Et typisk eksempel på illegale "tryk" fra besættelsens begyndelse er kædebrevene. Indholdet kunne såmænd være ret harmløst, men blot følelsen af at skrive af og sende "illegalt" videre havde en mentalhygiejnisk værdi på et tidspunkt, hvor de færreste havde en forestilling om, hvordan der kunne aktioneres. Pointen i "Kære engelske ven" er, at tekstens mening er en helt anden, når man kun læser hver anden linie.
3.2 Tre varianter af samme flyveblad: Afskrift af et Brev fra Kaj Munk til en Dame i Jonstrup
Håndskrevet
Maskinskrevet med gennemslag
Duplikeret
Skønt Kaj Munk i trediverne var mere end fascineret af de stærke antidemokratiske mænd, der tog magten sydpå, blev han efter den 9. april en af de første og stærkeste fortalere for et brud med besættelsesmagten, og hans navn optrådte på flere illegale flyveblade. Et hyppigt forekommende er "Afskrift af et Brev fra Kai Munk til en Dame i Jonstrup." Det fortæller om det gemytligt harmløse i sammenstødene mellem danskerne og den tyske værnemagt i Ulfborg i besættelsestidens begyndelse. De her viste tre varianter, et håndskrevet, et maskinskrevet med gennemslag og et duplikeret, fortæller, at illegale skrifters udbredelse stadig var afhængig af enkeltpersoners initiativ. Der skulle endnu mere end et års besættelse til, før de første bladgrupper så dagens lys.
Den 28. juli 1940 talte Kaj Munk på Niels Bukhs gymnastikhøjskole i Ollerup for en tusindtallig forsamling. Det blev Kaj Munks mest omdiskuterede bidrag under besættelsen, hvori han stillede sin beundring for Hitler til skue og kritiserede demokratiets manglende evne til at forsvare sig, og man kan roligt sige, at Kaj Munks placering under besættelsen ikke fra begyndelsen var så entydig, som det kunne se ud ved hans død. Selv tilintetgjorde han manuskriptet til talen i Ollerup, hovedstadsaviserne bragte fyldige reportager, men undlod at referere Kaj Munks tale, og kun "Svendborg Avis" bragte et resumé, som siden har været meget udskældt af Kaj Munk-tilhængere, og som under krigen cirkulerede i uddrag på flyveblade. Desuden skrev det nazistiske dagblad "Fædrelandet" begejstret om Kaj Munks spark mod parlamentarismen. Flere såkaldt private referater af talen cirkulerede imidlertid også, og vi kan se af varianterne, dels at der må være taget referat at flere forskellige personer, og dels at disse trods de sproglige forskelle er forbavsende enige om, hvad Kaj Munk har sagt. På legalt tryk udkom talen først i sin helhed i "Magasin fra Det kongelige Bibliotek", juni 1993 - og den gamle strid om Kaj Munk er endnu ikke forstummet.