Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen

Mon der stod et klaver i Hornungs eller Møllers hjem? Næppe, men i år er det 200 år siden, at begge disse herrer, der skulle komme til at betyde så meget for den danske klaverindustri, blev født, og de skulle sørge for, at utallige personer senere i århundredet kunne sige, at de kom fra et hjem med klaver.

C.C. Hornung (1802-1873)
Conrad Christian Hornung blev født i Skælskør som søn af en hattemager, og han skulle egentlig gå i faderens fodspor. Snedkerarbejdet interesserede ham dog mere, og i 1824 drog han på valsen rundt i Europa, hvor han i Tyskland blev særligt interesseret i klaverbygning. Hjemkommen til Skælskør byggede han i 1827 sit første klaver, og Hornung fortsatte med sin produktion af klaverer - hovedsageligt taffelklaverer. I 1834 kunne han flytte til Slagelse, hvor han også ernærede sig som møbelsnedker og producerede 30-35 instrumenter årligt.

Efterspørgslen efter klaverer i hovedstaden var imidlertid stor, og i 1842 besluttede han at flytte sin virksomhed til København. Medvirkende til succesen var hans eksperimenter med jernafstivede rammer, der kunne modstå et større træk af strengene end trærammerne, hvorved instrumenterne kunne holde deres stemning i længere tid. Det resulterede i 1842 i et tiårigt patent på klaverer med helstøbt jernramme - en på det tidspunkt revolutionerende nyskabelse i hele Europa, selv om der var gjort tilløb til noget lignende i andre lande. Året efter blev han hofinstrumentmager, men firmaet voksede så hurtigt, at det kneb Hornung at følge med. I 1851 overdrog han hele forretningen til sin medarbejder Hans Peter Møller og flyttede tilbage til Skælskør. I 1870 finder vi ham imidlertid igen i København, hvor han døde i 1873.

H.P. Møller (1802-1859)
Men hvad med H.P. Møller da? Nok heller ikke hans hjem var forsynet med et klaver. Han var søn af en spisevært, men blev hurtigt forældreløs, og senere sat i lære hos klaverbyggeren P.C. Uldahl, hvor han snart kom til at beskæftige sig med stemning af klaverer. På den måde fik han gode forbindelser til musikinteresserede personer og senere drev han også en kolonialforretning og udgav et par sangbøger til kongens livjægerkorps. Han fik via sin virksomhed som klaverstemmer forbindelse med C.C. Hornung i Slagelse og opfordrede ham til at flytte til København, hvor der var bedre muligheder for at arbejde med jernrammen. Møller blev ansat hos Hornung i København, og i 1850 udnævntes han ligeledes til hofinstrumentmager. Efter 1851 førte han firmaet videre, og det blev i familiens eje i fire generationer, fra 1907 som et aktieselskab. Først i juli 1972 - for 30 år siden - måtte firmaet lukke efter af have produceret over 50.000 instrumenter.

Hornung & Møllers virksomhed i Bredgade, det tidligere Dehns Palæ. Ca. 1860.

Hornung & Møllers koncertsal
Det var vigtigt for Hornung & Møller at præsentere deres instrumenter for en bredere offentlighed. Det gjorde man oftest ved at deltage i udstillinger, og her høstede firmaet mange medaljer og rosende omtale. Senere udgav man små bøger med gunstige ekspertudtalelser om instrumenterne, og man viste flyglerne i firmaets egen koncertsal. Det sidste var især efter, at Hornung & Møller i 1871-72 var flyttet til det fornemme Dehns Palæ i Bredgade i København, som nu ejes af Danmarks Apotekerforening. Her lå både koncertsalen og præsentationslokalerne på 1. sal, mens Kjøbenhavns Musikkonservatorium havde til huse i kælderen og stuen indtil 1887, og det er sandsynligt, at de også har brugt salen.

Trappen i Dehns Palæ, hvor Hornung & Møller-firmaet boede

Der var meget ofte koncert i Hornung & Møllers sal, der kunne rumme ca. 200 tilhørere. Fra indvielsen i 1882 til helt op i 1960'erne kunne man høre især kammermusik og sange. Selvfølgelig medvirkede der altid et Hornung & Møller klaver, men det var forholdsvis sjældent, at koncerterne var rene klaveraftener. De gamle programmer er højst forskellige i layoutet, og det er således sandsynligt, at salen blev lejet til en række forskellige arrangementer. Det kunne være velgørenhedskoncerter, private soiréer eller matinéer eller præsentation af et hold elever. Udbuddet af optrædende kunstnere spændte fra de fineste danske musikere og sangere til ganske unge klaverelever. En af dem, der ofte akkompagnerede ved koncerterne var Hornungs barnebarn, pianisten Emma Langgaard, der var gift med komponisten Siegfried Langgaard og mor til Rued Langaard. Nogle gange var der udenlandsk besøg f.eks. af pianisten Wladimir Pachmann i 1885, af russiske musikere ved en russisk aften i 1916 eller af sopranen Elisabeth Söderström i 1948. Violin, cello og klaver var oplagt de hyppigste instrumenter, men også ensembler med mandolin, lut eller viola d'amore kunne man høre i koncertsalen.

Ægteparret Schnedler-Petersen optrådte omkring 1930 med deres "Toner fra gamle Dage", som omfattede en lang række ældre instrumenter, og de to koncerter i forbindelse med åbningen af Musikhistorisk Museum i 1898 blev også holdt i Hornung & Møllers sal. I 1920erne og 30erne afholdtes mange komponistaftener med bl.a. Ludvig Dolleris, Kai Senstius, N.O. Raasted, Ludolf Nielsen og Ebbe Hamerik, og i 1918 fremførte violinisten Fini Henriques og pianisten Rudolph Simonsen Sonater for Violin og Klaver. Nogle Hovedværker i progressiv Fremførelse ved seks koncerter.

Således er der blevet spillet et meget omfattende repertoire på Hornung & Møllers instrumenter, både i koncertsalen og på de mange klaverer og flygeler, som stadig står rundt om i utallige danske hjem.

Reklame fra Hornung & Møller, ca. 1883

Yderligere informationer:
Man kan orientere sig videre om Hornung & Møller i Dansk Biografisk Leksikon - C.C. Hornungs Ungdoms- og Manddomsliv fortalt af ham selv. København 1873 - Dorthe Falcon Møller: Danske Instrumentbyggere 1770-1850. En erhvervshistorisk og biografisk fremstilling, København 1983 - Dorthe Falcon Møller: "C.C. Hornung and the Single-cast Iron Frame", Galpin Society Journal 37, 1984, s. 48-56 samt Dorthe Falcon Møllers disputats Det danske pianoforte frem til 1914. Et håndværk og en industri, København 2004

Hornung & Møllers arkiver findes på Erhvervsarkivet i Århus og på Musikhistorisk Museum i København, hvor der bl.a. er nummerbøger til datering af hvert enkelt instrument, scrapbøger, billeder etc. Programmer fra Hornung & Møllers koncertsal befinder sig i Det Kongelige Biblioteks småtrykssamling, hvor man også kan finde kataloger og præsentationer af instrumenterne. Endelig kan mange af selve instrumenterne ses på offentlige museer og i private hjem.

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret Januar 2005