Det Kongelige Bibliotek ønsker med webudstillingen Ludvig Holberg på scenen at bidrage til fejringen af Ludvig Holberg, der i 250-året for sin død er udnævnt til 'årets klassiker'.

Udstillingen består af 93 portrætter af nogle af de skuespillere, der i 1800-tallet blev berømte ikke mindst takket være deres roller i Holbergs komedier. Portrætterne, der i denne udstilling er koncentreret om 8 af Holbergs mest kendte komedier, er kun et lille udvalg af de 'Holberg-skuespillere', der er repræsenteret i Kort- og Billedafdelingens Portrætsamling.
Klik på udstillingens enkelte billeder for at se et større billede.

De få informationer, der er knyttet til de enkelte portrætter, er i al væsentligt identiske med Billedsamlingens egne oplysninger. Men forhåbentligt kan denne lille udstilling bidrage til yderligere studier af 'Ludvig Holberg på scenen' - på egen hånd.


Udstillingen er 'iscenesat' af forskningsbibliotekarerne Virginia Laursen og Bruno Svindborg.