Bogens Verden 1994 særnr.1


Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel


Hovedforeningens beretning l993/94

Ved formanden Søren Møller



Indledning
Beretningsåret har været præget af et højt aktivitetsniveau. Virksomhedsplanen er blevet gennemført, og der er blevet gjort et stort arbejde med at forberede den nye organisationsstruktur, som træder i kraft fra årsmødet 17.-18. marts i Viborg, samt at implementere de nye vedtægter. l den forbindelse konstaterer jeg med glæde, at samarbejdet med amtsbiblioteksforeningerne har været meget fint, sådan at der skulle være tilvejebragt et solidt grundlag for arbejdet i den nye valgperiode.

Selv om årsregnskabet i skrivende stund ikke er gjort endeligt op, så kan jeg i disse generelle indledende bemærkninger om det forløbne år udtrykke glæde over, at der er sket en meget betydelig forbedring i forhold til 1992, og det til trods for, at foreningen også i 1993 har haft ekstraordinære advokatudgifter og ubudgetterede udgifter til sekretariatets flytning fra Valby til Ballerup, hvor vi er blevet nabo til Indbindingscentralen.

Det internationale biblioteksarbejde får stadig større betydning og vies da også en særskilt omtale i dette beretningsnummer af Bogens Verden ved formanden for Internationalt Udvalg Mogens Damm.

Det forløbne års vanskeligste punkt har været samarbejdsforholdet til Kommunernes Landsforening. Trods gensidig politisk repræsentation og en samarbejdsaftale opstod der en konfliktsituation i forbindelse med holdningen til bibliotekslovforslagets bestemmelse om finansieringen af centralbiblioteksvirksomheden. Glædeligvis er der nu politisk enighed mellem de to foreninger om at søge samarbejdet genoprettet.

Sammenfattende vil jeg derfor trods denne kalamitet karakterisere beretningsåret 1993/94 som et godt og positivt arbejdsår i Danmarks Biblioteksforenings snart 90 årige historie.

Jeg skal nedenstående omtale de enkelte aktiviteter nærmere.


Årsmødet 1993
I lighed med de nærmest foregående år mener jeg at kunne konstatere, at også årsmødet i Kolding fik et vellykket forløb. Ja, at dømme efter reaktionerne fra deltagerne blev det vores bedste årsmødearrangement i mange år. Der er al mulig grund til at takke Kolding Kommune, som bød på et eftertragtet kulturelt program dagen før selve årsmødet. Også Hotel Scanticon klarede opgaven med bravour. 20 firmaer udstillede og alle havde denne gang optimale betingelser for at præsentere deres produkter. Indtægterne fra de 20 stande var i høj grad medvirkende til, at årsmødet for første gang i mange år så godt som balancerede.


Bibliotekslovforslaget
Årsmødeprogrammet blev især præget af de velfungerende workshops og debatten om bibliotekslovforslaget, som i kulturministerens fravær blevforelagt af Lise Hækkerup, MF for Socialdemokratiet. Medlemmernes reaktion på forslagets hovedpunkter var meget klar og er da også blevet fulgt op af hovedbestyrelsen i det videre lovforberedende arbejde. Danmarks Biblioteksforenings udtalelser til kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg har været offentliggjort i Kort Sagt! nr. 70 og 71/1993 og gengives her af hensyn til de nyvalgte medlemmer:

[Kort Sagt! 70/1993]

"Danmarks Biblioteksforening har via sin repræsentation i Kommunernes Landsforenings Kultur- og Fritidsudvalg modtaget ovennævnte lovudkast og vil indledningsvis gerne udtrykke sin glæde over, at lovforslaget understreger det statslige engagement i folkebibliotekerne, og at forhold som tilpasning af åbningstiderne til brugernes behov, benytternævn og materialevalgskriterierne fremhæves.

Danmarks Biblioteksforening vil specielt præcisere, at man kan tilslutte sig forslaget om en statslig finansiering af centralbiblioteksvirksomheden. Da foreningen i sin tid støttede den såkaldte model 2, var det fordi den i den daværende politiske situation ansås for den bedste mulighed for at fastholde tilskudsniveauet til centralbibliotekerne. Foreningens medlemmer reagerede ved det nyligt afholdte årsmøde med stor glæde på oplysningen om, at en statslig finansiering af centralbiblioteksopgaven nu er politisk mulig.

Danmarks Biblioteksforening noterer ligeledes med tilfredshed, at der i lovforslaget er optaget en bemyndigelse til at fastsætte regler for de statsstøttede bibliotekers forhold til folkebibliotekerne, idet det er foreningens håb, at det kan blive det første skridt på vejen til en egentlig fælleslov for folke- og forskningsbiblioteker som foreslået af Bibliotekskommissionen i 1979. Tilsvarende ser foreningen gerne, at de nuværende bestemmelser om obligatoriske skolebiblioteker opretholdes i folkebiblioteksloven for også at synliggøre dette samarbejde som en del af det samlede bibliotekssystem.

Danmarks Biblioteksforening beklager, at lovforslaget opretholder hjemlen fra 1989 til at opkræve brugerbetaling for udlån af musikbærende materialer og videogrammer. Det forekommer paradoksalt, når lovforslaget med rette fremhæver folkebiblioteksopgaven at stille edb-programmer og andre elektroniske materialer til rådighed. Alle materialer bør uanset fremtrædelsesform sidestilles i bibliotekstilbuddet og være vederlagsfrit for brugeren. I kommuner, hvor undtagelsesbestemmelsen måtte praktiseres, vil den især virke begrænsende for børn og unge. I betragtning af den nyligt faldne højesteretsdom og de foretagne undersøgelser af brugerbetalingens økonomiske og brugermæssige konsekvenser for musikbibliotekerne mener Danmarks Biblioteksforening, at hjemlen til at opkræve betaling for musikudlån bør ophæves.

Danmarks Biblioteksforening har i flere år talt for, at rådighedspuljerne på biblioteksområdet blev slået sammen og noterer derfor med tilfredshed forslaget herom. Samtidig vil foreningen gerne understrege vigtigheden af, at samtlige berørte parter for sæde i fordelingsudvalget. I øjeblikket er kun meget få interesser inddraget i arbejdet med fordeling af rådighedsmidlerne. Danmarks Biblioteksforening vil gerne tilkendegive sit ønske om at blive repræsenteret i et sådant bredt sammensat udvalg, der eventuelt også kunne fungere som et biblioteksråd for kulturministeren

Med venlig hilsen Søren Møller / formand
Mogens Damm / næstformand
Flemming Ettrup / direktør"


[Kort Sagt! 71/1993]

"I forlængelse af Danmarks Biblioteksforenings brev af 18.5.93 til kulturminister Jytte Hilden vedr. forslag til lov om folkebiblioteker m.v. [se Kort Sagt! 70/1993] ønsker foreningen at udtale følgende:

Danmarks Biblioteksforening finder det overordenligt positivt, at der i 1994 afsættes ekstra ca. 6 millioner kroner til forhøjelse af centralbibliotekernes indkøbskonti. Den foreslåede centralbiblioteksordning må i det hele taget ses som lovforslagets væsentligste nyskabelse.

Overordnet havde Danmarks Biblioteksforening gerne set en fælles lov for alle offentlige biblioteker som foreslået af Bibliotekskommissionen i dennes betænkning af 1979. Foreningen hilser dog med tilfredshed, at der lægges op til en præcisering af samarbejdet mellem folke- og forskningsbiblioteker.

Danmarks Biblioteksforening beklager, at lovforslaget ikke tager fat på det mangeårige og stadigt voksende problem, der hedder mellemuddannelsernes biblioteksbetjening, og opfordrer kulturministeren til at iværksætte initiativer på dette område. Det kan ikke være rigtigt, at studerende ved mellemuddannelserne fortsat skal være uden en basis biblioteksbetjening.

Danmarks Biblioteksforening står helt uforstående over for, at bestemmelsen om at kommunerne kan opkræve vederlag for udlån af musikbærende materialer og videogrammer opretholdes. Det er snart 30 år siden, at loven gav adgang til anvendelse af audiovisuelle materialer. En ligestilling af biblioteksmaterialerne burde være en selvfølge nu, hvor der foreligger en højesteretsdom i Søllerød-sagen, og hvor de økonomiske konsekvenser af betalingsordninger er fuldt belyst.

Bestemmelsen i § 19 indebærer ikke blot en forskelsbehandling af folke- og skolebiblioteket på dette område, men der hvor den måtte tages i anvendelse, vil den ramme socialt skævt. Musikbærende materialer og videogrammer er en særlig attraktion for børn og unge og bliver derfor også en vej for dem til bibliotekernes øvrige tilbud. Det er uforståeligt, at deres medieforbrug skal kunne udsættes for, hvad de må opfatte som en diskriminering.

Forslagets sociale slagside vil også ramme den store gruppe af læsehandicappede, hvilket især vil sige, at mange ældre medborgere med beskeden økonomi nu kan risikere at skulle betale for at høre den musik og se de videogrammer, som er så betydningsfuidt et indslag i deres dagligdag. Danmarks Biblioteksforening tager på det skarpeste afstand fra denne del af lovforslaget.

Danmarks Biblioteksforening anbefaler, at den foreslåede samlede tilskudssum deles med 40% til skolebiblioteksområdet og 60% til folkebiblioteksområdet og understreger vigtigheden af, at der sikres en bredere funderet bevillingspraksis end den, der har fundet sted de senere år. Danmarks Biblioteksforening skal i den forbindelse erindre om sit tidligere forslag om, at fordelingen af rådighedspuljen kunne ske i et bredt sammensat organ, som samtidig kunne virke som et biblioteksråd for ministeren.

Med venlig hilsen

Søren Møller, formand
Flemming Ettrup, direktør"


De er blevet uddybet ved møde mellem repræsentanter for hovedbestyrelsen og kulturministeren den 3. august, og den 27. oktober havde foreningen ved næstformanden Mogens Damm og direktør Flemming Ettrup foretræde for Folketingets kulturudvalg. Som baggrund for dette møde havde kulturudvalget i forvejen modtaget følgende henvendelse:
"Danmarks Biblioteksforening har i breve af 18.5.93 og 24.6.93 til kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg fremført en række synspunkter på det af ministeren fremsatte bibliotekslovforslag og vil hermed gerne i anledning af 1. behandlingen af forslaget uddybe nogle punkter i ovennævnte breve.

Danmarks Biblioteksforening har gennem flere år anbefalet en samlet rådighedspulje og noterer med tilfredshed, at forslaget nu kan nyde fremme. Vi finder det dog formålstjenligt, at puljen som hidtil fordeles med 40 % til skolebibliotekerne og 60% til folkebibliotekerne og administreres af to selvstændige fordelingsudvalg henholdsvis under Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.

Vi foreslår, at det kulturministerielle udvalg får en bredere og fagligt mere repræsentativ sammensætning end lovforslagets. Den nuværende sammensætning, som foreslås bibeholdt i lovforslaget, har efter vores opfattelse ikke fungeret tilfredsstillende i modsætning til skolebibliotekernes fordelingsudvalg, der netop er udtryk for de faglige repræsentative hensyn, som bør tages, når betydelige midler skal fordeles. Danmarks Biblioteksforening finder det meget betænkeligt, at det forvaltende organ overhovedet har indflydelse på midlernes fordeling. I indeværende år har man således kunnet konstatere, at den største aftager af den hidtidige pulje til centrale organisationers løsning af fællesopgaver er Statens Bibliotekstjeneste selv. Danmarks Biblioteksforening finder det principielt forkert, at midler, der fremkommer af de kommunale bibliotekers driftsbudgettet på denne måde tilgår et statsligt organ, hvis virksomhed alene burde være et finanslovsanliggende.

Danmarks Biblioteksforening anbefaler, at der årligt afsættes et fast beløb til rådighedssumspuljen, f.eks. kr. 750.000, til støtte for folkebibliotekernes internationale arbejde. Internationaliseringen slår i disse år igennem på fuld kraft inden for biblioteksområdet. Det skyldes bl.a. den informationsteknologiske udvikling og de dermed forbundne ophavsretlige problemer, men i høj grad også en lang række tiltag inden for EF. Dansk biblioteksvæsens fremtid vil i høj grad blive bestemt af den internationale udvikling, og derfor er det vigtigt, at anmark stærkere end hidtil kan præge det arbejde, der foregår f.eks. i IFLA og den nyoprettede europæiske biblioteksorganisation EBLIDA. Det er også vigtigt, at danske biblioteker kan deltage i projekter under EF's biblioteksprogrammer. Det kræver imidlertid sagkyndig og professionel bistand til projektformulering og ansøgning, der erfaringsmæssigt er så dyr, at et enkelt folkebibliotek ikke kan magte det alene.

Danmarks Biblioteksforening anbefaler, at der etableres et biblioteksråd, der kan være ramme om en afbalanceret interessevaretagelse, som efter vor opfattelse ikke sker i tilstrækkeligt omfang i dag. Et bredt sammensat råd vil kunne blive den livline ud i det samlede biblioteksvæsen, som vi finder at Kulturministeriet savner i dag. Rådet ville kunne blive et debatskabende og rådgivende forum. Der er et udtalt behov for at få samlet de mange forskelligartede udviklingstendenser op og behandlet i samarbejde med Kulturministeriet. Internationaliseringen er allerede nævnt. De forvaltningsmæssige omplaceringer i kommunerne, de mange nye benytternævn, opgaveintegreringen mellem folke- og forskningsbibliotekerne, de uddannelsesmæssige aspekter, mellemuddannelsernes biblioteksbetjening er andre eksempler på emner, et biblioteksråd kunne tage op. Det ville endvidere være naturligt at lade rådet fordele folkebibliotekernes rådighedssumspulje.

Der er i Danmark en tradition for, at ministeriets arbejde inspireres og forstærkes af rådgivende organer: Der er et teaterråd, et musikråd osv.. Man kunne også nævne Statens Kunstfonds repræsentantskab som et eksempel pa et sådant bredt sammensat organ, der har fungeret til alles tilfredshed i 25 år. På det seneste er der også truffet beslutning om at oprette et folkeskoleråd og et arbejdsmarkedsråd, og på den baggrund står Danmarks Biblioteksforening uforstående over for, at man på biblioteksområdet, det økonomisk største kulturpolitiske felt her i landet, følger en anden praksis.

Danmarks Biblioteksforening vil endvidere igen fremhæve, at en dispensationsbestemmelse vedr. musiklån m.v. er i direkte modstrid med bibliotekslovens overordnede formål, nemlig informationsfriheden som forudsætter mediernes ligestilling. Dispensationsbestemmelsen er så meget mere parakdoksal, som undervisningsministeren netop på skolebiblioteksområdet fremhæver de nye mediers centrale pædagogiske betydning. De bør naturligvis stilles gratis til rådighed ikke kun i skolebibliotekerne, men også i folkebibliotekerne. Ellers mangler en afgørende sammenhæng i den danske bibliotekspolitik.

Danmarks Biblioteksforening vil gerne afslutningsvis udtrykke sin generelle tilfredshed med bibliotekslovforslaget og håber ved foretræde for Folketingets Kulturudvalg den 27. ds. kl. 10.45 at kunne uddybe ovennævnte og tidligere fremsatte synspunkter."


KL og bibliotekslovforslaget
Det er min bestemte opfattelse, at Danmarks Biblioteksforening ved sine initiativer i forhold til lovgivningen er i fuld overensstemmelse med langt den overvejende del af sine medlemmer. Alle tilkendegivelser og hovedbestyrelsens møde den 11. september med repræsentanter for amtsbiblioteksforeningerne bekræfter dette indtryk.

Desværre gav Danmarks Biblioteksforenings udtalelser om lovforslaget specielt vedr. foreningens støtte til forslaget om statsfinansiering af centralbiblioteksvirksomheden anledning til en alvorlig kurre på tråden med Kommunernes Landsforening. Der er blevet skrevet meget frem og tilbage herom, og amtsbiblioteksforeningerne er bekendt med korrespondancen.

Jeg skal derfor nøjes med her at understrege, at Danmarks Biblioteksforening naturligvis meget nøje har overvejet hvert eneste skridt, og at vores reaktioner over for KL er sket i fuld enighed mellem grupperne og samtlige partier i gruppe A.

Da KL's bestyrelse nu har reageret positivt på DB's forslag om et møde på politisk plan, hvortil også formanden for Danmarks Skolebiblioteksforening inviteres, skal jeg udtrykke håbet om, at vi nu kan komme ud over alle misforståelser og finde en formel for et fremtidigt konstruktivt samarbejde.


Forslag til ny lov om ophavsret
I efteråret fremsatte kulturministeren forslag til ny lov om ophavsret. Der er tale om en meget kompliceret lovgivning, som helt klart indebærer en interessekonflikt mellem biblioteker og rettighedshavere.

Danmarks Biblioteksforening har gjort fælles sag med Statsbiblioteket og fremsat følgende synspunkter, formuleret af førstebibliotekar Harald v. Hielmcrone, over for kulturministeren

[Kort Sagt! 73/1993]

"Bibliotekernes synspunkt Hidtil har Bernkonventionen mulig gjort - og Ophavsretslovens § 23 ud trykkeligt sikret - at når et litterært værk først er udgivet, så kan det frit spredes videre (f.eks. gennem offentligt udlån). Pligtafleveringsloven har sikret, at der i det mindste to steder i landet også faktisk er mulighed for at få adgang til det pågældende (trykte) værk. Følgen af disse to love er altså, at når et værk en gang er udgivet - og altså kommet i den offentlige sfære så vil det stedse forblive offentligt til gængeligt. Dette er det fundament, hvorpå bibliotekernes virksomhed hidtil har bygget, og som grundlæg gende præger biblioteksvæsenets holdning i spørgsmål om adgang til information.

Rettighedshavernes synspunkt
Rettighedshavernes grundlæggende synspunkt er, at de bør have fuldstændig eneret på at kontrollere spredning (f.eks. udlejning og udlån) af deres værker, og at enhver indskrænkning i denne ret skal vederlægges. Dette kommer meget godt til udtryk i to dokumenter, der har været genstand for drøftelse i WIPO (World Intellectual Property Organization) i Geneve den 21.-25.6.1993 1).

De to dokumenter er i hovedsagen kendetegnet ved, at man foreslår

Baggrunden for ønsket om at sikre ophavsmændenes / rettighedshavernes rettigheder til kontrol med spredningen gennem udlejning og offentligt udlån er begrundet i den teknologiske udvikling, især den digitale teknik, der muliggør endeløs kopiering i "original" kvalitet. Man forestiller sig, at hvis man ikke kan kontrollere udlejning og offentligt udlån, så vil ophavsmændenes legitime interesser kunne undergraves fuldstændig. Man foreslår derfor, at ophavsmanden / rettighedshaveren får eneret til at tillade eller forbyde udlejning og offentligt udlån af:

Interessekonflikten mellem biblioteker og rettighedshavere
Det ville være tåbeligt af bibliotekerne ikke at anerkende, at rettighedshavernes frygt for, at deres legitime interesser undergraves, er forståelig, omend frygten synes overdrevet for så vidt angår offentlige udlån via bibliotekerne.

Grunden til at rettighedshavernes frygt måske er overdrevet er, at man generelt kan fastslå, at den samlede udnyttelse af bibliotekernes materialer er begrænset, og at udnyttelsen af det enkelte værk er meget spredt. Dette gælder selvfølgelig især for forskningsbibliotekerne, men også for folkebibliotekerne kan det hævdes. Jf. eksempelvis statistikken over biblioteksafgiften: der er ganske få, der scorer kassen, derefter flader det ud. De fleste får forholdsvis lidt eller falder helt ned under minimumsgrænsen 2). En begrænsning af bibliotekernes adgang til udlån (og kopiering) vil derfor i praksis være til ingen eller kun beskeden gavn for rettighedshaverne.

Imidlertid bør det understreges, at uanset hvordan man nu måtte bedømme dette forhold, så bør der ikke laves særlige regler for de forskellige medier, der afviger fra dem, som gælder for de trykte litterære værker.

Når lige bortses fra kunstværker, som f.eks. malerier, skulpturer eller bygningsværker, må man forudse, at der med hensyn til stort set alle andre typer værker, der nyder ophavsretlig beskyttelse, vil blive anvendt digital teknik til såvel fremstilling, spredning og lagring. Vi er i disse år vidner til, hvad man kunne kalde "teknologisk konvergens". Jf. eksempelvis udviklingen inden for fotokopiering, hvor den analoge teknik er ved at blive udskiftet med digital teknik.

Hvad der altså i WlPO-dokumenterne fremtræder som særregler, der gælder for de nævnte typer værker, vil inden for en overskuelig tid være gældende for det overvejende flertal af ophavsretligt beskyttede værker.

Men en sådan situation, hvor rettighedshaverne kan kontrollere offentligt udlån, samtidig med at muligheden for tvangslicens fjernes, vil ikke blot vanskeliggøre (eller ligefrem umuliggøre) en rationel biblioteksdrift, hvor bibliotekerne jo i fremtiden i stadigt højere grad vil integrere digital teknik i informationsformidlingen og -lagringen. Men værre endnu: Det vil indskrænke informationsfriheden på en afgørende måde.

Man bør derfor afvise særregler vedr. spredningsretten baseret på teknologiske forskelle i medier eftersom tekst, lyd og billeder er ved at få samme teknologiske (digitale) fundament.

Set fra biblioteksside bør konsekvensen af disse betragtninger være, at


EU og ophavsretten
Disse tre hensyn synes at blive tilgodeset i EF's direktiv 92/100 af 19. november 1992 om udlejnings- og ud lånsrettigheder m.v., idet man (med undtagelse af EDB-programmer, der er omfattet af et særligt direktiv) uden hensyn til teknologisk grundlag for værket,

EF har altså med dette direktiv Låne- og lejedirektivet og forslaget til ny ophavsretslov
Set fra et bibliotekssynspunkt kan man ikke sige, at det foreliggende udkast til lovforslag er tilfredsstillende Hvad angår udkastet til et lovforslag (således som det forelå til høring pr. 20. maj 1992), må man konkret indvende, at det på væsentlige punkter imødekommer rettighedshaverne. Dette bliver særligt tydeligt, når man sammenholder bestemmelserne i lovforslaget med de værkkategorier, som i de ovenfor omtalte WlPO-dokumenter ønskedes særligt beskyttet.

Med mindre ophavsmandens samtykke foreligger, gælder ifølge udkastet til lovforslaget af 20.5.1992, følgende:

Noder i trykt form:

Audiovisuelle værker: Fonogrammer: EDB-programmer: Et hvilketsomhelst værk, som lagres i elektronisk form (herunder digital form): Dertil kommer, at adgangen til radio/TV materiale (af dokumentarisk værdi) er begrænset til en nærmere defineret personkreds, og der er kun adgang, såfremt det kan godtgøres, at det tjener forskningsformål (§ 39 og Bemærkningerne til lovforslaget).

Nu kan man selvfølgelig vurdere virkningerne af disse indskrænkninger forskelligt, min vurdering er, at den væsentligste (og alvorligste) virkning af indskrænkningerne i §§ 12 og 22 vil være, at biblioteker, museer og arkiver forhindres i at formidle disse værktyper på et tidspunkt, hvor de ikke mere er kommercielt levedygtige. Så længe de findes på markedet, vil folk nemlig vide at hjælpe sig selv. Derimod vil det næppe få en registrerbar effekt for rettighedshaverne.

Adgangen til radio/TV materialet er udtryk for en forbedring i forhold til den nuværende tilstand - men dog langt fra idealet.

På blot lidt længere sigt vil imidlertid § 17 givetvis udgøre den væsentligste hindring for, at bibliotekerne kan udvikle sig i takt med de teknologiske muligheder, og dermed vil den sætte en effektiv bom for en fremtidig rationel biblioteksdrift. Med sin almene formulering vil § 17 nemlig i praksis forhindre bibliotekerne i at benytte digital teknologi til lagring og formidling (også af trykte værker), fordi disse i så fald ikke må udlånes eller på anden måde gøres tilgængelige uden for biblioteket. Dette er en meget alvorlig indskrænkning i bibliotekernes mulighed for at benytte tidssvarende teknologi, en indskrænkning, som det kan blive vanskeligt at leve med.

Konklusion
Når man da ser på denne stribe af hele og halve indrømmelser til rettighedshaverne og samtidig betænker, hvordan "informationssamfundet" udvikler sig netop i kraft af overgangen til ny teknologi og nye medier, så kommer man til den paradoksale konklusion, at jo mere informationssamfundet udvikler sig, jo mere indskrænkes informationsfriheden.

Noter:

  1. Memorandum af 12. marts 1993 vedrørende "Questions concerning a possible protocol to the Berne Convention" og Memorandum af 12. marts 1993 vedrørende "Questions concerning a possible instrument on the protection of rights of performers and producers of phonograms" Tilbage
  2. Biblioteksafgiftens indtægtsintervaller er:
    Underminimumsgrænsen=38,5%
    1.224 til 10.000 kr. = 41,5%
    10.000 til 50.000 kr. = 15%
    50.000 til 100.00– kr. = 2,8%
    over 100.000 kr. = 2,2 % "
    Tilbage

Ophavsretsloven revideredes i dette folketingsår, og der er god grund til at holde øje med det tidligere nævnte EF-direktiv af 19.11.92 i den forbindelse. Det kunne se ud til, at direktivets definition af gebyrer i et folkebibliotek, hvis den bliver implementeret i dansk lovgivning om ophavsret, kan åbne for, at folkebibliotekerne atter kan kræve f.eks. årskortgebyrer ved udlån af plader m.v..

I kulturministeriet har man umiddelbart den opfattelse, at en sådan implementering af EU-bestemmelserne i dansk lovgivning ikke vil få direkte betydning for de danske biblioteker. Det er ministeriets vurdering, at direktivets definition af "udlejning" er så generel, at Højesterets definition af årskortordninger som "Udlejning" i forbindelse med specielt danske musikbiblioteker stadig vil kunne stå ved magt.

Den endelige lovrevision vil vise, om der er politisk vilje til at " løse " problemet på denne måde. I Danmarks Biblioteksforening mener vi, at det gælder om at være på vagt. Der er næppe tvivl om, i hvilken retning, flertallet af medlemslande i EU trækker, når det gælder ophavsret og biblioteker.


Danmarks Biblioteksskole
Danmarks Biblioteksforening har som altid haft et tæt samarbejde med Danmarks Biblioteksskole. Vi er repræsenteret i skolens uddannelsesudvalg, og skolens rektor er tilforordnet foreningens hovedbestyrelse. Dertil kommer, at flere af foreningens medlemmer fungerer som censorer, og at flere lærere er flittige bidragydere til vores tidsskrifter Bogens Verden og Kort Sagt! samt til vores biblioteksfaglige publikationer.

Danmarks Biblioteksskole har udarbejdet et strukturforslag, hvis hovedindhold er:

Generelt lægger strukturforslaget op til en akademisering af biblioteksskolens grund-, efter- og videreuddannelsestilbud. Forslaget har fået stor opbakning i Uddannelsesrådet, mens der i det biblioteksfaglige miljø har været udtrykt en angst for, at biblioteksskolen var ved at fjerne sig fra folkebibliotekerne.

Danmarks Biblioteksforening har i et høringssvar til kulturministeriet anbefalet strukturforslaget i sin helhed. Samtidig har foreningen anbefalet, at der indføres en overbygningsuddannelse i kulturformidling, hvilket kulturministeriet hidtil har afvist. Bibliotekarfaget og folkebibliotekerne vil kunne få stor gavn af en sådan overbygning, som samtidig vil styrke den folkebiblioteksrelaterede del af biblioteksskolens virksomhed.

Strukturforslagene sigter mod en nødvendig tilpasning til de universitære uddannelser og lægger ikke op il en reform af uddannelsernes indhold. Dog må man også på dette område skele til EU, der i sine stillingsopslag inden for biblioteksområdet kræver en kandidatuddannelse.

Danmarks Biblioteksskole har en stor efteruddannelsesvirksomhed omfattende bl.a. mellem 3.000 og 3.500 ansatte i folkebibliotekerne. Forslaget om at indføre en kursusafgift vil betyde en kommunal merudgift, og Danmarks Biblioteksforening har derfor i sit høringssvar påpeget, at der bør tilvejebringes kompensation herfor.

Endelig noterer Danmarks Biblioteksforening med tilfredshed, at kulturministeren har besluttet at udvide optagelseskapaciteten ved grunduddannelse med 60 studerende fra september i år. Indtaget bliver herefter i alt 260 ved de to afdelinger i København og Ålborg. Folkebibliotekerne står som så mange andre offentlige institutioner over for et generationsskift, og derfor er det opmuntrende, at de bibliotekariske fag nu får øget tilgang.


Den Selvejende Institution Bibliotekscentralen (BCS/I)
Min skriftlige beretning til Kontaktrådet i 1992 var stærkt præget af den tvangssituation, foreningen var kommet i som følge af en uventet udløber af Bibliotekscentralen A/S' konkurs. Også i 1993 har bestyrelsen og sekretariatet desværre været belastet af denne ulyksalige historie, som trækker ud.

Status er, at Den Selvejende Institution Bibliotekscentralen (BCS/I) er under likvidation. BCS/I- og BC A/S-sagerne krydser imidlertid hinanden, og derfor vil den formelle likvidation formentlig først ske efter boopgørelsen i BC A/S. Denne opgørelse kan blive langvarig, idet kuratorerne i BC A/S er blevet pålagt at udarbejde 6 forskellige redegørelser til Skifteretten vedr. frasalg i BCI, det nationalbibliografiske tilhørsforhold m.v..

Som bekendt fra pressen har den tidl. direktør Asger Hansen også meldt fondsbestyrelsen og direktionen til bagmandspolitiet, men jeg vil gerne understrege, at der ikke nu er en ny sag. Vi har således ikke hørt fra nogen myndigheder og er kun bekendt med anmeldelsen fra pressen. Vi er i fondsbestyrelsen og direktionen overbevist om, at anmeldelse ikke vil blive taget op. Vi har i Danmarks Biblioteksforening ofret over 1 million kroner pa at leve op til vedtægt og pålæg fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og har systematisk, punkt for punkt, skaffet os dokumentation.

Det juridiske efterspil af den sag, vi uforvarende fik på halsen, er således ikke overstået endnu, men jeg vover dog at tro, at den største økonomiske byrde er blevet båret i 1992 og 1993.


Projekter og undersøgelser
Undersøgelsen af "de fremmedkommunale lån " er fra DB's side nu afsluttet. Vi har haft en ny høringsrunde i amtsbiblioteksforeningerne og har også sammen med KL's sekretariat formuleret de endelige konklusioner, der bygger på statistikmateriale omfattende Storstrøms, Fyn og Ribe amter. l den efterfølgende debat er det fra Viborg Amts Biblioteksforenings side blevet fremhævet, at talmateriale byggende på elektronisk udlånsnotering dokumenterer fremmedkommunale låneaktiviteter i størrelsesordenen fra 20 % til 25 % i enkelte andre kommuner.

Bortses fra disse særligt spidsbelastede biblioteker, ligger det gennemsnitlige fremmedkommunale træk på ca. 5 %, en overkommelig størrelse der ikke på nogen måde kræver ekstraordinære foranstaltninger. Det er rart at have fået dokumentation for.

Ved årsmødet i fjor var brugerindflydelse i bibliotekerne et varmt debatemne, som siden er blevet fulgt op ved mange indlæg i Kort Sagt! og ved to meget velbesøgte konferencer, som DB arrangerede i Vejle og Vestsjællands amter i samarbejde med amtsbiblioteksforeningerne og BF. For at skaffe et overblik over, hvor mange biblioteksvæsener i Danmark, der har en eller anden form for brugerindflydelse, har DB udsendt et spørgeskema til samtlige folkebiblioteker. De indsamlede data skal sammen med artikler af brugerrepræsentanter, biblioteksledere m.fl. indgå i en publikation om emnet, som vil blive præsenteret i forbindelse med årsmødet i Viborg. De indhentede oplysninger er samtidig blevet anvendt af gruppe D i en hvervekampagne, da gruppen er et naturligt forum for brugergrupperinger.

Spørgeskemaundersøgelsen til samtlige folke- og skolebiblioteker, som DB og Danmarks Skolebiblioteksforening har stået for, er netop ved at være afsluttet. Et meget omfattende materiale skal nu systematiseres og analyseres, så en kortlægning af samarbejdsformerne mellem de to kommunale bibliotekstyper kan forelægges ved årsmødet.

I forbindelse med undersøgelsen har Nordborg Kommune rettet henvendelse til de to foreninger og spurgt, om de ville stå for en ekstern evaluering af det totalt integrerede folke- og skolebibliotekssystem i kommunen. Forretningsfører Niels Jacobsen og Flemming Ettrup har været i Nordborg og holdt møde med borgmesteren, overbibliotekaren og skolebibliotekskonsulenten om tilrettelæggelse af en ekstern evaluering. En projektbeskrivelse er ved at være færdiggjort, hvorefter finansieringsdelen skal søges klaret.

Takket være en bevilling fra Edvard Pedersens Biblioteksfond har DB i samarbejde med Roskilde Centralbibliotek iværksat et projekt, der har til formål at tegne et billede af, hvorledes publikum benytter bibliotekets bogbestand. Efter grundige drøftelser med personalet og med inddragelse af specialister og efter afprøvning af statistikmodulets kapacitet er den første udlånsregistrering nu sat i gang. Opstår der ikke uforudsete tekniske forhindringer, vil de første resultater kunne forelægges ved årsmødet 1994. Når den samlede undersøgelse er afsluttet vil resultaterne blive forelagt, analyseret og debatterer i en publikation. Det er forskningsleder Henrik Christoffersen og Flemming Ettrup, der leder projektet.

Ved årsmødet i Kolding forelagdes publikationen "Udvikling af produktivitetsbeskrivelser på biblioteksområdet", som er blevet til i et samarbejde med centralbibliotekerne i Herning og Viborg. Publikationen gav anledning til for os helt uforståelige sure bemærkninger fra Statens Bibliotekstjenestes side, som efterfølgende er blevet kommenteret af de projektansvarlige i Kort Sagt! Jeg kan herefter blot konstatere, at de involverede biblioteker over for os har udtrykt deres tilfredshed med det endelige resultat. Den foreliggende rapport er et nyttigt arbejdsredskab for de biblioteker, som ønsker at belyse, hvad de bruger deres ressourcer til og hvilke ydelser, som kommer ud af virksomheden.

Ved de to foregående Kontaktrådsmøder og arsmøder har jeg redegjort for projektet " kvalitet" i folkebibliotekerne, hvis hovedproblemstilling drejer sig om brugernes forventninger til biblioteket og deres udbytte af det. Projektet er oprindeligt blevet til på initiativ af gruppe B. Ved årsmødet i 1992 i Randers tilkendegav rigsbibliotekaren en positiv holdning til projektet, men ved årsmødet i 1993 i Kolding vendte han pludselig tommelfingeren ned uden nogen klar motivering. Vi vil naturligvis ikke opgive projektet, som imødeses med stor interesse i brede faglige kredse, men det skat delvis nyformuleres som følge af den igangværende undersøgelse i Roskilde.

På den helt aktuelle arbejdsplan er to projekter vedr. Kulturby 96-Kulturland 96 og lokalradioerne og bibliotekerne, som er blevet taget op henholdsvis af Mogens Damm og Tom Ahlberg. Gruppe B's og gruppe D's bestyrelser arbejder på et oplæg om det første emne, og gruppe B's bestyrelse er blevet opfordret til at komme med forslag til et udspil over for lokalradioerne.

Sammen med Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark har Danmarks Biblioteksforening søgt Dansk Folkeoplysnings Samråd om støtte til et projekt: "Nordjyske forfattere skriver til nordjyske lokalradioer" . Projektet er udviklet i samarbejde med det Nordjyske Landsbibliotek og har til forme at forøge antallet af dinere på de nordjyske biblioteker, at markedsføre lokalradioerne som nogle, der kan andet end spille popmusik, og udbrede kendskabet til forfatterne til kredse, der ikke er fortrolige med deres litteratur. Formå1et er parallelt med et andet litteraturprojekt, som omtales senere i beretningen, men medierne er forskellige.


Publikationsvirksomheden
Publikationsvirksomheden har væsentlig indflydelse på foreningens økonomiske resultat. Derfor arbejdes der også løbende py at opnå produktionsmæssige forbedringer og besparelser og på at øge indtægterne. Det er også lykkedes at forhandle trykudgifterne for Bogens Verden og Kort Sagt! ned. Derimod har et forsøg på at øge annonceindtægterne for de to tidsskrifter kun givet beskedne resultater.

Biblioteksvejviseren 1993 har kunne opdateres i sekretariatet på databasen Filemaker, hvilket har betydet en arbejdsmæssig forenkling og omkostningsbesparelse. Samtidig kan jeg med tilfredshed notere, at det er lykkedes at skaffe annoncer for knapt 30.000 kr. til vejviseren.

Den 10. december i fjor udkom "De ny udlånsmedier. Guide 1994" omhandlende videogrammer, den elektroniske og det elektroniske netværk. Denne publikation er støttet af Edvard Pedersens Biblioteksfond, og udgivelsesøkonomien styrkes endvidere ved annonceindtægter på 9.000 kr.. "De nye udlånsmedier" vil ligesom Niels Ole Pors' "Tilgængelighed og græsning: Om bibliotekernes brugere, materialer og servicekvalitet", der udkom den 20. januar 1994, indgå i pensum på Danmarks Biblioteksskole og vil således kunne forventes at få et pænt salg.

På den biblioteksfaglige front er som tidligere nævnt publikationer om brugerindflydelse i bibliotekerne og om projektet i Roskilde under forberedelse. Formentlig vil også undersøgelsen af samarbejdsrelationerne mellem folke- og skolebibliotekerne resultere i en publikation i 1994. Det er endvidere planen at udsende 3. rev. udg. af Biblioteks ABZ og 2. rev. udg. af Velkommen i DB, to publikationer der i høj grad er henvendt til kommunalpolitikere.

På vores forlag Amadeus har vi i 1993 udgivet den meget flotte bog af Christian Braad Thomsen: "Snapshots, film, politik og psykoanalyse 1968-93 ", der har fået fine anmeldelser. Bogen er udgivet med støtte fra Kulturfonden.

Amadeus udgiver i februar en bog om Sophus Claussen af Jørgen Hundsøe, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og en doktordisputats "Erindringens udveje. Om danske litterære selvbiografier i dette århundrede" af Johnny Kondrup. Begge udgivelser har modtaget betydelig fondsstøtte.

Udgivelserne på Amadeus er eksempler på det bredere kultur- og oplysningsbegreb, DB har arbejdet sig henimod de sidste 10 år, og som har fået sin formelle formulering i de nye vedtægter. Jeg synes, at foreningens publikationsvirksomhed som helhed tegner firmaet flot, og et volumen på 8-10 bogudgivelser på årsbasis er temmelig imponerende, når man tager sekretariatets bemanding i betragtning.


Den Litterære Institution
DB har siden 1983 været sekretariat for DLI, i hvis regi en række bog- og litteraturpolitiske projekter har fundet/finder sted. Bogens Verden har løbende orienteret om det store Klassikerkatalogprojekt. Et andet projekt, kulturtidsskriftstøtten, er nu gjort permanent. Flemming Ettrup sidder i tidsskriftstøtteudvalget, der den 21. august 1993 arrangerede et seminar i Eigtveds Pakhus for et par hundrede deltagere. Seminaret resulterede bl.a. i, at der netop er blevet stiftet en forening for kulturtidsskrifter, som straks vil optage forhandling med COPY-DAN om kopieringsafgift.

Ved Bogmessen i Forum den 19.- 21. november 1993 havde tidsskriftstøtteudvalget en 100 kv. m stor stand, der præsenterede og solgte kulturtidsskrifterne, og fra januar 1994 vil der blive etableret tidsskriftværksteder ved Det Nordjyske Landsbibliotek i Aalborg, Statsbiblioteket i Århus og Statens Bibliotekstjeneste i København.

I tilknytning til Tidsskriftudvalgets arbejde har Flemming Ettrup været ansvarlig for den danske del af bidragene til en Nordisk Tidsskriftbog, der udgives i 1994 med støtte fra Nordisk Ministerråd.

Jeg synes, det bør erindres nu, hvor arbejdet for alvor bærer frugt, at det var Danmarks Biblioteksforening, der i 1986 sammen med DLI, tog initiativ til og finansierede de mange møder og undersøgelser, uden hvilke kulturministeriet ikke havde haft grundlag for at gå ind i sagen.

Tilsvarende forholder det sig med arbejdet på at gøre Hald til et forfatter- og oversættercenter. Arbejdet med at sikre og registrere de meget omfattende forfatterarkiver og båndsamlinger på Hald er i fuld gang støttet af Kulturministeriet, og Viborg Kommune har besluttet over 3 år fra 1994 årligt at afsætte 50.000 kr. til støtte for arbejdet på Hald.

Såvel DB som Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket er direkte involveret i projektets videreførelse, hvortil der er søgt støtte i kulturministeriet jfr. nedenstående:

"Arkiv for Ny Litteratur skal herved tillade sig at ansøge Kulturministeriet om kr.900.000 for 1944 til igangsættelse af planerne om at etablere et forfatter- og oversættercenter på Hald Hovedgård ved Viborg.

Planerne er udarbejdet af en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentanter for folke- og forskningsbibliotekerne, forfatterorganisationerne, Den Litterære Institution, Viborg Kommune og Arkiv for Ny Litteratur.

Hald Hovedgård har i mange år være hjemsted for litterære arrangementer og arbejdssted for forfattere med tilknytning til Arkiv for Ny Litteraturs arbejde.

I 1992/93 blev Halds muligheder som litterært center styrket ved to kuiturministerielle bevillinger til en sikring af Arkiv for Ny Litteraturs enestående båndsamling og arkiv. Der er lavet sikkerhedskopier af båndsamlingen, som er ved at blive registreret i samarbejde med Statsbiblioteket. Et arkiv indrettet efter de nødvendige sikkerhedsmæssige foreskrifter og i samarbejde med Det kongelige Bibliotek vil stå færdigt foråret 1994.

Arbejdsgruppen anbefaler, at Hald med sine litterære traditioner og vidtforgrenede forbindelser til forfattere i indland og udland etableres som et egentlig litteraturcenter, et forfatterog oversættercenter, i samarbejde med Arkiv for Ny Litteratur.

Centret skal danne ramme om litteraturaktiviteter, der vender både udad og indad. Litteraturcentret spænder efter forslaget således fra refugium til aktivitets- og produktionscenter.

Følgende aktiviteter kan allerede nu opregnes

Arkiv for Ny Litteratur søger af Kulturministeriets tips- og lottomidler til forsøgsvirksomhed i 1994 efter ovenstående retningslinier kr. 900.000,- fordelt således:
1/2 tids administrator kr 150.000
Administration, rejser m.v. kr 100.000
Tilskud til møder, arrangementer, legater kr. 650.000
I alt kr 900.000
Det kan oplyses, at der desuden forventes økonomisk tilskud fra Viborg Kommune, ligesom Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket støtter projektet ved at stille faglig ekspertise til rådighed for arkivet og båndsamlingen.

Det bemærkes endvidere, at flere af de opregnede aktiviteter forventes at modtage økonomisk støtte ad anden vej end denne ansøgning, som lægger op til en samling af en række litterære initiativer.

Såfremt ansøgningen måtte blive imødekommet, vil der naturligvis blive afgivet rapport om forsøgsvirksomheden 1994."

DLI har i øvrigt i efteråret 1993 afholdt sit 10. arbejdsseminar på Hald. Hovedbestyrelsen var repræsenteret ved Lise Thomsen, amtsbiblioteksforeningerne ved Ole Thestrup. Ved dette seminar var det danske biblioteksvæsen, folke- og forskningsbiblioteker, i høj grad i focus. Kulturminister Jytte Hildens indlæg er publiceret i nummer 5:93 af Bogens Verden, og Ole Thestrup omtaler mødet i nr. 75 af Kort Sagt!

Indbindingscentralen og Danmarks Biblioteksforening er gået aktivt ind i et stort romankonkurrenceprojekt sammen med Forlaget Centrum. Centrum lancerer i foråret de første tre bind i en ny serie skønlitteratur, "Gennembrud". Det bliver en slags "original paperbacks" til 100 kr. uanset omfang.

DB og IBC finder det oplagt at støtte et projekt, der bl.a. prøver at ændre prisdannelsen på bøger. Bogpriserne har jo i årevis været et stort problem i bibliotekerne, men med dette projekt og andre er der langt om længe ved at ske noget positivt på prisområdet.

Vi går også ind i projektet for at støtte de nye forfattere. Det sker ved, at vi sammen med Centrum uddeler henholdsvis 60.000, 30.000 og 20.000 kr. til forfatterne af de tre bedste manuskripter. DB's formand vil overrække præmierne ved bogmessen i november.

En tredje grund til at støtte projektet er, at det specielt retter sig mod de unge læsere, der erfaringsmæssigt let bliver bog- og biblioteksdroppere, hvis man ikke sørger for særlige tilbud til dem.

Det er planen at lancere de tre første bind i serien: Per Smidl: "Chop Suey", Bente Claudius: "Nattens Gobelin" og Jacob Brønnum: "Den lange søndag", og IBC vil sørge for, at bøgerne kan være på bibliotekernes hylder på udgivelsesdagen.

Jeg har gjort så forholdsvis meget ud af beskrivelsen af denne del af vores virksomhed, fordi den foregår i sammenhænge, man måske ikke hører så meget til i biblioteksverdenen til daglig, men som ikke desto mindre er væsentlige for bibliotekerne og fordi, det er endnu et eksempel på en naturlig opgave for en "organisation for oplysning og kultur". Via et sådant arbejde kommer vi i levende forbindelse med en række andre kulturorganisationer og får personkontakter, vi også kan trække på ved vores egne arrangementer.


Samarbejdsrelationer
Udvalgsoversigten og aktivitetsplanen illustrerer, at vi har et bredt samarbejde med mange organisationer Inden for biblioteks- og kulturverdenen. DB arbejder bestemt ikke isoleret, men det kan være svært at give medlemmerne et samiet overblik over den omfattende aktivitet landet over, hvortil skal lægges arbejdet i amtsbiblioteksforeningerne.

I Statens Kunstfond er DB repræsenteret ved Flemming Ettrup. Kulturministeren har for nylig fået vedtaget en revision af loven, og det nævner jeg, fordi et forslag fra en arbejdsgruppe om, at DB skulle miste sin repræsentation, er blevet frafaldet. For os er det selvfølgeligt, at bibliotekerne skal være repræsenteret i et så vigtigt organ, men det er det ikke for alle. Der skal hele tiden arbejdes for sagen.

I den såkaldte Biblioteks-Paraply, hvor alle danske biblioteksorgansationer er repræsenteret, er det i høj grad internationale spørgsmål, der er på dagsordenen. Hvad det angår, henviser jeg til den særskilte skriftlige beretning ved formanden for Internationalt Udvalg, Mogens Damm.

Vedr. SBT's oplæg om informationspolitik har der været bred enighed om, at det er så generelt og overordnet, at det vanskeligt kan medføre handling og endvidere, at det bør samarbejdes med DANDOK's (Statens udvalg for videnskabelig og teknisk information og dokumentation) oplæg.

[Kort Sagt! 73/1993]
"Sommeren bragte det endelige forslag fra DANDOK til en principiel og overordnet dansk informationspolitik, der er rettet imod forskningens og erhvervslivets behov.

DANDOK, som er Statens udvalg for teknisk og videnskabelig information og dokumentation under Forsknings- og Teknologiministeriet, udsendte først på året et forslag, som siden har været til høring. Det nye forslag har indarbejdet de mest genkommende høringssvar. Blandt disse spørgsmål som:

Hvad angår finansieringen af en eventuel informationspolitisk oprustning, peger DANDOK bl.a. på, at mange tiltag er omkostningslave (f.eks. udvidelse og tilgængeliggørelse af eksisterende databaser). Forslaget indebærer også, at staten kan tage sig betalt for informationer, der har høj nok markedsværdi til at kunne skabe overskud."
I tilknytning til DANDOK's forslag til en dansk informationspolitik, der blev udsendt i begyndelsen af 1993, har Statens Bibliotekstjeneste udsendt et forslag, som særligt tager sig af bibliotekssektorens rolle i informationspolitikken.

Under titlen "Informationspolitik med særligt henblik på biblioteker og dokumentationscentre" er forslaget i øjeblikket til høring hos landets biblioteker og en række andre interesserede. Samtidig med at det supplerer DANDOK's forslag til informationspolitik, indeholder SBT's oplæg en slags statusopgørelse over det danske biblioteksvæsen med de tilhørende koordinerende organer og fælles servicefunktioner.

Hovedsynspunktet er, at det eksisterende biblioteksvæsen allerede er udmøntningen af en national informationspolitik. En sådan skal altså ikke etableres fra grunden, men skal videreføres og revideres med øje for, hvad der fungerer godt nok allerede, og hvad der bør forbedres.

Det er naturligvis en fordel med bredest mulig tilslutning til sådanne henvendelser, og det får mig til også at bemærke, at DB i sin holdning til bibliotekslovforslaget udover at være i overensstemmelse med medlemkredsen også er det med biblioteksmiljøet i bred forstand. BiblioteksParaplyen er et velegnet forum for koordinering af denne art.

Vi opretholder også vores bilaterale forbindelse med Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og HK's Bibliotekssektion, og jeg mener at kunne sige, at vores samarbejdsrelationer har været særdeles positive i løbet af beretningsåret. De små problemer, der har været, har vi løst henad vejen.

Der har i mange ar bestået et nært forhold og samarbejde mellem Danmarks Biblioteksforening og Indbindingscentralen. I fjor kunne jeg i min beretning fortælle om arbejdet på at få løst de ledelsesmæssige og økonomiske problemer, som IBC var løbet ind i. I år kan jeg ikke nok glæde mig over, at problemerne er løst, og at IBC er inde i en på mange måder meget positiv og spændende udvikling, hvad der vil fremgå af bestyrelsesformanden Egon Schous beretning andetsteds i dette nummer.

Rent fysisk er forbindelsen til IBC blevet tættest mulig ved sekretariatets udflytning til Ballerup. Den 26. november efter Kontaktrådets møde havde DB og IBC en vellykket reception i de nye lokaler, og jeg kan allerede i denne skriftlige beretning konstatere, at begge parter er glade for bofællesskabet. Det har allerede givet anledning til konkret samarbejde om flere sager: salgsfremstød, kontakt til kommuner og publikationsvirksomhed f.eks.. Jeg er overbevist om, at mere følger.

I fjor måtte jeg med beklagelse indrømme, at BC S/l-sagen havde påvirket relationerne til Dansk BiblioteksCenter og kulturministeriet, men jeg udtrykte håbet om, at vi kunne få ryddet misforståelserne af vejen. Jeg føler, at vi er nået et godt stykke i den retning. Kontakterne er blevet klart bedre i årets løb, og især har det glædet os, at kulturministeren så beredvilligt stillede sig til rådighed for et møde med repræsentanter for hovedbestyrelsen og siden også for mødet på Hald Hovedgård samt i Frederiksborg Amts Biblioteksforening og ved biblioteksindvielser. Ministeren har også givet tilsagn om at deltage i årsmødet i Viborg.

Danmarks Biblioteksforening er repræsenteret i det faglige udviklingsarbejde i DBC via gruppe B. Sammen med Danmarks Skolebiblioteksforening har vi behandlet en henvendelse fra Præstø Kommune om distribution af data over kommunegrænserne. Der er tale om komplicerede juri- diske, tekniske og økonomiske problemer, men de to foreninger mener, de må kunne løses. Vi har derfor rettet henvendelse til DBC og bedt om, at man intensiverer sine overvejelser om indførelse af mere fleksible ordninger.

I forhold til amtsbibliotekforeningerne har vi intensiveret den skriftlige information, og adskillige fra hovedbestyrelsen har deltaget i lokale møder og biblioteksindvielser m.v.. Desuden afholdt vi som tidligere nævnt i beretningen et særskilt orienteringsmøde med formænd og sekretærer i amtsbiblioteksforeningerne, og det fungerede så godt, at det er en kontaktform, vi også vil anvende i fremtiden. Jeg benytter denne lejlighed til at understrege, at vi fra hovedbestyrelsen og sekretariatet naturligvis meget gerne deltager i bestyrelsesmøder i amtsbiblioteksforeningerne, når det måtte ønskes.

Danmarks Skolebiblioteksforening betragter vi som vores søsterorganisation. Mange af os sidder i begge bestyrelser, og de to sekretariater arbejder meget tæt sammen. Det har derfor været naturligt at styrke den gensidige repræsentation. Bente Frost og Niels Jacobsen deltager således i Internationalt Udvalgs møder, og vi har også repræsentation i respektive forretningsudvalgsmøder o.lign.. Det har, synes jeg fungeret meget fint.

Foreningerne har løbende koordineret holdningerne til bibliotekslovforslaget og til det internationale bibliotekssamarbejde og har sammen gennemført en landsdækkende undersøgelse af samarbejdsrelationerne mellem folke- og skolebiblioteket Resultaterne er i skrivende stund ved at blive behandlet m.h.p., offentliggørelse ved årsmødet.


Danmarks Biblioteksforenings informationspolitik
De nye vedtægter og den udvidede formålsparagraf lægger op til en formuleret informationspolitik, og med de store ændringer, der sker rundt om i kommunerne, har DB en kæmpe opgave i at fastholde og udbygge den politiske og folkelige bevidsthed om folkebibliotekerne.

Efter drøftelse ved Kontaktrådets møde har Informationspolitisk Udvalg afgivet en betænkning til hovedbestyrelsen, som blev vedtaget den 14.1.94.

" Hovedbestyrelsesmødet den 18. december 1992 var indkaldt alene med det formål at diskutere "Bogens Verden" og "Kort Sagt!".

Alle tre medlemsgrupper i Danmarks Biblioteksforening var blevet bedt om at udarbejde oplæg med deres holdning til de to tidsskrifter.

Det generelle synspunkt fra de tre oplæg var, at "Bogens Verden" var kommet for at blive omend der var flere forslag til at ændre såvel indhold, udstyr og stil. De blev taget til efterretning og det blev overladt redaktionen at arbejde videre med de givne forslag og ideer.

Hvad angår "Kort Sagt!" blev det i de tre oplæg slået fast, at bladet var et godt element i den interne informationsvirksomhed omend der også hertil var forslag og ideer om ændringer. Det har sekretariatet da også imødekommet efterfølgende.

I de tre oplæg og i den efterfølgende debat kom der flere tilkendegivelser om, at Danmarks Biblioteksforenings informationspolitik ikke var så god som ønskeligt - og at der burde formuleres en sådan.

Det blev præciseret, at en informationspolitik både skulle omfatte den interne og den externe information.

På Hovedbestyrelsesmødet blev der derefter stillet forslag om, at foreningen lod et udvalg se på dette forhold, som kunne nyttiggøres i forbindelse med overgangen til foreningens nye vedtægter og ny struktur.

Efter drøftelser i grupperne blev udvalget sammensat således:

Lise Thomsen, Gruppe A
Lars Løkke Rasmussen, Gruppe A
Kristian Grønborg, Gruppe B
Jens Thorhauge, Gruppe B
Winnie Vitzansky, Gruppe D
Erik Stubtoft, Gruppe D
Fra sekretariatet har Flemming Ettrup og Kirsten Grubbe Jensen deltaget.

Udvalget har afholdt møder 1. april, 15. juni, 3. august, 1. November og senest 20. december 1993. Udvalget har givet en kort orientering på HB-mødet den 19. august 1993.

Udvalget forelagde - efter forslag fra gruppe A's bestyrelse - en foreløbig rapport på Kontaktrådsmødet den 26. november 1993. Bestyrelserne for gruppe B og gruppe D havde tilsluttet sig den foreløbige rapports indhold før Kontaktrådsmødet.

På grundlag af drøftelserne i Kontaktrådsmødet har udvalget på sit møde den 20. december 1993 nyvurderet og korrigeret dele af den fore1øbige rapport.

I den form og med det indhold rapporten fremsendes til Hovedbestyrelsen anser Informationspolitisk udvalg rapporten for færdig - og udvalget har med rapporten afsluttet sit arbejde.

Den endelige rapport forventes efter Hovedbestyrelsens godkendelse at kunne indarbejdes i Danmarks Biblioteksforenings organisatoriske rammer i forbindelse med overgangen til nye vedtægter fra årsmødet 1994.

Med venlig hilsen
Informationspolitisk udvalg


Hvorfor en aktiv informationspolitik?
Danmarks Biblioteksforenings informationspolitik har sin baggrund i, at foreningen er en organisationspolitisk interesseorganisation med ønske om at øve indflydelse på samfundets biblioteks- og kulturpolitik.

I de vedtægter, der vil være gældende fra 1994, fastslås det, at Danmarks Biblioteksforening skal "virke som talerør for folkebibliotekerne".

De nye vedtægter fastslår endvidere, at "Danmarks Biblioteksforening varetager kommunernes biblioteksmæssige interesser i samarbejde med Kommunernes Landsforening".

Danmarks Biblioteksforenings behov for en klart formuleret informationspolitik forstærkes da også af, at medlemmerne af foreningen repræsenterer såvel kommunalpolitikerne bag bibliotekerne, medarbejdergrupper og brugerrepræsentanter i biblioteket samt kulturelle og folkeoplysende organisationer med interesse i et godt fungerende biblioteksvæsen.

Med de ændrede udvalgsstrukturer i landets kommuner er der ekstraordinært behov for, at Danmarks Biblioteksforening og amtsbiblioteksforeningerne må fremme bibliotekspolitikken. I modsat fald risikerer den nemt af blive overset eller dølget i de mange andre problemer, f.eks i forhold til det sociale område.

Derved er grænsen for Danmarks Biblioteksforenings informationspolitik da også lagt i politiske og organisatoriske rammer, idet informationspolitikken skal udtrykke det, der i foreningen samlet set er baggrund for at fremføre på foreningens vegne.

Historisk set har Danmarks Biblioteksforening altid arbejdet for at fremme dansk biblioteksvæsen, men efter at foreningen er blevet kommunalpolitisk og de styrende organer sammensættes efter kommunalvalgets resultater, har arbejdet også været præget af, at foreningen skal rumme stort set alle politiske partigrupper, uanset deres bibliotekspolitiske standpunkter.

Omvendt må man sige, at desuagtet må foreningen kunne stå til at udtale sig konkret og politisk om biblioteks- og andre kulturelle spørgsmå1, når blot der i foreningens kompetente organer har været en grundig debat forinden.

Hvis Danmarks Biblioteksforening kun kan udtale sig om politiske emner, hvis der er 100% enighed, kan man jo aldrig udtale sig om noget som helst.

Udvalget mener, at dette problem bedst løses gennem løbende principielle og grundlæggende debatter i de kompetente organer - og mener iøvrigt, at foreningen kan stå til, at enkeltmedlemmer eller grupper, med udgangspunkt i de kompetente organers beslutninger, udtrykker egne holdninger, hvis det skønnes nødvendigt.


Informationspolitikkens formål
Den informationspolitik, som Danmarks Biblioteksforening skal gennemføre skal på en gang være opinionsdannende, igangsættende og nyhedsformidlende.

Udvalget mener derfor ikke, at der er et modsætningsforhold i, at foreningens informationspolitik både er debatskabende og politikskabende - tværtimod.

Informationspolitikken skal medvirke til at sætte den politiske dagsorden på de biblioteks- og kulturpolitiske områder, hvor foreningen vil søge sin indflydelse fremmet.

Man kan også sige, at informationspolitikken skal berige den biblioteks- og kulturpolitiske debat.

Danmarks Biblioteksforenings informationspolitik skal varetages med hensynstagen til den særlige unikke sammensætning foreningens medlemskreds har - og med aktiv støtte fra amtsblioteksforeningerne.

Foreningens politikere kommer nu engang fra forskellige politiske partier med forskellige holdninger - men de vil ofte alligevel kunne have fælles synspunkter på konkrete biblioteks- og kulturpolitiske spørgsmål.

Derfor skal informationspolitikkens formål være at ytre sig om de fælles holdninger, som medlemskredsen, incl. politikerne, vil kunne acceptere med udgangspunkt i deres medlemsskab af en interesseorganisation.

Forudsætningen for, at en informationspolitik i Danmarks Biblioteksforening kan lykkes, dvs. få gennemslagskraft i offentligheden og hos politikerne, vil være, at der løbende føres en grundig tværpolitisk og faglig debat om aktuelle emner og emner, som vil dukke op i horisonten.

Som eksempel kan udvalget nævne højesteretssagen om betaling for musikbærende produkter. Hvis de kompetente organer i Danmarks Biblioteksforening løbende havde drøftet temaet principielt, så ville formanden og direktøren kunne have udtalt sig med betydelig bibliotekspolitisk vægt, fordi de ville være i overensstemmelse med deres bagland i foreningen.

Foreningen kunne i god tid have drøftet sagen og fundet et standpunkt, som man kunne offentliggøre, når højesteretsdommen blev afsagt.

Selvfølgelig kan der være sager, hvor den interne uenighed er så stor, at foreningen må foretrække at være tavs.


Informationspolitikkens målgrupper
Udvalget mener, at relevante modtagere af Danmarks Biblioteksforenings informationer er alle, der har interesse i et godt og fungerende biblioteksvæsen.

Danmarks Biblioteksforenings informationspolitik skal rette sig til følgende, som iøvrigt har forskelligt informationsbehov:

     Offentligheden i bred forstand herunder opinionsdannere.

Over for denne gruppe er opgaven især at legitimere bibliotekerne og sikre, at offentligheden har et tidssvarende og dækkende billede af bibliotekernes ydelser og formåen.

     Politikere på såvel lands- som lokal plan, herunder også medlemmer af organisationer, biblioteksråd, brugernævn mv.

Overfor denne gruppe er opgaven blandt andet at informere om de muligheder og perspektiver, der ligger i bibliotekerne. Denne opgave er bredspektret.

     Bibliotekerne og deres medarbejdere, professionen.

Over for denne gruppe kan opgaven være at kanalisere, fremme, måske provokere en debat. Debatten bør gå på tværs af foreningens medlemsgrupper.


Informationspolitikkens midler
Der er næppe rimelige begrænsninger i hvilke midler informationspolitikken skal anvende. Her skal blot nævnes

Valg af medier afgøres af informationens karakter og de målgrupper, der satses på. Offentligheden nås f.eks. ofte bedst gennem aviser og andre nyhedsmedier.

Et meget væsentligt mål for informationspolitikken er at skabe en øget anvendelse af de nævnte midler.

"Bogens Verden" og "Kort Sagt!" er primært midler, der henvender sig til professionen og politikerne. I de to blades nuværende form er der en tendens til, at stoffet i "Bogens Verden" primært henvender sig til fagfolk - og dog med vigtige undtagelser.

"Kort Sagt!" informerer mere aktuelt og formodentligt med en bredere læserkreds.

Det bør overvejes at profilere de to blade endnu tydeligere, f.eks. således, at "Bogens Verden" opprioriterer biblioteksstof og "Kort Sagt!" bliver mere politikerorienteret.


Informationspolitikken i praksis
Danmarks Biblioteksforening skal ved en opprioritering af sin informationspolitik gøre sig klart, at information om foreningen skal være ærlig, nærværende, hurtig og klar.

Det betyder, at den/de, der skal varetage informationsarbejdet til daglig skal være centralt placeret i foreningens sekretariat og tæt på beslutningstagerne.

Varetagelsen af informationsopgaven kan fordeles således:

Formanden

Formanden har den politiske margin til at udtrykke sig, som han forventer, at hans bagland i foreningen vil kunne acceptere.

Direktøren

Direktøren har den politiske margin, at han skal være i overensstemmelse med sine politiske valgte kompetente organer.

Den informationsansvarlige skal kende sit politiske baglands sjæl, tankegang, intentioner og vide, hvor langt der kan disponeres på deres og dermed foreningens vegne.

Man kan sige det på en anden måde: Den informationsansvarlige skal vide, at - ikke om - han/hun er i overensstemmelse med sit bagland, uden at baglandet nødvendigvis ved det.

Konklusionen på dette synspunkt er efter udvalgets opfattelse, at Danmarks Biblioteksforening foruden sin direktør får sig en informationsmedarbejder/chef, som har denne opgave.

Informationsmedarbejderen kan blive en væsentlig faktor i Danmarks Biblioteksforenings profilering. Vedkommende kan være journalistisk opsøgende på en anden måde end det er muligt i dag.

Det kan for eksempel ske ved, at informationsmedarbejderen indgår i redaktionen af "Bogens Verden" og "Kort Sagt!", blandt andet med den opgave at skrive om erfaringer med projekter og nye samarbejdsrelationer, interviewe politikere osv.

Artikler, læserbreve og pressemeddelelser til de landsdækkende trykte og elektroniske nyhedsmedier, vil naturligvis også være en central opgave for informationsmedarbejderen. Informationsaktiviteten spiller jo sammen med den politiske debat. Styrkes den ene, styrkes den anden også.

Informationsmedarbejderen kan også stå for og igangsætte egentlige bibliotekskampagner, der er landsdækkende. Der er grænser for, hvor store opgaver det enkelte bibliotek kan løfte på dette område, hvorfor det vil være em naturlig opgave for Danmarks Biblioteksforening.

Informationsmedarbejderen skal være tæt på beslutningstagerne, dvs. sidde med ved kompetente organers møder, være direktørens fortrolige og udfarende informationskraft - og samtidig være den, der gennem personlige kontakter udadtil sikrer, at Danmarks Biblioteksforening sikres et troværdig omdømme i offentligheden ved at være talsmanden for foreningen i udadvendte spørgsmål.

For god ordens skyld: dette udelukker ikke, at valgte foreningspolitikere i Danmarks Biblioteksforening, hvad enten de er kommunalpolitikere eller ej, kan ytre sig.

Formanden for foreningen kan da sige alt det han vil, men han vil stort set altid løbe den risiko at blive identificeret med sit socialdemokratiske eller konservative politiske tilhørsforhold, hvis han kommer fra et af de to partier, visa verse også for andre partier naturligvis!

Hvorimod direktøren og/eller informationsmedarbejderen vil blive opfattet som renlivet repræsentant for Danmarks Biblioteksforening og der for vil deres ord ofte være mere interessante for offentligheden.

Udvalget har i sine overvejelser og i denne sammenhæng placeret formændene for amtsbiblioteksforeningerne som vigtige sparringspartnere til hovedforeningens formand og direktør.

Amtsbiblioteksforeningens formand skal i og for sig på samme præmisser som formand og direktør i hovedforeningen sikre, at baglandet i amtsbiblioteksforeningerne er med - og der er overensstemmelse med hovedforeningen, når det drejer sig om biblioteks- og kulturelle emner, som har været drøftet i de kompetente organer i Danmarks Biblioteksforening.

Udvalget vil også pege på den omstændighed, at netop Danmarks Biblioteksforenings unikke sammensætning muliggør, at mange biblioteksfaglige emner kan underbygges ved hjælp af foreningens medlemmer med faglig viden.

Det vil ogsa gavne den almindelige brede informationsvirksomhed for foreningen, hvis disse fagligt orienterede medlemmer vil yde et vægtigt bidrag ved at formulere problemstillinger med faglige udgangspunkter, således at politikerne både inden for foreningen og udenfor, kan komme til at forholde sig til disse oplæg.

Derved får foreningen iøvrigt et par sidegevinster, nemlig at fagfolkene kommer tættere på beslutningstagerne og at amtsforeningerne kan øge deres indflydelse på foreningens arbejde og politik.


Informationspolitikkens igangsættelse
Udvalget finder, at Danmarks Biblioteksforening har en simpel pligt til at 3. fremme sin formålsparagraf gennem et konstruktivt, flerleddet og aktuelt informationsarbejde.

Danmarks Biblioteksforening må fortælle offentligheden i ordets bredeste forstand, at Danmarks Biblioteksforening er en selvstændig organisation, der fagligt og politisk søger at fremme bibliotekets sag og se biblioteket i sammenhæng med de øvrige kommunale opgaver.

Udvalget har ikke haft til opgave at pege på, hvordan foreningens økonomiske formåen kan opfylde denne rapports løsningsforslag. Det tilkommer hovedbestyrelsen.

Udvalget skal imidlertid pege på, at en opprioritering af informationsopgaven ikke er afhængig af ansættelse af en informationsmedarbejder, men at det efter udvalgets opfattelse vil være langt den mest effektive måde at realisere en ny og markant informationspolitik på.

Da der er en ledig stilling i foreningen mener udvalget, at forslaget om en informationsmedarbejder bør indgå i overvejelserne om besættelsen heraf."


Hovedbestyrelsen overdrager nu betænkningen til det nye repræsentantskab, hvem det må tilkomme at prioritere opgaverne.


Lokale biblioteksråds tilknytning til Danmarks Biblioteksforening
Ved Kontaktrådets møde drøftedes de lokale biblioteksråds (i det følgende fællesbetegnelse for brugernævn, benytternævn, biblioteksbestyrelser etc.) tilknytning til Danmarks Biblioteksforening jfr. de nye vedtægter.

På den baggrund udarbejdede Flemming Ettrup og Erik Stubtoft forslag til uddybende retningslinier, som blev vedtaget af hovedbestyrelsen på møde den 14.1.94.

"Medlemskabet

  1. En kommunes medlemskab berettiger lokale biblioteksråd i kommunen til at være medlem af DB.
  2. Et biblioteksråd kan ikke være medlem af DB uden, at kommunen er medlem.
  3. Et biblioteksråd kan vælge ikke at ville være medlem af DB, selv om kommunen er medlem.
  4. De biblioteksråd fra ikke-medlemskommuner, der i dag er medlem af den nuværende gruppe D, får besked om, at efter den 2-årige "introduktionsperiode", vil en forudsætning for fortsat medlemskab være, at kommunen indmelder sig.
  5. I henhold til DB's nye vedtægter anses - kommunerne for at være medlem i valggruppe A, altså paragraf 2, stk. 1.
    - biblioteksråd for at være medlem i valggruppe B, altså paragraf 2, stk. c.
  6. Medlemskabet i DB omfatter både medlemskab af Hovedforeningen og medlemskab af amtsbiblioteksforeningerne jfr. paragraf 2. stk. 1.
Kontingentet
  1. Kontingentet til hovedforeningen for kommunen omfatter både kommunen og de lokale biblioteksråd i samme kommune jfr. paragraf 4, stk. 1.
  2. Der betales ikke særskilt kontingent til amtsbiblioteksforeningerne for biblioteksrådene.
Generalforsamlingen
  1. Som repræsentant for kommunen kan deltage alle de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der varetager det kommunale biblioteksvæsen i henhold til den pågældende kommunes styrelsesvedtægt jfr. paragraf 9, stk. 1. Hver medlemskommune råder over et antal stemmer, der svarer til de fremmødte, dog max. 7 jfr. paragraf 9, stk. 1.
  2. Som repræsentant for de enkelte biblioteksråd kan deltage alle biblioteksrådets medlemmer jfr. paragraf 9, stk. 1.
    Hvert biblioteksråd råder over een stemme jfr. paragraf 9 stk. 1 (2 c medlemmer).
Repræsentantskabet
Biblioteksrådene kan vælges til repræsentantskabet og som suppleant hertil gennem valggruppe B blandt de 6 medlemmer, der vælges af den samlede valggruppe B jfr. paragraf 10, stk. 3.

Forretningudvalget
Biblioteksrådene kan vælges til forretningudvalget gennem den almindelige procedure for valg af medlemmer fra valggruppe B. (For 1994 gælder den indgåede hensigtserklæring, der er indgået mellem gruppe B og gruppe D) jfr. paragraf 7, stk. 4 og 5 samt paragraf 11 stk. 4 og 5

Bogens Verden
Biblioteksrådene modtager ikke Bogens Verden, idet det forudsættes, at det relevante bibliotek vil stille sit eksemplar til rådighed for biblioteksrådet på samme måde som til medarbejderne jfr. paragraf 19.

Kort Sagt!
Biblioteksrådene får tilsendt et eksemplar af Kort Sagt! direkte til formandens adresse jfr. paragraf 19.


Medlemssituation og økonomi
Medlemssituationen i gruppe A er stabil. Gruppe B har kunnet notere en vis tilgang i de seneste måneder, og for gruppe D's vedkommende er medlemstilgangen ganske betydelig. Gruppe D kontakter i øjeblikket alle de nye brugerråd/brugernævn landet over, og også her må man formode, at der er et medlemspotentiale. Netop styrkelsen af gruppe D er med til at profilere Danmarks Biblioteksforening som en bredt favnende organisation for oplysning og kultur.

For at afdæmpe den økonomiske effekt af fondssagen har to stillingsvakancer måttet opretholdes hele året. Det er selvfølgelig en situation, vi hurtigst muligt må se at komme ud af. Der er allerede fra bestyrelsesmedlemmer peget på behovet for en informationsmedarbejder og en medarbejder med ekspertise på det internationale biblioteksområde.


Afslutning
Jeg hober, at min skriftlige beretning sammen med Mogens Damms om arbejdet i Internationalt Udvalg har givet et dækkende indtryk af foreningens aktivitet, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at rette en varm tak til alle bestyrelseskolleger for et meget fint samarbejde. Vores arbejdsvilkår har ikke været lette, men der har været et meget fint sammenhold og en positiv vilje til at klare problemerne og sætte et konstruktivt arbejde i gang. At det er lykkedes, synes jeg fremgår af beretning og aktivitetsoversigt.


Regnskab og budget
Hovedforeningens regnskab 1993 og budget 1994 udsendes særskilt til årsmødedeltagerne.


Tilbage til toppen