paa gaden - jeg skal tale - tale - i mange timer uafbrudt - jeg skal tale -

mikael ligger paa maven og sover - hans næse borer sig hvæsende ned i puden -

luften i værelset er som vaad hund - alting hos mikael virker regnvejr - koldt regnvejr -

en lille petroleumslampe - glasset er sort paa den ene side - tagvinduet er paa størrelse med en sammenfoldet avis - man skal staa op paa en stol for at naa det - væggene er dækket af malerier - de er idiotiske i halvmørket -

fra det skraa tag hænger tapetet som flængede gardiner - vaad hund - regnvejr - klam, støvet søvn - gammel kulde - mikael puster paa divanen - han har alt tøjet paa - liv- remmen ligger som et dødt firben under hans ene ben - "ka' du ikke staa op nu, mikael -"

"hva' fa'en er det dig simon - aah - puh - huh, hvor er her koldt - vent lige et øjeblik -"

paa mindre end to minutter blir mikael en anden - den almindelige velfriserede, nybørstede mikael - hans bukser

kan af en eller anden grund ikke blive krøllede, hvormeget han end sover i dem - "saa - det var det -"

"mikael - jeg er helt vanvittig i dag - kan du ikke gaa med - vi kan jo gaa ud og spise frokost -"

mikael nikker - simon er vanvittig i dig - ja, hvorfor ikke

- naa - "hvornaar er du kommet hjem, simon? - det er længe siden du har vist dig -"

"jeg kom for en uges tid siden - skal vi saa gaa -" de gaar - simon gaar hurtigt - saa langsomt - og igen meget hurtigt - mikael følger med - han taler ikke - med vanvittige mennesker maa man jo dog først vide, hvordan de er vanvittige - naa, de plejer jo ogsaa selv at ville tale

- ligemeget - en frokost er ikke at foragte - de gaar - simon gaar - og mikael følger - saa fint, at simon ikke mærker, hvordan han gaar - mikael forstaar saa godt, hvad det vil sige at være vanvittig - gu' ved, hvad der er i vejen med ham -

de gaar ind - frokost? saagerne - et øjeblik -

spisekort - værs'god - saagerne - et øjeblik hr.

- to cigarer med det samme, ja - et øjeblik -

maden kommer -

de spiser - simon lægger med en slags satanisk glæde

mærke til, at mikael kun ved stor anspændelse skjuler, hvor sulten han egentlig er - men det gaar -

simon spiser, som var det hans første ordentlige maaltid i lange tider - hans gaffel slaar mod tallerkenen -

han æder - raat som et dyr - mikael kaster af og til et meget meget lille blik hen paa ham - naa ja - det kommer

vel - ellers - naa hvad -

kaffe - saagerne hr. - et øjeblik -

de ryger -

"hvordan har du haft det simon? - du var ude og sejle

- ikke -?"

"jo - jeg havde det meget godt - maden var meget daarlig ombord - men ellers - saa -"

mikael nikker - "har du skrevet noget - saadan - fra rejsen - eller i det hele taget -?" "næh - hvorfor det -"

"naa nej - jeg troede, du skrev - at du vilde skrive - at det ogsaa var derfor, du var taget væk -"

"hvorfor skulde jeg dog skrive -"

"nej, det ved jeg heller ikke - men jeg troede bare -"

ka' vi faa lidt mere kaffe - tak - og to cigarer til - simon ser ikke paa tjeneren -

saagerne hr. - et øjeblik -

mikael kigger paa simon - "har du læst maartens sidste bog -?"

"næh -"

kaffen kommer - de ryger -

mikael trækker paa skulderen - "ser du noget til elisabet ?" simon rejser sig op - og flytter koppen til side - og askebægeret - lægger cigaren fra sig - han rammer mikael med al sin kraft paa venstre tinding - simon dunker ham helt ned i stolen - mikael dækker sig med begge arme over hovedet - simon trækker ham ud fra bordet - en gang til

- paa kæben -

fire tjenere med inspektøren i spidsen -

simon knapper jakken og retter sig op - strækker ryggen -

"saa - det var det -"

han tar sin cigar fra askebægeret og tænder den - "nu

gaar jeg - gaar du med - mikael -?"

inspektøren og tjeneren følger dem bukkende til døren -