29.1 Information i verdenspressen
Information nr. 212 (s. 1-2)
Dansk Presstjänst, Kvälltjänsten, den 1. juli 1944 (s. 1-2)
Informations internationale kommunikationsnet (Erik Lund:
Fire
Millioner frie ord )
New York Times, den 4. juli 1944 (s. 1)
New York Times, den 4. juli 1944 (s. 7)
Under den københavnske folkestrejke i sommeren 1944 fejrede "Information" nogle af sine største triumfer. Op til fire gange i døgnet lykkedes det at få ny udgaver af "Information" ud af den omringede og isolerede by og over Øresund, og det lykkedes at placere begivenhederne i København på verdenspressens forsider. Fredag den 30. juni tilspidsede situationen i København sig for alvor. Fra tysk side blev det meddelt, at dødsdommene over de 8 medlemmer af Hvidsten-gruppen var fuldbyrdet. Der var generalstrejke, sporvognsstop, og om aftenen lukkede tyskerne for vand, el og gas. Dagen efter beskrev Børge Outze bl. a. urolighederne på Nørrebrogade, der kulminerede med, at mængden stormede og satte ild på stormagasinet Buldog (Information, 1. juli 1944, side II øverst). Allerede samme aften fortsatte historien via "Dansk Pressetjeneste" i Stockholm (side 2 nederst) ud i de internationale kommunikationskanaler - i en forkortet mindre farverig version. Den 4. juli var historien med billeder nået frem til "The New York Times". På kortet ses "Informations" veje ud i verden, men det bør tilføjes, at kortet ikke viser den spredning af "Information"s materiale, som fulgte af, at de ca. 150 udenlandske korrespondenter i Stockholm modtog stoffet fra "Dansk Pressetjeneste".
29.2 Information og den københavnske folkestrejke
Information nr. 212, den 1. juli 1944 (s. 3)
Information nr. 215, den 4. juli 1944 (s. 1)
Opraab fra Danmarks Frihedsraad, mandag den 3. juli kl. 17 (2
varianter)
Børge Outzes formuleringer i "Information" greb også direkte ind i begivenhedsforløbet. Tirsdag den 27. juni, da gå-tidlig-hjem-strejkerne bredte sig, var det "Information", der bragte og formulerede begrundelsen, at arbejderne gik hjem for at passe deres kolonihaver: "De besluttede at holde tidligt fri for derved at holde sig skadesløse for den mistede Fritid om Aftenen." Og da strejken og urolighederne for alvor strammede til fredag den 30. juni, var det igen "Information" og Børge Outze, der formidlede, at der af "den illegale presse" blev udsendt en erklæring, der fik afgørende indflydelse på strejkens videre forløb og formulerede de krav, som gjorde det muligt at afslutte strejken som en sejr for de strejkende og for Frihedsrådet, der i den afgørende situation havde været forhindret i at holde møde, fordi adskillige af rådets medlemmer slet ikke befandt sig i den indespærrede by. "Ud med Schalburgkorpset, bort med Stikkerne, væk med Spærretiden," hed det midt på side III i "Information" den 1. juli. Den 4. juli viderebragte både "Information" og utallige løbesedler Frihedsrådets "Opraab" fra dagen før. Besættelsesmagten havde imødekommet kravene - selv om man af prestigemæssige grunde ikke kunne vente nogen officiel tysk tilkendegivelse af disseindrømmelser. Allerede dagen efter, den 5. juli, meddelte "The New York Times", at tyskerne havde givet efter over for den danske strejke.