Bogens Verden 1994 særnr.1


Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel


Beretning 1993/94
internationalt Udvalg

Ved formanden Mogens Damm



Internationalt Udvalg afholdt i 1993/94 10 møder, og dagsordenerne spejler til fulde, i hvor høj grad internationale spørgsmål griber ind i den nationale bibliotekspolitik. Mange omhandler komplicerede emner som f. eks. direktivforslag om retlig beskyttelse af databaser, forslag til ændringer i IFLA's statutter, EF-direktivforslag om udlåne og udlejerettigheder og UNESCO's Biblioteksmanifest.

Internationalt Udvalg har i år suppleret sig med formanden for Danmarks Skolebiblioteksforening, Bente Frost, og foreningens forretningsfører Niels Jacobsen. Skolebiblioteksforeningen har som DB som en naturlig konsekvens af internationaliseringen på biblioteksområdet bl.a. optrappet sit engagement i IFLA, og følgelig koordinerer de to søsterorganisationer nu deres internationale arbejde.

Udvalget har naturligvis også løbende kontakt med DB's repræsentanter i de forskellige Standing Commitees under IFLA, og repræsentanterne indkaldes med mellemrum til møde med udvalget. Endvidere er hele rækken af internationale spørgsmål fast på dagsordenen i BiblioteksParaplyen. Læg hertil møder i kulturministeriet, DANIDA, IFLA, EBLIDA, de nordiske biblioteksorganisationer m.v., og det bliver klart, hvor stort Internationalt Udvalgs arbejdsfelt er blevet på kort tid.

Som jeg har sagt det ved flere lejligheder, så er det afgørende for udviklingen af vores egne biblioteker, at vi ikke blot øger, men også professionaliserer det internationale engagement. Efter folkeafstemningen om Maastricht-traktaten er kulturpolitikken nu fuldt integreret i EU-politikken, og det vil selvfølgelig, når apparatet er blevet gearet, få stigende betydning for alle sider af dansk kulturpolitik. Flere og flere beslutninger på overnationalt niveau vil gribe ind i dansk biblioteksvæsens fremtidige arbejdsvilkår, og derfor må vi være med til at præge beslutningerne i tide. Vores biblioteksmodel og vores måde at anskue informationsfrihed på er langt fra en selvfølge i det øvrige Europa endsige den øvrige verden. Vi står midt i en kamp mod store kommercielle interesser, der bl.a. kommer til udtryk i de ophavsretligt baserede emner, jeg antydede i indledningen.

Vi har fægtet os frem, sy godt vi kunne, men der er i udvalget enighed om, at oprettelsen af en stilling som "international sekretær" (til at begynde med måske på deltid) må have høj prioritet på DB's arbejdsplan. Udvalget overvejer også sin egen organisatoriske placering. Hvilke forhold der skal være mellem udvalget og det nye forretningsudvalg må bero på en beslutning efter konstitueringen.

Jeg skal i det følgende kort omtale nogle af de sager, vi har behandlet eller er i gang med.


IFLA
Efter et møde i Oslo mellem nordiske IFLA-repræsentanter, hvor DB var repræsenteret ved Flemming Ettrup, er det blevet besluttet at afholde et nordisk seminar i foråret 1994. Formået er at finde frem til, hvordan folkebibliotekerne kan styrkes i IFLA. Den nuværende divisions- og sektionsopdeling begunstiger i højeste grad forskningsbibliotekerne.

DB har anbefalet, at IFLA går over til at afholde kongres hvert 2. år, og et flertal i DB at medlemslandene af de besparelser, der derved opnås, giver tilskud til en pulje til støtte for tredje verdens deltagelse i IFLA-arbejdet. Overgangen vil tidligst kunne ske fra 1998.

Et forslag fra SF om, at man fra dansk side skulle rejse krav ved IFLA-kongressen 1993 i Barcelona om eksklusion af Iran p.g.a. dødsdommen over Salman Rushdie gav anledning til mange diskussioner. Samtlige nordiske biblioteksorganisationer blev hørt om forslaget, ligesom DB også tog uformel kontakt til Library Association i England og IFLA Headquarters. Det viste sig, at et flertal fandt forslaget for risikabelt, idet det næppe kunne få stemmer nok, hvorved afstemningen ville blive udlagt som en sejr af præstestyret. l stedet besluttedes det at give alle IFLA-delegerede mulighed for ved postkort jfr. illustrationen ovenfor individuelt at tilkendegive deres afstandtagen fra dødsdommen og tilslutning til ytringsfriheden. I alt blev 2500 sådanne postkort delt ud, og det vides, at nogle er nået frem til Teheran.

Internationalt Udvalg har behandlet to meget omfattende dokumenter, nemlig en 12-årig strategiplan for det såkaldte PGI-program og et forslag til nyt biblioteksmanifest. Det gamle er fra 1972. PGI-programmet omhandler biblioteksvæsen og informationspolitik og dets hovedpunkter er:

Projektet virker næsten overvældende ambitiøst, og der er i udvalget stor usikkerhed om, hvilke delelementer man fra dansk side eventuelt kunne gå ind i. Vi har derfor foreslået, at planen tages op til drøftelse i Biblioteks-Paraplyen.

Revisionen af Biblioteksmanifestet er et særdeles grundigt arbejde, som i høj grad må tilskrives stadsbibliotekar Hellen Niegaard i Hillerød. Ved IFLA-kongressen i Barcelona fik forslaget bred faglig opbakning. Især var der stor tilfredshed med opprioriteringen af børnebiblioteksarbejdet, et område der paradoksalt nok negligeres i mange tredje verden lande. Internationalt Udvalg frygter dog, at manifestet vil virke meget omstændeligt og detaljeret over for politikere og har derfor foreslået, at der laves en kortere, slagkraftig PR-version. Udvalget vil endvidere i Biblioteks-Paraplyen tage op til drøftelse, om man ikke skulle prøve at gennemføre en "ratificering" i medlemslandene. Det ville give dokumentet en mere officiel status.

Ved mødet med kulturminister Jytte Hilden den 3. august 1993 anbefalede DB varmt, at IFLA-kongressen i 1997 blev henlagt til København, der sidst var vært i 1979, hvor DB stod for arrangementet. Kulturministeren reagerede meget positivt på forslaget, og der blev sendt en officiel invitation til IFLA. Den 4. november var IFLA's præsident Robert Wedgeworth i København og mødtes med repræsentanter for de danske biblioteksorganisationer. DB var repræsenteret ved Flemming Ettrup. Det er nu officielt, at kongressen i 1997 afholdes i København. Der forventes 3.000 delegerede, og allerede i begyndelsen af 1994 vil der blive oprettet et sekretariat og nedsat en organisationskomite, hvor også DB bliver repræsenteret.


EBLIDA
Den europæiske biblioteksorganisation, der blev etableret for 2 år siden bl. a. på baggrund af en betydelig indsats fra DB's formands side, havde sit første egentlige konstituerende møde i forbindelse med IFLA-kongressen i Barcelona. Danmark blev stærkt repræsenteret i bestyrelsen, idet Søren Møller blev valgt som kasserer med undertegnede som suppleant. Endvidere indvalgtes Bibliotekarforbundets forkvinde Elsebeth Tank i bestyrelsen med Carsten Frederiksen som suppleant. Englænderen Ross Shimmon, som talte ved DB's årsmøde i Kolding, blev valgt til præsident.

Takket være økonomisk støtte fra den hollandske biblioteksorganisation NBLC er der oprettet et sekretariat i Haag, og som direktør er ansat Emanuella Giavarra. EBLIDA er blevet officielt høringsorgan i EU, og det er faktisk overvældende, hvor mange sager, der er oppe i generaldirektorat, kommission og parlament, og som direkte berører bibliotekerne. Det er faktisk allerede nu et fuldtidsjob at skulle sætte sig ind i de oftest juridisk meget komplicerede sager og afgive indstilling til EBLIDA.

Internationalt Udvalg har bl.a. behandlet emner som:

Så vidt muligt prøver vi at koordinere de danske høringssvar, og en arbejdsgruppe, hvor DB var repræsenteret ved Flemming Ettrup, har fremlagt forslag til "kontaktnet i EF-spørgsmål". Dette forslag skal behandles på møde i Biblioteks-Paraplyen her i foråret.

Det store aktuelle problem for EBLIDA er økonomien. Store medlemslande nøjes med at betale kontingent for én paraplyorganisation, og det giver ikke tilstrækkeligt økonomisk fundament. Som kasserer lægger Søren Møller hårdt pres på disse lande, og der er afgivet løfter om en øget kontingentindbetaling. Det er også nødvendigt, hvis EBLIDA skal bestå. Efter min mening er organisationen helt uundværlig, og DB har da også foranstaltet en medlemshvervning blandt danske biblioteker. De har alle en vital interesse i, at bibliotekernes stemme kan trænge igennem i det store EU-bureaukrati.


Baltikum og Rumænien
Internationalt arbejde tager tid. Det er snart 4 år siden, at DB besluttede at invitere baltiske bibliotekarer på studieophold i Danmark. Først i dette efterår var alle formaliteter bragt i orden, og med Kirsten Grubbe Jensen fra sekretariatet som guide har to unge kvindelige bibliotekarer i efteråret gennemført et 2 måneders studieophold, som de udtrykte stor begejstring for.

Jeg er overbevist om, at det er en at de bedste måder, vi kan støtte de baltiske lande på. De unge bibliotekarer vender tilbage fyldt med ideer, inspiration og ny viden, og det vil sætte sig spor.

En anden hjælp, der batter, er at forsyne de baltiske lande med alle typer af biblioteksmaterialer og -inventar. DB har med hjælp af IBC, der stillede lagerplads til rådighed, formidlet en stor containertransport til Jurmala i Letland. Her modtog hovedbiblioteket med glæde skranker, kartoteker, reoler, bøger, plader, skrivematerialer osv., alt i fineste stand naturligvis og stillet til rådighed af Frederiksborg Kommunes Biblioteker og Folkebibliotekernes Depotbibliotek.

Behovet for al slags udstyr er kolossalt, og jeg kan kun anbefale, at man kontakter DB, hvis man f.eks. selv skifter inventar og edb-udstyr ud. Selv computere af ældre generationer vil give baltiske biblioteker et teknologisk spring af dimensioner fremad.

Tilsvarende har vi her i vinter formidlet biblioteksudstyr til Rumænien.


ALP-projektet
Allerede i 1990 blev DB involveret i det såkaldte ALP-projekt, der har til formål at ophjælpe biblioteksvæsener og bekæmpe analfabetisme i tredje verden lande. ALP-programme/projektet er udsprunget af en opfordring fra IFLA, men modtager ikke økonomisk støtte herfra. Dets sekretariat i Uppsala og projektvirksomhed er over en 3-årig periode, der udløber i år, blevet finansieret af den svenske bistandsorganisation SIDA og de nordiske biblioteksorganisationer.

Projektet minder meget om et delprojekt under det tidligere omtalte PGI-program under UNESCO/IFLA, der også arbejder for en forbedring af biblioteksforholdene i udviklingslandene. Ved IFLA-kongressen i Barcelona præsenterede projektets leder Birgitte Bergdal ALP. Intentionerne er positive, men man savner til en vis grad konkret dokumentation af resultaterne. Internationalt Udvalg har der for foreslået, at der i Biblioteks-Paraplyen foretages en evaluering af hele projektet inden stillingtagen til en evt. viderefinansiering.


Afslutning
Jeg kunne have taget mange flere emner op fra udvalgets arbejde i denne beretning, men har valgt nogle, håber jeg, illustrative eksempler ud. Det centrale for mig er, at det internationale arbejde er blevet omdrejningspunktet for fastsættelsen af den fremtidige nationale bibliotekspolitik. Derfor er det vigtigt, at DB er med til at præge arbejdet på dette for vores biblioteker så centrale område.


Tilbage til toppen