alkohol
elisabet svarede ikke paa telegrammet -
simon er kommet til københavn -
en telefonkiosk - "maa jeg faa 3560 -"
"klar"
"er det elisabet?"
"nej det er mig -" elisabets søster -
"er elisabet ikke hjemme?"
" ... nej ... men hun er i københavn - er du kommet hjem
i dag... ja, jeg aabnede dit telegram... elisabet er
ikke rask -"
"er hun syg? er det alvorligt? hvad fejler hun?"
"kan du komme herud simon - meddetsamme eller, naar
du kan -"
"jeg kommer om tyve minutter - farvel -"
røret paa - simon gaar -
"hov skal de ikke betale?"
"naa undskyld -"
"god dag simon - er du kommet i dag?"
"hvad er det med elisabet?"
"vil du ikke sidde ned simon"
"hvorfor er hun ikke hjemme?"
"hun er i københavn - sæt dig ned simon og vær lidt rolig -" kristine gaar rundt og sætter askebægerne paa plads og retter blomsterne op i vaserne - hun lægger avisen omhyggeligt sammen - "simon -"
han rejser sig op igen - "kristine - for satan i helvede, kan du ikke sige, hvad det er - du taler da vel for fa'en dansk -"
"saa simon -" hun sætter sig tilrette i en stol - saa strømmer det ud af hende som damp af en sikkerhedsventil - "hun er kommet paa sjette afdeling - de siger, det er noget arveligt - hun drak som en gal - først fik hun delirium - og saa det andet bagefter - hun faar anfald næsten hver dag - de siger, det er noget arveligt - og hun spiser ingenting -
og hun taler heller ikke - undtagen naar hun har sine anfald -, saa raaber og skriger hun - og skælder ud - og saa bagefter bare sover hun -"
hun ser nervøst paa simon - "simon det gaar nok snart over - det er vel bare al den spiritus - du er da vel ikke vred, fordi jeg brød telegrammet -"
venligt "vel simon -"
"aah hold kæft -"
klokken tolv til et, besøgstid -
kommunehospitalets sjette afdeling -
"undskyld kan de sige mig, hvor frøken elisabet ligger ?"
"frøken elisabet - jo det er anden stue paa højre haand -"
simon gaar videre - nedad denne gang - anden stue -
højre haand -
hva' fa'en, ligger hun paa enestue - simon lukker døren
forsigtigt op - der hænger en lille pude i døren, saa den
ikke kan lukkes helt i -
enestuen - en sygeplejerske sidder paa en stol -
hun rejser sig øjeblikkelig og vinker ad ham - "stille - de
maa vente - frk. elisabet sover - prøv og vent bare en
halv time - hun har lige haft et anfald -"
simon gaar - meget meget forsigtigt - han ser sig hurtigt
om i stuen -
en seng - med et hvidt, fladt lagen over - lidt lyst haar
over pudevaaret - lagenet er urørligt - ikke noget at se -
han trækker forsigtigt døren til efter sig -
til den støder imod den lille pude -
en halv time -
de besøgende gaar meget hurtigt ind og ud af stuerne -
ligesom skyldbevidste - medskyldige -
sjette afdeling -
nogle ler - det virker som latter under en gudstjeneste -
de hurtige skridt skramler kynisk mod linoleumet - som
knive i en opvaskebalje -
en halv time -
den slæbende lyd af de oppegaaendes tøfler - slæb slæb slæb slæb - simon følger tøflerne, saa langt han kan uden at vende hovedet - deres skørter staar uvilligt omkring dem - som papir -
hun sover -
en halv time -
hun sover nøjagtigt en halv time - ikke længere - saa er hun vaagen - lige haft et anfald - om en halv time -
en kæmpemæssig hvid høne med beskyttende øjne - oversygeplejersken - "de vilde besøge frøken elisabet?" simon nikker -
"de maa love mig een ting - at være uhyre forsigtig med, hvad de siger - og de maa endelig ikke lade hende forstaa, hvor alvorligt det er - ja nu maa de ikke blive bange - men hun kan ikke taale at blive forskrækket - det forstaar de nok, ikke sandt - er det dem, der hedder simon?" "ja"
"ja saa - naa ja - ja - de er hr. simon - jo for hun har talt om en, der hed saadan - ja talt - ja -, de ved, hvordan man er, naar man har anfald - ja ja - men de maa bare endelig være forsigtig - ikke sandt -"
"jeg skal gøre mit bedste -"
hun smiler - saadan, som kejserinden af rusland maa have smilet til dem, hun allernaadigst behagede at benaade - "ja ja - saa haaber vi, hun snart maa blive rask - ikke sandt - rigtig snart -" den kæmpemæssige hvide høne flagrer bort med lydløse vingeslag - ti minutter tilbage -
den lille sygeplejerske stikker hovedet ud af døren - vinker med fingeren - simon rejser sig -
"nu er frøkenen vist ved at vaagne - men de maa være meget forsigtig - hun er meget svag - de forstaar, hun er virkelig meget svag -"
"ja ja ja -"
"og hvis - hvis - ellers behøver de det ikke - men hvis
hun skulde faa et anfald - altsaa bare hvis - saa maa de
straks ringe paa mig - forstaar de, det kan - behøver ikke - men det kan være meget farligt -"
"elisabet -"
simon sætter sig paa sengekanten, som var den en pind, der naar som helst kunde knække under ham - elisabets lille ansigt smiler et lille bitte smil -
et smil, der straaler og lyser som en solnedgang over paradisets have, hvor alt jo er tusind gange skønnere, end paa jorden -
"simon - det er dig - det er dig -"
han tar den ene syge haand og trykker den - meget forsigtigt - fingerspidserne er synlige gennem neglene - "nu blir du snart rask - elisabet - elskede elisabet - det sagde oversygeplejersken lige, at lægen har sagt - du blir snart rask elisabet - helt rask -"
smilet kommer igen - hendes smilende mund er vis, som vorherre selv, der jo er visere, end alle andre og ved alt det, som mennesker ikke ved -
"ja - jeg bliver snart rask simon"
smilet forsvinder sammen med luften, hun aander ind - stille og lydløst - "elskede simon -"
hun ligger helt stille og ser paa ham - og ser alting - simon ser paa haanden, som han holder - saa kysser han hendes pande -
hun bøjer sig væk og hvisker "sig det engang til - det, du sagde før - jo"
simon smiler et øjeblik - saa hvisker han "elskede - elisabet - elskede -"
simon kysser hendes øjne - meget forsigtigt - øjenlaagene er saa tynde, at hun maa kunne se igennem dem - "lad mig kysse dit øre, simon"
han holder sit hoved ned over hendes ansigt - "elisabet - du skal blive rask - jeg ber dig ikke - det er en ordre - sultanen befaler - hører du - din sultan -" "ja simon"
smilet igen - det er meget lille -
"din ydmyge slavinde har hørt -"
han trækker lagenet højere op om hende -
hun ser paa ham hele tiden - "simon - det er dig - simon
- simon"
og saa -
simon springer lynsnart op og rykker i klokkestrængen - elisabet prøver forgæves at staa op af sengen - "gaa - forsvind - dit modbydelige svin - hvad vil de her - hos mig
- gaa dog - dyr - dit stinkende savlende dyr - tag poterne væk fra mig - fra mig - aah - saa gaa dog - nej aah han gaar ikke - dyret gaar ikke - aah hjælp mig - simon hjælp -"
simon gaar hen til sengen
"nej - gaa - nej nu kommer det - kom lad mig da rive øjnene ud - aah nu binder han mig - hjælp - de morder -kvindeskænder - brænd ham - kløerne - aah se fraaden - den er grøn - han snuser paa mig aah -"
tre sygeplejersker og en læge kommer ind - de tre holder hende nede i sengen - holder hendes hoved - lægen vinker til simon, at han skal forsvinde øjeblikkelig -
han naar lige at se lægen blotte elisabets ene arm - helt op - den er tynd som et stoleben -
sygeplejerskerne slipper -
dvale -
"jeg sagde jo, de skulde være forsigtig -" hønens øjne skyder lyn - "hun kan ikke taale disse anfald - det maa de da forstaa - for hendes skyld -"
"maa jeg ønske oversygeplejersken en god og rolig nat -" simon bukker høfligt -
lægen kommer ud fra stuen - "mit navn er dr. thomsen - ja - de forstaar - vi er endnu ikke ganske klar over, hvad aarsagen er - frøken elisabet maa have drukket ganske kolossale mængder af spiritus - hun havde delirium, det var derfor hun kom herind - men det besynderlige er disse anfald -, de kan nemlig ikke bare skyldes spiritus og delirium - meget tyder paa, at baade trangen til spiritus og nu disse tvangsforestillinger maa skyldes en arvelig, meget stærkt svækket psykisk og nervøs konstitution - foreløbig
maa hun i alt fald forskaanes for alt, der kan virke ophidsende og foruroligende paa hende - før disse anfald er ophørt, kan vi ikke begynde at foretage os noget direkte -" "ja det forstaar jeg hr. doktor - men - men tror de hun blir rask - helt rask -"
simon raaber "blir hun rask - saa svar dog menneske -"
"de maa endelig ikke hidse dem op - vi her skal gøre alt, hvad der staar i vor magt - mere kan vi ikke gøre - farvel unge mand -"
simon gaar -