10. Strøsedler, støttemærkater o.l.

10.1 Strøsedler og mærkater

Primitiv kanon til spredning af mærkater
Mærkat: "Han er Nazist!"
Mærkat: Royal Air Force
Mærkat: 9. April
Mærkat: Røde Hær

Besættelsestidens strøsedler og mærkater var talrige, og de forekommer i mange varianter. De var håndskrevne, duplikerede eller trykte.

Strøsedlerne, der f. eks. kunne spredes over gader og pladser med en primitiv kanon, var slagordspropaganda eller f. eks. opfordring til demonstration.

Mærkaterne havde to formål. Enten kunne de være til opklæbning, f. eks. på forretninger: "Han er Nazist!" og de kunne bæres som f. eks. Royal Air Force-mærkerne. Eller de kunne være kvitteringer for støttebeløb til modstandsbevægelsen, det nationale arbejde. Sammen med salget af illegale bøger er disse støttemærkater og kvitteringer et vigtigt vidnesbyrd om, at modstandsarbejdet havde en økonomisk side.


10.2 Postkort

Herluf Bidstrups postkort
Herluf Bidstrups postkort

DKP solgte tegneren Herluf Bidstrups postkort i 2 serier, 5 for 1 kr.


10.3 Kvitteringer

"Frit Danmark"s kvitteringer

"Frit Danmark"s kvitteringer, der fandtes i værdier på op til 100 kr., opfordrede i teksten giveren til straks at tilintetgøre kvitteringen, for at han ikke skulle komme i vanskeligheder. Kvitteringerne skulle først og fremmest godtgøre, at pengeindsamleren var god nok - giveren kunne jo ikke trække sin støtte fra på selvangivelsen!


10.4 Sort propaganda

Sort propaganda

Den såkaldte sorte propaganda var fremstillet i England. Den var rettet mod de tyske soldater kamufleret som tysk propaganda. Den sorte propaganda kom hertil via Sverige som returpost med bådruterne, eller den blev nedkastet med våbenforsendelserne. De danske modstandsfolk klagede flere gange over, at de skulle sætte livet ind for at modtage og sprede tryksager, når de havde ventet at få våben og sprængstof.


10.5 Propagandamiddel

"Nyhedstjenesten": hoved
"Nyhedstjenesten": avisudklip og Medaljen

"Nyhedstjenesten" fra den 24. maj 1944 fortæller nederst på forsiden om et nyt indtjenings- og propagandamiddel, som er dukket op. Medaljen, som er den første af flere, menes at være produceret i et antal på 6-8000, og den blev solgt - illegalt - for 3-5 kr.


10.6 Buldog

Buldog mærkat

Det er ikke nyt, at det især brænder på på Nørrebro. Varehuset Buldog på hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade blev ødelagt og raseret under den københavnske folkestrejke i juli 1944.


10.7 Støttemærkat

Der kommer en Dag efter denne ...

Støttemærkat fra den jyske bladgruppe "Folkeviljen".


10.8 Støttemærkat

Nu en Kæp i Hjulet

Støttemærkat fra bladgruppen "Studenternes Efterretningstjeneste".


10.9 Støttemærkat

For Frihed, Sandhed og Ret

Kommunisterne havde ikke patent på Niels Ebbesen. Denne støttemærkat er formodentlig fra den københavnske bladgruppe "Observatøren".


10.10 Støttemærkat

Danske Mænd

DKPs almindeligste støttemærkat. Findes i mange varianter på 1, 2 og 5 kr.


10.11 Tændstikæskemærkater

Stalin og brændende hagekors

Tændstikæskemærkater med Stalin og brændende hagekors. DKP-propaganda.


10.12 Kvitteringer

Kvittering fra "Kirkens Front"

Kvitteringerne blev i lidt forskellig udformning udbudt i både Danmark og Sverige, f. eks. i hefter med en samlet værdi på 100 kr. Den her viste kvittering er fra Sverige.


10.13 Støttemærkat

"Frit Nyt"

Støttemærkat fra bladgruppen "Frit Nyt".


10.14 Støttemærkater

"De Danske Studenter".

Et af de mest udbredte støttemærkater fra den landsdækkende bladorganisation "De Danske Studenter".


Næste montre | Udstillingsoversigt