16.1
Jens Lillelund i "Frit Danmarks Hvidbog", Kbh. 1946:
"Et af Tyskernes farligste Vaaben i Kampen mod Sabotagen var Stikkervirksomheden, der efterhaanden var ved at gøre ethvert illegalt Arbejde umuligt. Efter Overvejelser, der strakte sig over lang Tid, indledte Holger Danske Kampen mod Stikkerne. Den 20. December 1943 blev Kaptajnløjtnant Østergaard-Petersen og Redaktør Gaust henrettet ved Skydning, og hermed havde H. D. indledt en ny Fase i Frihedskampen. Krigen mod Stikkerne var erklæret og begyndt. ....
Som Eksempel paa, hvor omhyggeligt der blev gaaet frem for at undgaa Fejltagelser, kan tages Fru Delbo, som i December 1943 angav to af H. D.'s Folk. Umiddelbart efter at de havde sagt Farvel til hende, dukkede Gestapo op. Det kom til Ildkamp, hvorunder den ene, haardt saaret, blev taget af Gestapo (han blev henrettet fire og en halv Maaned senere efter frygtelige Pinsler), mens hans Kammerat undslap. Denne Mand ringede Dagen efter Fru Delbo op, ..."
16.2
Det illegale "Information", den 10. marts 1944.
Nationaltidende, den 10. marts 1944:
35-aarig Kvinde
dræbt af to Revolvermænd
16.4
Det illegale blad "Hjemmefronten", den 11. marts 1944
Blandt de mange sympatitilkendegivelser efter nedskydningen af Niels Foged modtog fru Foged også et brev fra en hende ukendt Hedvig Delbo, hvori denne fortæller om attentatforsøg på hende selv, om sit forhold til modstandsbevægelsen og en af dens ledere og om politiet, som hun må opgive at søge hjælp hos.
Hvorfor skriver Hedvig Delbo - den senere i besættelseslitteraturen berygtede kyniske stikker - den 4. marts - 5 dage før sin død - efter at have læst i aviserne om mordforsøget på Niels Foged i Odense et forvirret, fortvivlet brev til en hende fuldstændig ukendt kvinde? - medsøster?
Hedvig Delbos brev til Fru Adjunkt Foged, Kbh. 4. marts 1944; side 1
Hedvig Delbos brev til Fru Adjunkt Foged, Kbh. 4. marts 1944; side 2
Hedvig Delbos brev til Fru Adjunkt Foged, Kbh. 4. marts 1944; side 3
Hedvig Delbos brev til Fru Adjunkt Foged, Kbh. 4. marts 1944; side 4
Stikkerens testamente!
"Jeg har i nogen Tid haft en Ven som var Leder af alle Sabotagegrupper i København og Sjælland, og kom derved i Kontakt med adskillige Sabotører..... da én af dem uheldigvis blev arresteret et Kvarterstid efter at han sammen med nogle andre havde forladt min Lejlighed, blev jeg øjeblikkelig, uden den mindste Undersøgelse udnævnt til Stikker, og Lederen indfandt sig i egen høje Person i min Forretning og forsøgte i en Kundes nærvær at skyde mig, men det mislykkedes altsaa. Jeg blev skandaløst behandlet af Politiet..... Senere Attentat der har været forsøgt mod mig har jeg anmeldt til Politiet, men er blevet saa daarligt behandlet at jeg gør det ikke mere. Fra nu af henvender jeg mig andetsteds."
Modstandslederen:
"Vi gik ud fra, at det var fru Delbo, der havde stukket os. Men for en sikkerheds skyld kontrollerede vi det. Næste dag ringede jeg hende op og sagde, at John var blevet skudt, og at jeg måtte af sted til Sverige med det samme. Hun fattede ingen mistanke til mig. Og hun spillede godt komedie. Hun gav sig til at græde i telefonen og blev ved at sige, at jeg endelig måtte komme op til hende for at tage afsked, inden jeg rejste. Nu da jeg vidste, hvad hun var ude på, kunne jeg godt høre, at gråden var falsk - men jeg havde næppe opdaget det ellers. Jeg lovede at komme kl. 15. I stedet for mig sendte vi et par unge studerende, som agerede elskende par, ned gennem gaden. Der holdt en vogn ved begge gadehjørner, og uden for fru Delbos opgang stod en trækvogn med juletræer. De to unge gik langsomt forbi. På afstand så juletræerne meget fredelige ud, men der stod to mænd ved siden af vognen og gestikulerede og pegede rundt på vinduer og døre i husene, og ved nærmere eftersyn opdagede de unge et maskingevær under træerne.
Ved 16-tiden ringede jeg igen til fru Delbo og sagde, at jeg var blevet forhindret i at komme.
- Kan vi da ikke mødes et sted? spurgte hun ivrigt.
- Nej, jeg skal til Sverige med det samme.
- Hvor skal De rejse fra?
- Det ved jeg ikke.
- Jamen, hvem ordner det for Dem?
- Det aner jeg ikke ---
Hun fiskede så groft efter oplysninger, at det var latterligt. Om hendes hensigter kunne vi umuligt være i tvivl. Hun måtte uskadeliggøres."
Jens Lillelund i "Gå til modstand", Kbh. 1961.
Gunnar Dyrberg: Kom maj ..., Kbh. 1989 (forsiden)
Bødlen:
"Aktionen gik i fisk, og fru Delbo, som for resten var dameskrædderinde, flygtede til Norge. Vi sporede hende, da hun vendte tilbage i marts til en lejlighed i Sankelmarksgade under nyt navn, Dam. Vi fik Tante Agathe til at få døren åbnet for os, ved at foregive, at hun skulle have syet en kjole. Det var en hurtig aktion, selv om jeg måtte lede efter mine briller, der blev revet af, da jeg, endnu mens hun faldt, sprang forbi for at undersøge lejligheden....Senere hørte vi, at politiet havde fundet ud af, at fru Delbo var skudt med samme pistol, som var brugt ved mordet på redaktør Clemmensen. Det var ikke godt, for det betød, at politiet nu ville gå 100 procent ind for opklaringen.
Politikommissær Andst fik lov at låne
bøssen - en russisk armépistol - 10 skud med
hane og flaskeformede patroner, som var svære at
få fat i - et fantastisk våben, som Reitzel havde
skaffet. Det kan godt være, at det virkelig var den
samme pistol. Det fandt vi aldrig ud af, og våbnenes
veje var jo uransagelige. Vi fik den tilbage, og politiet
anlagde det sædvanlige tempo i efterforskningen. Senere
blev den glemt i toget mellem Helsingør og
Hornbæk, og det eneste minde om den kan ses i pejsen i
et sommerhus ved Arresø, hvor vi prøvede den
på nogle træstammer, som kuglerne gik lige
igennem."
Gunnar Dyrberg: "Kom maj ...", Kbh. 1989
16.9
De frie Danske, marts 1944: Fru Delbo og Hr. Kronby
De frie Danske, april 1944. (s. 2, fotografier af stikkere)
Fri Presse, 2. årgang nr. 3, 1. juni 1944: John in Memoriam
Det illegale "Information", den 11. marts 1944:
"Den dræbte Fru Delbo var kæreste med Max Pelving, den danske Gestapomand, som overlevede Attentatet paa Toldbodvej i december."