Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen

I maj 1902 blev der vedtaget en revision af lov om pligtaflevering, som nu for første gang medtog noder. Der havde siden 1697 eksisteret en pligtafleveringslov om trykte tekster, hvori noder imidlertid ikke blev omtalt. De var nu heller ikke eksplicit nævnt i den nye lovtekst. I stedet blev det blot præciseret, at alt "som tryktes her i Landet af Bogtrykkere, Litografer, Kobbertrykkere og andre Kunsttrykkere" skulle indleveres i to eksemplarer.

Det er uvist, hvorfor man ville modsætte sig, at musikalier også skulle medtages i teksten, men samtidige udtalelser viser, at det især var Universitetsbibliotekets leder, der ikke brød sig om, at musikalier blev nævnt, mens både Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets ledere støttede, at dette område også blev indlemmet. I hvert fald var afleveringen af nodetryk underforstået, og den egentlige pligtaflevering blev en realitet. Loven trådte i kraft samme år som Statsbiblioteket i Århus blev grundlagt, og man kunne derfor fra begyndelsen indlemme noder i denne samling. Dette biblioteks musikalier blev suppleret med 1800-tallets noder ved store gaver, bl.a. hele det tidligere Wilhelm Hansens lejebibliotek.

Forhistorien
Allerede siden begyndelsen af 1800-tallet eksisterede der en musiksamling på Det Kongelige Bibliotek, men først i 1878 anvendtes ordet Musikafdeling, som på det tidspunkt erhvervede sine samlinger dels ved gaver, dels ved et forholdsvis systematisk indkøb af samtidens noder. Nodetrykning i Danmark fandt først sted i et vist omfang fra midten af 1700-tallet, og man forsøgte ved antikvariske køb at samle en stor del af de noder, der var udkommet i de foregående 100 år. Denne indsats foregår stadig, og man kan i dag sige, at Musikafdelingen på Det Kongelige Bibliotek har en så godt som komplet samling af danske nodetryk.

Eksempel på en af de pligtafleverede noder. Fra 1930erne stammer dyrkelsen af store kvindelige idrætspræstationer i musikken, og det er især svømmere, der blivet hyldet. Filmmusikkomponisten Willy Kjerulffs Lille henrivende Inge fra 1936 giver med portrættet på noden en hilsen til sportspigen. Det var den kendte sportsjournalist Gunnar "Nu" Hansen, der gav den kun 12-årige svømmer Inge Sørensen tilnavnet "lille henrivende Inge", da hun ved olympiaden i Berlin i 1936 vandt bronze i 200 m brystsvømning.

Hvordan virkede loven?
Man kunne så forestille sig, at det i 1902 begyndte at strømme ind med noder. Der kom da også en del ved pligtaflevering, og især overraskedes man nok af omfanget af noder med populærmusik f.eks. for salonorkester. Men antallet af accessionerede noder oversteg i de første år ikke meget den mængde, man hidtil havde fået og købt pr. år i slutningen af 1800-tallet.
Der blev dog foretaget nogle tiltag for at modtage de nye nodetryk. I 1915 blev den senere professor Erik Abrahamsen leder af bibliotekets musikafdeling, og i 1917 igangsatte han en katalogisering på kort af både de nye noder og den gamle samling af musiktryk, der hidtil var blevet opført i store protokoller. Afdelingen indførte også en ny systematik for noder, og endelig etablerede Abrahamsen den såkaldte musikalske småtrykssamling af både tidligere modtagne og nye noder - oftest tynde udgivelser af populærmusik - som ikke blev katalogiseret, men blot opstillet i magasinerne efter komponist eller serietitel.

Revisionen i 1927
Det var først ved revisionen af pligtafleveringsloven i 1927, at ordene Nodetrykkere og Musikalier nævnes i selve lovteksten. Danske Afdeling (nu Pligtafleveringsafdelingen) havde i mange år forud modtaget de nodetryk, der blev udgivet af bogtrykkere, f.eks. i forbindelse med tidsskrifter eller som sang- og koralbøger. Året efter blev der desuden lagt en mere fast skillelinie mellem Danske Afdelings og Musikafdelingens modtagelse af nodetryk, således at Danske Afdeling (Pligtafleveringsafdelingen) nu overvejende modtager enstemmige sang- og salmebøger samt nodetryk i bøger og tidsskrifter, hvor selve noderne ikke er det centrale. Sang- og salmebøger med noder indgår dog i dag også i Musikafdelingen.

Eksempel på tidlig pligtafleveret node. Ordet musikalier skal forstås bredt som alle former for nedskreven musik.

Situationen i dag
Allerede i 1931 etablerede Dansk Musikhandlerforening en liste over nodeudgivelser med navnet Dansk Musikfortegnelse. I 1972 besluttede man imidlertid på grundlag af pligtafleveringen at indlemme listen i nationalbibliografien, og udarbejdelsen har siden da været varetaget på Det Kongelige Bibliotek i form af Dansk Musikfortegnelse. Listerne bliver månedligt udgivet i bladet Bogmarkedet, og fra 1972 til 2000 findes der desuden en årlig akkumuleret fortegnelse. Nu indgår Dansk Musikfortegnelse som en del af bibliotek.dk, og den er også søgbar via REX.
I dag er alle noder, der i sin tid blev katalogiseret på kort, indlagt i REX (base Trykte noder), og af den hidtidige Småtrykssamling, der blev lukket i 1986, er ca. 1/3 katalogiseret i samme base. Alle nyerhvervede noder er siden 1986 kun katalogiseret elektronisk.
Læs mere om Dansk Musikfortegnelse i dag, om tidligere fortegnelser over danske noder samt se en vejledning i søgning af trykte noder i samme base.

I 1998 fik Danmark sin nyeste revision af pligtafleveringsloven, og her var musikalier en fuldt integreret del, nu også sammen med lydindspilninger, videoer, noder på diskette og internetpublikationer. På den måde sikrer man, at al dansk udgiven musik, uanset medie, vil være tilgængeligt for fremtidige generationer som en naturlig del af den danske kulturarv.

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret Juni 2004