Bogens Verden 1995 nr.3
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Forrige artikel
Bornholm vil tage forskud på biblioteksudviklingen Rønne lægger billet ind på at blive en af de 10 udvalgte spidskommuner for IT-udviklingen.
I forvejen har de fem kommuner på Bornholm et fremragende fælles edb-systemInterview med Rønnes nye overbibliotekar Jon Madsen
Ved Flemming Ettrup
Øget brugerstyring
BV: Du har været overbibliotekar i Rønne i ca. et halvt års tid, og det er vel længe nok til, at du kan overskue bibliotekssituationen på Bornholm?
JM: Jeg har i hvert fald efter Kulturudvalgets opfattelse været her så længe, at jeg er blevet bedt om at give en redegørelse for visionerne for biblioteket, og den omfatter også ideen om højere grad af brugerstyring. Vi skal have rettet vores målstyring og skytset ind, og det kan ske på mange måder. Med mine 39 år betegner jeg et generationsskift på biblioteket. Gennemsnitsalderen røg væsentligt ned i og med, at jeg blev ansat. Det, der især er kendetegnende, er dog den høje anciennitet. Med de planer, vi har for IT-udvikling er det klart, at efteruddannelse er en nødvendighed. Jeg forestiller mig henad vejen en organisation med selvstyrende enheder. Også en nydefinering af centralbiblioteksopgaven trænger sig på.BV: Forbereder I nedsættelse af et brugerråd?
JM: Ikke nødvendigvis. Det har man lige gjort i Nexø, og foreløbig følger vi intenst de erfaringer, de gør sig dér. Rådet i Nexø har ingen beslutningsret, men udtaleret. Der er jo meget forskellige forventninger til og opfattelser af denne form for medindflydelse. Foreløbig har vi en spørgeskemaundersøgelse om åbningstid m.v. i gang. Det er vigtigt at pejle sig ind på den rigtige metode, så det hele ikke ender i frustration både for brugere og bibliotek.
Udviklingsbehov
BV: Hvordan er din forvaltningsmæssige placering?
JM: Jeg samarbejder med skoledirektøren, der er sekretær for Kulturudvalget, og deltager i de dagsordenspunkter, der vedrører mit sagsområde.BV: Jeg må tilstå, at jeg ikke har set centralbiblioteket siden 1977. Dengang var det et udmærket og velassorteret bibliotek. Hvordan ser det ud i dag?
JM: Jeg vil sige to ting. For det første skal jeg rose Danmarks Biblioteksforening for atter at begynde at interessere sig for Bornholms biblioteksvæsen. Det havde en meget positiv effekt på de forsamlede lokalpolitikere fra de forskellige bornholmske kommuner, da formanden, Mogens Damm, besøgte øen i foråret og tog en række bibliotekspolitiske og -organisatoriske spørgsmål op. Den anden ting er, at du nok vil kunne genkende det meste i biblioteket fra dengang i 1977. Det siger, at biblioteket havde udviklet sig op til en platform, hvor det så har befundet sig i en 20 år.BV: Vil det sige, at der nu er udvidelsesbehov?
JM: Der er udviklingsbehov! Det er ikke kvadratmeter, vi har brug for. Rønne Kommune slutter stort set ved bygrænsen, så det er heller ikke filial eller bogbus, der presser sig på. Det gør derimod et tættere biblioteksmæssigt samarbejde mellem øens fem kommuner, altså en nydefinering af centralbiblioteksopgaven som er en af de spændende opgaver på mit skrivebord. Der er gået mange år siden, det var oplandsbibliotekaren, der var den rådgivende kraft for deltidsbibliotekerne. Der er i dag eet deltidsbibliotek tilbage, og det klarer i næsten ligeså høj grad som heltidsbibliotekerne sig selv.
Rønne vil være projektkommune
BV: Der sker altså ikke nogen bogvalgskoordinering?
JM: Vi har et udmærket teknisk samarbejde vedr. indkøb af lydbøger, men først og fremmest har kommunerne et fremragende fælles edb-system med base i centralbiblioteket.BV: Hvordan er beslutningsprocessen på det område?
JM: De fem kommuners kulturudvalgsformænd skal være enige. Det giver perspektiv for det videre udviklingsarbejde: Det her har vi fint kunnet finde ud af sammen, og så er der også andre ting, vi kan gøre i fællesskab. Vores kulturudvalg har f.eks. hæftet sig ved forskellige af Forskningsministeriets kontante målsætninger vedr. IT-udviklingen i forlængelse af Dybkjær-Christensen-rapporten. Man har faktisk også tænkt sig at sætte kroner på, og man ønsker sig kommunernes bistand. Det er jo interessant.
Ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i marts hørte vi forskningsminister Frank Jensen fortælle om den flotte og ambitiøse handlingsplan vedr. Info-samfundet år 2000 og også om, at man havde brug for, at nogle udvalgte kommuner ville gå ind i pilotprojekter. Vi taler her om det såkaldte initiativ 7,2, hvor kommunerne inviteres til at deltage i et spydspidsprojekt. Vores kulturudvalg har interesseret sig en hel del for de perspektiver, der ligger heri, og den interesse deles af byrådet i Rønne. Og det har man haft lejlighed til at gøre statsministeren opmærksom på. Der er med andre ord et stærkt ønske om at komme i betragtning ved udvælgelsen af disse spydspidskommuner.BV: Men hvad er egentlig formalia i det her? Er der en ansøgningsprocedure?
JM: Køreplanen er den, at Forskningsministeriet inden for de nærmeste måneder vil sende en besked ud til kommunerne om, at man skal bruge 10 projektkommuner. Derefter kan de, der er interesseret, reflektere. Det Forskningsministeriet i første omgang er interesseret i er, at man kan redegøre for sine visioner, at man virkelig kan begrunde, hvorfor man gerne vil komme i betragtning. Det vil næppe skade, hvis de forslag, man fremsætter, ligger i forlængelse af regeringens ambitioner for IT-udviklingen. I løbet af eftersommeren er det så planen, at forskningsministeren vil træffe sit valg. Men jeg vil gerne understrege, at selv om vi ønsker at være med i fortroppen på IT-området, så betyder det ikke, at vi dermed glemmer eller reducerer resten af vores opgaver og forpligtelser på biblioteksområdet.
Internetforbindelse på Bornholm
BV: Danmarks Biblioteksforenings formand har i en kommentar i Det Fri Aktuelt (optrykt i Kort Sagt! 95:90) gjort gældende, at det er en falsk forestilling at tro, at folkebibliotekerne kan løfte IT-opgaven alene ved interne omprioriteringer. Der skal flere penge til, hvis man seriøst skal kunne udnytte de nye muligheder.
JM: Ja, det var også budskabet ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Det er vigtigt landspolitisk og lokalt at synliggøre mulighederne for politikerne. Derfor var jeg også glad for, at Bornholm var politisk repræsenteret ved årsmødet. Det stimulerede interessen for nogle af de planer, vi tumler med, at forskningsministeren så kontant og jordnært redegjorde for sin handlingsplan. Vi vil gerne have Bornholm placeret mere centralt på Danmarkskortet, end tilfældet er i dag.BV: Hvis Rønne bliver spydspidskommune, så bliver kommunen, om jeg så må sige, optisk endnu større i forhold til de andre kommuner. Ville det ikke være naturligt at betragte øen under eet i projektsammenhængen?
JM: Det er der også stemmer i amtsrådet, der synes, og i hvilket omfang det vil lykkes at koordinere holdningen dér, vil jeg ikke blande mig i. Men nogen biblioteksmæssige skævvridning risikerer vi ikke, fordi øens folkebiblioteker er bundet sammen i det fælles elektroniske netværk, den elektroniske eenhed BORNBIB, jeg har omtalt. Enhver forbedring af netværket vil med det samme komme alle til gode. Det vil ganske enkelt indgå som en del af centralbibliotekets overbygningsfunktion. Det gode eksempel er opkobling på BIBNet, hvor landets centralbiblioteker i første omgang kobler sig op på hinanden med statsligt tilskud og kan lave direkte elektronisk søgning. I vores edb-fællesskab har vi automatisk Internetforbindelse for alle fem kommuner. Det er en realitet hos os fra nu af, hvor planen for landets øvrige folkebiblioteker siger inden udgangen af 1996.BV: Der må komme nogle betydelige transmissionsudgifter. Det var vel et af de steder, hvor Staten i alménvellets interesse kunne gå ind og løfte nogle af udgifterne af for bibliotekerne?
JM: Nu har vi en overgangsordning i forbindelse med opkobling, som giver en rabatsats i 1995 og 1996. Den er tidsbegrænset, fordi det er en politisk hensigt at få etableret nogle knudepunkter på netværket inden udgangen af 1996 sådan, at alle kan køre på en reduceret takst. Det er en dyr fornøjelse for Bornholm, hvis vi skal blive ved at køre på Lyngby Radio. Meningen er, at der højst skal være en afstand på 30 km. mellem de lokale knudepunkter. Så kan alle køre på lokal takst.
Efteruddannelsen fordoblet
BV: Men I skal også skabe plads til de øvrige nye medier, CD-ROM f.eks..
JM: Et af de mål, som Det Rådgivende udvalg vedr. centralbiblioteksvirksomheden har tilsluttet sig for i år er, at cb-tilskuddet på 1 mio.kr. fra Staten bl.a. bliver brugt til at komme i gang med CD-ROM.
Men også på dette område gælder det, at der mangler efteruddannelse. Et er at have grejet, noget andet at kunne bruge det optimalt. Derfor er en faglig opkvalificering et vigtigt indsatsområde her på stedet. Vi har f.eks. ved en reel omdisponering fordoblet vores efteruddannelse. Man skal vide, hvad man gør, før man gør det.BV: Den politiske optagethed af IT-mulighederne for Bornholm har naturligvis noget at gøre med øens strukturproblemer i det hele taget.
JM: Ja, der er politisk forhåbninger til, at IT-teknologien kan rette op på nogle af skævhederne. F.eks. er gennemsnitsindkomsten her på 72 % af, hvad den er på landsplan. Principielt kan IT ophæve afstandsproblemer oghar her på øen, som nævnt, allerede ført til større integration mellem folkebibliotekerne. Det vil kunne gælde for andre institutioner også. Derved skulle nogle af de traditionelle struktursvagheder kunne fjernes, og det er en stor udfordring bl.a. for bibliotekerne her. Vi bruger allesammen hinanden som hinandens hovedbibliotek.
Døren åben for gode ideer
IT må få organisatoriske konsekvenser for centralbiblioteket?
JM: Jeg forestiller mig en udvikling, der går frem mod selvstyrede eenheder. Min opgave er at holde døren åben for kollegernes gode ideer. Jeg lægger op til at uddelegere kompetance og til, at de forandringer, som jeg anser for nødvendige, kommer i det tempo, vi bliver enige om. Nye udfordringer kræver nye løsninger. Edb-skærme i alle afdelinger ændrer arbejdsgange.BV: Der er planer om at få amtsbiblioteksforeningen på Bornholm i gang igen. Hvad er baggrunden?
JM: Den enkle, at den politiske kontakt er meget vigtig for os fagfolk. Dér, hvor man kan dokumentere en handling, har jeg også den politiske erfaring, at der er respekt til stede. Derfor var jeg også meget glad for, at der blev vist en meget kontant og direkte interesse fra Danmarks Biblioteksforenings side for de bornholmske biblioteksforhold. Det er generelt en god idé at styrke de lokale initiativer, og det kan en amtsbiblioteksforening hjælpe med til.
Tilbage til toppen