Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen

Vilhelm Carl Ravn er en af de skikkelser i dansk musikhistorie, som mange kender navnet på, men ikke rigtig ved noget om. Uden anden musikalsk baggrund end en enorm interesse bidrog han til den tidlige udforskning af dansk musikhistorie med flere vægtige indlæg. De handlede bl.a. om musikken ved Christian IV’s hof, skandinavisk musikhistorie og melodien til ”Kong Christian stod ved højen Mast”.

Mest kendt er han dog nok for sin bog Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid, som blev udgivet i anledningen af Musikforeningens 50 års jubilæum i 1886. Selv i dag slår vi jævnligt op i denne bog, når vi skal se noget om koncertlivet i Danmark før ca. 1830.

Musikforskning i Danmark
Ravn er et eksempel på en musikhistoriker, som egentlig var uddannet i en hel anden retning. Musikvidenskab som fag blev ikke for alvor etableret i Danmark før i midten af 1890erne, hvor musikforskeren Angul Hammerich begyndte at holde foredrag på Universitetet som privatdocent. Så indtil da blev forskningen inden for faget drevet på mere løs basis, men der er ingen tvivl om, at de forholdsvis få seriøst interesserede har kendt hinanden godt.

Portræt af Vilhelm Carl Ravn

En helt anden baggrund
I virkeligheden var Vilhelm Carl Ravn nemlig jurist, og han endte endda med at blive vicepolitidirektør i København. Allerede som 23-årig blev han uddannet, i 1871 blev han fastansat ved Københavns Politi, og efter 16 år udnævntes han til vicepolitidirektør. Men hjertet brændte bestemt også for musikken. ”Den høje, kraftigt byggede Mand, hvis glatragede, aabne Ansigt med det kloge, klare Blik bag Brillerne snarere gjorde et kunstnerisk eller gejstligt Indtryk end et politimæssigt, var overordentlig afholdt allerede paa grund af sit ubureaukratiske, altid forekommende og tilforladelige Væsen”, skriver anmelderen Will. Behrend, som også tildeler ham et skarpt juridisk omdømme samt stor flid og udbredt humanitet.

Portræt af A.P. Berggreen, inspirator for Ravn i musikspørgsmål.

Det er svært at sige med sikkerhed, hvor Ravns musikinteresse kom fra. Han blev født i 1838 i Helsingør som søn af en regimentskirurg og gik på Frederiksborg Gymnasium. Men det var nok hans forbindelse med komponisten A.P. Berggreen, der motiverede ham til at gå videre med interessen. Han skriver dog selv, at ”Jeg havde allerede begyndt at sysle med dansk Musikhistorie, inden jeg som ung Student kom i Berøring med Berggreen paa Grund af det nære Bekjendtskab mellem Familierne Berggreen og Zeise, og nogen direkte Opmuntring i den Retning har jeg ikke modtaget. Men Berggreen har i Aarenes Løb ydet mig en meget værdifuld Støtte ved at give mig Adgang til sine righoldige musikalske Samlinger” (brev til Angul Hammerich 1903 – Ravn blev i 1875 gift med en Zeise). I 1869 overtog han stillingen som musiklærer på Metropolitanskolen fra Berggreen, men han beholdt den kun indtil sin ansættelse ved politiet i 1871.

Metropolitanskolen på Frue Plads, ca. 1900. Ravn underviste i sang på skolen efter Berggreen fra 1869-71.

Musikhistorien
Hans musikhistoriske studier begyndte samtidig med ansættelsen på Metropolitanskolen. Her skrev han om ”Et Stykke dansk Operatext fra Slutningen af det 17. Aarhundrede”, der fortæller om det musikalske divertissement Les Plaisirs des Heros, som blev opført i 1699 i anledning af Christian V’s fødselsdag. Her synger de romerske guder på forskellige sprog, og i 4. akt underholder Neptun med forskellige indslag på dansk. Desværre kender vi ikke komponisten.

Titelblad til Reinhard Keiser's 'Ulysses'

Et af Reinhard Keisers musikdramatiske stykker skrevet til Frederik IV var Ulysses, opført på kongens fødselsdag i 1722

Senere fulgte endnu en artikel om tidlig dansk opera, nemlig ”Den tydske Opera i Kjøbenhavn i Aarene 1721-1723”, som omhandler den hamburgske komponist Reinhard Keisers virke i Danmark. Blandt de øvrige artikler, som stadig bruges, er hans studie af ”Engelske Instrumentister ved det danske Hof paa Shakespeares tid”, der 12 år før Hammerichs disputats om musikken ved Christian IV’s hof beskæftigede sig med denne periode. Ravns noter og manuskripterne til mange af artiklerne er bevaret og vidner om stor omhu. Her finder man bl.a. også utallige notater om folkemusik i Norden og ikke mindst om C.M. Bellman, som tilsyneladende ikke udmundede i egentlige publikationer.

Det var også Ravn, der gjorde opmærksom på, at melodien til ”Kong Christian stod ved højen Mast” fandtes i brødrene Basts violinbog fra omkring 1770 som den tidligste kendte nedskrift. Det skete i en artikel om Johann Hartmann fra 1880, hvor Ravn til dels understøttede A.P. Bergreens teori om, at landsdommer D.L. Rogert var komponisten. Senere diskuterer han spørgsmålet i et brev til J.P.E. Hartmann (5.12.1897), hvor konklusionen er, at ”Noget aldeles sikkert Bevis for, hvem der har undfanget Melodien, vil næppe nogensinde kunne tilvejebringes, det skulde da være, at der rent tilfældigt gjordes et eller andet nyt og uventet Fund”.

Titelblad til V.C. Ravns bog om de musikalske selskaber

Ravns bog om de musikalske selskaber i ældre tid, som var første bind af Musikforeningens festskrift i 1886. Bogen benyttes stadig som en vigtig kilde til det tidlige danske koncertliv

Men hans største projekt var dog bogen om koncertlivet i Danmark fra 1500-tallet til omkring 1830, der bygger på grundige kildestudier både i ældre bøger, aviser og arkiver. Her er det især forholdene omkring de mange koncerter og andre typer opførelser, der behandles snarere end musikken selv. Med Ravns baggrund kan det ikke undre, men det var også typisk for tiden. En del jurister – også f.eks. i Tyskland – bidrog væsentligt til den tidlige musikhistorieskrivning ved deres interesse for faget og vanlige omgang med og analyse af arkivalier og andre dokumenter. Lidt nærmere selve musikken kommer Ravn dog i artiklen om ”Gluck og Scheibe”, der blev bragt over flere dage i avisen Nationaltidende.

Endelig bidrog han til at gøre dansk musik kendt i udlandet ved at skrive en længere præsentation af den skandinaviske musiks historie til Hermann Mendel og August Reissmans indflydelsesrige Musikalisches Conversations-Lexikon (1870-1883). Det var Emil Hartmann, der i et brev fra maj 1882 bad ham om dette arbejde, da ”Angul har sagt mig at han troede at De havde mere Materiale i den Retning” end Angul Hammerich selv (Brev fra Emil Hartmann 14.5.1882). Ravn måtte skynde sig med dette arbejde, og det blev en af de første samlede fremstillinger af de nordiske landes musikhistorie. Behrendt skriver i 1905, at den ”i hvert Fald indtil de senere Tider var Udlandets Hovedkilde til Viden om denne Ting”. Arbejdet med leksikonartikler strakte sig også til den første udgave af Dansk Biografisk Leksikon, som udkom 1887-1905, hvor Ravn har bidraget med en række biografier.

Portræt af Angul Hammerich

Ravn var allerede fra stiftelsen et ivrigt medlem af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik og kom i 1880 ind i bestyrelsen. Det er også karakteristisk, at han leverede en række fine indledninger til forlagets nodeudgivelser, hvor han fortæller om komponisten og værket. Det gælder f.eks. Schulz, Kunzen, Frøhlich og Heise.

Det er vist ukendt for de fleste, at Ravn også selv komponerede. Langt den overvejende del af de bevarede kompositioner er sange fra tiden 1864 til først i 1870erne. Der er tale om kendte tekster af f.eks. Blicher, Hauch og Aarestrup, og også Bj. Bjørnson er godt repræsenteret. Hverken disse eller hans udsættelser for kor af bl.a. folkeviser skiller sig dog ud fra et romantisk tonesprog. Blandt nodemanuskripterne findes også transskriptioner af ældre dansk musik af f.eks. Jørgen Preston, Mogens Pedersøn, Melchior Schildt og Joh. Ad. Scheibe.

Ravn var et meget tilbageholdende og stilfærdigt menneske, som det også fremgår af alle omtalerne af hans virke. Imidlertid blev hans syn dårligere med årene og til sidst opgav han helt sine musikhistoriske studier. Vilhelm Carl Ravn døde i 1905 i København, og Will. Behrend kunne i nekrologen i Politiken skrive, at derved har ”vort Samfund i mange Retninger lidt et stort og smerteligt Tab”. I Illustreret Tidende valgte man da også at sætte nekrologen på forsiden.

Læs mere:

William Behrendt (W.B.) nekrolog i Politiken 18. maj 1905

William Behrendt: ”V.C. Ravn”, Illustreret Tidende, 46/35, 28.5.1905

Lars Børge Fabricius: Træk af Dansk Musiklivs Historie m.m. København 1975 (se registret)

Nils Schøirring: ”Vilhelm Carl Ravn”, Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, bind 12, København 1982, side 79-80

Nils Schiørring: ”Faget musik i det sidste århundrede”, Københavns Universitet 1479-1979, bind XI, København 1979, s. 372 og frem. Især s. 374-75

Inger Sørensen: J.P.E. Hartmann og hans kreds. En komponistfamilies breve 1780-1900, bind 2 og 3, København 1999

V.C. Ravn selv
Henvisninger til V.C. Ravns publikationer kan findes i REX-basen Dansk musiklitterær bibliografi

Ravns egne papirer og noter til hans artikler og bøger findes på Det Kongelige Bibliotek i Håndskriftafdelingen (NKS 1711, folio og NKS 3380, kvart).

Hans kompositioner findes i Musik- og Teaterafdelingens manuskriptsamling

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret Februar 2006