotekets forhold?
ESH: Jeg mener, at bibliotekets brugere har stor brugerindflydelse her i kommunen. Ikke med formelle organer som biblioteksråd eller sådan.
Brugerne har indflydelse i kraft af, at biblioteket er en så central part af foreningslivet og institutionerne i kommunen, at der er en direkte indflydelse derigennem. Det er en god måde at gøre det på for os.
Måske kan brugerindflydelsen forbedres. Men jeg vil være betænkelig ved at få et formelt organ på banen - mest fordi jeg er tvivlsom på, hvordan vi skal få det sammensat, så det repræsenterer noget som helst.
Husk på, at folk kommer på biblioteket for at låne bøger og andet - og der taler de med personalet hver gang.
I små kommuner, som f.eks. Hinnerup, præger borgerne biblioteket ganske væsentligt gennem hverdagens spørgsmål og forslag. Derudover fungerer kulturudvalget som den folkevalgte part. Den kombination har vi det godt med.ES: Er der en risiko for, at biblioteksområdet bliver en mindre del af forvaltningen efterhånden, som udvalgene får større arbejdsområder?
ESH: Nej, vi decentraliserer og uddelegerer meget mere end tidligere. Det har vi det godt med - og de risici, der er forbundet med det, er minimale. Det må vi i givet fald lære af.
Jeg mener, at biblioteket fylder meget i det kulturelle udvalg. Biblioteket er altid repræsenteret ved kulturudvalgets møder, når der er biblioteksspørgsmål på dagsordenen.
Jeg mener, at biblioteket fylder meget i det kulturelle udvalg Selv om biblioteket jo kun er en del af kulturudvalgsformandens opgaveområde, så fylder det meget i hans dagligdag. Jeg har god kontakt med bibliotekets ledelse og medarbejdere. Hvis biblioteket på et eller andet område skulle køre skævt i forhold til borgerne eller byrådet, så vil der hurtigt komme reaktioner til os politikere.
Når alt kommer til alt er medarbejderne på biblioteket jo uddannet til deres opgave ved disken og overfor borgerne. De er utvivlsomt også langt bedre end kulturudvalget og andre til at vælge bøger. Jo vi er ganske trygge - og borgerne er det samme!
Danmarks Biblioteksforening
ES: Kan du forestille dig en biblioteksverden uden Danmarks Biblioteksforening?
ESH: Hinnerup Bibliotek er et gammelt trofast medlem af Danmarks Biblioteksforening. Jeg synes, det er en god ting, at vi har Danmarks Biblioteksforening. Men ligefrem sige, at biblioteket vil lukke, hvis DanmarksBiblioteksforening ikke eksisterer, vil være at overdrive.
Der er politikere, som mener, at alternativet til Danmarks Biblioteksforening er Kommunernes Landsforening. Det er jeg ikke enig i. Biblioteket vil komme til at fylde alt for lidt i det kulturpolitiske billede, hvis det skulle ske.
Jeg mener, at det er vigtigt at have en forening, som har til opgave specielt at repræsentere bibliotekets synspunkter. Der er som bekendt mange emner at drøfte i biblioteksverdenen - og det vil Kommunernes Landsforening ikke kunne magte.
Lad mig nævne eksempler som debatten om ophavsret, udlån af teknologi, informationssamfundet, bibliotekets åbningstider, internationale biblioteksforhold osv. Her repræsenterer Danmarks Biblioteksforening bibliotekernes synspunkter langt bedre end Kommunernes Landsforening vil kunne gøre det.
Men jeg tror, at det er vigtigt med et godt samarbejde mellem Danmarks Biblioteksforening og Kommunernes Landsforening.ES: Nogle siger, at spørgsmålet om Danmarks Biblioteksforening contra Kommunernes Landsforening alene er et spørgsmål om økonomi, altså kontingent?
ESH: Jeg mener ikke, at spørgsmålet kan gøres op økonomisk. I forhold til det, den enkelte kommune og dens bibliotek får ud af medlemskabet, er økonomien ikke afgørende. Danmarks Biblioteksforening har sin store styrke ved, at den bringer politikere, fagfolk og brugere sammen om problemerne - det ville ikke kunne ske et andet sted.
Det samme sker jo også i amtsbiblioteksforeningerne. Her lærer vi mange ting af hinanden netop fordi vi taler mere bibliotek end vi ville gøre, hvis vi var en del af en anden forening.
Problemet er snarere, at en del biblioteksledere siger, at Danmarks Biblioteksforening er ligegyldig - og det er der nok god grund til at være opmærksom på. Det er der måske andre årsager end økonomien til. Bibliotekslederne for eksempel!
Den tendens, der er i øjeblikket, til at kommuner melder sig ud af Danmarks Biblioteksforening, skyldes ofte egenmægtigt bibliotekslederen. Den udvikling kan blive skæbnesvanger.
Det er farligt, når biblioteker nedprioriterer foreningsarbejdet og dermed dialogen så voldsomt af hensyn til bøgerne. Hvis man kvæler Danmarks Biblioteksforening nu, tror jeg ikke man vil se en tilsvarende forening senere.ES: Føler du, at Danmarks Biblioteksforenings ny struktur, bl.a. med mere indflydelse til amtsbiblioteksforeningerne, er velegnet til at kunne løse opgaverne?
ESH: Amtsbiblioteksforeningen i Århus amt er - ved en tilfældighed - meget præget af Hinnerup-folk, så den fungerer godt! Nej, spøg til side. Danmarks Biblioteksforenings ny struktur er en god struktur. Den giver amtsbiblioteksforeningerne større indflydelse på Danmarks Biblioteksforenings politik og synspunkter og en god platform for debat om de vigtige biblioteksspørgsmål.
Biblioteksforeningen og kommuneforeningen i amterne er naturlige samarbejdspartnere. Der bør også være et naturligt og tæt samarbejde mellem Danmarks Biblioteksforening og Kommunernes Landsforening på landsplan.ES: Hvad vil amtsbiblioteksforeningerne bruge den større indflydelse til?
ESH: Vi mener, at den direkte mulighed for at øve indflydelse gennem den stærke placering i og af repræsentantskabet, er et stort fremskridt. Vi vil vide at bringe spørgsmål frem til debat i repræsentantskabet og dermed gøre den lokale debat landsdækkende.
Hinnerup Bibliotek i fremtiden
ES: Hvordan ser Hinnerup Bibliotek ud om ti år?
ESH: Jeg tror, at vi vil have placeret os endnu stærkere i lokalsamfundet. Den teknologiske udvikling med Internet og det, der kommer efter, vil præge vort arbejde. Vi vil være en del af verdenssamfundet på en måde, som vi ikke kan forestille os. Europa vil være kommet helt ind i vores hverdag. Information over landegrænserne vil være naturligere end i dag. Vi vil hente oplysninger hjem fra alverdens baser og nyhedskilder - og bibliotekets opgave bliver at formidle det hele på en rimelig facon.
Bibliotekets placering vil stille store krav til os, fordi befolkningen i alle aldre skal lære at bruge teknologien - og vi skal modvirke opdelingen i A- og B-befolkningsgrupper.
Vi vil være en del af verdenssamfundet på en måde, som vi ikke kan forestille os Biblioteket vil være brugernes hjemsted for den tids kulturelle udvikling. Kulturhuset som begreb vil have langt større betydning end i dag.
Vi har måske til den tid ladet bøgerne holde sig lidt i baggrunden. Men vi vil se, at CD'ere, CD-rom, EBD, databaser, måske andre og nye medier mv. vil være hverdag. Biblioteket vil være det centrale informationscenter i kommunen, - jo, biblioteket i Hinnerup vil bestå og være et endnu større aktiv for befolkningen end tidligere.<%0>
Fremtidens bibliotek i Hinnerup vil være meget anderledes end det nuværende. Selvbetjeningen vil holde sit indtog. Der vil kunne lånes alt muligt på biblioteket. Der vil være store udfordringer til politikerne og bibliotekarerne. Og hvorfor skulle vi ikke kunne løse den opgave på samme fornemme måde, som vi altid har gjort.ES: Betyder den udvikling færre midler til bøger og andre læsematerialer?
ESH: Det vil altid være politikernes opgave at sikre, at den teknologiske udvikling prioriteres op mod andre forhold. Jeg skal som politiker prioritere. Det er ikke min opgave at fare rundt og spørge, om det kan betale sig. Det er politikerne, der må prioritere og sikre, at befolkningen er enig i den prioritering. Men det vil koste flere penge end vi har i dag.
Det vil så stille krav om, at der ses mere fordomsfrit på, hvem der betaler. Med den ny teknik, stregkoder mv. vil det være enkelt at fordele udgifterne på nye måder uden at drukne i administration.
En del af debatten bliver derfor, om det er staten, amtet, kommunen eller brugeren selv, der skal betale.
Hvis man vælger en betalingsmodel, hvor bopælskommunen står med en betydelig del af udgiften, uanset hvor lånet bliver ekspederet, vil man animere den til i højere grad at forbedre eget bibliotek.
Dermed vil man i øvrigt imødekomme rigsbibliotekaren. For naturligvis har han da ret i, at der er kommuner med påfaldende små biblioteksudgifter, fordi borgerne benytter nabokommunernes biblioteker.
Men det var nu altså biblioteksverdenen selv, der elskede statsfinansieringen af centralbibliotekerne, hvor Kommunernes Landsforening gik ind for kommunal finansiering. Måske skulle biblioteksverdenen have lyttet lidt mere til Kommunernes Landsforening og så have bredt denne debat ud til at omfatte hele det mellemkommunale biblioteksudlån.
Det skal nu nok komme. I Hinnerup vil vi have et selvstændigt bibliotek. Vi vil ikke nøjes med en betjeningsoverenskomst.
Men der kan sagtens være ydelser, som vi gerne vil købe hos andre kommuner.
Det handler vel i sidste ende om, hvordan den enkelte borger bliver biblioteksbetjent bedst muligt. Det nødvendiggør, at vi hele tiden debatterer spørgsmål som, hvor langt der er til biblioteket, hvad biblioteket kan tilbyde, hvad det koster og hvem der skal betale mv.
Tilbage til toppen