Det Kongelige Bibliotek - Musikafdelingen

I begyndelsen af 1600-tallet forærede en af Tysklands kendteste komponister, Michael Praetorius, et af sine værker med en håndskreven dedikation til Christian IV. Modtageren var da også en af datidens meget kunstelskende fyrster i Europa.

Christian IV som musikmæcen
Christian IV-tiden i 1600-tallets første halvdel er en af de mest blomstrende perioder i danske musikhistorie. Kongen var selv optaget af kunst, musik, arkitektur og litteratur, og han opretholdt gennem sin regeringstid et udmærket hofkapel. Danske musikere, som f.eks. Mogens Pedersøn blev sendt til udlandet for at studere, og udenlandske musikere blev i stort tal ansat ved hoffet i København. Det var derfor ikke mærkeligt, at adskillige fremmede komponister dedicerede værker til denne kunstglade renæssancefyrste. Nogle af dem håbede på ansættelse hos Christian IV, andre blot på en anerkendelse i form af penge eller en kostbarhed. Blandt disse dedikationsværker er den italienske komponist Orazio Vecchis Le Veglie di Siena (Venezia 1604) og den tyske Alessandro Orologios Intradae (Helmstedt 1597).

Portræt af Michael Praetorius i indledningen til Musae Sioniae

Michael Praetorius
Også den fremtrædende tyske komponist Michael Praetorius sendte nogle af sine trykte værker til Christian IV. Praetorius var født ca. 1571 og levede efter nogen skolegang som organist i Frankfurt an der Oder, til trods for, at han var selvlært som musiker. Omkring 1595 blev han imidlertid ansat som organist hos hertug Heinrich Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel, der i 1590 var blevet gift med Christian IV's søster, Elisabeth. Praetorius vandt efterhånden et sådant ry, at hertugen i 1604 udnævnte ham til hofkapelmester for sit orkester, der regnedes for et af de betydeligste i Tyskland. Praetorius var ofte på rejse med fyrsten og fik her kendskab til en række andre musikere og nye tendenser i musikken. Årene fra 1605 til 1613 var nogle af komponistens mest produktive. Efter Heinrich Julius' død i 1613 forblev Praetorius ansat i Wolfenbüttel, men hans virke lå i lige så høj grad i mange omliggende tyske byer. I 1620 blev han på grund af dårligt helbred afskediget fra sin stilling, og han døde i februar 1621.

Titelbladet til Musae Sioniae

Noderne til Christian IV
Langt de fleste af Michael Praetorius' værker blev udgivet i hans levetid, og det var to af komponistens fornemste nodesamlinger, han sendte til Christian IV. Hver stemmebog indeholder for det meste to samlinger og er som noget specielt indbundet i et kostbart ornamenteret hvidt og smukt præget pergamentbind. På den første blanke side af Cantus-stemmebogen har komponisten indsat en håndskreven dedikation til kongen, skrevet med guldbogstaver.

Den først samling var Musae Sioniae (Sions muser), bind 1-4, trykt i 1605-07 og udgivet i otte stemmebøger: sopran (cantus), altus, tenor og bassus samt quinta vox, sexta vox, septima vox og octava vox (5.-8. stemme). Typisk for Praetorius' produktion er disse samlinger baseret på protestantiske salmer, og de indeholder mest 8-stemmige motetter for dobbeltkor, samt enkelte satser for flere stemmer. Den mangestemmige udsættelse gør det muligt at indsætte homofone passager og dermed gøre musikken meget tekstnær. Muligvis har kun melodistemmen været sunget, mens de øvrige stemmer har været instrumentalt udført. I hvert fald fik Christian IV et fint repertoire til festgudstjenester og andre kirkelige handlinger ved det københavnske hof.

Den anden samling er Musarum Sioniarum motectae et psalmi latini (Sionsmusernes motetter og latinske salmer), Nürnberg 1607, der i højere grad indeholder udsættelser af Davidssalmerne i form af latinske motetter. Motetterne er overvejende skrevet af Praetorius selv, men samlingen indeholder også satser af f.eks. G.P.da. Palestrina og Jacob Handl/Gallus.

Dedikationen til Christian IV.

Compeniusorglet
Ved hoffet i Braunschweig-Wolfenbüttel var også ansat orgelbyggeren og organisten Esaias Compenius, som har bygget det lille kammerorgel i årene 1605-10, Heinrich Julius' søn i 1617 forærede Christian IV. Michael Praetorius, som kendte Compenius godt, beskrev orglet i sin instrumenthistoriske afhandling Syntagma musicum II: De organographia (Wolfenbüttel 1618, 2.udgave 1619), som stadig er et vigtigt kildeskrift til 1600-tallets musikinstrumenter.

Læs mere om Praetorius og Danmark (Yderligere informationer giver oplysninger om litteratur, udgaver og indspilninger).

De to samlinger kan ses i moderne udgave med kommentarer på Center for Musik og Teater i den samlede Praetorius-udgave.

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret August 2003