(1857-1912)
|
|
Med romantitlen Stuk gav Herman Bang ordet stuk en overført betydning af forloren pragt,
med perspektiver ind i uredelig økonomi, svigtende kærlighed og undergravet moral. Årene 1882-84 rummede på
én gang den alt for hurtigt voksende hovedstads gründer-triumf og afmatning, et teaters og et forlags tilblivelse
og sammenbrud - og Herman Bangs kulmination og sammenbrud som feteret journalist. Bogens "hovedperson" bliver derfor
et eksistentielt oplevet København i sindrigt skiftende belysninger og på flere planer.
Tine, udgivet 25 år efter den tabte krig 1864, foreligger her for første gang i originaludgavens ordlyd.
Forfatterens og samtidens dybe smerte over tabet af Slesvig finder her bevægende udtryk i den sammenflettede
historie om livet på Als tæt ved fronten og om den dragning, forening og frastødning mellem skovrider Herluf Berg
og degnedatteren Tine Bølling, begge ofre for krigen, skønt kun den ene mister livet under begivenhedernes pres.
Herman Bang udsendte Ludvigsbakke 1896, midtvejs i forfatterskabet. Hovedpersonen er en af Bangs "stille eksistenser"
sygeplejersken Ida Brandt. Nænsom eller distanceret eller bidende, men altid med virtuos sproglig
præcision i karakter- og miljøskildring, tegner han tre baggrunde for hende: det østjyske herregårdsmiljø,
hun måtte forlade, det højere københavnske borgerskab, der svigter hende, og Kommunehospitalet i København, hvor hun ikke helt
accepteres, fordi hun ikke behøver at arbejde for udkommet.
Fra DSL-udgavens omslagstekster
|
Kommentar til vl@kb.dk
Opdateret 25.06.1999