Transskription af brev fra Gustaf Munch-Petersen til hans far, Jon Julius Munch-Petersen. Brevet er skrevet fra Sverige hvor Gustaf Munch-Petersen var på arbejdsophold på pensionene Anneborg i Värmland anneborg. 3-1-34 kære pappa! tak for 5 kr -, og: for det dejlige ophold og vort samvær her - !!! pappa sagde, at pappa syntes, at jeg kun skulde være "digter", eller ogsaa la' være - det er rigtigt - men: det at være digter (ell. rettere kunstner) er ikke det samme som at være læge eller sagfører - de to sidstnævnte er virksomheder ("livsbeskæftigelser"), det andet er en egenskab (ell. form for "sjæl") - saadan har i alt fald jeg fundet det - et "kunstnerskab" kan aldrig forskærtses - jo, hvis man gaar imod sin egen sjæl - kun da - beskæftigelse og livsindstilling har ingen (uvæsentlig) indflydelse derpaa – omtrent vel, som emnet i forhold til intentionen i et kunstnerisk værk – og kun paa denne måde [ved at følge sin sjæl] kan "det kunstneriske["] hos en selv blive det hellige og ukrænkelige, som det er og skal, skal, skal være - og det vil uhindret ytre sig i alt, hvad man gør, siger og tænker – og det er det, der skal bevares, ikke forfatterens luksustilværelse paa andres bekostning - maaske kommer der værker fra min haand, maaske ikke, men en kunstners betydning for sandheds og værdiers fremme vil dog altid være større end de fødte urtekræmmeres og sagføreres -, og den vil altid finde sig vej - - det er mit dødelige alvor, naar jeg siger, at intet betyder mere for mig, end menneskehedens nærmen sig til sandheden og troen paa det virkelige (reelle) og sande (som er den eneste lykke, der bestaar af klarhed) - men jeg tror ogsaa, at den eneste magt enkelte mennesker har til at forandre verden i denne retning, er ved at gøre sig selv sand, troende, ren og klar - for ethvert saadant menneske bliver verden lysere, lettere og klarere for alle de andre, der søger - og ved bare paa eet enkelt punkt at svigte sig selv her, gør man den vanskelige vej, tusind gange tungere og pinefuldere, for de andre, der kæmper og prøver at naa frem - saadan ser jeg paa kunstnerskabet - kunstnere findes ikke hyppigere blandt digtere, malere og lign., end blandt alle andre - virksomheden er maden og klæderne, og væsentlig som saadan, sjælen er alt - ! - og pappa kan være rolig - - aldrig er nogen, der virkelig har villet i den henseende, gaaet under – og min eneste chance for at opfylde en opgave, der betyder noget, ligger her – det verden behøver nu, er ikke en messias, men 10 millioner – den opgave kan hvert menneske kun (kun kun kun) virke for i sig selv - - og lykkes det er noget stort sket med verden - !! – ingen kan hjælpe en anden her, uden ved selv (alene) at gaa den vej -! - pappa maa selv være en saadan kunstner (bevidst eller ej) – derfor skriver jeg dette - - jeg søger lykke og vil at pappa skal ønske mig det - - men lykke er ikke en sti uden torne og en søvn uden uro – lykke har intet dermed at gøre – lykke staar over baade glæde og sorg -, er lige nær og lige fjernt fra begge - - dette bare som en hilsen og en tak for alt, men mest for pappas eget eksempel – gustaf