Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen

Johan Christian Gebauer er helt klart bedst kendt for sine børnesange, der også i dag er elsket af hele Danmark. Titler som En lille Nisse reiste og Hist, hvor Vejen slaar en Bugt har stadig en plads i de fleste sangbøger for børn. I sin samtid var han imidlertid også kendt som en dygtig lærer i musikteori, og netop for 150 år siden udgav han sin Læsebog for de første Begyndere 1-3. Her er ikke tale om en ABC, men derimod en lille klaverskole i tre hæfter.

Titelbladet til Læsebog for de første Begyndere

Gebauer blev født i 1808 og voksede op i et strengt religiøst miljø i Christiansfeld. Han kom til København omkring 1825, hvor han fik musikundervisning af C.E.F.Weyse og især Fr. Kuhlau samt senere J.P.E. Hartmann. I 1846 blev han ansat som organist ved St. Petri Kirke i København, og han udgav også på dette tidspunkt sange og klaverstykker for både voksne og børn - i 1844 kom hans første samling af børnesange. Blandt hans sange for voksne kender man i dag bedst I alle de Riger og Lande, der oprindelig var skrevet til en skotsk folkevise. Den meget beskedne og noget konservative Gebauer fik i 1859 nyt organistembede i Helligåndskirken i København, og her var han ansat til sin død i 1884. I forbindelse med sit kirkelige hverv skrev han adskillige orgelpræludier og salmemelodier, hvoraf to stadig findes i Den Danske Koralbog.

Portræt af Joh. Chr. Gebauer

Efter Kuhlaus død i 1832 blev J.Chr. Gebauer en meget søgt klaver- og teorilærer. For børn udgav han bl.a. små klaverstykker og pædagogiske værker til klaverundervisningen. Et af dem var hans Læsebog, som egentlig udkom i to gange tre hæfter. De første hæfter beskæftiger sig mest med node- og rytmelære, og for at få en god bund lader Gebauer de første nemme øvelser spille firhændigt. Han underviste privat flere musikere og komponister, og da Kjøbenhavns Musikkonservatorium (nu Det Kongelige Danske Musikkonservatorium) i 1867 indledte sin undervisning, blev han ansat til at varetage harmonilære og bestred dette job til 1883.

Gebauers hæfte med øvelser i musikdiktat

I forbindelse med sin virksomhed som teorilærer oversatte Gebauer flere af tidens kendteste teoretiske værker, deriblandt et af den leipzigske teoretiker, komponist og tidsskriftudgiver Johann Christian Lobes mest udbredte bøger Katechismus der Musik (Musikens Katechismus 1864) samt kontrapunktlæreren ved Leipzigs musikkonservatorium Ernst Friedrich Richters indflydelsesrige Lehrbuch der Harmonie (Harmonilære 1871). Men Gebauer skrev også selv Exempelbog til Harmonilæren og Tonographisk Æsthetik eller Kunsten af høre Noder og at nedskrive Toner (1866). Disse bøger imødekom klart et behov, for der eksisterede ikke megen teoretisk litteratur på dansk. I den sidstnævnte skriver Gebauer selv: "Som mangeaarig Lærer i Musikens Theori maatte jeg ofte erfare hvor sjeldent og hvor ufuldkomment Disciplen formaaer at høre i Tanken, saavel de ham forelagte Opgaver, som hvad han selv skriver."

Gebauer har derfor udarbejdet et hæfte med musikdiktater i stigende sværhedsgrad, og efter andre navnemuligheder som "Tonographie" og "Phonakustik" valgt at betegne den som "Tonographisk Æsthetik". Der gives en indføring i selve undervisningssituationen, hvor man før diktaten begynder, skal stemme "Øret for den herskende Toneart ved et kort Præludium, eller ved en eller et Par Akkorder; man kan ogsaa blot spille den op- og nedstigende Skala". Så kan selve diktaten gå i gang.

Lange-Müllers kontrapunktøvelser med Gebauers rettelser

Lange-Müllers øvelser i kontrapunkt med Gebauers rettelser

En af hans mere fremtrædende elever, komponisten P.E. Lange-Müller, har efterladt sine øvelser i kontrapunkt, dateret februar 1871, hvor Lange-Müller gik på konservatoriet. Det drejer sig om otte sider med både tekst og noder. De generelle regler for harmonilære er opregnet i lister, som efterfølges af nodeeksempler og Lange-Müllers egne forsøg. Øvelserne er gennemrettet af Gebauer med rød og blå blyant og nøjagtig angivelse af antallet af fejl. Man kan se, at Gebauer støtter sig til den østrigske musikteoretiker og komponist Johann Georg Albrechtsberger, der bl.a. var Beethovens lærer i kontrapunkt.
En anden af Gebauers elever var Thomas Laub, som han underviste i orgelspil og musikteori på Konservatoriet. Laub har sandsynligvis også modtaget inspiration fra sin lærer i opfattelsen af salmesangen. I 1882 beskrev Gebauer i et essay "Om Menighedssangen" de "profane Folkeviser, sentimentale Romancer, tomme, aandløse Dilettantkompositioner", som prægede salmemelodierne, og som han syntes skulle ud af den danske kirkesang. Thomas Laub afløste Gebauer som organist ved Helligåndskirken i 1884.

Se mere i:
Dansk biografisk Leksikon, 3. udgave, bind 5. København 1980
Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark, bind 2, København 1978, s. 238-39
Kai Aage Bruun: Dansk musiks historie fra Holberg-tiden til Carl Nielsen, bind 2, København 1969, s. 264-66
Th. Wellejus: End er der Sang i Skoven - vore danske Tonekunstnere. Slagelse 1941, s. 77-82

På Det Kongelige Bibliotek findes Gebauers egne teoretiske bøger og hans oversættelser og artikler, litteraturen om ham samt Lange-Müllers håndskrevne kontrapunktøvelser hos Gebauer.

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret Juni 2003