Det Kongelige Bibliotek - Musikafdelingen - Lorents Nicolai Berg og "Den første prøve.."

Lorents Nicolai Berg blev født i 1742 eller -43 (fødestedet er ukendt) og blev sandsynligvis uddannet i København. Han var ansat hos stadsmusikanten, ligesom han også har besøgt Odense, hvor han har set på forskellige instrumenter og endda muligvis gået på latinskolen. Efter at være rejst til Norge virkede han en overgang som lærer ved 2de Regiments Hoboister (militærkorps) på Østlandet. I august 1775 tiltrådte han embedet som stadsmusikant i Kristiansand, og han blev den nok betydeligste og mest aktive stadmusikant i byen.

Titelbladet til Bergs samling

Stadsmusikant
Stadsmusikantembedet indebar, at man havde privilegium på at levere musik til en række officielle lejligheder samt større private festligheder. Dette privilegium blev varetaget af stadsmusikanten og hans svende, og ved særlige forhold kunne en opgave bortforpagtes til andre musikere. Berg overtog stillingen efter Johan Jacob Freithoff, der havde frasagt sig embedet på den betingelse, at han stadig skulle assistere Berg mod betaling. Forholdet blev efterhånden ikke det bedste, og det udviklede sig til en retssag, hvor der dog til sidst blev indgået forlig.

Det område, som gik ind under Bergs privilegium og som han på titelbladet betegner som byens ”Handels-District”, omfattede efterhånden flere sogne omkring Kristiansand, og det blev derfor nødvendigt for ham at forpagte sine rettigheder bort mod en vis betaling. Det var ikke altid, at forpagterne varetog jobbet lige godt, og til tider benyttede man i disse yderdistrikter i stedet lokale spillemænd, uden at stadsmusikanten havde mulighed for at holde kontrol med det.

Samlingen er tilegnet stiftsamtmand Friderich Georg Adeler, der var kammerherre og herre til Giemsøe Kloster samt Ridder af Dannebrog. Ifølge dedikationen viste han interesse for musik og andre videnskaber.

Koncertgiver
I 1777 købte Berg et stort hus i byen, ”Kiøllen”, hvor han indrettede et værtshus og samtidig havde planer om at afholde koncerter. Nu skulle der skabes et aktivt musikliv i Kristiansand. I efteråret 1780 annoncerede han at ville

besørge alle Ting til en ugentlig Concert Opførelse, fra nu af, saa snart som muelig, til Fasten; [om priserne]. Concerten bliver holdt her i min Gaard Kiøllen, hvortil den store Stue bliver indrettet til Beqvemmeligheder for Musiquen og Tilhørerne, da jeg forsikrer ved belovet Assistance og med mine Folk at opføre til Fornøjelse
(Citeret efter Vollsnes 2001 s. 238 og Stakkeland 1990, s. 80).

Den første koncert blev holdt d. 13. november, og med hjælp fra dygtige musikalske amatører i byen gennemførte han nogle koncerter, som desværre ikke fik det store publikum. Så forsøgte han med at arrangere bal bagefter og prøvede også at henlægge koncerterne til rådhuset, men det hjalp ikke, så den 19. februar 1781 afholdt Berg til sin store ærgrelse den sidste koncert. Først i 1787 begyndte ”Det Musicalske Selskab” sin virksomhed i Kristiansand, og først da havde der tilsyneladende dannet sig et motiveret publikum.

Side 15 hvor der er mulighed for at udfylde med noder

Det var for dyrt at trykke noderne, så Berg skulle selv udfylde nodelinierne i sine eksempler, men fik ikke gjort det i alle eksemplarer.

Musikunderviser og lærebogsudgiver
En anden del af Bergs virksomhed var musikundervisning. Han var selv især en dygtig musiker på blæseinstrumenter, og selv om han blev betragtet som lidt utilnærmelig, rodet og hård, havde han en lang række elever blandt borgerskabets musikamatører og musikanterlærlinge. Det er sandsynligvis til dem, at han i 1782 udgav Den første Prøve for Begyndere udi Instrumental-Kunsten, Eller En kort og tydelig Underretning om de første Noder at lære, Til Lættelse ved Informationen paa adskillige Musicalske Instrumenter, I sær paa Claveer, Violin, Alt-Violen, Bas-Violoncel, Citar, og en Deel blæsende Instrumenter. Han skriver selv i bogens forord, at han andre steder har ”søgt at bekomme et simpel og tydelig Musikalsk A.B.C, til Lættelse, naar man informerer udi Musiqven”, og denne bog er tænkt som "En Lære-Klud for Begyndere".

Den vigtigste inspiration har nok været en anden norske lærebog, Musicaliske Elementer, af Johann Daniel Berlin, der udkom i Trondheim 1744, og som Berg selv anbefaler i sit forord. Der er nok ingen tvivl om, at Bergs bog er blevet benyttet i Kristiansand-området, men der er ikke belæg for en større udbredelse. Imidlertid er bogen i dag en fin kilde til spillemåden og anvendelsen af forskellige instrumenter i Norge i 1700-tallet, hvilket den beskriver med morsomme eksempler, og den giver et fint billede af en musikamatørs eller en musikantersvends kendskab til musik.

Berg udtrykker klart sig sigte med bogen (i afsnittet om trompeten, §11): ”Den eneste Frugt og Belønning jeg ønsker mit Arbejde, er, at det meget Ukrud maatte blive hemmet i Kraft af Privilegier, og at behagelige Vexter i den Sted kunde blive opelskede, hvortil jeg sigter med Den Første Prøve”. Bogen omfatter to dele, hvoraf den første især beskriver en række instrumenter og deres brug, både praktisk med bl.a. grebstabeller og med hensyn til udbredelse og anvendelse. Det drejer sig om: violin, bratsch, cello, cister, klaver, tværfløjte, obo, klarinet, zink, dulcian, valdhorn og trompet. Den anden derimod, opdelt i otte "afhandlinger" præsenterer en basal musikteori med tonearter, taktarter og musikalsk tegn og udtryk i fokus. Til gengæld har man ingen formodning om, at Berg selv har komponeret, hvad der heller ikke var vanligt for stadsmusikanterne. En pudsighed er, at Berg selv har skullet indskrive nodeeksemplerne med blæk i hvert eksemplar af bogen, da trykkeriet i Kristiansand ikke kunne skaffe nodetyper. Det gælder dog ikke Det Kongelige Biblioteks eksemplar, hvor selve noderne mangler i disse eksempler.

Stadsmusikantembedet var nok ikke den økonomiske kilde, som Berg havde haft forhåbninger om, selv om han kunne supplere det med værthusholderi, pantelåneri og salg af strenge og instrumenter. I de sidste år så det ud, som om han øknomisk var ved at opgive helt, og i 1785 lukkede han sit værtshus. Derefter hørte man intet til ham gennem avisannoncer, før han på grund af sygdom døde i marts 1787 i Kristiansand. Den efterfølgende beretning i skifteprotokollen fortæller dog om en ret velhavende mand med en stor samling af instrumenter, bøger og indbo.

Fingrenes placering på violinens strenge blev fremstillet meget pædagogisk

100 år senere
Lidt mere end 100 år efter blev bogen præsenteret for en lidt bredere kreds gennem den danske musikskribent, komponist og forfatter Charles Kjerulfs artikel "En gammel gemytlig Musikskole" fra 1886. Forfatteren havde erhvervet bogen på auktionen efter komponisten A.P. Berggreen (1801-80), og den er "det morsomste, jeg under min Afsøgning af skandinavisk Musikliteratur er truffen paa". Læsningen "henregnes til den rene »Morskab«", hvor man bliver delagtiggjort i "vedkommende Autors snurrige Doceren af Musikens ædle Kunst". Selv om Kjerulf citerer ivrigt fra bogen, er det med et smil på læben. Det er helt klart, at han opfatter udgivelsen som primitv og lidt latterlig, for man er på dette tdispunkt ikke nået til at anerkende dens kildemæssige værdi.

Se hele den originale udgave online

Læs mere
Hans Magne Græsvold: "Lorents Nicolai Berg og hans lærebok ‘Den første prøve for begyndere udi instrumental- kunsten’", Studia Musicologica Norvegica 2 (1976), s. 97-121

Charles Kjerulf: "En gammel gemytlig Musikskole", Nordisk Musik-Tidende 7 (1886), s. 164-67 og 183-88

Jens Henrik Koudal: For borgere og bønder. Stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800, København 2000

Petra Leonards, Edward H. Tarr und Bjarne Volle: „Die Behandlung des Zinken in zwei norwegischen Quellen des 18. Jahrhunderts: Johann Daniel Berlin, Musikaliske Elementer, Trondheim 1744, und Lorents Nicolaj Berg, Den første Prøve for Begyndere udi Instrumental-Kunsten, Christiansand 1782", Basler Jahrbuch für historische Musikpraxis 5 (1981), s. 347-360

Albert R. Rice: ”The Clarinet as Described by Lorents Nicolai Berg (1782)”, Journal of The American Musical Instrument Society 5-6 (1979-80), s. 42-53

Arne Stakkeland: ”Stadsmusikantene i Kristiansand”, Studia Musicologica Norvegica 10 (1984), s. 57-76, især s. 66

Arne Stakkeland: Med flyvende faner & klingende spill, Kristiansand 1990, s. 76-88 (Agder musikkonservatoriums publikasjoner 1)

Arvid O. Vollsnes (red.): Norges Musikk Historie. Bind 1: Tiden før 1814: Lurklang og Kirkesang, red. af Owain Edwards, Idar Karevold og Ola Kai Ledang. Oslo 2001, især s. 238-39.

Instrumentdelene fra bogen er trykt i:
CHM-nyt. Meddelelser fra Center for Historisk Musik / (fra 27/2 med) MUSA-bladet. MUSA – forening for tidlig musik, årg. 26, nr. 2-8 (2002) og årg. 27, nr. 1ff (2003)

Tilbage til Fokus-oversigten
Tilbage til udgaven online

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret Marts 2004