Til Forsiden om dette website
om Gustaf Munch-Petersen
temalinjer
indeks
bibliografi
forside

et aar

den 29 juni blev simon student, ligesom de fleste af hans klassekammerater - efter 3 maaneders sommerferie begyndte han at studere jura og et halvt aar efter fik han ug til filosofikum -

studenterforeningen lørdag aften -

simon staar i døren ind til salen - hvis han keder sig, viser han det i alt fald ikke særlig tydeligt - han blir skubbet af de ophedede par, der kommer ud og af de endnu ikke ophedede par, der vil ind og danse og af de let forventningsfulde og de let skuffede, der søgende gaar frem og tilbage mellem salen og trappen -

"gir du en bajer, simon?"

en anden student "gi en bajer, simon"

en tredie student "gi en bajer"

simon ser op, som om han havde hørt noget forbavsende dumt -

"simon, kender du hende der med det sorte haar og den lyserøde kjole?"

"simon, ved du hvad hun hedder, hende der staar og snakker med ham i kjole?"

"hun er vel nok flot, hvad simon, hende der danser med ham den lange"

simon eftertænksomt "ja, det stod jeg netop og tænkte paa" han gaar hen og bukker for en meget smuk dame med tre kavallerer, danser en dans med hende, sjusket og uden at sige et ord -

paa trappen lidt senere "der har vi simon - gaar du allerede?" "hov, du simon, du gaar vel ikke?"

"gaar du simon? - du ka' vel gi' en bajer først"

simon, stud. jur., gaar hjem gennem strøget, og kigger søvnigt paa luderne og det andet, der er paa gaden efter 12 - simon skal op til filosofikum om 3 uger - der er god tid -

simon begynder, 1933
This browser does not appear to support Applets.