Det Kongelige Bibliotek - Musik- og Teaterafdelingen

I 1852 udgav forfatteren, komponisten, tegneren og udgiveren Erik Bøgh fire bind viser og sangspillet Huldrebakken som begge er typiske udtryk for samtidens interesse for det overnaturlige, det skandinaviske og det sangbare.

Erik Bøgh blev født i København i 1822 og voksede op i et musik- og teaterinteresseret hjem hos sin morfar. I 1839 kom han på Jonstrup Seminarium, og efter endt eksamen blev han først ansat som huslærer i Farum, derefter fra 1842 som lærer og kirkesanger i Fuglebjerg på Sydvestsjælland. Arbejdsforholdene var ikke for gode, og Bøgh besluttede i 1844 at rejse med et teaterselskab til Sverige. Truppen gik imidlertid fallit, og nu ernærede Bøgh sig i over tre år som portrættegner, men han skrev også til stadighed mange digte. På en tur til det sydlige Norge kom han i kontakt med teatret i Kristiania (Oslo) og skrev et par vaudeviller til denne scene. Nyskabende blev Nytaarsaften 1848-49, som i satiriske vendinger omhandlede årets aktuelle begivenheder og derved må betegnes som den første norske revy.

Portræt af Erik Bøgh

Året efter flyttede Bøgh atter til Danmark med sin norske kone, og inspireret af succesen i Norge skrev han efter samme mønster Nytaarsaften 1850, der blev opført på Casino i København og opnåede stor popularitet. Bøgh opfattes således med rette også som den danske revys grundlægger. De næste år leverede Bøgh en lang række vaudeviller til Casino, hvor han dels selv skrev melodierne, dels lånte fra andre.

En af de vaudeviller, han selv var godt tilfreds med, var netop Huldrebakken, som kom op på Casino i december 1852. Et forsøg på også at få den opført på Det Kongelige Teater lykkedes imidlertid ikke, men en oversættelse til svensk førte til opførelse i Stockholm i 1859. Stykket er en folkelivsscene fra Dalarne i Sverige med den violinspillende sagnfigur Nøkken, der er en brik i et indviklet intrigespil om kærlighed og penge. Det er skrevet på rimede vers, og der optræder en lang række sange - næsten alle til svenske melodier, f.eks. en polskdans fra Småland, en värmlandsk bondevise, Flyttfåglarne af Bernhard Crusell eller Dalkullavisa af A.F. Lindblad. To af melodierne skyldes dog den danske komponist Carl Malmqvist, som også har instrumenteret alle sangene for orkester. Bøgh gør sig i efterskriftet tanker om brugen af nøkken bl.a. i Sverige, hvor den egentlig hedder necken. Han kommenterer også, at denne overtro kan synes lidt gammeldags. Imidlertid var der flere nordiske forfattere, der omkring 1850 lod sig inspirere af "Huldreromantikken", deriblandt M.A. Goldschmidt og Henrik Ibsen.

En større musikalsk udgivelse kom også fra Erik Bøgh i 1852, nemlig fire bind med hans egne viser til forskellige melodier. Hvert bind indeholder 8-10 viser tilsyneladende fra hele hans daværende produktion. Adskillige er taget fra hans vaudeviller, men der er også enkeltstående digte fra ungdommen. Det gælder både kærlighedssange, naturlyrik, komiske viser og handlingsmættede ballader. I første hæfte angiver han selv at have valgt melodierne, som stammer fra Sverige, Norge, Frankrig og Tyskland, og det er nok også typisk for de følgende bind, hvor bl.a. en Bellman-melodi er angivet. Endelig har Carl Malmqvist bidraget med tre melodier i 3. bind. Den eneste kendte sang i nutiden fra samlingerne er En lillebitte Mand, "Lad andre kun synge", fra bind tre, som i samlingen angives som værende en af Malmqvists melodier. Digtet stammer fra Bøghs tid i Fuglebjerg først i 1840erne, og i de fleste senere sangsamlinger er han da også selv angivet som komponist.

Indtil sin død i 1899 bidrog Bøgh fortsat med digte, vaudeviller, revyer, melodier og en stor skribentvirksomhed til det lettere danske kulturliv. Men 1840erne og 1850erne var ikke hans mindst nyskabende tid.

Læs mere:
Annie Foss: Erik Bøgh og Københavnerliv paa hans Tid, København 1920
Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave redigeret af Svend Cedergreen Bech, København 1979-84
Erik Hvidt: Politikens revyhistorie fra Erik Bøgh til Jesper Klein. København 1981

Både den trykte udgave af Huldrebakken og de fire visesamlinger findes på Det Kongelige Bibliotek. Derudover har biblioteket en håndskrevet sufflørbog fra opsætningen på Casino af Huldrebakken.

Derudover kan man se noderne til flere af sangene til Huldrebakken samt andre stykker af Erik Bøgh i samlingen af elektroniske noder til 1700- og 1800-tallets teatermusik

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret Januar 2004