1.1
Opslag fra Billedbladet, den 15. Maj 1945 Venstre side, øverst
Opslag fra Billedbladet, den 15. Maj 1945 Venstre side, nederst
Opslag fra Billedbladet, den 15. Maj 1945 Højre side, øverst
Opslag fra Billedbladet, den 15. Maj 1945 Højre side, nederst
Autentiske billeder af illegale bladgrupper i arbejde er i følge sagens natur sjældne. De fleste billeder, man ser, er rekonstruktioner taget efter befrielsen.
10 dage efter befrielsen bragte Billedbladet en reportage om den illegale presses arbejde. Bladet havde i krigens sidste dage fulgt en bladgruppe, og der er ingen tvivl om billedernes ægthed, men repræsentative for besættelsestiden som helhed er de ikke. Når det i bladets sidste billedtekst hedder om bladgrupperne, at de fra den første dag til den sidste var midt i det illegale arbejde, er det et eksempel på eftertidens tendens til at tilbageskrive den sidste heroiske del af historien til hele perioden. De illegale skrifters historie i Danmark under besættelsestiden har en mere ydmyg begyndelse.
Vor viden om de illegale skrifters udbredelse bygger på højst usikre oplagstal, som forskellige medlemmer af bladgrupperne har oplyst i flere omgange. Mange af tallene kan anfægtes, bl. a. fordi der er modsigelser i dem. Alligevel er der næppe grund til at tvivle på, at det samlede oplagstal har ligget på ca. 24 millioner. Heraf er mere end 21 millioner imidlertid udkommet i krigens sidste halvandet år, og i krigens første år har man talt om et så lille tal som 1200. Disse tal stammer fra den bibliografi over besættelsestidens illegale blade og bøger, som Det kongelige Bibliotek udsendte i 1954. Siden er der dukket nyt materiale op, og selv om det næppe kan rokke tallenes tendens, er det dog navnlig antallet af kendte flyveblade fra krigens første år, der er forøget, og oplagstallet for dette år må nødvendigvis være nogle gange større end først antaget.
1.2
Løbeseddel: 10 Bud for Danskere
Den 9. april 1940 følte en gymnasiast på Slagelse Gymnasium, at grunden bristede under ham. På byens torv hørte han et tysk militærorkester spille, og han så den sammenstimlede folkemængde omkring orkestret, der var taktløst nok til at sætte i med "Kong Christian". Han blev fyldt af raseri og ville sprede mængden. Han gik hjem og spekulerede på, hvordan han kunne forklare danskerne, hvordan de skulle forholde sig og optræde over for tyskerne. Inden han gik i seng, havde han på skrivemaskine med gennemslag skrevet 30 eksemplarer af "Danskerens 10 Bud". Næste aften gik den unge gymnasiast "med bankende hjerte rundt til de mennesker, som jeg mente, kom mest i kontakt med offentligheden og lagde et eksemplar i deres brevkasse. ... Jeg følte mig frygtelig illegal. Endnu vidste jeg ikke, hvad dette ord betød, så hvis nogen havde spurgt mig, hvad jeg lavede, ville jeg have sagt, at jeg var ude "for at provokere"." - Den unge mand var Arne Sejr, der i efteråret 1941 kom til København, hvor han startede og ledede "Studenternes Efterretningstjeneste" - og lærte, hvad ordet illegal betød.
Af de første 30 eksemplarer af "Danskerens 10 Bud" kendes intet i dag. Det viste eksemplar er et betydeligt senere - ajourført - optryk.
1.3
Løbeseddel: Afskrift af Instruktion til Tyske Officerer udl. 7. April 1940
Da den tyske hær den 9. april 1940 invaderede Danmark, havde dens officerer i lommen en instruktion, der gjorde det klart, at det ikke var fjendeland, man betrådte. En tysk officer tabte sin instruks under et lægebesøg i København, og snart cirkulerede teksten på flyveblade på både dansk og tysk. Her kunne danskerne ikke blot læse, at de var et frihedselskende og selvbevidst folk, på hvem befalinger og anskrig er virkningsløse, men også at danskerne er i besiddelse af megen bondesnuhed, snedighed, som grænser til mangel på oprigtighed, og at deres interesser især kredser om de materielle spørgsmål. For det nationalsocialistiske Tyskland har de med få undtagelser ingen forståelse, men det tyske sprog forstås dog af mange danskere.
Næste montre | Udstillingsoversigt