|
Kantaten "Mein Herze schwimmt im Blut" i Johann Sebastian Bachs egen håndskrift
BWV 199. Signatur: C I, 615
|
|
Det Kongelige Bibliotek ejer en autograf af Johann Sebastian Bach, som sandsynligvis er kommet til biblioteket
i midten af 1800-tallet efter musikelskeren, justitsråd Peter Grønland. Det drejer sig om en af hans kantater,
førsteopført i 1714, men det varede helt til 1911, før man for alvor fik kendskab til autografen.
Kantatens historie
I 1714 blev Bach udnævnt til Konzertmeister ved hoffet i Weimar, og det hørte med til stillingen, at man skulle
levere en kantate hver måned til gudstjenesten i hofkapellet. Han skrev kantaten under opholdet i denne by,
og den hører således til den midterste, men ikke så store gruppe af hans kantater fra 1713-23. De tidligste
kantater skrev han fra 1707-08, og den sidste gruppe, som er langt den største, stammer fra hans Leipzig-periode,
hovedsagelig 1723-29.
Mein Herze schwimmt im Blut blev uropført i slotskirken i Weimar den 12. august 1714, men den kan være
skrevet året før. Bach opførte kantaten flere gange efter 1714 i en udgave transponeret fra c-mol til d-mol, således
både i Köthen ca. 1720 og i Leipzig nok i 1723 med anvendelse af nyt stemmemateriale.
Kantatens tekst
Teksten knytter sig til 11. søndag efter Trinitatis, som handler om farisæeren og tolderen (Lukas 18, vers 9-14).
Den stammer fra hofbibliotekaren i Darmstadt Georg Christian Lehms' kantatesamling Gottgefälliges Kirchen-Opffer
fra 1711, og teksten blev i 1712 sat i musik af hofkapelmesteren i Darmstadt Johann Christoph Graupner.
Det er dog svært at afgøre, om Bach er gået ud fra det trykte tekstforlæg eller Graupners komposition; det
synes som om han har kendt begge versioner. Koralen (6. sats) er tredje strofe af salmen "Wo soll ich fliehen
hin" af præsten og forfatteren Johann Heermann fra 1630 (1585-1647) - en kendt salme i det centrale
Tyskland med en udbredt melodi, der tilskrives den tyske komponist Caspar Stieler (1632-1707), som skulle have
skrevet den i 1679.
Teksten skildrer i tråd med pietismen syndsbevidstheden hos menneskene med udgangspunkt i evangelietekstens
bøn; "Gud være mig synder nådig". Imidlertid finder synderen i anden halvdel af kantatens tekst trøst i
tanken om Kristi død på korset og forsoningen med Gud. Derfor glæder hjertet sig.
Første side af kantaten i J.S. Bachs håndskrift
|
|
Kantatens musik
Kantaten består af otte dele, og besætningen er solosopran, obo, strygere og
continuo.
Recitativ
Arie [e rec.]
Recitativ
Arie
Recitativ
Chorale
Recitativ
Arie
|
|
Mein Herze schwimmt im Blut
Stumme Seufzer, stille Klagen
Doch Gott muß mir genädig sein
Tief gebückt und voller Reu
Auf diese Schmerzensreu
Ich, dein betrübtes Kind
Ich lege mich in diese Wunden
Wie freudig ist mein Herz
|
|
Sopran, strygere, continuo
Sopran, obo, strygere
Sopran, strygere, continuo
Sopran, strygere, continuo
Sopran, continuo
Sopran, bratsch, continuo
Sopran, strygere, continuo
Sopran, obo, strygere, continuo
|
Alle de tre da capo-arier har et forudgående recitativ, og den forholdsvis simple besætning varieres i
virkemidlerne, så f.eks. først dramatikken eller det angrende, senere roen og håbet bliver fremhævet.
Således er de fleste recitativer ikke alene ledsaget af continuo, men også af strygere. Koralen er for
sopran med obligat bratsch, der dog ved flere andre opførelser blev erstattet af gambe eller voloncello piccolo.
Portræt af Carl Philipp Emanuel Bach
|
|
Autografen
Autografen består af fem nodeblade i formatet 33 x 20 cm, indbundet i blågråt papir med et brunt marmoreret
omslag (nok fra det 19. århundrede). Partituret indeholder en del rettelser, og det er uden tvivl den første
fuldstændige renskrift af kantaten. Se endvidere en udførlig beskrivelse af manuskriptet med redegørelse for
de enkelte siders indhold hos Hofmann (se nedenfor).
Selve autografen har titlen Cantata. a Voce Sola. una Oboe. due Violini, una Viola e Cont., og det er
usædvanligt, at den betegnes Cantata. Muligvis skyldes det, at det drejer sig om en solokantate.
Proveniensen - I Tyskland
Efter Johann Sebastian Bachs død arvede sønnen Carl Philipp Emanuel Bach partituret og stemmerne til udgaverne i
de forskellige tonearter, og begge dele er anført i fortegnelsen over Carl Philipp Emanuels efterladte
musikalier fra 1790. Stemmerne findes nu i Staatsbibliothek zu Berlin, men det er vanskeligt at fastslå, hvem
der havde partituret efter Bachs søn. Der kunne på et tidspunkt være tale om hans efterfølger som
stadskantor i Hamburg Chr. Fr. Gottlieb Schwencke (1767-1822), men det kunne også have været samleren,
berlineren Georg Poelchau (1773-1836), der korresponderede med den næste ejer.
Proveniensen - I Danmark
Manuskriptet kom nemlig til Danmark via den meget musikalsk interesserede justitsråd Peter Grønland (1761-1825),
som senest erhvervede det i 1824. Han afskrev værket i en ligeledes bevaret afskrift (Signatur: C I, 615), der
er dateret 5. oktober 1824. Denne afskrift fik C.E.F. Weyse før eller efter Grønlands død, og den indgik i
Det Kongelige Bibliotek med Weyses samling ved hans død i 1842. Det autografe partitur er muligvis blevet
indlemmet i samlingerne, da Grønlands enke i 1835 afleverede en del manuskripter til biblioteket. Det er
imidlertid meget vanskeligt nøjagtigt at rekonstruere denne manuskriptaflevering.
Det var dog først i 1911, at det for alvor blev kendt, at Det Kongelige Bibliotek ejede dette
manuskript, og kantaten er ikke medtaget i den gamle samlede Bach-udgave (Johann Sebastian Bachs Werke,
Leipzig 1851-1899). Den optræder dog alligevel i form af "Zwei Instrumentalstimmen. Zu einer unbekannten
Kirchencantate" i bind 41 fra 1891. Det var imidlertid musikkritikeren og samleren Werner Wolffheim, der i
artiklen "Mein Herze schwimmt im Blut. Eine ungedruckte Solo-Kantate Joh. Seb. Bachs" i Bach-Jahrbuch
1911 beskrev og analyserede fundet. Selve noderne blev trykt første gang i 1913 med klaverpædagogen og
udgiveren Carl Adolf Martienssens (1881-1955) udgivelse i Veröffentlichungen der neuen Bachgesellschaft
13. årg, hft. 2, Leipzig 1913.
Se hele manuskriptet (5,5 Mb pdf-fil)
Se hele Grønlands afskrift (4,8 Mb pdf-fil)
Se hele Werner Wolffheims artikel (pdf)
Nodeudgaver
Joh. Seb. Bachs Werke. Solo-Kantate für Sopran "Mein Herze schwimmt im Blut". Aufgefunden und
herausgegeben von C. A. Martienssen. Partitur. Veröffentlichungen der Neuen Bachgesellschaft 13/2, Leipzig 1913.
Opstillet på Center for Musik og Teater med signaturen Noder Verø.
Johann Sebastian Bach: Kantaten zum 1. und 12. Sonntag nach Trinitatis. Neue Ausgabe Sämtlicher Werke. Serie I,
Band 20. Herausgeben von Klaus Hofmann, Kassel etc. 1986. Opstillet på Center for Musik og Teater med signaturen Noder Bach Neue.
Johann Sebastian Bach. Neue Ausgabe Sämtlicher Werke. Serie I - Band 20. Kritischer Bericht von Klaus Hofmann (BWV 199 etc.)...
Kassel, Basel og London 1985, s. 13-22, 36 og 41-42. Opstillet på Center for Musik og Teater med signaturen Noder Bach Neue 1:20.
Om Bachtraditionen:
Gerhard Hahne: Die Bachtradition in Schleswig-Holstein und Dänemark. Eine musikhistorische Skizze,
(Schriften des Landsinstituts für Musikforschung Kiel, Bd. 3), Kassel 1954. Opstillet på Center for Musik
og Teater med signaturen YNT Bach Hahn.
Om Peter Grønlands samling:
Erik Dal: "Peter Grønland. 1761-1825. En Holstensk musikdyrker i København", Fund og Forskning 7 (1960)
s. 100-124
Søg Bachlitteratur i REX
Søg Bachlitteratur opstillet på Center for Musik og Teater
Indspilninger: Søg i www.bibliotek.dk
Tilbage til Fokus-oversigten
Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret December 2003
|
|
Det Kongelige Bibliotek - en del af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek: www.deff.dk
[Hjem] [English]
[REX - online katalog]
[ELEKTRA - e-ressourcer]
[Faglige websider]
[NetGuide] [Brug biblioteket]
[Om biblioteket] [Kulturaktiviteter]
|
|
|
