| Index | -1 | +1 | Førstelinieregister |
H. A. Brorson: [Udvalgte salmer og digte 1721-65], 1739,3
Indhold | Forrige | Næste
[1]Mel. Paa GUd allene.
Jeg er den ene
Alvise sterke Gud,
Mig skal du tiene,
Og frygte mine bud,
Dermed bemandet,
Foragt all verdens vind,
Elsk mig, ey andet,
Af gandske siel og sind,
Tro mig, om vandet,
End gik i sielen ind.2.
Du skal ey tage
Mit navn forfængeligt,
Straf skal han smage,
Som understaar sig sligt,
Ey bande, svære,
Og skuffe ved mit navn,
Ney du skal bære
Det i dit hiertes favn,
Thi det skal være
I all din nød din havn.3.
Tag hvile-dagen
Særdeles vel i agt,
At drive sagen
Af gandske flid og magt,
Guds ord at høre,
Og faae i hiertet fat,
Derefter giøre
Alvorlig dag og nat,
Og andre føre
Til denne himmel-skat.4.
Viis mod din fader,
Og moder lydighed,
Alt got jeg lader
Da paa dig flyde ned,
Giv dennem ære,
Som du skal tiene her,
Meest dem, som bære
Og bruge magtens sverd,
Lyd dem, som lære
Dig himlens vandrings færd.5.
Slaae ey din næste,
Langt mindre slaae ihiel,
Men søg hans beste
Og gavn til liv og siel,
Bort klammers hede,
Og bittre miners mord,
Bort had og vrede
Af hele verdens jord,
I satans rede
Min naade aldrig boer.6.
Du skal og ikke
Bedrive horeri,
Den satans strikke
Ved naaden, gak forbi,
Fly den der agter
At gaae i lyster blind,
Vær reen i fagter,
I ord og alt dit sind,
Som den der tragter
At gaae i himlen ind.7.
Du skal ey tage,
Hvad andre hører til,
Ved list og plage,
Paa ting, i kiøb og spil,
Flye ladheds sæde,
Og æd dit eget brød,
Tag det med glæde
Som af min haand og skiød,
Jeg vil dig klæde,
Og føde til din død.8.
Lad dig ey finde
Paa falskheds vrange sti,
Lad retten vinde,
Staae de fortrykte bi,
Sæt ey din næste
En klak og lyde paa,
Tal til hans beste,
Som kand med sandhed staae,
Jeg vil befæste
Din gang, og med dig gaae.9.
Du skal ey vilde
Din næstes eye faae,
Stop utugts kilde
I hiertets dybe vraae,
Lad dig fortryde
Den mindste stoltheds vind,
Lær strax at bryde
All vellyst i dit sind,
Saa skal der flyde
En himmel-lyst derind.10.
Merk ydermeere,
Din næstes hustrue skalt
Du ey begiere
Og hvad han eyer alt,
Mit billeds ære
Fuldkommenhedens pragt,
Mig liig at være
I hellighedens dragt,
Det skal du bære,
Og tænk hvem det har sagt.11.
O Jesu lilde!
Du kiender min natur,
At hiertets kilde
Er skiden beesk og suur,
Hvor jeg ey kunde
Det mindste selv formaae
Men slet til grunde
I døden skulde gaae,
Om ingenlunde
Var anden hielp at faae.12.
Men skaden heles
I dine vunders blod:
Du har aldeles
Giort for os pligt og bod,
Til dig at rende
Giør all min byrde læt,
Dig ind at spende
I troens arme tæt,
Det giør en ende
Paa lovens strenge ret.13.
Da kand jeg trøstig
I loven kige ind,
Og trine lystig
I et fornøyet sind,
Al verdens mørke
Forsigtig gaae forbi,
Og dig ret dyrke
I alt mit levnets sti,
Du est min styrke
At vandre derudi.14.
Hvad mig da feyler
I dette svage leer,
Naar jeg mig speyler,
Og ind i loven seer,
Det vil jeg rette
Ved aandens viise tugt,
Men alting sætte
I dine vunders frugt,
Da lovens trette
Er gandske udelukt.15.
Jeg vil ey nøyes
Med verdens døde troe,
Hvor intet pløyes,
Og syndens tidsel groe,
Vil du dig give
Saa gandske til mig hen,
Da maa jeg blive
Jo gandske din igien,
I død og Live,
At følge dig min ven.16.
Saa skee dig ære,
O JEsu, for din død,
Som lovens lære
Har for mig giort saa sød,
At jeg kand træde
De onde lyster ned,
Og gaae med glæde,
Af verdens glæde keed,
Til brude-sæde,
I evig herlighed.
Indhold | Forrige | Næste[Troens Rare Klenodie, III]
[2]
Mel. Eenhver som troer &c.
GUds riges evangelium
Er sødt som honning-kage,
Naar det kun faaer i hiertet rum,
At man det ret kand smage,
Da er det sielens honning-mad,
Giør hiertet læt og mæt og glad,
Og smuk i JEsu øyne.2.
Det søde ord er kommen af
Guds egen mund og hierte,
Det er et kys, som GUd os gaf,
Mod all vor nød og smerte,
Der er Guds eget hiertes kraft,
Som bliver til en honning-saft,
Mod syndens byld og plage.3.
Vansmægtet siel, hvi gaar du saa
Forknust i jammers sukke,
Kom hid, her er jo nok at faae,
Her er jo nok at plukke,
Kys ordet i din JEsu mund,
Og synk det ned i hiertets grund,
Saa skal du trøst fornemme.4.
Est du i synden hart bespendt,
Som du har her bedrevet,
Her er en skrift fra himlen sendt,
Kom læs hvad der staaer skrevet:
Saa sandt Gud lever, vil han ey
Til dine sukke sige ney,
Men kiærlig mod dig tage.5.
Tag dette ord kun i din mund,
Og leg det paa din smerte,
Suk kun til Gud af hiertens grund,
Saa rører du hans hierte,
Gak lige til i JEsu navn,
Hen ind i naadens søde favn,
Gud under dig det gierne.6.
Han er dog ey saa haard og grum
Som satan ham beskriver,
Han er, som evangelium
Den sag saa mægtig driver,
En fader, hierte-mild og sød,
Som favner hver i naadens skiød,
Der sig kun vil omvende.7.
Kom set dig som en flittig bie
I ordets blomster-enge,
Søg selv, hvad kraft der er udi,
Bliv ved at sue længe,
Saa faar du honning vist og sandt,
Det blod af JEsu vunder randt,
Du kandst i ordet finde.8.
Du tænker, varst du selv kun god,
Da vilde du ey tvivle,
Men føler du i hiertets rod
De onde lysters pile,
Da er dit hierte snart forsagt,
Fordi du selv har ingen magt
Til synden bort at drive.9.
Ney! siig mig, fegter du da ey
Med dine egne kræfter,
Og selv vil finde himlens vey,
Det leer kun satan efter,
Just derfor maa det stolte sind
I den sin afmagts klemme ind,
At naaden rum kand finde.10.
Din egen gierning intet tør,
Ey heller kand fortiene,
Men Jesu søde naade giør
Den gandske sag allene.
Kun hen til ham i hiertens troe,
Saa faaer din siel en liflig roe,
Naar det kun skeer alvorlig.11.
Og var din synd end nok saa stor,
Den har dog lidt at sige,
Mod kraften i Guds sande ord,
Og naadens stærke rige,
Enhver som troer skal naade faae,
Det være, hvo det være maae
I alle verdens lande.12.
Du siger: kand Guds kierlighed,
Vel saadan een antage?
Jeg siger, at han bliver vred,
Om du vil staae tilbage,
Men kommer du i hiertens bod,
Saa skal du see, han er saa god,
Som ordet ham beskriver.
Indhold | Forrige | Næste[Troens Rare Klenodie, III]
[3]
Mel. JEsu søde hukommelse.
I morgen skal mit bryllup staae,
Ach morgen sød at tænke paa,
Min længsels sødeste behag,
Og sielens store høytids dag.2.
Kom med din Man og himmel-brød,
Som døden selv kand giøre sød,
Med dug som Hermons overgaar,
Den jeg skal faa af JEsu saar.3.
Kom morgen dog, du ædle tid!
Kom, jeg vil bruge dig med flid,
Før morgen dug giør jorden vaad,
Jeg møde skal med længsels-graad.4.
Og om jeg end min hvile fandt
Mens nattens sorte taage svandt,
At legemet forfrisker sig,
Dog vaager sielen idelig.5.
Thi Jesu pines røde saar
Mig nat og dag i tanker staar,
Og bruger i den trygge slum
Mit længsels ord: O! JEsu kom.6.
Dog lenges jeg at natten maae
Jo før jo bedre ende faae,
Jeg qvæger mig ved Jesu ord,
Og længes efter Jesu bord.7.
Vek JEsu selv min arme krop,
Til rette tide munter op,
At før den blide sool opgaar,
Jeg brude-pyndet for dig staar.8.
Saa sover jeg i JEsu favn
Saa vaagner jeg i JEsu navn,
At Jesus bliver dag og nat
Mit hiertes gandske deel og skat.
Indhold | Forrige | Næste[Troens Rare Klenodie, III]
[4]
Mel. JEsu du min glæde.
Aldrig kand jeg sige
Hvilket himmerige
Jeg i sielen fandt,
Hvordan all min vaade
Ved min Jesu naade
Af mit hierte svandt,
Der han lod
Sit kiød og blod
Mig i brød og viin fremdrage,
Og i sielen smage.2.
Der var mad at æde
Fuld af himmel-glæde
Ved min Jesu bord,
Der var saadan drikke,
At jeg finder ikke
Allermindste ord
Til den trøst
Og hiertens lyst,
Som jeg finder, at udsige,
Der var himmerige.3.
Samme himmel-glæde
Er endnu tilstæde
I mit svage bryst,
Alle blode-draaber
I mit hierte raaber:
JEsus er min lyst!
Det er meer
End verden seer,
Naar man kand i sielen finde
Jesum selv derinde.4.
O at jeg dog kunde
Skaffe alle munde
Til at hielpe mig,
JEsu lov at siunge,
Thi min arme tunge
Er for skrøbelig.
Tak og priis
Paa engle-viis
Burde jeg min Jesum bringe,
Det var dog for ringe.5.
Derfor mine taare
Rinde skal saa saare,
For jeg ikke kand
Siunge som jeg vilde,
Derfor øyets-kilde
Øser beske vand,
Der er det
Jeg mener ret,
Om mig nogen seer at græde,
JEsus er min glæde.6.
O min ædle smykke!
Lad min siel sig trykke
Heftig til dig ind,
Af din himmel-drue
Idelig at sue
Glæde for mit sind,
At jeg faar
I dine saar
Det som kand min siel fornøye,
Og fra verden bøye.7.
Og som vor forening
Ey i anden mening
Nu fornyes kand,
End at jeg allene
Elske skal og tiene
Dig, min Frelsermand,
O saa lad
Ey satans had
Af mit paradiis mig drive,
Det skal amen blive.
Indhold | Forrige | Næste[Troens Rare Klenodie, III]
[5]
Mel. Jesu søde hukommelse.
Saa gaar nu sielens høyhed an,
Vor Jesus med sit legems man,
Og blodet af hans purpur-saar,
Til dig at pleye ferdig staar.2.
Op da, hver naade-hungrig siel,
Din søde Jesus veed saa vel,
Han dig kand give kraft igien,
Gak du kun trøstig til ham hen.3.
Frygt ey for din uværdighed,
Din Jesus nok din jammer veed,
Gak, nyd din frelsers kiød og blood,
Saa faaer du styrke derimod.4.
Ach! See, hvor han sig stiller frem
Saa hierte mild og angenem,
Han kommer ey mod dig til dom,
Ney dertil er han alt for from.5.
Hvor kand din brudgom mod sin brud
Vel gaa til doms, og føre ud
Den af ham selv fuldendte sag,
End sige paa din æres dag.6.
At han med trusels torden slaar
Blant mange som til alters gaaer
I verdens sind, som de er van,
Hvad gaaer det knuste hierter an.7.
Du længes til din Jesum hen,
Han lenges efter dig igien,
Den begge siders længsel maa
Dog vist een nær forening naa.8.
Betenk, at hvad dig ængster, alt
Tilhobe er af ham betalt,
Saa vær kun du en kierlig giest,
Og hold i aanden fryde-fest.9.
Hans hierte staar i lengsels brand,
Hans øyne vinker, hvad de kand,
Hans arme favner efter dig,
Og munden raaber: kom til mig.10.
Tag denne spise, den er sød,
Mit legeme i dette brød,
Der kand dit hierte smage, at
Din synd er gandske dig forlat.11.
Kom drik mit eget blod i viin,
Thi jeg er din, og du est min,
Det er for dig et sikkert pant,
At du est min, at det er sandt.12.
Det skeer fordi jeg har dig kiær,
Og med dig vil forbindes nær,
Dig giver jeg mig gandske hen,
Og vist vil have dig igien.13.
O Jesu, søde Jesu, hvor
Er dog din kierlighed saa stor,
Hvad giør den søde himmelmad,
Hvad giør den dog mit hierte glad.14.
Nu gaar jeg frisk, og trættes ey
At vandre paa den snevre vey,
Den trange stie har ingen trang
Paa mad og styrke til vor gang.15.
Det blod, som flød for syndens gield,
Er i min siel en livets veld,
Det slukte vreden før saa vel,
Nu lædsker det min tørstig siel.16.
Det flyder ind udi mit bryst,
Og drukner verdens vee og lyst,
Det flyder om mit gandske sind,
Og lukker til Guds have ind.17.
Nu skammer sig den onde aand,
At buen brister i hans haand,
Da han min arme siel skal see,
Ved herrens bord saa mild at lee.18.
Han har til mig slet ingen ret,
Min synd er reent forladt, forgiet,
Hans magt ey magter ved et haar,
Saa længe jeg i Jesu staar.19.
Det giv mig da min frelsermand,
Som det allene give kand
At jeg i din forening maa
Til døden frisk og mandig staa.20.
Jeg veed vel, det vil koste striid,
Og fienden giør nu meere fliid,
Men dette veed jeg og om dig,
At du skal aldrig slippe mig.21.
Hielp, at jeg strider, som en mand
Mod all den deel os skille kand,
Og det ved dig til sidste striid,
Saa har jeg dig til evig tiid.
H. A. Brorson Homepage