Det Kongelige Bibliotek - Musikafdelingen

Blandt Musik- og Teaterafdelingens nodemanuskripter kan man finde tre tykke, men ikke så høje bøger med titlen Fritimer. De indeholder hver en lang række kompositioner - nogle i partitur for blæseorkester, andre blot for sang og klaver. Ophavsmanden er Andreas Hallager, som ikke ligefrem springer i øjnene i de gængse opslagsbøger. Vi ved da heller ikke så meget om ham.

Hans liv og virksomhed i oversigt

Hallager blev født den 28. august 1796 i Hørsholm som søn af skomagermester Søren Hallager
Allerede fra 7-års alderen fik han musikundervisning
1810 blev han hoboist ved det borgerlige infanteri
1815 tog han til Stockholm, hvor han tjente i otte måneder i den Kongelige Gardes Musikkorps,
men han vendte atter hjem til København.
På et tidspunkt blev han gift med Juliette Wilhelmine Charlotte Schwensen
Fra 1816-21 tjente han igen som hoboist ved Livjægerkorpset i København.
1821-22 var han i St. Petersborg. Her fik han tilbud om arbejde ved Operaen, men takkede nej
Besøgte Moskva på vejen hjem
Fra 1822 fik han atter stillingen som hoboist, nu ved Sjællandske Jægerkorps
I 1825 blev han ansat til at lede og arrangere musikken til Prinds Christian Frederiks Regiment
I 1828 flyttede han sammen med enken Anne Margrethe Degen, som havde sønnen Søffren Degen, der senere blev en kendt dansk guitarist
I 1836 fik han endvidere overdraget varetagelsen af prinsens taffelmusik
Ved den nye hærorden i 1842 blev han musikdirektør ved den anden Infanteri-Brigades musikkorps, som netop var blevet oprettet
Den 4. Juli 1842 blev han Danebrogsmand og i 1848 modtog han Danebrogsmændenes Hæderstegn
Som dirigent for Infanteri-Brigadens musikkorps opnåede han en "Krigs-Assessors Charakteer"
Han fik sin afsked som dirigent i juli 1848
I januar 1849 modtog han den svenske Fortjenstmedalje i guld
Endelig blev han i juli 1850 graver ved Frue Sogns Kirkegård og den katolske Menigheds kirkegård lige uden for Nørreport
Og den 9. december 1853 døde han

Han er registreret i tre folketællinger:
1810 som 4-årig hos faderen, Søren Hallager, boende i Sankt Annæ Vester Kvarter
1834 som 37 årig, hvor han var gift, registreret som "Musikmester ved Hans K.H. Prinds Christian Frederiks Regiment" og boende i Sølvgade 418 B, 3. sal til venstre
1845 som 49-årig tilsyneladende som musiker i Livgarden, boende Østerbro 136, sidehuset

Udgivelser

Andreas Hallager udgav tre hæfter med sange, alle trykt hos node- og bogtrykker Jørgen Ditlev Qvist. De udkom kort efter hinanden i årene 1835-37 med titlerne:

Musikalsk Nytaarsgave. Romancer med Accompagnement for Pianoforte eller Guitar. Satte i Musik og Hendes Kongelige Höihed Prindsesse Caroline Amalie underdanigst tilegnet. København 1835
Otte Romancer. Musikalsk Nytaarsgave med Accompagnement for Pianoforte eller Guitar. Sat i Musik og hans Kongelige Höihed Prinds Christian Frederik underdanigst tilegnet. København 1836
Apolloharpen. Musikalsk Jule- og Nytaarsgave for Sang og Pianoforte, København 1837

Komponisten A.P. Berggreen anmeldte de to første i sit musiktidsskrift Musikalsk Tidende nr. 3, 31. januar 1836, og de fik ikke nogen pæn medfart. Han indledte sin anmeldelse: "Compositioner, der røbe en saadan Aandsfattigdom og Mangel paa Kundskab i Theorien, som disse, staae egentlig under al Kritik". Han beskyldte Hallager for ikke at kunne læse et digt ordentligt og for at komponere både trivielt og med forkerte harmonier.

Hallagers romancer er da heller ikke så gennemførte. Og her kan vi kigge Berggreen over skulderen, for det er hans eksemplarer af de tre udgivne samlinger, der ligger i Det Kongelige Bibliotek Musik- og Teaterafdeling. Han har ikke sparet på notater i noderne, hvor hver kvint- eller oktavparallel bliver bemærket. Derudover har han noteret nogle lidt klodsede tonemalerier og eksempler på forkerte versefødder til musikken. Enkelte steder fremhæves passager, der minder Berggreen om afsnit af andres sange, f.eks. Rudolph Bay, Claus Schall eller F.L.Ae. Kunzens, og endelig bemærker han, at tenoren i de få mandskvartetsange er for dyb.

Det er ofte kendte tekster, Hallager vælger - af Ingemann, Oehlenschläger, Rahbek og Carl Bagger, og flere af dem findes i to udsættelser: for sang og klaver og for sang og guitar, eller begge instrumenter på én gang. Romancerne er typiske for tiden, men de betegner på ingen måde noget toppunkt inden for dansk sanglitteratur og må nærmest betegnes som et kuriosum.

Andreas Hallager var desuden meget interesseret i guitarmusik. Han opkaldte ligefrem sin lille søn, Jens Giulliani Hallager, efter guitarvirtuosen og komponisten Mauro Giuliani. Senere har han sandsynligvis undervist sin stedsøn, Søffren Degen, i guitarspil, og denne blev som voksen en af de store skikkelser i dansk guitarhistorie. Hallager udgav derudover et par arrangementer for guitar, nemlig af de spanske danse El Jaleo de Xeres og Cachucha fra August Bournonvilles ballet Toreadoren, der havde premiere i november 1840.

De tre bøger med nodemanuskripter

De tre bøger er kommet til den daværende Musikafdeling i 1923 fra lederen af Danske Afdeling, bibliotekar R. Paulli. De vidner om en meget større kompositionsvirksomhed, der på mange måder retter sig mod hans militærmusikalske livsforløb, men også indeholder mange andre tidstypiske værker. Tilsyneladende er de nedskrevet efter 1850, for kompositionerne er til tider dateret (med år), men de optræder ikke i kronologisk rækkefølge.

Af større værker finder man hele partiturer til marcher for Livjægercorpset med en messingblæserbesætning. Enkelte gange udvides det med træblæsere og symfoniorkesterbesætning findes også i en scene fra Kotzebues skuespil De to Brødre fra 1835. Disse større kompositioner daterer sig helt fra 1826 til 1840. Derudover findes nogle kammermusikalske værker for strygekvintet eller kvartetter for fire klarinetter eller fire horn samt en Thema med Variationer for violin og klaver.

Det hjemmegjorte titelblad til Fritimer 3. del. På bagsiden er skrevet:

"Skulde vel Tiden begribe Sangens den evige Tone, Maate jo entop dens Tone meer dødelig være end hiin".

En del af manuskripterne indeholder kompositioner for flere stemmer, typisk SSB eller TTBB med klaver. Det kan dreje sig om såvel religiøse sange som stille romancer eller højstemte krigssange. Endelig indtager solosangene med klaver eller guitarakkompagnement en vigtig plads ligeledes med forskellige tekster, dog en del af dem kendte strofer. Nogle kanon'er supplerer og endelig finder man enstemmige folkeviser eller små satser for klaver.

Titlerne er mange gange taget fra Hallagers eget musikalske liv som f.eks. Minde fra Moskau eller Erindring från Stockholm fra 1815, men de kan også fortælle sider af Danmarkshistorie med en sang ved Christian 8.s død i 1848 eller Preussernes tilbagemarsch. Scandinavisk Treklang for Arméen, helliget Frederik 7. og Oscar 1. Atter andre er ment som populære kompositioner i Lumbye stil som f.eks. Elisa Vals, Johanne Vals eller Caroline Vals, alle for violin.

Andreas Hallager skrev meget musik for messingblæsere, bl.a. til Livjægerkorpset, hvor han var ansat som hoboist fra 1816 til 1821

Læs mere:

Nanna Schiødt, Dan Fog, Hans Danelund: Hagens Samling i Det kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling. Kilder til dansk musikhistorie samlet af S.A.E. Hagen, København 1981.

Th. H. Erslew: Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814 til 1840, 3 bind. København, 1843-1853 og Supplement til Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande indtil udgangen af Aaret 1853, 3 bind. København 1858-1868

Niels Friis: Militærmusikken. Blade af dens historie - Minder om dens mænd. Viborg 1941

Erling Møldrup: Guitaren. Et eksotisk instrument i den danske musik. Optegnelser om guitarens historie i Danmark indtil 1960. Klampenborg 1997

Dansk Demografisk Database

De trykte kompositioner kan søges i REX

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret September 2004