Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen

Kvinder - og især piger - spiller en stor rolle i mange stykker musik. Ikke så meget som komponister, mere som genstand for de store følelser, morsomme hændelser eller pudsige karaktertræk, der omtales eller formidles i musikken. Værker med pigenavne er utallige; i flæng kan man nævne skikkelser som Katinka, Lili Marleen, Maria fra West Side Story eller Frida og hendes viser. På Det Kongelige Bibliotek, i musikantikvar Dan Fogs samlinger (registranterne opstillet på Center for Musik og Teater), findes en gruppe af især sange og klaverstykker, der alle har pigenavne i titlen. Den er selvfølgelig på ingen måde komplet, men den giver et morsomt indblik i de forskellige typer musik med piger i centrum.

Den centrale del af repertoiret er danse fra 1800-tallets store mængde af populær sang- og klavermusik. Det er brugsmusik, som har været spillet i Tivoli, på teatre, varieteer eller restauranter med levende musik, og en række af datidens komponister inden for det populære repertoire er repræsenteret. Favoritterne blandt dansene med pigenavne er polka, der netop fra 1840erne blev den mest populære selskabsdans, suppleret med polka mazurka - en blanding i ¾-takt af de to danse - og endelig valsen, mens marcher og til dels også galopper er trådt lidt i baggrunden. Kommer vi op i 1920erne er det mere foxtrot og slowfox, der dominerer.

Sportsstjerner er populære. Titelblad til sange om 'lille henrivende Inge'

Fra 1930erne stammer dyrkelsen af store kvindelige idrætspræstationer i musikken, og det er især svømmere, der blivet hyldet. Filmmusikkomponisten Willy Kjerulffs Lille henrivende Inge fra 1936 giver med portrættet på noden en hilsen til sportspigen.

Først og fremmest gælder det værker af Tivolis berømte kapelmester, komponisten H.C. Lumbye (1810-1874). Hans produktion af dansemusik med pigenavne er meget stor lige fra de tidligste Georgine-Vals og Johanne Vals fra 1838 og 1840 til nogle af de seneste, Frederikke Polka og Marie Polka fra begyndelsen af 1870erne. Mest berømte er i dag dog nok Britta Polka og Amelie Vals, men i samtiden var også hans danse tilegnet kendte personer populære, f.eks. Johanne Luise Vals til Fru Heiberg eller Souvenir de Jenny Lind, Walzer om den berømte svenske sangerinde.

En anden kendt skikkelse er musikeren og dirigenten Balduin Dahl (1834-1891). I 1864 blev han leder af hornorkestret i Tivoli, og i 1874 efter H.C. Lumbyes død kapelmester for orkestret i Tivolis Koncertsal, hvor han efterhånden oparbejdede en stor popularitet. Hos ham finder vi f.eks. Anna Marche, der er tilegnet Madame Anna Simonsen, (egentlig hed hun Johanne) - datter af direktør Harald Bing (Bing og Grøndahl) og gift med den senere direktør i samme firma, Poul Simonsen. I det hele taget er Anna en af de mest populære navne på listen sammen med Eva, Inger, Louise, Marie og Sofie - flere af dem udbredte navne i 1800-tallet og med en renæssance i nyeste tid. Selv om navnet Olga ikke figurerer så tit, er det oplagt at skrive en Olga Polka, som også findes flere gange på listen.

Dagmar stod - efter forbillede af prinsesse Dagmar, der i 1866 blev gift med den russike tronfølger, senere Alexander III - også højt på listen, men i flere tilfælde med dedikationer til navngivne modeller. Igen er Balduin Dahl på banen med Dagmar Polka fra 1881 til den fornemme fru Dagmar Rothe, datter af Carl Berling og i 1880 gift med senere hofmarskal William Rothe, og også H.C. Lumbyes ældste søn, komponisten og lederen af Tivolis harmoniorkester 1894-1909, Carl Lumbye bidrog fire år senere med en Dagmar Polka, denne gang til den for nutiden mere ukendte frøken Dagmar Heskier. Endelig skrev komponisten Edvard Jensen i 1900 en Emma Polka til etatsrådinde Gamél, gift med kaffegrossereren, den meget geografisk interesserede Augustin Gamél, og Galathea Reé, der var gift med direktøren for Østifternes Kreditkasse blev tilgodeset af Balduin Dahl med Galathea Galop fra 1876. Det var de rigtig fornemme damer, der fik deres egen dans.

Man finder også en gruppe af piger, som man forestiller sig har typiske børnenavne så som lille Inger, lille Grete, lille Jytte og lille Liselotte. Hvorvidt det dog blot er en slags kælenavn for en mere voksen kæreste, melder historien ikke noget om. Og så møder man andre helt almindelige piger som f.eks. Rikke ved Skrivemaskinen fra 1912 som eksempel på en af de moderne selverhvervende unge piger.

Rikke ved skrivemaskinen. Eksempel på en af de moderne piger

Også en af de moderne piger, som vandt frem i de første årtier af 1900-tallet.

Forestillingen om den lidenskabelige pige fra mere eller mindre eksotiske lande får næring gennem Ilona. Den ungarske Tango, pianisten og komponisten Hugo Tellings Marita. Tango mexicana eller komponisten og organisten Emil Juel-Frederiksens Tatjana. Russisk mazurka. Og så finder man ganske få navne på listen, som man slet ikke troede, at piger kunne hedde, f.eks. Anisca.

Endvidere er der flere af stykkerne, der knytter sig til de kendte kunstnere, der lancerede værket. Således er sangen Lille Anna fra 1895 sunget af Frk. Dagmar Hansen og udstyret med hendes portrætfoto. Og det var jo ikke så galt at få med i købet, for det drejede sig om den meget populære og smukke varietésangerinde Dagmar Hansen (1874-1959) - hende med Aa, Dagmar - , for hvem Lille Anna blev et stort hit. Det kunne også være mænd, der sang om deres udkårne, som når f.eks. operettesangeren og charmøren Carl Brisson (1893-1958) optrådte med Edvard Brinks Ann-Marie omkring 1920. Også det var med portrætfoto! Kapelmesteren og komponisten Edvard Brink var i 1910-60 en af de store leverandører af populærmusik, og han er repræsenteret flere gange i Dan Fogs samling, med sange om bl.a. Angelika og Frederikke.

Dagmar Hansen på forsiden af sangen 'Lille Anna'

Dagmar Hansen på forsiden af sangen om Lille Anna, som blev et stort hit for hende.

Blandt de velrepræsenterede komponister må vi også nævne kapelmesteren og komponisten C.C. Møller, der virkede som orkesterleder i en årrække i København, bl.a. ved Folketeatret. Hans mange dansemelodier omfatter titler som Adelaide Polka Mazurka, Emmeli Polka, Laurence Polka og Zeneide Polka. Chr. Jensen hører til de mest kendte komponister af populær dansemusik og var musikdirektør ved adskillige københavnske teatre og varietéer. Han er repræsenteret på listen med bl.a. Andrea Polka, Lydia-Polka, Philippa-Polka og Regitze Galop. Endelig bidrog også Georg Lumbye, søn af H.C. Lumbye og uddannet i udlandet. Han ernærede sig som orkesterdirigent ved forskellige etablissementer i Stockholm og i den danske provins og blev i 1872 leder af Tivolis harmoniorkester. Efter Balduin Dahl overtog han i 1891 Tivolis Koncertsals orkester, men måtte i 1897 trække sig tilbage af helbredsmæssige grunde. Blandt hans store produktion af dansemusik finder vi Dina-Polka og Yelva Polka Mazurka.

De kendte kvinder, man kunne vælge til titelpersoner, var f.eks. Henry B. Richards Anita om Anita Garibaldi (ca. 1821-49), der tog aktivt del i sin mand, Giuseppe Garibaldis nationale kamp i Sydamerika og Italien i midten af 1800-tallet. Litterære skikkelser som Charles Dickens' romanfigur Little Dorrit (1855-57) var genstand for en sang af operettekomponisten Rudolf Friml fra 1925, og endelig anvendte den italienske tangoserenade Violetta motiver fra Giuseppe Verdis opera La Traviata, hvor hun netop er hovedpersonen.

Fra 1930erne stammer dyrkelsen af store kvindelige idrætspræstationer i musikken, og det er især svømmere, der blivet hyldet. Filmmusikkomponisten Willy Kjerulffs Lille henrivende Inge fra 1936 og Egmontdirektøren, komponisten Dan Folkes Jenny - Du er et Eventyr fra året efter giver med portrætter på noden en hilsen til de to eliteidrætsfolk. Det var den kendte sportsjournalist Gunnar "Nu" Hansen, der gav den kun 12-årige svømmer Inge Sørensen tilnavnet "lille henrivende Inge", da hun ved olympiaden i Berlin netop i 1936 vandt bronze i 200 m brystsvømning. Jenny Kammersgaard (1918-97) svømmede i stedet en lang distance, da hun i september 1937 tog turen fra Sjællands Odde til Grenå, i alt 42 km, hvilket på det tidspunkt ansås for at være verdensrekord i havvand. Så det var ikke mærkeligt, at de to kvinder også blev hyldet musikalsk.

Fra udlandet finder vi selvfølgelig inspirationen til de danske musikstykker: valse og polkaer af de store wiener komponister og valsekonger, mest oplagt Joh. Strauss d.æ. med Annen-Polka og Sophie-Vals.

I 1900-tallet bredte den udenlandske - og her især den angloamerikanske - indflydelse sig klart. Denne periode er knap så godt repræsenteret i Dan Fogs materiale, men her kender vi også i højere grad selv eksempler. Indflydelsen gør sig gældende som sagt på udbredelsen af de latinamerikanske danse, men også pigenavnene får en mere amerikansk klang. Nu synges der om Marilyn, Dinah, Lilly og Georgette.

Et noget andet repertoire både musikalsk og med hensyn til kvindefigurer finder vi i en af Det Kongelige Biblioteks boglige erhvervelser, Alexander Reischerts Kompendium der musikalischen Sujets. Ein Werkkatalog, Kassel 2001. Dette opslagsværk bringer en række musikalske værker, både operaer, operetter og orkestermusik, der omhandler alverdens emner. Men her dominerer især fire kategorier af kvindefigurer: de bibelske, mytologiske, historiske og litterære. Væk er Rikke med skrivemaskinen og lille Jytte. Til gengæld kan man her finde et utal af referencer til Kleopatra, Judith, Iphigenia, Dido og Medea, og opslagsværket er en guldgrube, hvis man vil se de musikalske behandlinger af en bestemt figur. Således er der både lidt for Susanne, Birgitte og Hanne og alle os andre.

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret Juni 2004