Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen

I 1853 fik sangerinden Ida Henriette da Fonseca udgivet sit andet hæfte med Romancer. Sammen med det første hæfte, der kom i 1848 markerede hun sig herved som en af de tidlige kvindelige danske komponister. Men i sin samtid var hun mest kendt som sanger.

Titelbladet til Ida Fonsecas anden samling af Romancer fra 1853
Se hele noden her

Sangene
Ida da Fonsecas Romancer blev udgivet af hende selv, men trykt hos J.D. Qvist i København, og de består af to hæfter med otte sange i hver. Man må nok sige, at både sangstemmen og klaverakkompagnementet stiller store krav til de udøvende, og komponisten blander de genrer, hun selv sang f.eks. italiensk bel canto stil, den nye tyske romantiske opera og dansk nationalromantik. Teksterne er både på dansk og tysk med digtere som Goethe og Oehlenschläger som de mest dominerende. Flere af sangene er tilegnet personer i Ida da Fonsecas nære omgangskreds, f.eks. den italienske syngemester ved Det Kongelige Teater, Giuseppe Sibonis datter, Peppina Tutein eller præsten Johan August Grevillius fra Norrköping, som hun sandsynligvis har truffet på sin skandinaviske rejse 1844-47.

Sangerinden
Ida da Fonseca (1806-1858) var ellers mest kendt som sangerinde, en af Det Kongelige Teaters store altstemmer i perioden 1827-40. Hun var datter af en vekselhandler og den mellemste af tre søstre, Emilie, Ida og Julie, som alle fik en sanglig karriere på Teatret. De blev uddannet hos syngemester Giuseppe Siboni, som introducerede den italienske opera i Danmark.

Ida da Fonseca debuterede den 8. december 1827 i titelrollen i Rossinis opera Tancredi, som egentlig var en mandlig helterolle, sunget af f.eks. en kontratenor. Det var imidlertid typisk, at tidens altsangerinder i stedet overtog disse roller. Anmeldelserne var positive, og teaterhistorikeren Thomas Overskou skriver, at hun "besad en stærk Altstemme af meget skjøn Klangfarve og sjelden Bøielighed" "med et herligt Portamento og stor Lethed i Udførelsen af Coloraturer", men desværre også senere, at hun var en "mindre end maadelig Fremstillerinde". Også som Malcolm i Rossinis Pigen ved Søen høstede hun stor ros. En anmelder sammenlignede hende i talent med den italienske sopran Angelica Catalani, der i begyndelsen af 1828 gæstede København med enorm succes. I foråret 1828 ville Siboni samtidig gerne have både Ida og søsteren Emilie ansat ved Teatret. Direktøren, finansdeputeret Jonas Collin var lidt skeptisk; Ida havde kun sunget manderoller, men efter en succesfuld optræden som Rosina i Barberen i Sevilla blev begge søstrene indstillet til skuespillerinder på prøve i 3 år, hvilket kongen godkendte.

Ida da Fonseca sang således ikke alene manderoller, men også mere kvindelige partier som den omtalte Rosina og Pamela i D.F.E. Aubers Fra Diavolo, men hendes sceneoptræden betegnedes som ukvindelig, og det fik nok indflydelse på bedømmelsen af hendes dramatiske kvaliteter. Teaterhistorikeren Edgar Collin fremhævede hende dog i første udgave af Dansk Biografisk Leksikon for at have "en meget kraftfuld Altstemme, som var af en ualmindelig skjøn Klangfarve… uddannet indtil Virtuositet, hvad Koloraturer angik". Det Kongelige Bibliotek har et sæt orkesterstemmer og en solostemme til en cavatina af komponisten Giovanni Paccini, hvor der på sangstemmen er skrevet Ida da Fonseca.

Ida da Fonseca i rollen som Pamela i Aubers opera Fra Diavolo.

Fra Danske Theater-Costumer tegnede og udgivne af Christian Bruun, 3. samling København 1828.

Uden for scenen
Ida da Fonseca optrådte også mange gange i koncertsammenhæng. Hun var bl.a. solist i Musikforeningen, og på Det Kongelige Bibliotek findes en node med hendes navn, betitlet Sang for Danske af Wilster og Bay. Opført i Harmonien den 3die Februar 1830. Det drejer sig om sangen "Naar Bølgen larmer", der blev sunget i det musikalske selskab Harmonien i anledning af Frederik 6.'s fødselsdag. Endvidere assisterede hun også udenlandske kunstere ved deres optræden i København. En af dem, der nød godt af dette var netop Angelica Catalani, der gæstede København i februar og marts 1828. Ved hendes sidste koncert i marts 1828 sang Md. Catalani en duet og finale fra Rossinis Moses, den første sammen med Ida, finalen med både to af Fonseca-søstrene og skuespilleren, barytonen Ludvig Phister. Den italienske sangerinde udtrykte, at hun var meget imponeret over Idas stemme.

Udenlands
Omkring 1830 rejste Ida da Fonseca rundt i Europa for at synge. Giuseppe Siboni mødte hende på en rejse i Hannover, men hun var plaget af sygdom. Han beretter, at hendes stemme vakte opsigt i Tyskland, samtidig med at hun deltog i en helbredende kur i Bad Ems. I november 1829 vendte hun atter hjem og fik succes i sine gamle roller på Det Kongelige Teater, og hun blev fremhævet i en af datidens indflydelsesrige musikblade, Allgemeine Musikalische Zeitung i 1830 som blandt de få danske sangerinder på et vist niveau. Sammen med Siboni og sopranen Sophie Østergaard gav hun i dette år koncerter i Tyskland, Holland, England og Sverige. Hun havde imidlertid et noget svageligt helbred, der forhindrede hende i at udvikle en europæisk karriere.

I 1833 ansøgte Siboni atter om en Europarejse for ham selv og bl.a. Ida da Fonseca, og han skrev, at det vil være godt for især hendes helbred. Imidlertid så teaterdirektionen ingen grund til en sådan rejse, og de påpegede, at Ida allerede tidligere havde været udenlands "uden at nogen betydelig Frugt deraf har været at spore", så rejsen blev ikke til noget. Siboni gav imidlertid ikke op. I november 1833 afholdt han flere koncerter for prins Christian Frederik (senere Christian 8.) med både Ida og Sophie Østergaard, og det lykkedes at få kongen til at støtte en rejse med disse tre personer økonomisk.

Den 25. november 1833 rejste de tre kunstnere, og det blev til mange optrædener undervejs med bl.a. uddrag af Rossinis Tancredi og Semiramide samt Simon Mayrs La rosa bianca e la rosa rossa. Rejsen gik over Hambrug, Bremen, Osnabrück og Haag, men blev bl.a. på grund af sygdom afbrudt i London, og i maj 1834 vendte Ida da Fonseca og Siboni via Göteborg atter tilbage til København. I 1836 måtte sangerinden dog igen bede om støtte til en kurrejse bl.a. på grund af kopper, men fik kun et minimalt tilskud.

Karrieren på hæld
Ved Det Kongelige Teater nåede Ida da Fonseca i alt kun at spille ca. ti forskellige roller, så teaterdirektionen udtrykte flere gange, at hun ikke var meget værd for institutionen. Det endte således med, at hun i 1840 blev afskediget, og de sangelever, hun også havde haft under sin teaterkarriere, begyndte at svigte. I 1841 blev hun dog udnævnt til kongelige kammersangerinde, men det hjalp desværre ikke på økonomien. Nogle få optrædener ved hoffet blev det dog til, deriblandt sammen med Clara Schumann i foråret 1842.

Fra 1844-47 var Ida da Fonseca i Sverige og Norge i håb om engagementer og elever, men vendte atter skuffet tilbage til København. Herefter hører man mest til hende gennem udgivelserne af sanghæfterne, men hendes økonomiske og samfundsmæssige stilling gjorde hende dårligt stillet, og hun døde i juli 1858.

Søsteren Emilie debuterede som Susanna i Figaros Bryllup i oktober 1827 og fik blandede anmeldelser. Hun blev imidlertid samtidig med Ida ansat ved Det Kongelige Teater, men blev der kun til 1831. Julie da Fonseca gik ligeledes på Sibonis Konservatorium og var 1832-49 ansat ved Teatret. I samlingen af noder fra Det Kongelige Teater på Det Kongelige Bibliotek findes et sæt instrumentalstemmer til en arie af Mayer, hvor der på omslaget er angivet, at partituret har været i hænderne på Julie Fonseca i januar 1834.

Omslaget til arien af Simon Mayr med påtegning til Julie Fonseca, Januar 1834 ud for ordet "Partitur"

LÆS MERE:

Edgar Collin: "Ida Henriette da Fonseca", Dansk Biografisk Leksikon, 1. udgave, bind 5, København 1891, s. 239

Lisbeth Ahlgren Jensen: "Ida Henriette da Fonseca", Dansk Kvindebiografisk Leksikon, bind 1, København 2000, s. 500-501 (nu også online)

Gerhard Schepelern: Giuseppe Siboni. Et Afsnit af Operaens Historie ude og hjemme. 1-2, København 1989

V.C. Ravn: Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid. Festskrift i Anledning af Musikforeningens Halvhundredaarsdag, København 1886

Thomas Overskou: Den danske Skueplads, i dens Historie, fra de første Spor af danske Skuespil indtil vor Tid, Del 4 og 5, København 1854-64

Anne Ørbæk Jensen

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret August 2003