Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen

Thomas Kingo er nok mest kendt som en af de mest berømte danske salmedigtere. Men han skrev også verdslig poesi. Kingos digt Chrysillis med den smukke barokmelodi er kendt og udbredt, ikke mindst i korkredse. Det har stort set beholdt sin popularitet lige siden Kingos dage, hvilket er et særsyn for et barokdigt. Og det på trods af, at der ikke findes én udgave, men flere afvigende versioner af både digtet og melodien.

Digtet i Thomas Kingos liv
Teologen Thomas Kingo blev født i 1634 i Slangerup og tog afsluttende embedseksamen i 1658, året før svenskernes storm på København. Han blev snart efter huslærer først hos godsforvalteren på Frederiksborg Slot, senere i Ruds Vedby, og i 1661 blev han ansat som kapellan hos præsten Peder Worm i Kirke Helsinge. Efter nogen forberedelse fik han eget præstekald i Slangerup i august 1668, og da Worm døde samme år, giftede Kingo sig i juli 1669 med hans enke, den unge norske rektordatter Sille Balkenborg, som han i nogle år havde haft et godt øje til. Tragisk nok døde hun efter kun ét års ægteskab.

Portræt af Thomas Kingo

Chrysillis
Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår Kingo skrev digtet Chrysillis, men man mener at kunne datere det til omkring 1668. Navnet kunne oplagt repræsentere fornavnet Sille, og digtet er derved sandsynligvis skrevet som et kærlighedsdigt til hans tilkomne, men "Chrysillis" er også et udbredt navn i tidens populære hyrdedigtning. Man kan således finde det hos udgiveren Søren Terkelsen i hans samling af hyrdedigte Astree Siunge-Choer bind 3 fra 1654 sammen med de øvrige navne, Kingo bruger i digtet f.eks. "Corydon" og "Myrtillo". Chrysillis hører til blandt Kingos ungdomsdigte sammen med nogle få andre og skiller sig med sit verdslige indhold ud fra hans øvrige overvejende kirkelige produktion.

Selve digtet
Digtet skildrer hele Silles livsforløb fra barndommen i Norge til ægteskabet med Peder Worm, forelskelsen i Kingo og endelig forventningen om deres fremtids lykke. I tidens mode er sproget fuldt af effekter (modsætninger, ordspil o.l.), og Kingo anvender ofte sjældne og svulstige ord og lidt kunstige sammensatte vendinger i sin beskrivelse (f.eks. Bryst-forborget eller en Tusind-ægget Tanke-Pil) for at gøre det mere glansfuldt. På fin poetisk vis har forfatteren skrevet et billedrigt hyrdedigt med henvisninger til naturfænomener, dyr og ikke mindst hyrdelivet. Kingo kombinerer således en af tidens konventionelle digtformer med en meget personlig og seriøs synsvinkel. Steffen Arndal (se nedenfor) påpeger, hvordan Voigtländers digt skildrer den mere ligefremme kærlighed, mens Kingo går meget mere poetisk til værks. Måske skal melodien også synges lidt langsommere til Kingos tekst.

Selv om man ikke har Kingos originale manuskript til digtet, findes der flere smukke afskrifter fra 1700-tallet, der vidner om tekstens popularitet. Her ses et eksempel fra bogsamleren Fr. Rostgaards samling (152, 2°), et fra Otto Thotts samling (1529, 4°) samt et fra Hielmstiernes Visesamling (1853 A, nr. 27, 8°).

Klik på billederne for at se dem i større format eller for at blade i hele visen. Tryk evt. på den lille firkantede knap, der fremkommer nederst i det nye billede.

Overlevering
Desværre har vi ikke Kingos eget manuskript til digtet, og som de fleste af digterens verdslige, mere private digte blev det ikke trykt i hans samtid og er kun overleveret i manuskript. Imidlertid findes det bevaret i en række visehåndskrifter fra 17.-18. århundrede. Det havde i alt 16 strofer, og det blev første gang trykt helt fremme i 1821 i litteraturhistorikeren Rasmus Nyerup og komponisten Poul Rasmussen: Danske Viser fra Midten af 16. til Midten af 18. Århundrede II, hvor det optrådte som nr. 16 med seks strofer (1,2,5,6,12,13). En af de tidlige større biografier om Kingo, Richard Petersens Th. Kingo og hans Samtid fra 1887 bringer også kun seks strofer, hvoraf de fem er gengangere fra Nyerup og Rasmussen (1,2,5,6,12,15).

Melodien hos Voigtländer
Det var organisten og komponisten Finn Viderø, der i serien Gamle Danske Viser 2, fra 1942 påpegede forbilledet for Chrysillis-melodien hos Gabriel Voigtländers Allerhand Oden und Lieder, udgivet i Sorø i 1642. Her figurerer den som nr. 38 til teksten "Herbei, herbei, du ganze Schar".

Gabriel Voigtländer tjente indtil 1633 som stadstrompeter og -musikant i Tyskland. I 1633 blev han ansat ved hofkapellet i Gottorp, hvorfra han i 1636 blev hentet til det lille hofkapel hos den udvalgte prins Christian på Nykøbing Falster Slot. Her blev han til sin død. Netop på opfordring af prinsen - og senere tilegnet ham - udgav Voigtländer Allerhand Oden vnnd Lieder, der var skrevet "til særlig morskab for personer af høj og lav stand ved selskaber og sammenkomster; til at synge til ledsagelse af cembalo, lut, theorbe, pandora, gambe". Samlingen indeholdt viser af enhver slags, som Voigtländer havde digtet til melodier hentet i samlinger fra hele Europa, og kun for et fåtal af dem kan komponisten identificeres. I dette tilfælde er der nok tale om en dansesats med selve dansen i to-delt takt og den efterfølgende "Nachtanz" i tre-delt takt. Udgiveren benytter her det velkendte parodiprincip, hvor kendte melodier får nye tekster. Samlingen blev flere gange genoptrykt i både Danmark og Tyskland, og både danske og udenlandske forfattere og komponister brugte senere Voigtländer som inspiration eller kilde til deres værker.

Voigtländers samling var inspireret af samlinger fra Tyskland, der ønskede at skabe en national digtning. Sådanne tanker var også fremme i Danmark, bl.a. hos Thomas Kingo, som selv bidrog væsentligt til dannelse af dansk baroklyrik og altså var en af de senere forfattere, der anvendte samlingen.

Melodien, som den ser ud i Voigtländers samling. Klik for større billede

I Gabriel Voigtländers samling
Allerhand Oden vnnd Lieder (1642)
finder man melodien med teksten
"Herbei, herbei, du ganze Schar".

Klik på billedet for at se det i større format. Tryk evt. på den lille firkantede knap, der fremkommer nederst i det nye billede.

Melodien med Kingos tekst
Vi ved ikke med sikkerhed, at Kingo har fundet melodien hos Voigtländer, men det er sandsynligt, da samlingen var meget udbredt i tiden. Melodien med Kingos tekst er således ikke bevaret i en samtidig udgave, men findes i flere senere håndskrifter, og det viser dens store popularitet. Det er ikke mange andre visemelodier til barokdigte, der er bevaret i mere end højst et par afskrifter, så Chrysillis er på denne måde unik. Professor Nils Schiørring, der især har undersøgt 1500- og 1600-tallets danske viser, optegner en række forekomster foruden Voigtländers egen:

Nodebog fra Musikhistorisk Museum i København, omkring 1736, s. 105
Indskrift omkring 1750 i Peter Bangs Nodebog (på Oslo Universitetsbibliotek)
Brødrene Basts nodebog, s. 44
Indskrift i J. Chr. Svabos Nodebog fra Færøerne, ca. 1770-75 - både s. 52 og s. 117
Nyerup og Rasmussens trykte samling, 1821, bind 2
Optegnelse af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (Dansk Folkemindesamling, Svend Grundtvigs Samling)
Optegnelse af A.P. Berggreen (Dansk Folkemindesamling, bl. 351)

Nyerup og Rasmussens samling var således også førstetrykket af melodien og teksten sammen.

Melodien som den ser ud i Brødrene Basts violinbog (ca. 1770)
Melodien blev trykt første gang i Rasmus Nyerup og Poul Rasmussens samling Danske Viser fra Midten af 16. til Midten af 18. Århundrede II (1821)

Dens videre og nutidige liv i dansk tradition
Chrysillis blev en udbredt vise. Nils Schiørring angiver således i sin disputats, at den norske præstedatter Ingeborg Andersdatter Gruthen nok er den første til at anvende digtet som melodiangivelse i sin samling af åndelige digte Kaars-Frugt fra 1713. Her findes det ved den 39 vers lange Passionshistorie "Der Lov-Sangen udsiunget var". Chrysillis som melodiangivelse findes udbredt til både åndelige og verdslige digte fra 1700-tallet og frem.

Samling af åndelige digte fra 1713, der bruger Chrysillis som melodiangivelse. Klik for større billede

To samlinger fra 1700-tallet, som bruger Chrysillis som melodiangivelse til åndelige tekster.

Klik på billederne for at se dem i større format. Tryk evt. på den lille firkantede knap, der fremkommer nederst i det nye billede.

Samling af åndelige digte fra 1705, der bruger Chrysillis som melodiangivelse. Klik for større billede

En af de mere kendte digtere, der også har anvendt melodien, er Hans Adolph Brorson, som også i udstrakt grad skrev sine tekster til kendte melodier. Han benytter melodiangivelsen Chrysillis til to af sangene i samlingen Troens Rare Klenodie fra 1739, nemlig morgensamlen "See, Dagen bryder frem med magt" og den tilsvarende aftensalme "Syng hierte, syng en aftensang". Her er, som Steffen Arndal påpeger, teksten gået over til et religiøst indhold, hvor kærligheden er rettet mod Jesus.

Klik på billederne for at se dem i større format. Tryk evt. på den lille firkantede knap, der fremkommer nederst i det nye billede.

Titelblad til Brorosons samling 'Troens Rare Klenodie'. Klik for større billede

Brorsons morgensalme med melodiangivelsen 'Chrysillis'. Klik for større billede

Brorsons aftensalme med melodiangivelsen 'Chrysillis'. Klik for større billede

Chrysillis har således været en populær melodi gennem flere århundreder, men i dag kan både dets sprog og længde virke overvældende og til tider uforståeligt. Alligevel har det i 1900-tallet bestyrket sin position. Det skete først og fremmest gennem at blive udgivet og kommenteret i Finn Viderøs samling og efterfølgende udsat for kor - ligeledes af Viderø, bl.a. i samlingen Festsange. Melodiversionen her er taget efter to kilder, dels Peter Bangs nodebog, dels håndskriftet på Musikhistorisk Museum.

Selve melodien har givet også bidraget til populariteten, og i dag anvender man som regel kun to strofer (Nr. 1 og 12) og i moderne ortografi. Chrysillis er medtaget i flere udbredte sangbøger og korhæfter, så også i dag lever dette 1600-tals digt videre i dansk tradition.

Optegnelse af melodien hos A.P. Berggreen. Klik for større billede

Optegnelse af melodien ved komponisten A.P. Berggreen. Teksten er fra Brorsons aftensang
Dansk Folkemindesamling, Berggreens samling, bl. 351
Klik på billedet for at se hele satsen i større format. Tryk evt. på den lille firkantede knap, der fremkommer nederst i det nye billede.

Optegnelse af melodien ved Evald Tang Kristensen. Klik for større billede

Optegnelse af melodien ved folkemindesamleren Evald Tang Kristensen fra kapellanen Chr. Borch i Øster Velling 1865. Teksten er fra Brorsons morgensang.
Dansk Folkemindesamling, Svend Grundtvigs Samling, DFS 1929/34
Klik på billedet for at se hele satsen i større format. Tryk evt. på den lille firkantede knap, der fremkommer nederst i det nye billede.

Læs hele digtet og medfølgende tekstnoter.

Se melodien i en moderne udgave (s. 56) med kommentarer af Nils Schiørring (s. 36) fra Kingos Samlede Skrifter. Denne udgave er en udskrevet version af Voigtländers melodi med de oprindelige becifringer. Derudover er melodien med teksten fra Voigtländers samling trykt i Viser fra Voigtländers og Terkelsens samlinger.

Se Brorsons morgensang og aftensang i en moderne udgave.

Læs mere:
Marita Akhøj Nielsen: Forfatterportræt (Arkiv for Dansk Litteratur)

Se mere om Gabriel Voigtländer, deriblandt også diskografi og bibliografi (Det Virtuelle Musikbibliotek)

Steffen Arndal: "Übersetzung, Parodie, Kontrafaktur. Zur Rezeption des deutschen Barockliedes in Dänemark", G. Busch und A. J. Harper (red.): Studien zum deutschen weltlichen Kunstlied des 17. und 18. Jahrhunderts (Chloe. Beihefte zum Daphnis 12). Amsterdam - Atlanta, GA 1992, s. 83-106

F.J. Billeskov-Jansen: "Thomas Kingo", Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 7, København 1981, s. 655-60

Richard Petersen: Thomas Kingo og hans Samtid. København 1887, især s. 93ff

Nils Schiørring: Det 16. og 17. århundredes verdslige danske visesang. En efterforskning efter det anvendte melodistofs kår og veje. I-II, København 1950

Finn Viderø: "Chrysillis", Gamle Danske Viser, udgivet af Arthur Arnholtz og Nils Schiørring under Medvirken af Finn Viderø. Hæfte 2, København 1942

Viser fra Voigtländers og Terkelsens samlinger. Udgivet af Carsten E. Hatting og Niels Krabbe med guitarudsættelser af Kristian Buhl-Mortensen. Musik i Danmark på Christian IV's tid, bind 1, København 1988

Anne Ørbæk Jensen, 2004

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret December 2004