Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen

Tycho Brahe er en spændende person i Danmarkshistorien. Det er derfor heller ikke mærkeligt, at han optræder adskillige gange i musikalsk sammenhæng, ofte i forbindelse med et teaterstykke. Her indtager Johan Ludvig Heibergs Tycho Brahes Spaadom førstepladsen som leverandør af tekster til sange. Tycho Brahe har også lagt navn til et af hovedværkerne i moderne dansk musikdramatik.

Tycho Brahe
Portræt af Tycho Brahe, som er en af de danskere, der har opnået international berømmelse for sine astronomiske observationer og teorier. Han virkede på Christian IV's tid, men faldt i unåde hos kongen og rejste til Prag, hvor han døde i 1601. Se mere om Tycho Brahes liv og forfatterskab:

Johan Ludvig Heiberg og hans Tycho Brahe-stykke
Den unge Johan Ludvig Heiberg havde sit eget marionetteater, som han forsynede med små dramatiske værker til opførelse. Det var H.C. Ørsted, der havde gjort Heiberg interesseret i Tycho Brahe, som han først havde tænkt sig at skrive et større episk digt om. I stedet skrev han den romantiske komedie Tycho Brahes Spaadom, hvor de første udkast stammer fra 1812 og 1813. Stykket blev indleveret til Det Kongelige Teater i 1813 som et første forsøg på at få en offentlig opførelse, men direktionen ønskede forskellige omarbejdelser. Det orkede Heiberg ikke og trak det tilbage.

Det var således først i 1818 efter en del ændringer, at Heiberg atter indleverede Tycho Brahes Spaadom til Teatret, som denne gang antog stykket. Selv pointerede han, at han ønskede at hans første indleverede skuespil "maatte være et dansk Sujet", og han mente, at "man dog seer min gode Villie til at levere et nationalt Stykke; og denne tilskriver jeg og i Særdeleshed den Lykke at det er blevet antaget". Skuespillet blev opført på Det Kongelige Teater den 29. januar 1819. Der var tale om en festforestilling i anledning af kongen, Frederik VI's fødselsdag, og stykket handler da også - på bedste senere Elverhøj-vis - om Christian IV, mens Tycho Brahe selv ikke medvirker.

Digteren Johan Ludvig Heiberg

Handlingen
De to unge, Gustav Brahe og Clara Gyldenstjerne, er forelskede i hinanden, men deres kærlighed hindres af fjendskab mellem de to familier. Imidlertid har Tycho Brahe spået en bedre tid for Danmark og for kærligheden, når Venus viste sig på himlen som aftenstjernen. Kong Christian IV holder fest på Frederiksborg Slot og vælger Gustav Brahe til sin adjudant ved festen. På en spadseretur møder de den unge Clara og senere synger hun romancerne "Solen sank bag grønne lund" og "Uranienborg". De er tænkt som en hyldest til Tycho Brahes liv og virke, men udgør samtidig en lyrisk beskrivelse af øen Hven. Kongen hører disse sange og fortryder behandlingen af Tycho Brahe, især over hans discipel Longomontanus. Han vil i stedet bygge et tårn i København som observatorium. Som en slutning på stykket viser den nye stjerne sig efterfølgende på himlen, og da det afsløres, at Clara ikke er Gyldenstjernes rigtige datter, men et hittebarn, er der ingen hindringer for de to unges forening. Efter et hyldestkor af sømænd drager Christian IV atter til København.

Kongen er meget elskværdigt skildret i skuespillet, og stykket "tiltalte Nationalfølelsen som et elskeligt, frisk, fordringsløst og naturligt Udtryk af dansk Aand", skriver teaterhistorikeren Thomas Overskou. Der skulle ikke mange associationer til for at overføre de positive træk på Frederik VI. Stykket var mest tiltænkt den kongelige fødselsdag, og i hovedrollerne så man både fremtrædende skuespillere som Dr. Joh. Chr. Ryge (som også senere spillede Christian IV i Elverhøj) og yngre kræfter som J.Ad.G. Stage og madam Caroline Rind

Tycho Brahes Spaadom gik dog kun fem gange, men det udkom samme år i bogform. I 1848 omarbejdede Heiberg stykket i forbindelse med en ny udgave af sine Poetiske Skrifter og håbede derved, at det kunne bruges til en festforestilling i anledning af den nye konge, Frederik VII's, første besøg i Teatret, men det lykkedes ikke. Først efter Heibergs død kom det atter i 1866 på Det Kongelige Teaters scene, sandsynligvis efter et stærkt ønske fra fru Heiberg.


Titelbladet til Claus Schalls partitur til Tycho Brahes Spaadom	Portræt af Claus Schall

Claus Schall skrev musikken til opførelsen i 1819
Claus Schall var nyudnævnt kapelmester ved Det Kongelige Teater og især kendt for sin balletmusik, da han i 1819 blev bedt om at skrive musik til Heibergs stykke til den kongelige fødselsdag. Schall komponerede dog også musik til en del syngespil og skuespil, men det var sjældent på højde med hans musikalske ledsagelse til balletterne, hvor dansen var en vigtig inspiration for ham. Kompositionen af musikken til Tycho Brahes Spaadom lå ret sent i hans produktion.

Partituret til Schalls musik er stadig bevaret, men det vidner ikke om særlig flittig brug. Der er tale om et fuldt orkestreret værk, endda med både basun og serpent, en slangeformet bas-blæser, som endnu kunne ses i datidens orkestre. Der er tale om fem typer af musikindlæg: ouverture og mellemaktsmusik, et omfattende danseintermezzo, et par stemningsskabende stykker i form af f.eks. jagtmusik, Claras romance "Solen sank bag grønne Lund" og slutningskoret, som er en hyldest både til Christian IV i stykket og Frederik VI på tilskuerpladserne. Det særlige divertissement af danse var nok typisk for Schall, men det var også den del af musikken, som teaterhistorikeren Thomas Overskou kaldte "langt og yderst plat opfundet og fremstillet".

Schalls udsættelse af Claras romance udkom samme år som uropførelsen - nu med et cither-lignende akkompagnement i klaveret og en vekslen mellem dur og mol alt efter versets stemning. Schalls romancer er påvirket af stilen fra de franske syngespil, og det virker ofte godt, når han udsætter digte i en strofisk varieret melodiform. Det kan dog blive for påtaget, når det ikke i så høj grad har rod i teksten, og variationerne i versene fra "Solen sank" virker derfor noget umotiverede.

Henrik Rung
Tycho Brahes Spaadom blev først sat på plakaten igen i februar 1866, nu med musik af komponisten Henrik Rung. Han var i 1842 blevet ansat som syngemester på Det Kongelige Teater, og ved siden af denne stilling skrev han en række operaer og musik til skuespil og syngespil. Hvad angår Heibergs stykke blev det dog her atter kun til fem opførelser.


Titelbladet til Henrik Rungs partitur til Tycho Brahes Spaadom	Portræt af Henrik Rung

Rungs musik, der er slutdateret november 1865, er ikke nær så omfattende som Schalls. Mest iøjnefaldende er fraværet af dansemusikken og den ret omfattende mellemaktsmusik. Rung har dog også en introduktion og nogle korte overgange mellem akterne, men ellers er det hovedsagelig musik til Claras romance og til sømændenes sang om "Hr. Bugislav". Endelig har Rung også medtaget en afslutningsmusik, men hyldningskoret til kongen er ikke med i Heibergs tekst og således heller ikke i Rungs musik.

Fra Rungs musik blev der udgivet to af sangene, nemlig "Solen sank bag grønne lund" og "Hr. Bugislav er saa vældig en Mand", der udkom i november 1866. Her er først tale om en smuk romance med en farverig melodi og harmonik, der klart imiterer citherakkompagnementet i klaveret. "Hr. Bugislav" er derimod gennemkomponeret og lægger sig i dramatiske vendinger tæt op af teksten.

Imidlertid havde Rung allerede i marts 1847 fået udgivet den tredje sang fra stykket, Uranienborg "Du Vandringsmand", som et selvstændigt værk, der var tilegnet J.L. Heiberg. Også her præsenterer Rung en smuk romance i tidens stil - med valgfrit guitar- eller klaverakkompagnement. Han medtog ikke denne sang i sin scenemusik, men den må have været tilstrækkelig populær til at forlaget mente at kunne udsende en ny udgave, som kom i 1861.

Titelbladet til Rungs romance 'Uranienborg'. Klik for større billede

Henrik Rungs romance Uranienborg har denne smukke forside. Skandinavisk Selskab arrangerede i 1846 en udflugt til Hven i anledning af Tycho Brahes 300 års dag, hvor Heiberg og Rung samarbejdede om en kantate, som blev sunget af en række københavnske mandskor. Forsiden til sangen skal minde om denne begivenhed.

Romancerne
I Heibergs skuespil forekommer især tre romancer, som har appelleret til forskellige danske komponister. Særligt populær er "Solen sank bag grønne Lund", som er en kærlighedserklæring til Tycho Brahes fædreland og en meget romantisk tekst, men også Uranienborg ("Du Vandringsmand ved Søen") og "Hr. Bugislav er saa vældig en Mand" er blevet udsat af adskillige danske komponister. Disse romancer indgår ikke i dramatiske opførelser af Tycho Brahes Spaadom, men komponisterne har benyttet teksterne som nationale udtryk.

A.P. Berggreen
Komponisten A.P. Berggreen greb med glæde de nationalt betonede tekster til sin samling af Melodier til de af "Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug" udgivne fædrelandshistoriske Digte, som kom i 1840. De to sange, Uranienborg og "Hr. Bugislav" (Absalon) er komponeret et par år før udgivelsen, og der er i begge tilfælde tale om forholdsvis enkle melodier, der skal være nemme at synge og samtidig passe til alle versene.


Fotografi af A.P. Berggreen	Berggreens eget manuskript til sangen Uranienborg

C.E.F. Weyse
Også "Solen sank bag grønne Lund" blev brugt i Berggreens samling, men her havde han ikke selv skrevet melodien. I stedet havde han bedt C.E.F. Weyse om at skrive melodien til samlingen, og det var lige på et tidspunkt, hvor Weyse var inde i en meget produktiv periode hvad angik sange.

Netop i årene 1837-38 skrev Weyse nogle af sine bedst kendte romancer og sange, og han bidrog også til Berggreens samling med en smuk melodi, der dog både harmonisk og melodisk er mere kompliceret end de foregående af Berggreen selv. Her er i højere grad tale om en romance end f.eks. en fællessang, men alligevel har den det enkle præg, der gør den egnet til optagelse i en mere pædagogisk præget sangsamling. Weyse har sikkert påtaget sig opgaven med glæde, da han var en nær ven af Johan Ludvig Heiberg og bl.a. deltog i den ganske unge Heibergs opførelser på marionetteatret.

Joseph Glæser

Portræt af Joseph Glæser

Joseph Glæser var en meget produktiv komponist, og da han efter nogle rejseår i 1866 flyttede til Hillerød, skrev han en lang række sange og romancer. Hans Tycho Brahes Farvel hører nu til hans ungdomsværker og er skrevet lige efter, at han blev student. Den er ikke blandt de kendteste, men danner et smukt stemningsbillede uden de store melodiske eller harmoniske originalideer. Den glider dog ind i den del af Glæsers repertoire, som musikhistorikeren Erik Abrahamsen kalder et "rammende udtryk for hin tids nationalt betonede musikalsk naturlyrik". Sangen udkom i 1855 i Horneman & Erslevs serie af Romancer og Sange

Asger Hamerik
Komponisten Asger Hameriks udsættelse af "Solen sank bag grønne lund" er skrevet på et tidspunkt, hvor han lige havde indledt sine musikalske studier, bl.a. i komposition hos Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann. Der er tale om en smuk, langsomt skridende romance med flere harmoniske finurligheder, som udnyttes med vekslende held. Romancen er da heller ikke udgivet, men tilegnet Asger Hameriks far, historikeren og teologen Frederik Hammerich. Kompositionen er dateret 1859 og kan måske være den kun 16-årige søns hilsen til sin far, da denne kom hjem fra en rejse til Italien for at blive professor i kirkehistorie.


Asger Hamerik	Asger Hameriks ungdomsværk til Heibergs tekst

Ludvig Brockdorff
Komponisten Ludvig Brockdorff har bidraget med en af de mindre kendte udsættelser af "Solen sank bag grønne Lund". Her er der i højere grad tale om en mere simpel visemelodi med en munter tone.


Ludvig Brockdorffs gravsten på Assistens Kirkegård	Ludvig Brockdorffs sang 'Tycho Brahes Farvel'

Andre værker med relation til Tycho Brahe
Udover musik til Heibergs sange, har Tycho Brahe også dannet inspiration til en række andre musikalske værker af danske komponister. Det gælder såvel orgelværker som en ballet og to operaer.

Joh. Adam Krygell

Titelblad til J.A. Krygells samling. Klik for større billede

Organisten og komponisten Johan Adam Krygell skrev som sit opus 100 Souvenir de Tycho Brahe - Les quatre Tempéraments. Karakterstykkerne for orgel er inspireret af de fire temperamenter (la mélancolique, le sanguin, le flegmatique og le colérique). Det er ikke umiddelbart muligt at placere stykket i Krygells produktion, men det er sandsynligvis komponeret før 1887 og var tidligt kun betegnet som en komposition over de fire temperamenter. Det er først i Krygells egen sene værkfortegnelse fra 1908, at navnet Tycho Brahe kommer med.

Værket er typisk for den sene klassisk-romantiske orgelstil: trangen til at skildre noget stemningsmæssigt (karakterstykkeagtigt) udtrykkes i nogle barokke former, fx Præludium, Fuga og Choral med César Franck som forbillede. Det er karakteristisk for Krygell, at han bedst komponerer i længere stræk, hvis der foreligger et skelet i form af en koral eller en fuga-struktur. Samtidig er stykket meget præget af klaveridiomatik, mere end at være udpræget orgelmusik.

Hakon Børresen
I 1924 var der premiere på Det Kongelige Teater på en ballet af forfatteren og journalisten Viggo Cavling, Tycho Brahes Drøm. Det var komponisten Hakon Børresen, der havde skrevet musikken, og han byggede på solide erfaringer inden for den dramatiske musik, dog mest operaen med f.eks. Den Kongelige Gæst og Kaddara. Tycho Brahes Drøm blev i de næste par sæsoner opført ikke mindre end 47 gange under ledelse af kgl. kapelmester Georg Høeberg, som var Børresens gode ven. Fire år efter lykkedes det at få balletten opført i Stockholm.

Balletten skildrer den skotske Kong Jacob I's besøg hos Tycho Brahe på Uranienborg, hvor han og hans følge beundrer astronomens instrumenter. En af damerne i følget bliver meget betaget af Tycho Brahe, som imidlertid er mere knyttet til pigen Kirstine, der senere bliver hans samleverske. Efter en række danse tager det kongelige selskab afsked, og Tycho Brahe falder i søvn i sin stol. Han drømmer om Kirstine som Stella Nova og den skotske adelsdame som en ødelæggende komet, men stjernen vinder. Tycho Brahe vågner i morgengryet og observerer den nye stjerne på himlen sammen med Kirstine.

Børresen fik lejlighed til at benytte et stort orkester i dette på mange måder senromantisk prægede værk, og der blev ikke sparet på de store virkninger - komponisten bruger med virtuositet hele sit ensemble. De indlagte folkelige danse af både skotsk og dansk oprindelse gav musikken en fin lokalkolorit.

Sven Kock

Digteren Carsten Hauch

Sven Kock (1894-1971) skrev værket Tycho Brahes Ungdom (1951) specielt til den daværende mellemskole (6.-9. klasse) eller de lidt ældre klasser, og den knyttede sig til en række andre operaer for ungdommen af komponisten. Der medvirker et mindre orkester og en række syngende solister samt kor.

Kock bygger på Carsten Hauchs drama Tycho Brahes Ungdom, der blev opført på De Kongelige Teater i oktober 1852 og oplevede ikke mindre end 56 opførelser. Stykket centrerer sig om året 1573, hvor Tycho Brahe efter sine studier og udgivelser blev ilde anset af sin adelige slægt. Det var samtidig omkring det tidspunkt, hvor han giftede sig med den borgerlige Kirstine. Stykket er en personlig spejling af den unge Hauchs dilemma mellem livet som adelsperson og embedsmand over for hans kunstneriske tilbøjeligheder og indre ønsker. Det var den fremtrædende skuespiller Michael Wiehe, der fremstillede astronomen i kampen mellem troskab mod slægten og videnskaben.

Poul Ruders
Et af de nyeste musikalske værker om Tycho Brahe er Poul Ruders' opera Tycho, der er skrevet i andet halvår af 1986. Værket havde premiere i Århus i maj 1987 og blev efterfølgende spillet nogle gange i Odense og København som et samarbejde mellem Den Jyske Opera og Café Teatret i København. Se flere fakta om operaen på Det Virtuelle Musikbibliotek. Teksten er skrevet af Henrik Bjelke og udgivet i bogform, hvilket er naturligt, da den indeholder mange filosofiske tanker og længere monologer. Se Henrik Bjelkes tanker om udarbejdelsen af teksten (fra dmt).


Astronomisk sekstant til måling af højder. Fra Tycho Brahes bog Astronomiæ Instauratæ Mechanica, Wandesbvrgi 1598

Operaen skildrer tiden efter Tycho Brahes afrejse fra Danmark. Han overvejer at tage imod indbydelsen til at bo i Böhmen fra den tysk-romerske kejser Rudolph II, og det ender med at han rejser til slottet Benatky i Böhmen. Men han plages hurtigt at både praktiske og emotionelle problemer med manglende instrumenter og fravær af jævnbyrdige videnskabsmænd. Den unge iderige og lidt verdensfjerne Johannes Kepler ankommer, og de to astronomer diskuterer indgående det kopernianske verdensbillede med solen som centrum. Tycho Brahe irriteres stadig over praktiske problemer og får mulighed for at flytte til Prag. I mellemtiden er Kepler rejst hjem, men de to astronomer forenes atter ved Tycho Brahes dødsleje i Prag i 1601.

Det har været tanken at skabe en "renæssanceopera i moderne udtryk". Derfor mødes forskellige stilarter i dette Poul Ruders' første musikdramatiske værk lige fra Monteverdi-inspirerede renæssancetoner over pasticher og parodier til mere populær music hall stil. Derudover modstilles også instrumentariet i en gammel og en moderne gruppe. Initiativet til en ny dansk opera blev hilst velkommen, men ellers fik værket en blandet modtagelse. Generelt anså man teksten for lidt tung til formålet og flere nævnte også, at der manglede bevægelse og højdepunkter såvel i musikken som på scenen. Andre var begejstrede for det gennemtænkte tonesprog, men nogen stor succes blev operaen ikke.


Murkvadranten eller den Tychoniske Kvadrant. Fra Tycho Brahes bog Astronomiæ Instauratæ Mechanica, Wandesbvrgi 1598

Lars Lilholt
På Lars Lilholt-cd'en Gloria (2001) kan man høre nummeret Tycho Brahe om astronomen og den mistro, han var ude for i sin samtid blandt bønderne på Hven og kirken i København. Hovedbudskabet formidles i omkvædet, hvor det skildres, at Tycho Brahe er "forud for den korte tid vi har".

Sangen er formet som en fortællende ballade med varierende instumentation, der blander 1500-tallets krumhorn og blokfløjter med nutidens elektriske instrumenter suppleret af både strygekvartet og messingblæsere. Som yderligere stemningsskabende faktor kan man høre en kendt sats fra den nederlandske udgiver og komponist Tielman Susatos samlinger fra midten af 1500-tallet, der spilles flere gange fra meget nodetro med originalt instrumentarium til en fri bearbejdelse på elektriske instrumenter.

Billedet af Tycho Brahe i musikken har således bevæget sig fra den romantiske geniopfattelse, hvor stjernerne forbindes med kærligheden til den dybt filosofiske videnskabsmand og personen, der via sine studier er i religiøs opposition til sin samtid.

Læs mere:

- Heiberg
Morten Borup: Johan Ludvig Heiberg, I: Barndom og Ungdom 1791-1825, København 1947, især s. 56-59
Forfatterportrættet i Arkiv for Dansk Litteratur

- Schall
Niels Martin Jensen: Den danske romance 1800-1850 og dens musikalske forudsætninger, København 1964, især s. 48
Torben Krogh: "Claus Nielsen Schall", Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, bind 13, København 1983, s. 33-35
Slå Schalls håndskrevne partitur op i REX, base Musikhåndskrifter

- Rung
Slå Rungs håndskrevne partitur op i REX, base Musikhåndskrifter

- Weyse
Niels Martin Jensen: Den danske romance 1800-1850 og dens musikalske forudsætninger, København 1964, især s.87 og 97
C.E.F. Weyse: Breve, bind 2, udgivet af Sven Lunn og Erik Reitzel-Nielsen, København 1964
Dan Fog: Kompositionen von C.E.F. Weyse, København 1979, s. 120 Jens Peter Larsen: Weyses sange. Deres betydning for sangen i hjem, skole og kirke, København 1942, s. 25

- Asger Hamerik
Erik Abrahamsen: "Asger Hamerik", Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, bind 5, København 1980, s. 509-10

- Joseph Glæser
Erik Abrahamsen: "Joseph Glæser", Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, bind 5, København 1980, s. 228

- Børresen
Erik Abrahamsen: "Axel Ejnar Hakon Børresen", Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, bind 3, København 1979, s. 144-45
Slå den trykte node op i REX, base Trykte noder (heri også en indledning til værket)
Slå indspilningen op i REX, base Fonogrammer (heri også en booklet)

- Poul Ruders
Henrik Bjelke: Tycho. Drama i 3 akter. København 1987
Ole Nørlyng: "Opera mellem himmel og jord", DMT 1987/88, nr. 1, s. 60-67
Se også en række andre artikler og omtaler i dmt - søg i DVM
Der findes mange udklip, anmeldelser etc om operaen i Klippoteket

- Lars Lilholt
Bandets hjemmeside

Anne Ørbæk Jensen 2006

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret April 2006