elskov
"vil du ha' et æble?"
"nej tak"
"en appelsin?" hun holder skaalen nærmere -
"nej tak"
"hvad vil du da ha', simon? - et kys?"
"nej tak - ikke nu"
inga forstaar ikke - han er saa underlig - hun sætter sig tæt
hen til ham - hun forstaar maaske alligevel -
simon pludseligt
"jeg vil se dig nøgen -"
hun ved, hvad hun vil svare - hun har vidst det længe - før
hun egentlig havde brug for at vide det -
simon ser sur ud - "inga - tag tøjet af - -"
sagte "nu -"
hun er varm i ansigtet - hun fanger hans øjne -
"simon, forstaar du det? saadan rigtigt?"
sagligt "du skal være forsigtig - for mig, simon, er det jo farligt -"
han skal tro hende - "jeg vil jo saa gerne - jeg har villet det længe - alligevel er jeg ked af, at du har sagt det - simon, vi havde det saa godt - du er saa dejlig - forstaar du, at det bliver noget andet nu?"
hun vender sig uroligt "simon, jeg er bange - ikke saa meget for det - men hvis jeg nu ikke kan være, saadan, som du vil - jeg er saa bange - ogsaa for det andet"
"naa"
"simon, jeg elsker dig"
"jeg ved, at det er farligt - det kommer bare ikke det ved, som jeg sagde - forstaar du, hvad jeg mener? hvorfor skulde det være noget andet nu - af den grund? - og hvad saa - inga - hvis jeg ikke elskede dig mer - bagefter - hvad var det saa - hvis det bare var derfor -"
hun trykker sig tæt op til ham - "elsker du mig?" simons hjærne forsvinder - inga ogsaa - det er en kvinde -
"ja" hans stemme er grumset -
simon begynder, 1933