Uge 45



Søren Kierkegaards eget eksemplar af Enten - Eller i førsteudgaven fra 1843. Kierkegaard sørgede som regel for, at eksemplarer bestemt til gavebrug eller til ham selv var i særlig fint udstyr, og de to bind af Enten - Eller er bestukket med hvidt moiré-papir med guldmønster. De rummer håndskrevne tilføjelser med henblik på en ny udgave, der blev trykt 1849.
Håndskriftafdelingen, Søren Kierkegaard-arkivet, A 44b, oktavo.

Komponistens kommentarer:
I ugens værk forsøger jeg musikalsk at beskrive fænomenet "enten eller". Ikke ved at stille to hårdt optrukne elementer overfor hinanden, men ved at beskrive den meningsløse flaksen fra det ene til det andet, som "på den ene side..... på den anden side....." kan fremkalde.
Værket bevæger sig målløst imellem funktionsharmonik og atonalitet, mellem ragtime og salonmusik og finder aldrig sit endelige udtryk. Pluselig er det det slut og enten............

Uge 46



Hjertebogen med en samling folkeviser skrevet ca. 1553-55 af adels- og hofembedsmanden Albert Mus. Om folkevisernes alder tvistes de lærde, fordi de fleste tidligst kendes fra nedskrifter i midten af 1500-tallet og senere. De ældste samlinger er som denne typisk blevet til i et adels- eller hofmiljø. Opslaget viser slutningen af visen om Hr. Mortens Klosterrov med en sententiøs tilskrift gjort 1553 af en anden hofmand, Mogens Pedersen (Galt): Kærlighed lang skilsmisse fordriver - dvs. Kærlighed overvinder lang adskillelse.
Håndskriftafdelingen, Thott 1510, kvarto. Se mere om manuskriptet.

Komponistens kommentarer:
Hr. Mortens Klosterrov handler om Ridder Morten, som "udgiven for død tog sin Fæstemø Jomfru Lucie ud fra dette (Slangerup?) kloster", i hvilket hun var blevet anbragt mod sin vilje.
Under forarbejdet fik jeg at vide at melodien til Hr. Mortens Klosterrov tilsyneladende ikke er bevaret. Jeg tumlede med tanken om at komponere en "ny" melodi, men under de lange vandringer i d-mol udviklede ugens værk sig langsomt til noget mere selvstændigt.
Folkevisetonen er bibeholdt, men jeg kunne ikke nære mig for at skildre den stakkels jomfrus ankomst til klosteret i begyndelsen af kompositionen. Dette er det eneste "handlingscitat", resten er op til tilhøreren.

Uge 47



Kobberstukket frontispice i en særudgave af Georg Braunius og Franz Hogenbergs samling af byprospekter, Civitates orbis terrarum IV (Köln 1588, fol.) med trykt dedikation til Frederik d. 2. Hogenbergs monumentale komposition viser ikke alene de dansk-norske statsområders heraldiske symboler, men også de daværende 21 rigsråders våbenskjolde. Nederst midtfor bærer et lille tårn Ösels våben og forneden initialerne for Fridericus Secundus. Tårnet er flankeret af to elefanter, som alluderer til kongens genoplivelse af Elefantordenen, hvormed elefanten blev symbol på Danmark og dets kongehus.
Kortsamlingen.

Komponistens kommentarer:
Det som satte mig i gang med ugens dokument var elefanterne, som både giver asociationer til elefantordenen og til et meget kendt dansk bryggeri. Jeg har set temmelig store elefantflokke i Afrika, men bortset fra et enkelt og ikke helt ufarligt møde på nært hold, har det altid været på en vis afstand. Denne "fjernhed går igen i de til tider voldsomme, men altid lidt fjerne pauker, som ligger under hele det enkle forløb, der udgør kompositionen.
En ting der især facinerede mig ved disse elefantflokke var det tempo, de bevægede sig i på deres vandring. Når man tænker på hvor store de er, er det mærkeligt at opleve hvor kort tid der går, før de er langt væk eller slet ikke til at få øje på. Derfor består stykket, udover de føromtalte pauker, af en livlig puls, som kører fra start tilslut. Jeg har også, I modsætning til "Landdyr" fra uge 43, hvor lyden fra de forskellige dyr var en del af kompositionen, helt undladt at bruge elefanternes prægtige trutten og prusten og i stedet forsøgt at skildre min oplevelse af de vandrende kæmpedyr....... , i sikker afstand.

Uge 48



Taoistisk besværgelseshåndbog i håndskrift fra Yunnan provinsen dateret 1813. Der ses to shamaner (åndemanere) med livgivende og beskyttende symboler: fugle, slanger og dobbeltgræskar.
Orientalsk Samling, OA ms. oktavo.


Komponistens kommentar:
Taoismen prioriterer blandt andet sundhed og energi. Fem hovedområder af kroppen korresponderer med følgende elementer i naturen: vand, ild, træ, metal og jord.
I ugens musik er jorden repræsenteret ved en fløjtesolo, ilden ved torden og vandet ved en svag regn. Metallet finder vi i gongerne, og træet repræsenteres af lyde fra et træspil.

Uge 49



En stor sjældenhed: En dansk billedkalender (evighedskalender på latin) fra 1513, muligvis fremstillet i Skåne. I sammenfoldet stand fylder håndskriftet ikke mere end en stor tændstiksæske.
Til højre: Månedsbilleder fra juli til december. I rosetter vises døgnets lyse og mørke timer med henholdsvis røde og sorte streger, og hver måned er illustreret med et billede, der viser månedens typiske arbejdssyssel. Juli: høslet med le, August: kornhøst med segl (en kvinde), September: tærskning med plejl, Oktober: såning af vintersæd, November: slagtning, December: bagning (atter en kvinde).
Til venstre: Oversigt over mærkedagene fra månederne januar (øverst) til juni (nederst). Mærkedagene er illustreret med billeder til hjælp for læseukyndige, dels portætter af helgener og lignenede, dels rebusagtige figurer. Tre kroner står for helligtrekongersdag (6. januar) og en løve for evangelisten Markus' dag (25. april). Særlig morsomt illustreret er den 10. februar, som hed scolastica (virgo), dvs. den lærde jomfrus dag. Dagen findes angivet med den danske betydning af navnets først stavelse - en sko!
Håndskriftafdelingen, Ny kongelige Samling 901, oktavo.


Komponistens kommentarer:
Det viste billede omhandler månederne fra Juli til og med December. Selve kompositionen falder i 6 dele (en for hvert måned), der lapper ind over hverandre. Først den varme Juli, i hvilken vi hører et irriterende insekt summe omkring. Gradvist indfinder den frugtrige august sig, og i September trækker så efterårsstormene op. De efterfølges af en vemodig og regnfuld Oktober/November, der til sidst munder ud i julemånedens indkøbsraseri med citatet af "Sikken voldsom trængsel og alarm". Der er selvfølgelig tale om en meget fri og abstrakt tolkning af de de nævnte "nøgler" til værket, men julen, - den vender vi tilbage til senere på måneden.

Uge 50



Per Bak Jensen (f. 1949). Fra serien: Den Gådefulde By. 1988. Sølv-gelatine barytpapir,
383 x 494 mm.
Det Nationale Fotomuseum.


Komponistens kommentarer:
Per Bak Jensens billede fra serien "Den Gådefulde By" kalder ikke på verbale eller formmæssige tolkninger. Man skal derfor i denne uges musik ikke søge efter skjulte symboler eller forklarlige strukturer, men se musikken som et udtryk for min personlige oplevelse af det fotografiske udtryk.

Uge 51



Med en laterna magica, en tidlig form for lysbilledapparat, fremvises et billede med tyve, der har travlt med at berige sig, mens politiet (en vægter) er slumret ind. Satire over politiets uduelighed i en serie på syv blade kaldt "Kjøbenhavns Skilderie", stukket 1787 af J.F. Clemens efter tegning af Nicolai Abildgaard.
Billedsamlingen.


Komponistens kommentarer:
Her bygges mest på den støj, den sovende politibetjent laver med sin snorken, som går igennem hele stykket, da hverken dørknirken eller diverse lyde fra tyvene formår at vække lovens håndhæver. Til gengæld udvikler hans snorken sig til et slags rytmisk akkompagnement for tyvenes "Let på Tå-musik", og først når de (tyvene altså) er over alle bjerge, ser det ud til at han vågner. Sikkert kun for hurtigt at falde hen igen. Alt ånder jo fred og ingen fare.

Uge 52



Danske Billeder Nr. 26. Nissernes juletræ (opstillingsbilleder med transparens, et juletræ til at oplyse m.m.) 1889.- Alfred Jacobsens Forlag, København.
Billedsamlingen.


Komponistens kommentarer:
Så er det jul igen, og julen varer lige til Påske.


Tilbage til indekset