Hans Christian Ørsteds Billedbog

H.C. Andersen og Mathilde Ørsted

 


Til billedbogen



H. C. Andersens billedbøger og klipninger

Af dr.phil. Erik Dal

H. C. Andersen var en alsidig forfatter; eventyr, romaner, skuespil, digte og ikke mindst vigtigt: rejsebøger. Men han var livet igennem dybt optaget af andre kunstarter: musik og teater, hvor han som ganske ung havde håbet at finde en karriere, og billedkunst. Som årene gik, blev forfatteren en talentfuld og original udøver af et par af billedkunstens områder: blyantstegninger, mest fantasi, senere pennetegninger, mest af hvad han så på rejser, som en specialitet: klipninger, og endelig en blanding af det hele: billedbøger.

Billedbøgerne var ligesom mange klipninger først og fremmest udført til fornøjelse for børnene i de familier, der for Andersen trådte i familiens sted, og flere af dem er udført sammen med Adolph Drewsen, som var gift med Ingeborg Collin, datter af Jonas Collin, Andersens mentor og faderlige ven fra første færd. Drewsen har givetvis udført en stor del af arbejdet. De to midaldrende herrers ”værker” var tiltænkt Rigmor, Astrid og Christine Stampe, døtre af Drewsens svigersøn Henrik Stampe og Jonna Drewsen. Christines Billedbog er udsendt i facsimile med kommentarer af Erik Dal i 1984 og oversat til fire sprog. Det er her forsøgt at bestemme findestedet for de flest mulige af bogens over 1000 billeder og billedstumper, og efterskriften skildrer genren og dens kilder.

Hans Christian Ørsteds Billedbog er lavet af fysikeren H.C. Ørsteds datter, lærerinde og oversætter Mathilde Ørsted, til hendes brodersøn, der også hed Hans Christian. Han var født i 1863, og vi er så heldige, at H.C. Andersen i sin dagbog for 11. februar 1869 efter en broget aften skriver: ”Sad oppe til hen ved Klokken to og lavede Vers i den af Mathilde Ørsted for hendes Brodersøn klistrede Billedbog.” (H.C. Andersens Dagbøger VIII, 1975, s. 177). Til gengæld for at bogen er mindre festlig og afvekslende end Andersens (og Drewsens) værker, har man her sikkerhed for, at ”Mathilde har det i billeder bragt, og Andersen Ordene underlagt.”

Fol. 21 recto.

Spørger man nu, hvorfra man fik alle de billeder, bliver svaret broget, ligesom nogle af billederne. Glansbilleder fandtes endnu ikke, og aviserne havde oftest kun små figurer, især firmamærker i annoncer. Men der fandtes siden 1830’rne faglige og underholdende tidsskrifter med titler som Pfennigmagazin, Penny Cyclopedia, DanskPenning-Magasin samt illustrerede almanakker, kataloger og småtryksager. Og frem for alt fandtes i flere lande en stor produktion af billedark med alle mulige temaer: land og by, blomster og dyr, scener fra eventyr … oftest i ret store ark, der kunne indeholde en mængde småbilleder. Dertil kom ark med gentagne eller blandede småmotiver, beregnet til at klippe ud og evt. sætte på en lille fod, kombinérbare til hele scener. En mængde af dem kom fra Neuruppin og Épinal i Frankrig, og der haves tal som 1500 dobbeltark om dagen med to litografer ved trykkemaskinen, 650.000 ark fra Pellérin i Frankrig 1845, levevej for 80-100 mennesker, halvdelen børn, 1000 forskellige ark hos Geisler i Leipzig 1848 eller 8000 overvejende religiøse og historiske motiver i en fransk katalog over ark tilladt af censuren.

Silhuetter var også i høj grad på mode og udførtes bl.a. af omrejsende silhuettister. H.C. Andersens klipninger kan dog ikke betegnes som silhuetter, da de sjældent er sorte. Han har naturligvis ofte klippet dem som gæst til fornøjelse for børn og voksner og adspredelse for sig selv, og de findes derfor på tilfældige steder – måske indlagt i en bog, måske smukt indrammet, for ikke at tale om alle de krøllede og forsvundne. Også de kunne klippes med en lille fod, der tillod at stille dem op.
Andersens klip er oftest symmetriske med bygninger, træer, mennesker, fantasifigurer som emne. Nogle er ret store og med mange små symmetriakser foruden den eller de to overordnede foldninger. Det betyder, at man ser den ene og den anden detalje – men ser noget helt andet, hvis man vender blikket mod en anden fjerdedel af klippet.

Fol. 30 verso (udsnit).

Hans Christian Ørsteds Billedbog er unægtelig fattig på klipninger – et lille symmetrisk troldehoved, en ikke just barnlig, øjensynlig kvindelig ”dævel” og en lille dekorativ frise samt figuren, der forestiller Hans Christian, der overlader sig til sin skæbne; det er kun et af mange eksempler på, at den femåriges navn nævnes og knyttes til steder, han måske engang får at se eller ikke får at se og opleve; eller der appelleres til ham med navns nævnelse. Også bogens ophavsmand nævnes nu og da.
I øvrigt er bogen alsidig, om end gennemgående mere massiv pga. mange store billeder, ofte halvsider. Disse stammer for en stor del fra diverse magasiner med blandet indhold, ofte af ”sagligt” indhold med emner fra historie, arkitektur og rejser verden over foruden de humoristiske. Mange billeder har omhyggeligt fået billedunderskriften med, og man aner to tyske, et engelsk og et fransk magasin. I sådanne udklip forenes det nyttige med det behagelige.

Udklip af denne type bidrager også til det indtryk, at bogen ikke har mange farver. Tre etiketter for vin, sæbe og hør lyser op, og en del af de meget små billeder er som nævnt ovenfor fra den populære kulørte produktion. De første flotte sider, hvor de så er fra, følges med andre ord ikke helt godt op.
Sidst i bogen dukker kendte eventyrillustrationer op. Undervejs har man passeret Schillerplatz i Stuttgart, der knytter sig til historien om denne digter; ”Den gamle Kirkeklokke”, først trykt i et Schiller-Album 1861; her har Andersen haft en original illustration i overskud. Det er dog næppe sandsynligt, at lille Hans Christian læser dette ”eventyr” foreløbig som nævnt i teksten. Det samme kan siges om den gamle kvinde ”Fra et Vindue i Vartou”. ”Ib og lille Christine” foran den gamle kvinde i skoven – en af Vilhelm Petersens smukkeste Andersen-illustrationer – må også vente lidt, men anderledes i slutningen, hvor vi får Klods-Hans med gedebukken og med prinsessen og barnet flyvende på storken som slutvignet til ”Aarets Historie”.

Fol. 50 verso (udsnit).

Faster Mathildes bog har sit særpræg og sin plads i den mærkelige række af udklipsbøger. Monumentet over H.C. Andersens interesse for den slags blev den firfløjede kakkelovnsskærm, der med tusinder af billeder, som venner og bekendte hjalp med at skrabe sammen, belyser digterens liv og færden og forskellige lande.

Aage Jørgensens bibliografier H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968 (1970) s. 356 og 1969-1994 (1995) s. 225 har henvisninger til billedbøger; om kakkelovnsskærmen se især Troels Andersen i Billedkunst.


Til billedbogen


Top


© Det Kongelige Bibliotek 2002