Indøvelse i Christendom, 1850
Af Anti-Climacus. Udgivet af S. Kierkegaard Nr. II. Salig Den, som ikke forarges paa mig [Trykmanuskript]

Thi dette er Loven: Den som afskaffer Troen, han afskaffer Forargelsens Mulighed, saaledes naar Speculationen sætter det at begribe istedetfor det at troe; og Den, der afskaffer Forargelsens Mulighed, han afskaffer Troen, saaledes naar det smægtende Prædikeforedrag tillyver Christus den lige fremme Kjendelighed. Men hvad enten man afskaffer Troen, eller man afskaffer Forargelsens Mulighed, afskaffer man tillige noget Andet: Gud-Mennesket. Og afskaffer man Gud-Mennesket, afskaffer man Christendommen.
Og sandeligen de 18 Aarhundreder, de have ikke bidraget en Døit til at bevise Christendommens Sandhed, derimod have de bidraget med stedse voxende Magt til at afskaffe Christendommen. ...

SV 1 XII, 133 (Pap. IX B 51)


Web presentation Copyright © The Royal Library, Copenhagen, 1997
All rights reserved.