20.1
Danske Tidende, 1. årg. nr. 1, januar 1943
Danske Tidende, 2. årg. nr. 6, juli 1944
Danske Tidende, September 1945
I juli 1944 udkom "Danske Tidende" med et for illegale blade usædvanligt udstyr. Under bladhovedet var påført to ansvarlige redaktører: Peter Jensen og Jens Petersen. Bladet oplyste selv, at der var tale om dæknavne, men at der bag dem "skjulte sig to danske Personligheder, hvis navne er kendt og mødt med tillid over hele Landet." Når Danmark atter var frit, ville de to navne blive offentliggjort, og de ville åbent vedgå ansvaret for, hvad der havde stået i "Danske Tidende" fra og med dette nummer af bladet.
Man kunne af formuleringen forledes til at tro, at "Danske Tidende" var i færd med at anlægge en ny linie og distancere sig fra den gamle. Det var der ikke tale om, tværtimod var "Danske Tidende" på jagt efter en redaktør, der kunne fortsætte linien fra Nicolai Blædel, der havde præget bladet fra dets start i januar 1943. Blædel havde som udenrigsredaktør på "Berlingske Tidende" både skrevet og i radioen talt om den nazistiske trussel længe før krigen, og han fik som den første dansker straks ved den tyske besættelse forbud mod at ytre sig offentligt. Nicolai Blædel var død af sygdom i december 1943.
Når de to ny redaktører stod frem - under dæknavn - hvad Nicolai Blædel aldrig havde gjort, skyldtes det, at der havde været rettet anklager mod den danske patriotiske presse for upålidelighed og personlig forfølgelse, som de sagde. Derfor ønskede man fremtidigt "at skrive under personligt Ansvar." Måske var der endnu en grund. De ny ansvarshavende redaktører var nemlig en konservativ og en socialdemokratisk politiker: Ole Bjørn Kraft og Hans Hedtoft-Hansen, som det fremgår af det legale septembernummer fra 1945. Netop i juli 1944, hvor de to trådte til og sikrede sig, at det til rette tid ville blive kendt, hvem de var, brød folkestrejken i København ud og afslørede, at Frihedsrådet havde en bedre føling med befolkningen end politikerne.
Med deres første nummer af "Danske Tidende", der rummer en skildring af Folkestrejken, sikrede de to redaktører politikerne en plads på sejrsvognen.
20.2
Danske Tidende: Nyordningens Ledere (1)
Tegningerne i "Danske Tidende" var ofte af Anton Hansen, der dog "maatte lade sine Tegninger "oversætte" til en anden streg for ikke at blive genkendt."
Love for Dansk Studiering, november 1942
Det politiske ... [15.5.1943]
Ringen Orientering, 4. årg. nr. 4, 10. marts 1945
Ringen Orientering, 4. årg. nr. 7, april 1945
Som bladorganisation betragtet var den store modstandsorganisation Ringen længe af beskeden størrelse. "Ringen. Orientering" udkom fra marts 1945, og når det betegnede sig selv som 4. årgang, kunne det forsvares med, at Dansk Studiering, som var begyndelsen til organisationen, og som var en "Sammenslutning af Studiekredse", udsendte sit første "blad", sine love, i november 1942. I Løbet af 1943 udviklede det spredte udaterede og unummerede studiekredsmateriale sig til en periodisk nyhedsskrivelse, der hver gang indledtes med ordene "Det politiske...", og som fra oktober 1943 blev dateret, men først med 4. årgang nr. 4, knap to måneder før befrielsen, fik bladet sit navn - og de forudgående publikationer sine numre. - Det kan være vigtigt at være med, og forhistorien bliver først for alvor til, når der går skred i historien.
20.4
Fri Presse, 1. årg. nr. 12, 20. marts 1944
Fusioner og opkøb finder ikke kun sted i den legale bladverden. "Ringen" ønskede at styrke sig på bladfronten, og i løbet af 1944-45 var der adskillige blade, der for at bedre deres økonomi indgik samarbejde med Ringen. Et af dem var "Fri Presse", der var tilknyttet "Ringen" fra april til oktober 1944. Bladet modtog et financielt tilskud, mod at Frode Jacobsen fik lejlighed til at gennemgå, hvad der blev skrevet i bladet, og "Ringen" fik eksemplarer til distribution. "Fri Presse" brød dog ud af samarbejdet, da man følte uafhængigheden truet, og i det første nummer i det ny år slog man fast, at ""Fri Presse" hverken er bundet til Partier eller Organisationer. Vi ønsker at staa frit og i vor Bedømmelse uden Bagtanker at yde hver den Anerkendelse, der tilkommer ham efter hans saglige Indsats." - I øvrigt havde "Fri Presse" selv opslugt et mindre blad, som det meddeles på forsiden af det udstillede nummer.
20.5
Dansk Presse (Folke viljen, Tidens Tegn), 2. årg. nr.
7, 27. marts 1945
Dansk Presse, november 1944 (s. 3: dansk Presses
Billedreportage)
Gruppen bag "Dansk Presse" bestod af både kommunister, konservative, socialdemokrater og Dansk Samling-folk, hvoraf ingen af dem dog havde fast organisatorisk tilknytning. Der var i gruppen enighed om at gøre en indsats for "at få Socialdemokratiet ind paa Frihedsrådets linie og at bremse Tendenser til en organisationsdannelse imod rådet", som gruppen selv udtrykker det. Økonomisk hvilede bladet bl. a. på tilskud fra fagforeninger. I foråret 1945 gik "Dansk Presse" ikke blot i samarbejde med "Tidens Tegn" og "Folkeviljen" i Nordjylland, som bladhovedet viser det, men også med "Ringen" med henblik på at arbejde i fællesskab inden for socialdemokratiske kredse. Bladet udkom i kort tid efter befrielsen som ugeblad under navnet "Tidens Tegn", men ophørte "da ledende personer inden for Ringen ikke ville gå ind for udrensning inden for Socialdemokratiet", men bruge modstandsarbejdet "som basis for partimæssige springavancementer", som en af folkene bag "Dansk Presse" udtrykker det.