Uge 10



Illustration hentet fra nederlænderen J.H. van Linschotens ostindiske rejseskildring med titlen Itinerario, trykt i Amsterdam 1596 og rigt illustreret med kort og billeder. Det smukt kolorerede eksemplar i Det Kongelige Bibliotek er meget velbevaret, med de store sammenfoldede plancher udtaget og sat op i fuld størrelse på karton i passepartout-rammer. Linschoten opholdt sig bl.a. en årrække i den portugisiske handelskoloni Goa på Indiens vestkyst, men her vises kobberstikket af en kinesisk scene med fornemme mandariner.
Hovedsamlings- og Dokumentleveringsafdelingen.


Som følgetekst skriver komponisten:
Her skal der gøres brug af samplinger af kinesiske instrumenter. Undersøg grundigt at de anvendte instrumenter er historisk korrekte.

Uge 11



"Morskinskinna" - den møre skindbog - er navnet givet til dette håndskrift, som er skrevet i Island sidst i 1200-tallet. Det blev sammen med en halv snes andre håndskrifter skænket til Frederik d. 3. af biskoppen i Skalholt Brynjólfur Sveinsson og hører dermed til Det Kongelige Biblioteks ældste bestand. Som et af de vigtigste håndskrifter med norske kongesagaer blev det allerede udnyttet af Frederik d. 3.s norske historiograf Thormod Torfæus.
Håndskriftafdelingen, Gl. kongelige Samling 1009, folio. Se mere om manuskriptet og se det i stor størrelse.

Som følgetekst skriver komponisten:
Udgangspunktet skal her være et citat(her på engelsk) fra Hávamál hvor Odin taler om omstændighederne hvorunder han lærte kunsten at kaste runer.

I know I hung
on the wind swept Tree
through nine days and nights

I was struck with a spear
and given to Odin,
myself given to myself

They helped me neither
by meat nor drink
I peered downward,

I took up the runes,
screaming, I took them -
then I fell back.

Af hensyn til objektiviteten vil jeg udover de andre lyde (f.eks. hav) og elektroakustiske elementer anvende computergenererede stemmer. De er muligt at stemmer fra de underjordiske også vil dukke op.

Uge 12



Kinesisk tegneserie med Walt Disney-figurer, trykt i Shanghai ca. 1947. Tanglaoya (Anders And) og Milaoshu (Mikkel Mus) sælger dagbladet Zhengqi ribao (Dagens raske omgivelser).
Orientalsk Samling, OA 102-1879, oktavo.


Komponistens kommentarer:
Udover anvendelsen af kinesiske musikinstrumenter som gonger, tempel-blokke, Er Hu og Zheng Zen, spiller både traditionelle tegneserielyde som Swaneefløjte, dunk og Anders-And-stemme en rolle. Musikalsk er jeg således inspireret af det pentatone element i kinesisk musik og af den tidlige Disneys anvendelse af lyd i sine tegneserier.

Uge 13



En af Musiksamlingens største internationale klenodier: Et egenhændigt håndskrift af Johann Sebastian Bach med partituret til kantate nr. 199 "Mein Herze schwimmt im Blut" (BWV 199), komponeret til opførelse på 11. søndag efter Trinitatis 1714. Det har tilhørt Bachs søn C.Ph.E. Bach og er senere kommet til Danmark 1824, idet Peter Grønland dette år udfærdigede en afskrift af netop dette partitur. Bach-autografen er indgået i Musiksamlingen senest 1842 i forbindelse med indlemmelsen af Peter Grønlands eller C.E.F. Weyses samlinger. Udsnit af kantatens begyndelse.
Musik- og Teaterafdelingen, C I 615 (mu 6701.0731). Se mere om manuskriptet.


Som følgetekst skriver komponisten:
Den er svær. Hvordan kan man som komponist nærme sig denne gigant, uden at det bliver pinligt. Planen er, at jeg ud fra de første 4 takter af nr. 4 Aria laver et ostinat(let rytmisk ændret), hvorover der i de forskellige højtalere gradvist dukker fragmenter eller antydninger af ariens begyndelse op for så til sidst, i sin helhed at bringe takt 1-25 af Bachs originale begyndelse på Arien.

Uge 14



Apokalypsis Sancti Johannis. Johannes' åbenbaring med billeder og latinsk tekst i blokbogstryk, ifølge datering af papiret fra ca. 1470-80, men fremstillet efter ældre forlæg. Bogen læses som en veritabel tegneserie, hvor teksten knytter sig til figurerne. Gengivelsen illustrerer kapitel 6, hvor de to første segl brydes: "Og jeg så, og se, der var en hvid hest, og han, som red på den, havde en bue…og han drog ud fra sejr til sejr…Og en anden hest kom frem, den var ildrød, og ham, som red på den, blev der givet magt til at tage freden bort fra jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre; og der blev givet ham et stort sværd". Det lille "e" øverst til højre er arksignaturen.
Håndskriftafdelingen, Boghistoriske samlinger, Inkunabelsamlingen. Se mere om samlingen.

Som følgetekst skriver komponisten:
Denne del kan ikke gå stille af. Jeg fornemmer en meget stor vind/hav-agtig lyd, et brag og hovslag for hver af de to ryttere. Stemmer fra menneskehavet og en afslutning, som ikke er konkluderende.

Uge 15



Krigsbogen. Bogens første del er overdådigt illustreret, og den vellykkede kombination af Lorentz Benedichts tryk og malede illustrationer, nogle på dertil afsatte pladser i teksten, andre på store udfoldelige tavler, gør den til et enestående monument i dansk bogkunst. Håndskrevne notater viser, at bogen er gået i arv til Christian d. 4., som også har benyttet den i aktuelt øjemed, idet de to dele omhandlende "Ritterrecht" og "Reuterrecht" er lagt til grund for hans krigsordning af 10. april 1611.
Manuskript til første del findes i Håndskriftafdelingen, Gl. kongelige Samling 351, folio. Se mere om bogen


Som følgetekst skriver komponisten:
Som en efterklang af Johannes Åbenbaring. Et af disse næsten stivnede momenter der kan opstå lokalt under et slag. I det fjerne går krigen videre.

Uge 16



En af J.H.E. Bernstorffs talrige franske bøger med kobberstukne illustrationer, Erasmus af Rotterdams Dårskabens Pris i fransk oversættelse 1751 med stik efter tegninger af Charles Eisen i rokokorammer. Kvarto. Bindet er i rød maroquin dekoreret i guld med Bernstorffs våben og et kniplingsmønster. Titelbladet.
Håndskriftafdelingen, Boghistoriske samlinger.

Som følgetekst skriver komponisten:
Under et besøg hos vennen Thomas More skrev Erasmus i 1509 Dårskabens Pris (Encomium Moriae), som er hans mest berømte og kontroversielle værk. Essayet er udformet som en lang tale fremført af en nar, som med ironiske undertoner priser tidens naragtighed.
I talen findes der bl.a. angreb på den den del af den religiøse praksis, der byggede på overtro ("når pengene først i kisten klinger") og på den traditionsfikserede videnskabs ukritiske holdning til sig selv og sine teorier. Også kirkeledernes forfængelighed bliver udsat for kritik.

Mit udgangspunkt for denne komposition er fremkaldt af billede, som dannede sig udfra ovenstående tekst: Efter at den katolske kirke har præsenteret sig (gregoriansk materiale), begynder narrens bjælder at dukke op her og der. Disse fører over til at afsnit med "narremusik", som udfolder sig vitalt og muntert i en slags højtaler-runddans. Dog, efter en stund opgiver narremusikken, ligesom Erasmus, sit oprør og dør langsomt ud. Eramus forblev som bekendt i den katolske kirke, hvilket i musikken symboliseres ved, at det gregorianske materiale dukker op igen. Da Erasmus tanker imidlertid bar frugt i skikkelse af reformationen, hører vi kort og svagt narremusikken til sidst: Selv ikke den mægtigste Kirke kan binde tankens flugt.

Uge 17



Fra det såkaldte "Psalterium feriatum", en ødselt udstyret bønnebog fremstillet i Gent-Brügge ca. 1500-1535. Alle siderne er elegant dekorerede, og blandt talrige billeder i arkitekturilluderende rammer illustrerer de de syv kristne dødssynder. Den pengepugende købmand symboliserer griskheden (avaritia).
Håndskriftafdelingen, Gl. kongelige Samling 1605, kvarto.

Som følgetekst skriver komponisten:
Ugens billede illustrerer en af de syv kristne dødssynder: Griskheden symboliseret ved den pengepugende købmand. I musikken har jeg valgt at arbejde med rullende mønter i alle størrelser. Efterhånden dukker lyden fra vor tids spekulanter op i skikkelse af mobiltelefoner og skrigende aktiekøbere på børsen, for så, med et at afbrydes af lyden fra et et hviskende Avaritia og et kasseapparat der åbnes.
Lyden af et bankende hjerte og en hjertescanner minder kort om, hvad der kan blive resultatet af denne hektiske handelsform, men overgår snart til, sammen med en slags strygesats, at denne baggrund for pengelyde og mobiltelefoner, der gradvist dukker op igen. Mobiltelefonerne lyder nu næsten som en del af hjertescannerens bip. (Rent teknisk har jeg samplet hjertescannerens lyd for at kunne lave disse mere urealistiske mobiltelefoner, ligesom de rullende mønter er lavet med en gammel femmer, som så er bearbejdet på alle mulige måder: transponering filtrering ect.) I denne mere eller mindre surrealistiske verden slutter stykket med at man hører penge, der lægges i kasseapparatet, som herefter smækkes i.
Cirkelen er sluttet og kan begynde igen.


Tilbage til indekset