Bogens Verden 1996 nr.1



Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Forrige artikel




Fascineret af ord og billeder

Interview ved Flemming Ettrup

Tidl. borgmester Knud Olsen, Skive, valgte at pensionere sig fra politik. I dag har han mere travlt end nogensinde som bogudgiver, foredragsholder og formand for Nationalkomiteen for Bygningskulturens Dag.


Jeg måtte undervise igen

FE: Du valgte at pensionere dig fra politik, skønt du formentlig kunne have fortsat som borgmester i flere perioder til. Hvorfor?

KO: Du har formentlig ret i, at jeg kunne have fortsat, men efter 8 år i Menighedsrådet og 12 år i Byrådet valgte jeg at gå tilbage til mit håndværk, at undervise. Jeg er gammel højskolelærer og siden blev jeg skoleinspektør i Skive, inden jeg af uransagelige grunde endte som borgmester. Jeg holdt meget af det politiske arbejde, men jeg ville ganske enkelt igen undervise, holde foredrag, bruge ord som jeg har gjort det hele mit liv. Det har altid fascineret mig, hvad ord kan bruges til eller måske især, hvilken betydningsfuldhed der er i pauserne mellem ord.

Knud Olsen kan godt stå og holde foredrag for nogle polske borgmestre, og ordene strømmer ud af ham, associationerne vælter ind. Men det fungerer jo kun, hvis tolken kender Knud Olsen, ved hvad han læser, hvad han er for et menneske, ved om han går ture i skoven, ved om han kan li' børn osv.. Der er så manÅge betydningslag. Den, der bruger ordene, vil selvfølgelig have tilhørerne over på sin side, der er en manipulatorisk hensigt i hans ord, ja i den forstand er sproget altid magtsprog. Det finurlige er bare, at det gør ligeså meget ved den, der tilsyneladende har det i sin magt som ved den, der tager imod det.

Når jeg holder foredrag i Roskilde eller Vinderup eller Ringkøbing eller Hjørring, så gør jeg meget ud af at spørge mig selv om, hvem jeg står overfor, om hvordan jeg kan gøre det, jeg vil sige, genkendeligt for mine tilhørere. I én forsamling vil et citat af Ib Michael skabe et tilstedevær, i en anden et fravær som det siden kan vise sig umuligt at overvinde. Vilkåret for en foredragsholder er på en måde at forføre ved at gendigte.

FE: Du har for nylig samlet et helhedsbillede af sprogets fascinerende univers.

KO: Ja, i november i fjor udgav jeg på Poul Kristensens Forlag en bog "Ord & Billeder", hvor 43 meget og enkelte mindre kendte danskere samt 2 udlændinge beretter om sprogets forunderlige hemmeligheder. Folketingets formand Erling Olsen skriver om at forfine og forenkle sit sprog, hans broder tidl. rigsantikvar Olaf Olsen beretter om ordet som kilde til forståelse af vores fortid, Hanne Reintoft om den ordløse fortvivlelse, Bertel Haarder digter...

Det har været et spændende arbejde ved så mange forskellige menneskers hjælp at indkredse vort modersmål. De repræsenterer alle sider af vores samfund: en advokat, en forfatter, en koncertsanger, en omnolog, undervisere, en frisør, forskere, præster, kunstnere, rektorer, arkitekter, tidl. og nuværende ministre, journalister, chefer i private og offentlige virksomheder og en landskendt skraldemand, alle får de et ord med på vejen. Tegneren Lone Schiøts fra Gudhjem har med stor indlevelse smukt illustreret bogen, Herman Stilling har skrevet og sendt et par trolde, og der er fine fotografier ved Michael Olsen.

Bygningskulturens Dag

FE: Udover din udgivervirksomhed og omfattende foredragsvirksomhed, der spænder over emner som filosofi, fransk litteratur, organisationsteori og forvaltning, aktuelle samfundsproblemer o.m.m., har du også engageret dig i bygningskultur.

KO: Det er rigtigt. Miljø- og Energiminister Svend Auken og Skov- og Naturstyrelsen, nedsatte for et år siden i samråd med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Nationalkomiteen for Bygningskulturens Dag i forbindelse med Danmarks tilslutning til Europarådets initiativ "European Heritage Days".

Hvert år sætter 40 nationer fokus på bygnings- og landskabskulturen. I fjor, hvor emnet var fæstningsbyer og forsvarsanlæg, deltog Danmark med arrangementer i 45 kommuner. Formålet med disse dage er at fremme en bred folkelig og kommunalpolitisk forståelse for


Ingen fortrydelsesret

FE: Det er svært i denne forbindelse at komme udenom, at kulturmiljøarbejdet og bygningskulturen har haft ringe vilkår herhjemme i mange år. Arkitektur er jo brugskunst. I de sidste 30 år er der opført flere kvm. bebyggelse end i de foregående århundreder. Antallet af arkitekter er mangedoblet, og der er investeret kolossale beløb i planlægning og byggeri. Alligevel synes man, at Danmark er blevet grimmere i denne periode. Hvorfor?

KO: Jeg skal ikke nægte, at meget er gået skævt trods alle gode intentioner. I arkitektkredse peger man på, at moderne byggeri er en utrolig kompliceret proces, som involverer en masse specialister, hvis intentioner langfra altid harmonerer. Meget moderne bygggeri savner for en lægmand at se en formende vilje mellem funktion og konstruktion.

Vi står på en eller anden måde med det paradoks, at samtidig med at teknologien åbner for en hidtil ukendt variation og differentiering, så trækker den også imod en monokulturel ensretning. God arkitektur skulle jo understrege national og lokal egenart, men i stedet bygges der ens verden over.

Der er jo det med arkitektur, at der ikke rigtig er nogen fortrydelsesret. Når huset står der, så kan det som en vis omdiskuteret busterminal ændre et central byrum fuldstændig.

Men det er jo også for at skabe et bredere folkeligt engagement om og forståelse for arkitektur, byplanlægning, lokal- og kommuneplaner, at vi arrangerer de bygningskulturelle dage. I øvrigt er det mit indtryk, at der rundt om i kommunerne og i de tekniske forvaltninger i dag er en meget større bevidsthed end tidligere om nødvendigheden af at styrke bybevaring, bygningskultur og byarkitektur.

Læg dertil at de lokale bestræbelser understøttes af Skov-og Naturstyrelsens samarbejde med kommunerne om de såkaldte "kommuneatlas", der registrerer bevaringsværdige bygninger og bystrukturer. Der er omkring 9000 fredede bygninger her i landet, og de seneste års fredningsindsats samler sig i høj grad om byggeri fra det 20. århundrede f.eks. rådhuse, industrianlæg, museer.

Endelig skal vi huske på, at kulturminister Jytte Hilden har erklæret 1996 for arkitekturens år, så bevågenheden er der nu og dermed chancen for at rette op på de vitterlige forsyndelser fra de foregående årtier.

FE: Hvad bliver temaet for de bygningskulturelle dage i 1996?

KO: Det bliver "dødens haver og troens huse", og hermed tænker vi ikke kun på vores egne kirkegårde og kirker, men også på de fremmede religioners trossteder. Det er et meget vigtigt aspekt i disse år, hvor Danmark er ved at blive et multireligiøst samfund.

FE: Det er blevet sagt, at kun en meget lille del af arkitekturen tilhører kunsten, nemlig gravstenen og mindesmærket, så der er en god pointe i at inddrage det aspekt i de bygningskulturelle dage.

KO: Ja, der gemmer sig utrolige og ofte oversete rigdomme på dette felt. Dem vil vi trække frem og vise overalt i landet. Interessen for at arbejde med byernes og landskabernes kvaliteter er som sagt herligt stigende, og den danske kirke- og kirkegårdskultur præger overalt vort land og vore byer. Jeg er overbevist om, at et meget stort antal danskere vil besøge dem, når vores arrangementer løber af stabelenden 14. og 15. september.

Folk kan selv

Det er min erfaring fra min foredragsvirksomhed og fra arbejdet med Bygningskulturens Dag, at folk i almindelighed slet ikke lader sig dominere af deIn kulturelle monotoni, man ofte føler i medierne. De er levende optaget af deres lokalområde og -historie, de ønsker at værne om deres historiske bygninger og anlæg.

Det er dette engagement, vi i bredeste forstand skal bygge på. Vi skal understøtte det, og vi behøver ikke længere styre det hele oppefra, som vi gjorde det tidligere i dette århundrede. Kommunalbestyrelserne behøver heller ikke være så bange for at afgive beslutningskompetance til brugerråd og -grupper.

Vi må omsider forstå, at mangt og meget i dette lands store folkeoplysningsprojekt er lykkedes. Folk kan selv!



Tilbage til toppen