Bogens Verden 1994 nr.6
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel
En kommune i Sønderjylland Interview med kulturudvalgsformand Birgitte Lautrup-Nielsen (V),
medlem af Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalgAf Erik Stubtoft
Nørre-Rangstrup hedder kommunen, som ligger i Sønderjylland. En landkommune af de større. Ikke mindre end 30.197 hektar i areal, næsten seks gange så stor som Sønderborg.Indbyggertallet derimod er kun en trediedel af Sønderborg. Ca. 10.000 indbyggere, heraf 2.700 under 18 år, er der i Nørre-Rangstrup kommune.
Nørre-Rangstrup er en kommune - ikke en by. Men kommunen har en by i sig. Navnet er Toftlund, som også er kommunens centrum. Det er her Rådhuset har til huse og herfra kommunens borgere administreres.
Udover Toftlund med sine ca. 3.500 indbyggere har kommunen lokalområder med navne som Agerskov (ca. 1250), Bevtoft (ca. 860), Branderup (ca. 200) og Arrild (ca. 350).
Hvorfor kommunen fik navnet Nørre-Rangstrup og ikke Toftlund kan man gisne om. Ældre mennesker i byen konstaterer blot, at det slagsmål var der ingen vinder af. Derfor endte det med navnet Nørre-Rangstrup, som er navnet på herredets gamle tingsted. <%0>
Nørre-Rangstrup kommune er en Venstrekommune. Ud af byrådets 17 medlemmer er de 10 fra Venstre fordelt på fire lokale venstrelister. Derudover består byrådet af fire fra Socialdemokratiet, en fra Det konservative Folkeparti, en fra Kristeligt Folkeparti og en fra Fremskridtspartiet.
Et af byrådets medlemmer er sundhedsplejerske Birgitte Lautrup-Nielsen, 48 år, valgt af Venstre. Hun har siddet i byrådet siden kommunevalget 1985.
Hun fortæller, at den politiske karriere for hendes vedkommende startede med en plads i en børnehavebestyrelse.
På et spørgsmål om, hvorfor hun valgte at være politisk aktiv - og hvorfor i Venstre, er svaret: "Jeg er opvokset i et meget politisk interesseret hjem.
Jeg har valgt partiet Venstre, fordi det passer til min families livsstil, som er så udpræget liberal. Min mands erhverv er selvstændig dyrlæge. Vores berøringsflader til venner og bekendte går i samme retning og så er min grundholdning liberal. Det har jeg nok efter min far. Han blev dog sognerådsformand valgt på en upolitisk liste.
Jeg kalder mig selv en pragmatisk venstremand. Ind i mellem føler jeg mig som en fremmed fugl i partiet, men, jo - det er i Venstre jeg hører til", siger hun.
Vi har det bibliotek, vi ønsker!
Birgitte Lautrup-Nielsen, kulturudvalgsformand og medlem af forretningsudvalget i Danmarks Biblioteksforening, mødtes med Informationschef Erik Stubtoft, medlem af redaktionen af Bogens Verden og forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Biblioteksforening. De talte om kulturen i Nørre-Rangstrup og især om biblioteket.Kulturen er dit hjertebarn?
Jeg har hele tiden været med i kulturudvalget, de seneste fem år som formand. Det har været spændende, ikke mindst fordi det har været nødvendigt at omlægge strukturen både i det politiske arbejde og i forvaltningen. Det var svært, men det var en dejlig politisk sejr, da det lykkedes.
Sagen var den, at vores tidligere skoledirektør skulle rejse fra os. Det gav straks anledning til nogle overvejelser hos dele af byrådet om, at så kunne man lægge kultur- og socialforvaltningen sammen - og derved nøjes med een lederstilling.
Det var på den tid, hvor alt skulle decentraliseres - og derfor var der også økonomiske argumenter med i overvejelserne.
Decentraliseringstankerne gav sig udtryk ved, at det blev moderne at sige til kommunens aktivitetsområder: værsågod her er en pose penge, så kan I klare jer selv!
Men det er ikke mig. Jeg mener ikke, at politikerne skal tillade aktiviteterne kører af sig selv. Vi er jo netop valgt til at varetage holdningerne.
Politikere er efter mine begreber valgt til at lægge retninger, præge udviklingen.
Jeg tror nok, man må sige, at der blev et reelt politisk slagsmål ud af den sag. Vi kiggede os rundt om i landet for at se, hvordan andre havde gjort - og fandt i Kjellerup kommune den model, som byrådet fandt var bedst til vores kommune.
Kommunen har et økonomiudvalg, et socialudvalg, et teknisk udvalg. Sådan har det altid været. Det nye er etableringen af et børne- og kulturudvalg. Udover de traditionelle arbejdsfelter som skole- og fritidsområdet er børnepasningsområdet lagt ind under udvalget.
Børne- og kulturudvalget har således fået lagt alle aktiviteter, der vedrører børn under sig, herunder dagpleje, børnehaver, skoler og skolefritidsordninger. Det giver os en mulighed for at skabe en logisk og fornuftig forbindelse mellem de steder, hvor børnene ofte skal opholde sig i de første ca. 10 år af deres liv.Hvad forstår kommunen ved kultur?
Det der vejer tungest er fritidsområdet. Og det kører meget traditionelt. Vi har oplysningsforbundene og masser af foreninger.
Idrætslivet er mangfoldigt og aktivt i kommunen. Vi har ikke mindre end fire sportshaller. Der er udlagt mange grønne områder til boldbaner.
Kommunen bruger mange penge på at skabe gode idrætsvilkår - og de bruges meget. Men den store aktivitet skyldes også, at der er mange mennesker som udøver et stort frivilligt arbejde - ellers kunne det slet ikke fungere.- og hvad opfatter du som kultur?
Jeg opfatter kultur som et middel til at få en god tilværelse og et godt sted at bo. Jeg føler, at vi i kommunen netop har fået skabt sådanne gode rammer - næsten fra livets start til dets afslutning, at her vil man gerne bo. Jeg er selv glad for at bo her og jeg glæder mig til også at blive gammel her.
Måske kan det få nogle af vore unge til at returnere hertil efter endt uddannelse - for jeg tror mange unge har haft ef god opvækst i kommunen.
Men først og fremmest forventer borgerne, at de ting, der er sat i gang fungerer. Det gælder dagplejen, børnehaven, skolen mv. Det er kultur, når folk er tilfredse.Jeres kommune er en stor geografisk kommune med flere lokalområder. Kan der opbygges en fælles kultur?
Vi plejer at sige, at Toftlund er centerbyen. Her ligger biblioteket, biografen og kulturhuset. Selvfølgelig bliver Toftlund derfor et kulturelt kraftcenter i kommunen.
Men i Agerskov er der f.eks. ungdomsskole, folkeskole, sportshal og børnehave. På den måde bliver dette samfund et godt fungerende samfund - også kulturelt.
Sådan er vilkårene i en landkommune som vores. De små lokale samfund kan ikke få alt. Det er der simpelthen ikke råd til. Men det accepteres, at der er et større bysamfund, som man så tager til.
Det afgørende er naturligvis også, om de små samfund kan opretholde deres egen identitet og det går fint. Der er i alle vore mindre samfund mange engagerede mennesker, som er aktive netop med at opretholde et fællesskab.
Det opdagede vi for nogle år siden, da vi drøftede en ide om at lave de to mindste skoler om til en tvillingeskole, dvs. børnene går de første fire år på den ene og de næste fire år på den anden skole. Der var altså ikke tale om at nedlægge skoler.
Det vakte lokal modstand i en grad, som vi slet ikke havde forudset. Det tog byrådet så konsekvensen af og opgav den tanke.
I stedet blev det besluttet at styrke de to skoleområder - og i dag har de meget bedre udstyrede skoler end tidligere.
Byrådet lærte vist af det, at udviklingen skal foregå i tæt dialog med borgerne.
Men den kulturelle identitet er vigtig.I Branderup har der f.eks. været åben-skoledage, hvor folk deltager aktivt i forskellige arrangementer som husflid, sang og folkedans - og hvor en vigtig del af arrangementet er fællesspisningen. Pludselig sidder hele det lille bysamfund sammen og oplever fællesskabet. Det har betydning langt ud over den konkrete oplevelse.
I Arrild lever man i høj grad ud fra devisen om, at skolen skal være et kulturcenter. Der blev bygget en ny gymnastiksal til skolen og nye mødelokaliteter. Det har cementeret kulturcentertanken.Er folk i lokalområderne mere engagerede igangsættere af kulturelle aktiviteter end i det større bysamfund?
Der er ingen tvivl om, at folk i lokalområderne opfatter det som nødvendigt, at de selv gør noget ved sagen. Det har også den konsekvens, at når der arrangeres noget i lokalområderne, så er de lokale borgere trofaste besøgende og aktive deltagere. Folk føler sig mere forpligtede til at være med end i de større samfund.
I Toftlund by kan vi se, at når Musikhøjskolen arrangerer noget, så kommer der måske 3o mennesker fra byen her - og der kunne sagtens være 200. Og så er det endda ikke kun folk fra Toftlund, der kommer. Der dukker også folk op udefra.
Mærkværdigvis opleves det sådan, at nogle føler sig fremmedgjorte f.eks. ved de teaterforestillinger, der vises i Toftlund. Det er meget ærgerligt for forestillingerne er altid af høj kvalitet og man får næsten altid en stor kulturel oplevelse med hjem.Hvorfor fik I netop en musikhøjskole?
Initiativet blev taget af to musikinteresserede højskolefolk, som så sig varm på et nedlagt mejeri faktisk lige midt i Toftlund by. Også her bidrog kommunen, idet man bekostede et nyt tag på bygningen. "Den sønderjyske Højskole for musik og teater", som er dens officielle navn, blev indviet i 1984.
Ombygningen af det gamle mejeri blev gjort med hjælp af langtidsledige. Når kommunen gør som i dette tilfælde, er det en slags hjælp til selvhjælp. Vi er en landkommune så vi er glade for nye initiativer, der kan gøre området endnu mere attraktivt at bo i.Derfor byggede I også et nyt kulturhus?
Måske var det, fordi vi pludselig med Musikhøjskolen var blevet placeret på det kulturelle landkort - eller måske var det bare fordi vi lod os betage af nogle virkelig initiativrige og dynamiske mennesker, der troede på kulturen.
I dag står kulturhuset der, utraditionelt og med en spændende artitektur, tegnet af arkitekt Carsten Hoff, lige midt i byen klods op af Musikhøjskolen.
Der er ikke en eneste kommunal krone i det hus. Vi har givet en garanti på tolv mio kr. men det kører af sig selv. Der er stadig diskussion i kommunen om, hvad vi dog skal med det kulturhus.
Det drives som en selvejende institution med Musikhøjskolen som den store bruger. Men der er mange gode tilbud til borgerne. Teaterforestillinger, som ellers ville være gået Toftlund forbi. Borgerforeningen anvender huset til deres ugentlige bankospil og til foreningens kulturelle arrangementer. Så det skal nok bære sig selv også i fremtiden.Hvis kulturhuset kommer i vanskeligheder - hvad vil kommunen så gøre?
Jeg tror, vi vil finde ud af et eller andet. Kulturhuset er kommet for at blive. Godt nok kom initiativet fra folkene omkring Musikhøjskolen, men kulturhuset har - sammen med Musikhøjskolen - givet kommunen et kulturelt løft og det vil vi nødig miste igen.
Der er ingen tvivl om, at borgerne i kommunen er stolte af deres kulturhus - også selv om der kunne komme flere til arrangementerne. På samme måde som de er stolte af Musikhøjskolen selv om de sjældent eller aldrig kommer der.Er der et samspil mellem Musikhøjskolen og kommunen?
Ja, men jeg synes ikke, at samspillet er godt nok. Jeg ved, at de på Musikhøjskolen er opmærksomme på det. Når man besøger skolen, så ser man, at de har nok op at gøre.
Det kunne være en god ide, hvis der kunne etableres et samarbejde mellem kommunens musikskole og Musikhøjskolen f.eks. med udveksling af deltagere og undervisere med gensidig inspiration, fælles arrangementer mv. Men det er jo to meget forskellige institutioner.
En af de gode ting, der er kommet i kølvandet af Musikhøjskolen er etableringen af en musik- og teaterforening i kommunen. Det er en meget aktiv forening, som arrangerer teaterforestillinger og musikarrangementer i Kulturhuset.
Jeg har en drøm om, at der kan komme et samarbejde i gang mellem foreningen og eleverne i vore skoler. Vi forbereder for tiden nedsættelse en teater- og musikgruppe bestående af lærere, forældre og medlemmer af Musik- og teaterforeningens bestyrelse. Deres opgave bliver at planlægge teater- og musikarrangementer for kommunens skolebørn.
Det er en kendsgerning, at mange børn sjældent kommer i teatret og den mulighed bør vi give dem, når vi har sådan et herligt sted som Kulturhuset.Skal kommunen være igangsætter for kulturelle aktiviteter?
Vi har endnu ikke fundet en fast politik på det område. Kommunen har f.eks. skabt noget så "skørt" som en ferieby i Arrild midt inde i landet, langt fra vand og strand. Den har i dag mange besøgende sydfra, som derefter kører de 30 kilometer ud til Vesterhavet for at se vand og bade.
Et andet eksempel er en gammel retsbygning her i byen, som lukkede først i 1970`erne. Den stod længe tom. Så en dag var der nogen, som havde interesse for at etablere en kostskole for vanskeligt stillede børn. Kort tid efter købte kommunen bygningen af Justitsministeriet.
I løbet af rekordtid blev bygningen renoveret - og man kunne tage imod de første elever. Under samme tag er der i dag såvel et studenterkursus og en kostskole.
Herudover yder kommunen tilskud til Musik- og teaterforeningen samt til en kunstforening.Vandtårnet, som er en kunstnerbolig i Toftlund, har flere gange været et varmt emne i den politiske debat i kommunen?
Ja det har det i høj grad. I 1986 var der et sommerkursus på højskolen. Et par af deltagerne blev meget begejstret for byen og de fik mulighed for at købe et gammelt vandtårn for kun een krone. Derefter satte de det i stand. Det var så meningen, at det skulle være kunstnerbolig og udstillingssted.
Kommunen besluttede sig for at give støtte til Vandtårnet på Kr. 30.000 om året, sådan nærmest i begejstring over det strålende initiativ.
Senere har kommunen så barberet tilskuddet ned til kr. 20.000, som det er nu. Dette emne har været genstand for hede debatter i byrådet. På tværs af partierne har man været for og imod.
Årsagen til debatten har bl.a. gået på, at det er et privat initiativ og at det derfor må klare sig selv. Desuagtet at kunstnerne beriger kommunen og at det er en god turistattraktion for kommunen.
Det positive i sagen er, at de tre-fire gange om året, hvor der er kunstnere på stedet, ser vi en produktion vokse op. Der er fred og ro til, at kunstneren kan arbejde. De fleste af kunstnerne udstiller da også deres produkter og er tillige aktive i den lokale presse.Miljø og historie
Kommunens største bysamfund, Toftlund, har fået opmærksomheden rettet mod sig fra EU. Byen er nemlig udpeget til at være en "Brundtland By" på lige fod med byer i andre lande. Det betyder, at der foretages en række energibesparende foranstaltninger i byen og at byens borgere løbende deltager i debatten om, hvordan energien bedst kan anvendes.
Der er ikke i kommunen nogle museer. Mærkværdigvis nok, kan man sige. Vi bor jo i et historisk område og såvel de enkelte boområder som kommunen har mange minder at bygge på, men ikke så mange og så interessante, at de kan bære et museum.
Kommunen har derimod lokalhistoriske foreninger i Toftlund, Bevtoft, Agerskov, Branderup og Arrild. De er stort set opstået de seneste årtier efter kommunesammenlægningerne i 1970, men har ikke meget samarbejde. Kommunen kunne måske have godt af een bred lokalhistorisk forening, men sådan vil det nok ikke blive foreløbigt.Hvordan ser kommunens bibliotekstilbud ud?
Der er et bibliotek i Toftlund, som fungerer som hovedbibliotek. Derudover har vi en filial i Agerskov og en i Bevtoft. Vi har for nogen tid siden måtte nedlægge en filial i Branderup, hvor udlånet efterhånden var nede på 200 bøger - om året.
Jeg tror ikke, at der kommer flere nedlæggelser de første mange år. Men vi har jo en speciel ordning i Arild, hvor biblioteket fungerer med frivillig arbejdskraft. Den dag, hvor det ikke mere fungerer sådan, ja så er der ikke noget bibliotek i Arrild.
Generelt set har vi et bredt bibliotekstilbud til kommunens borgere.Føler du, at kommunen har en tilfredsstillende blioteksbetjening?
Man kan sige, at borgerne i lokalområderne har langt til biblioteket, men afstande er ikke noget større problem for folk i landområder som vores.
Der ligger naturligvis en risiko for, at folk bare lader være med at låne bøger, hvis der er for langt - især de ældre måske.
Men det kan vi først rigtig se om nogle år, når vi kan registrere lånene på EDB, som vi lige er startet på.
Vi har det bibliotek, som vi vil have!Er det resultat af en kommunal bibliotekspolitik?
Det vil være at gå for langt for en sådan har vi ikke. Husk på, at i et landområde som vort er der mange traditioner og der er ikke forventninger om, at alle tilbud skal ligge lige i nærheden af bopælen. Det samme gælder jo biografer, kulturhuse - ja og lægehuse, apoteker mv.
Jeg har ladet mig vælge til formand for Det sønderjyske Biblioteksforum. Det er udtryk for en opprioritering af mit engagement i bibliotekssagen og bibliotekets udvikling.
I den kommende tid skal der for biblioteksområdet hvert år udarbejdes en virksomhedsplan og en årsberetning. Det betyder naturligvis, at vi som politikere må forholde os mere konkret til bibliotekspørgsmål og gerne have både holdninger og visioner. Det giver os et ansvar til at præge udviklingen på biblioteksområdet.Hvilke visioner har du på biblioteksområdet?
Jeg tror ikke, at vort bibliotek skal gå meget længere. Jeg tror selv på, at bogen er det alt afgørende og at vi har det bibliotek, vi ønsker.
Men jeg vil gerne lægge mange kræfter i, at forældre kan interesseres for at lære deres børn at læse bøger og få et forhold til en så fascinerende verden, som gode bøger faktisk er. Børnene må have lov til at opleve bogens fantasier allerede fra pegebogen.Kan man ikke sige det samme om musikkens verden?
Jo og det er vi da også godt i gang med. Den kommunale musikskole er en god skole og vokser stadig. Folkeskolen er desværre ikke så meget med i den udvikling, så børnene får ikke den musikalske oplevelse i skolen, som de burde have. Men lad mig ikke komme nærmere ind på skolepolitik for så er jeg ikke til at stoppe!Rigsbibliotekaren har sagt sådan noget i retning af, at kommuner under 15.000 indbyggere ikke bør have et bibliotek!
Nu er det vel en udtalelse, der er fremsat for at provokere. Men hvis han mener, at biblioteket fremover skal vurderes ud fra økonomiske synsvinkler og ikke kulturpolitiske synsvinkler, er jeg lidt betænkelig.
Hvis udtalelsen skal stå for hans mening, så må jeg bare sige, at så er jeg uenig med Rigsbibliotekaren. Hvis det skulle betyde, at biblioteks¬brugerne f.eks. skulle begynde at orientere sig mod de større omkringliggende byer, vil det efter min mening være skrupforkert.
Man kan da ikke i de store overordnede overvejelser se bort fra, at der er en landbefolkning i f.eks. vor kommune, som trives godt og som ønsker et bibliotek, fordi det er en del af deres kultur.
Når landbefolkningen uden videre tager til de store byer for at handle i Bilka, OBS osv. hvorfor kan de så ikke også låne bøger der?
Jamen, man kan ikke sammenligne handelslivet med kulturlivet. Derfor. Jeg vil ikke spare for enhver pris. Der er værdier, som vi ikke skal fjerne fra landkortet.
Omvendt vil jeg sige, at jeg tror ikke vi har den samme kommunestruktur om ti år. Så til den tid skal vi måske nyvurdere både bibliotekerne og mange andre kommunale opgaver. Vore lokalsamfund vil så ændre sig - og så må vi se på udviklingen i en sammenhæng til den tid.I de kommunale budgetforhandlinger sker der nedskæringer også på biblioteksområdet. Der ryger en filial hist og en bogbus pist. Tager Rigsbibliotekaren ikke blot fat på en debat, som vil komme alligevel?
Det er kulturpolitik, vi taler om. Men jeg mener ikke, at vi bare skal have biblioteker for de bedre uddannede, for de yngre, for de, der bor i nærheden.
Vi skal have biblioteker, som er folkebiblioteker i ordets bedste forstand. Det må vi politikere diskutere med borgerne og så må politikerne træffe de nødvendige beslutninger, som gerne må bære præg af de ønsker borgerne har.
Det relevante spørgsmål er derfor snarere, om vi vil undvære biblioteket. Og at tale om antal indbyggere som grænser for lokale biblioteker er ikke rimeligt.
Jeg synes nu nok, at Rigsbibliotekaren er unødvendig provokerende med sin udtalelse.Tror du, at dine byrådskolleger også ser det sådan?
På et kursus fornylig fortalte en indleder, at man i en kommune havde spurgt 80 byrådskandidater fra alle partierne om de besøgte biblioteket jævnligt. Svaret var stort set nej. Og sammenholdt med den ændrede udvalgsstruktur i kommunerne som er ved at vokse frem, kommer biblioteket længere og længere væk fra beslutningsprocessen. Det skal vi passe på.
Vi må gøre noget for at fastholde interessen for biblioteket både hos borgerne og politikerne.
Nogle steder i landet har man indført brugerråd. Jeg ved, at man ivor nabokommune, Rødding, er glade for sit brugerråd, men vi har endnu ikke haft reelle drøftelser herom.Hvordan er samarbejdet mellem landsdelens 23 kommuner angående biblioteksspørgsmål?
Sønderjysk Biblioteksforum har alle 23 sønderjyske kommuner som medlem - og det er et positivt tegn. Foreningen arbejder for en styrkelse af samarbejdet.
Vi mødes i dette forum for at drøfte aktuelle biblioteksspørgsmål og der er pæn tilslutning til vore arrangementer.
Der er i Sønderjysk Biblioteksforum en forsigtig afventning i forhold til Danmarks Biblioteksforening. Man afventer, hvordan den nye struktur vil virke.
Personligt ser jeg meget gerne, at alle de sønderjyske kommuner melder sig ind i Danmarks Biblioteksforening igen - det vil være en triumf, hvis det lykkes, men det er klogt at fare med lempe. Jeg håber tiden arbejder for den gode sag.Hvad mener du selv, at Danmarks Biblioteksforening skal udvikle sig til?
Da jeg første gang stiftede bekendtskab med foreningen tænkte jeg: sikke en kolos på lerfødder. Men jo mere jeg oplever foreningens arbejde i de kompetente organer, jo mere synes jeg det er vigtigt, at der er en forening, som varetager bibliotekets interesser - og at medlemskredsen er både politikere, biblioteksansatte og brugere.
Det seneste repræsentantskabsmøde var et godt møde. Det viste, at foreningen ikke bare er et sted, hvor folk kommer til et møde. Der var engagement og en god meningsudveksling - og frem for alt en opfattelse af, at biblioteket med dets mange muligheder er en vigtig kulturel faktor, som må fastholdes og udbygges.Hvorfor er din kommune medlem af Danmarks Biblioteksforening?
For mig personligt er det sådan, at biblioteket er folkeoplysning i bedste forstand. Den sag er god nok i sig selv. Den er værd at arbejde for og støtte økonomisk.Betyder det noget, at Danmarks Biblioteksforening nu også er en organisation for oplysning og kultur?
Jeg tror, at Danmarks Biblioteksforening skal slå igennem på sit arbejde for bibliotekerne. Men jeg tror, at det er klogt, at formålet er udvidet. Det sætter biblioteksarbejdet ind i en større kulturel sammenhæng, hvor det hører hjemme.
Tilbage til toppen