Bogens Verden 1995 nr.2

---

Redaktion	Indhold dette nummer	Bogens Verden	Forrige artikel

---

Roskilde Kommune har en bibliotekspolitik - og lidt til

Af Erik Stubtoft

Fritids- og Kulturudvalget er et meget stort område - er det for stort?
Som det er i dag kan det godt overskues. Under udvalget hører de grønne områder, idrætsanlæggene, legeanlæggene, vandrehjemmet, biblioteket og alle andre kulturelle institutioner.

Opfatter du alle disse områder som kultur?
Ja absolut. Alt der har med folks fritid og dagligdag at gøre er kultur. Det vigtigste ved kulturpolitikken er, at folk føler sig godt tilpas, at de føler de har en god by at bo og arbejde i - og som de kan nyde deres fritid i. Sådan ved jeg, at roskildeborgerne opfatter deres by. Man skal føle, at man har et godt liv - det er en del af vores kulturpolitik.

Er der politisk enighed om denne definition?
Ja det tror jeg bestemt. I Byrådet er vi politisk enige om, at vi vil have en levende by og en by, der tiltrækker folk. Der er lige lavet en undersøgelse i byen, hvor borgerne bekræfter vores opfattelse, at vi har et godt kulturliv, og at stort set ingen er interesseret i at flytte fra Roskilde. Så vi er godt tilfredse, men har naturligvis også både nogle ønsker og planer om forbedringer.

I har København tæt på - spiller det en rolle for byens kulturliv?
Nej - overhovedet ikke. Roskilde er en gammel købstad med sin egen kultur og sin egen meget gamle historie. Borgerne i Roskilde tager til København for at gå i teater eller for at handle, men man tager hurtigt hjem igen. De trives bedst her!
     Vi vil meget faktisk meget gerne have et rigtigt teater i vores by, men ikke for at konkurrere med de store teatre i København. Et teater vil give os endnu bedre muligheder for at give folk kvalitet og nye oplevelser. I dag har vi besøg af mange af de rejsende teatre - og interessen for teater er stor.
     Vi har diskuteret, om vi skal bygge en teaterbygning i byen. Forslaget faldt på grund af, at vi ikke kunne finde en investor. Ikke på grund af manglende interesse.

Kan det opleves som et problem med de mange pendlere, som møder Københavns fristelser også i kulturel henseende?
Roskilde er jo verdens navle, så vi ser ikke det som et problem. Vi har en styrke i den by, vi har og det er den styrke, vi bygger videre på. Vi hverken vil eller kan tage hensyn til, at vi har en storby ved siden af. Men jeg vil gerne understrege, at specielt Roskildes fine kunstudstillinger og musik¬arrangementer også tiltrækker et stort publikum fra København og omegn.

Mærker du reelle forskellige kulturopfattelser i byen?
Vi er nogle, som er meget bevidste om, at vi skal have indtægter til byen. Vi kan ikke være os selv nok - vi må have erhverv til byen, dvs. vi skal sørge for, at der kommer virksomheder og nye skatteydere til byen. Andre mener, at vi selv skal skaffe pengene. Men så går udviklingen jo i stå!

Betyder mere erhvervsliv til byen også bedre kulturtilbud for borgerne i Roskilde?
Ja, det er jeg ikke i tvivl om. Erhvervsvirksomheder ser bl.a. også på, om der er gode kulturtilbud til deres medarbejdere. Jeg tror f.eks., at det spiller en afgørende rolle for en erhvervsvirksomhed, at en kommune har et godt bibliotek - og det har Roskilde.
     Så når der skal vælges bymæssig placering indgår mulighederne for kulturelle oplevelser klart i vurderingen. Det gør da også en by mere spændende med et aktivt kulturelt miljø - og det smitter måske også af på virksomheden.

Hvordan får I at vide, hvad borgerne i kommunen ønsker?
Det er ikke svært i Roskilde. En tur i Favør og du har taget pulsen med det samme. Man skal ikke bevæge sig meget i byen før man hører, hvad folk mener om byen og om kulturen.
     Jeg går ofte i byen og snakker med folk, og mit arbejde på sygehusets skadestue giver mig nærkontakt med mange af byens borgere.

Hvad får du så at vide, at der mangler i byen?
Jeg tror ikke, at der mangler ret meget. Roskildes borgere er tilfredse med byen og det er ikke de store mangler, vi kan konstatere, men derimod udbygning og forbedringer af det bestående.
      I øjeblikket har vi en udstilling på den gamle spritfabrik, som er nedlagt, fordi produktionen flyttede fra byen. Der skal nu være boliger, men arkitekten har ladet 21 unge mennesker lave en kunstudstilling. Det er et sjovt initiativ, og mange mennesker synes, at det er helt fint.
     Derfor kommer der hver dag i avisen ønsker om at beholde fabriksbygningerne og gøre dem til kulturhus og måske også til et sted, hvor en vigtig del af byens fortid kan fornemmes og ses.

Sker det så?
Nej. Det var en aftale med arkitekten fra starten, at udstillingen var tidsbegrænset, og der skal bygges boliger på området. Men debatten har vist et behov for kunstudstillinger og mange mennesker har bakket det ønske op helt spontant.
     Men jeg vil nu godt medgive, at vi mangler et egentligt kulturhus. Vi har i dag lejet os ind på et af byens gamle hoteller, som er delvist nedlagt, men det er ikke godt nok, selv om der sker meget. Det giver problemer bl.a. fordi hotellet jo skal leve af deres gæster - og unge menneskers brug af et kulturhus er ikke ligefrem lydløst.

Indgår et kulturhus i jeres planer?
Vi regner med at finde en anden løsning, som kan samle alle de behov, vi kan fornemme, på en anden konstruktiv måde. Vi mangler f.eks. også undervisningslokaler til voksne, så måske kan det hele samles under et tag. Måske kan vi leje en del af spritfabrikken, måske kan vi bruge et gammelt svineslagteri, som bliver ledigt - eller måske kan vi kombinere planerne om et nyt parkeringshus i centrum med et kulturhus ovenpå eller under. Vi skal nok finde en velegnet løsning.
     Nu er der skabt debat om et kulturhus, og vi vil gerne smede, mens jernet er varmt.

Har I en kulturel langtidsplan i kommunen?
Jo det har vi da, men udviklingen går meget hurtigt en gang imellem, så en sådan plan holder ikke så længe. Interessen hos folk svinger utroligt hurtigt og vi kan ikke tilgodese alle. Vi har jo også yderområderne, som skal tilgodeses - og det bliver de.
     Der er faktisk en utrolig kulturel aktivitet i disse yderområder. Der stortrives kulturen fantastisk. Derude bruges skolerne som kulturhuse. Der er også sportsfaciliteter i alle områderne. Og det er helt fint, fordi vi har lagt den politik, at det ikke er alt, det skal trækkes til bymidten.

Hvordan harmonerer det med, at I har nedlagt et par filialbiblioteker i yderområderne?
Jamen, det var også tåbeligt. Det var simpelthen økonomisk begrundet, men det var en uklog beslutning, selv om der var flertal for det. Biblioteker i de små samfund fungerer jo som væresteder, og de folk, der syntes om at komme der tager nok ikke til Roskildes store bibliotek for at sidde og læse. <%0>

Var der borgerreaktioner mod nedlæggelsen?
Der var mange protester, men der var ikke noget at gøre. Flertallet havde besluttet det, og det stod ikke til at ændre.

Folk skal altså tage ind til byen for at bruge biblioteket?
Vi har bibeholdt bogbussen, som kommer ud i yderområderne, og den vil vi blive ved med at have.
     Det skal dog - for en god ordens skyld - tilføjes, at uanset, hvor man bor i Roskilde kommune, så er der højst seks kilometer ind til byens midte - så katastrofen er måske ikke så stor. Men ærgerligt var det at nedlægge gode filialbiblioteker, og irriterende var det for borgerne derude.
     Vi forsøger nu igen at få oprettet et filialbibliotek. Ude i vestbyen håber vi at få en ny filial i forbindelse med et stort boligbyggeri - og det er i hvert fald med i planen.
     Især børnene og de ældre, men også mange unge har fået en dårligere biblioteksservice ved den beslutning.

Mener du, at biblioteket har en central betydning for kommunen?
Biblioteket betyder utrolig meget for byens liv. Og så er biblioteket jo en vigtig del af folkeoplysningen. Vi føler så meget for biblioteket, at vi ikke vil acceptere nedskæringer som dem, jeg læser om i bladene landet rundt. Faktisk har vi satset på biblioteket som et kulturcenter - og det vil vi blive ved med.

I har en bibliotekspolitik, sagde du før! Er den god nok?
Fritids- og Kulturudvalget er et aktivt udvalg både i forhold til kulturen og især til biblioteket. Vi har en politik, og den arbejder vi efter. Vi har f.eks. besluttet at holde søndagsåbent og det har vi - og borgerne - haft stor glæde af. Det er blevet en rigtig familiebegivenhed. Der er masser af mennesker hver søndag.
     Vi har klaret det uden at skære ned i antallet af åbningstimer til daglig. Det er en del af vores bibliotekspolitik.
     Vi har også valgt, at musikbiblioteket er kommet for at blive og at bogbussen ikke skal nedlægges.
     Men der er desværre ikke politisk enighed om det hele - det skal siges. Til gengæld har personalet været utrolig positive overfor ændringerne. Jeg har fornemmet et stort ønske om at give folk de bedste muligheder for at benytte biblioteket.

Det at arbejde om søndagen - er det ikke lidt kontroversielt?
Jamen det kan jeg ikke tage alvorligt. Jeg har selv i mange år arbejdet hver anden søndag - og det er der altså også nogen, der skal. Så jeg er nok heller ikke den rette at komme til, hvis man ikke mener at ville arbejde fire timer søndag eftermiddag. Men der har altså heller ikke været problemer - tværtimod.

Hvad med bogkontoen - er den heller ikke nedskåret?
Nej - den er ikke nedskåret. Vi har derimod sikret, at bogprisernes stigning har betydet flere penge til indkøb af bøger.

Roskilde er uddannelsesby - hvad betyder det for jer?
I virkeligheden er det nok den største belastning for byens bibliotek med de mange uddannelsessøgende. Vores ressourcer er ikke store nok til at følge med. Vi har mange mellemuddannelser, som ikke har deres eget bibliotek. Det kan måske forvride bogindkøbet.
     Vi forsøger selvfølgelig på at balancere os igennem, men det er klart, at når der kommer den ene uddannelsessøgende efter den anden og vil have de samme bøger, så har vi virkelig et problem, der ikke lader sig klare sådan uden videre.

Hvordan samarbejder I med uddannelsesinstitutionerne i byen?
Vi ser meget gerne, at vi kan komme mere ud til mellemuddannelserne med ansatte bibliotekarer på stedet.
     Jeg vil gerne sige, at biblioteket bør også komme derud, hvor folk er. Men det er jo dyrt. Vi ser gerne at institutioner som sygehuset, uddannelsesstederne mv. bidrager f.eks. med halvdelen af lønnen til en bibliotekar. Så tror jeg, vi kan få gang i en god udvikling. Det vil lette presset på hovedbiblioteket.
     Vi underviser for eksempel lærere fra Teknisk Skole i at bruge vort EDB-system. Formålet er, at de kan motivere deres elever til at benytte det. På to af gymnasierne er der ansat en bibliotekar, som medvirker til samarbejdet.
     Uddannelsesinstitutionerne ved godt, hvilke interesser og behov de unge studerende har, så selvfølgelig vil de det. Hvis ikke institutionerne selv er med til at løse opgaven - også med penge - bliver den ikke løst. Jeg tror til gengæld, at der er en udstrakt forståelse for, at her er et problem, som skal løses.
     Iøvrigt vil det da være utroligt, hvis uddannelsestederne ikke selv skulle kunne se nytten af at have en bibliotekar til at systematisere materialer og få orden på de mange materialer, som en institution bruger.
     En bibliotekar vil jo også kunne være skolen behjælpelig med at pege på relevant litteratur og finde frem til det.

Har I de samme problemer med aftenskolerne?
Naturligvis, men vi er meget bevidste om, at vi skal finde løsninger. Roskilde er en uddannelsesby, og det forpligter os selvsagt til at finde den bedst mulige biblioteksbetjening i samarbejde med skolerne. Men der er jo ikke uanede penge til formålet.

Hvordan ser Roskilde Bibliotek ud om 5-10 år?
Vi vil også til den tid have et bibliotek, der er fulgt med tiden. De nye krav, som kommer til os, vil vi være åbne over for. Informationssamfundet ligger lige om hjørnet, og her vil vi være aktivt med. Det vil nok være sådan, at halvdelen af dem, der bruger biblioteket til sin tid, vil komme for at låne bøger og den anden halvdel vil komme for at få løst informationsopgaver.
     I dag kommer der ca. 8.500 mennesker om ugen på Roskilde Bibliotek - og jeg tror, at sammensætningen af brugergruppen er meget spredt. Vi vil gerne være et kulturtilbud for de brede befolkningsgrupper - og få endnu flere til at komme der.
     Derfor skal vi satse på de nye medier. Lige for tiden har vi en stor ubekendt med det forslag til ophavsret, som diskuteres i Folketinget. Som det ligger nu er det ikke positivt set med vore øjne. Bibliotekerne får svært ved at udnytte de nye medier hvis ikke det bliver bedre. Men det problem skal klares, hvis vi skal have de unge til at komme på biblioteket.

Hvis du som politiker skal prioritere, hvordan vil det hele så se ud?
Man kan jo ikke få det hele. Men jeg vil altid prioritere biblioteket højt, fordi det er så væsentlig en del af befolkningens tilbud. Og så skal bogudlån være gratis. Det betyder så meget for folk, at det er gratis. Derfor skal biblioteket og dets vilkår prioriteres højt. Ellers får vi et helt andet samfund. Mange af dem, som jeg ønsker skal bruge biblioteket vil få svært ved det, hvis der indføres betaling.
     Det er iøvrigt ikke bare et pengespørgsmål, men i høj grad også et holdningsspørgsmål.

Tænker man socialt, når man politisk arbejder med bibliotekspolitik og kulturpolitik?
Jeg gør i hvert fald. Det er vi også nødt til, fordi vi på mange måder har et fattigt og et kedeligt samfund. Det er f.eks. ikke alle, der oplever de kulturelle goder, men det må vi politikere så prøve at få dem til.
     De unge læser ikke meget, men de kan lide at høre musik. Derfor skal vi have et musikbibliotek.
     Børnene er også en gruppe, som vi prioriterer. Derfor skal vi have et godt fungerende børnebibliotek.
     Børnebiblioteket anvender også Folkeparken lige uden for døren til aktiviteter. Her er f.eks. hver torsdag formiddag sommeren igennem et eller andet arrangement, som børnebiblioteket indbyder alle børn og børneinstitutioner til.

Kan I se resultater for biblioteket på grund af det?
Det tror jeg. Vi har f.eks. landets højeste udlån pr. barn. Det har formentlig sin årsag i, at børnebiblioteket har tæt kontakt med børneinstitutionerne, dagplejemødrene osv.

Skal biblioteket også tage sådanne udendørs initiativer i forhold til voksne?
Nu er der en masse andre kulturaktiviteter for voksne i Roskilde, så det har vi ikke prøvet endnu, men jeg vil da ikke udelukke, at det kunne være en god idé.
     Vi har i Roskilde omkring 700 foreninger, så alle voksne, der vil være aktive har rig mulighed for det. Foreningslivet blomstrer virkelig.
     Vi har en dejlig bibliotekssal, som er optaget flere aftener om ugen året rundt. Så folk ved godt, hvor vi er.

Stimulerer kommunen med tilskud til aktiviteter?
Kommunen afholder hvert år forskellige former for koncerter - indendørs som udendørs. Her fortæller vores undersøgelse, at 54% af borgerne har deltaget.
     Derudover har vi den ordning, at folk, der vil arrangere noget og vil gøre et stykke arbejde for det, kan få tilskud til at igangsætte aktiviteter uden at skulle have penge op af lommen selv.
     Alle, der vil gøre noget, kan få en underskudsgaranti op til kr. 3.000 bare ved at henvende sig til forvaltningen. Det gør at folk tør gå i gang med et arrangement, og så behøver kommunen ikke sætte det i gang.
     Hvert år afholder vi et orienteringsmøde med foreningerne i byen og fortæller dem om de økonomiske muligheder de har og så går foreningerne ellers i gang.

Hvad kendetegner specielt Roskilde - kulturelt set?
Udover Roskilde Domkirke, som de fleste vel kender byen for, er det nok Roskilde-festivalen, som er mest kendt. Men vi har også spillemandsstævne og andre store arrangementer, som bare fortsætter år for år.
     Vi har mange gode traditioner, og vi har et rigt kulturliv. Der sker noget i byen hver dag året rundt. Vi ønsker aktiviteter. Det anser vi for at være en rigtig kulturpolitik. Og det gør byens borgere også!

---

Tilbage til toppen