L. Holberg: Don Ranudo (1745), Act. V

link til hjemmesiden - Det Kongelige Bibliotek

L. Holberg: Don ranudo (1745), Act. V

| Index | -1 |

Act. V.

Leonora. Gusman.

GUSM:
Ak Leonora! hvad vill den forliebte Gonzalo sige dertill, at hans kiereste skall føres till Morland? det er mig kiert, at hun kommer i højhed og Velstand af fængsel sult og armod, men jeg saae dog heller, at dette Egteskab blev till intet for Gonzaloes skyld.

LEON:
Nej Gusman, dette Egteskab er bedre.

GUSM:
Jeg fornemmer nok, at du er en Veirhane, og at du har samme nøkker, som alle Fruer-piger.

LEON:
Ej snak! naar Frøkenen selv er fornøjed dermed.

GUSM:
Ak Himmel! vill hun beqvemme sig till at tage en sort?

LEON:
Det er en christelig dydig Prinds, som boer i et poleredt land, jeg følger Jomfruen, hvor hun reiser.

GUSM:
Jeg følger min troe ogsaa med.

LEON:
Ja, hvad andet?

GUSM:
Saa kommer vi endnu till at tiene i brød sammen, hvilket er mig kiert, ti jeg elsker dig Leonora saa højt som en Doctor elsker en feber. Villde du som jeg, saa skulde vi strax forlove os sammen, og du skulde blive min kone, ti det tiener os begge ikke at gaae længere, tillmed er jeg forbunden at giffte mig snart for en viss aarsags skyld.

LEONOR:
Ej du Tølpel! du maa vide, at du taler med en Spansk Jomfrue, og, at du er hverken i Frankrig eller Tyskland, hvor man siger i dag: Vill j have mig? og i morgen holder bryllup, hvor man og omgaaes hinanden saa venlig for bryllupet, at man intet nytt har at sige hinanden, eller at bestille bryllups natten. Vill du vinde min kierlighed, saa skall du frie effter landets mode. Du skall først eet helt aar gaae og sukke, blive alterered, naar du seer mig, lade nogle gange, ligesom du vill hænge dig af kierlighed, uden at lade dig mærke till hvem det er, men allene lade mig giette det selv. Siden skall du insinuere dig med spill og forliebte viiser for mine Cammer-vinduer, taale, at jeg viser dig bort med skieldsord, og slaaer vand over dig. Dereffter skall du insinuere dig med penge hos en gammel kone, som er min Ven, faae hende till at rose dig, og afmale den elendige tillstand du er bragt i af kierlighed, formane mig af christen kierlighed at frelse dit liv, vill giøre dig et blidt ansigt, og imodtage eet eller andet vers, som du har skrevet med dit eget blod, siden at imodtage foræringer, siden at tale med dig igiennem vinduet, og endelig lade dig ind i mit Cammer.

GUSMAN.
Du har rett Leonora, det bør saa være, den tid kand gaae snart, ti all denne omsvøb kand ikke vare 50 aar. Der fattes kon, at du skulde raadet mig at hænge mig rent op af kierlighed. Nej Leonora, jeg vill hitte paa et raad, hvordan Vi skall kunde komme hastig sammen uden at synde mod landets mode. Du skall lade din Cammer-dør staae aaben en natt, og lade som du sover stærkt, saa vill jeg snige mig ind og besove dig. Du skall imidlertid raabe om hiælp, men dog ikke saa stærkt, at nogen kand høre det; naar jeg saa har taget dig med vold, saa følger af fornødenhed at du maa ile med bryllupet for at faae din ære igien, som jeg paa saadan skielmsk og voldsom maade har berøvet dig.

LEON:
Hør Gusman! hold inde med saadant snak, jeg [vil] min troe ellers sige det till dit Herskab, og du skall blive straffed for din ubluefærdige mund.

GUSM:
Det var kon et forslag Leonora, du kand ellers giøre hvad dig lyster, jeg er endelig ikke saa forlegen for at giffte mig.

LEON:
Jeg min troe ikke heller.

GUSM:
Ja ja Leonora, vi kommer nok till rette, men der er Donna Maria, jeg kand ikke taale at see paa hende, ti mit hierte bløer i mit liv, naar jeg tænker paa, at hun skall have den sorte Prinds. Jeg gaaer min vei.

Sc. 2.

D. Maria. Leonora. Pedro.

D. MARIA.
Ak Leonora! den list du har opfunden, er u-forligelig, men jeg er saa bange, at det bliver aabenbaredt, førend Egteskabs Contracten bliver slutted.

LEON:
Det kand ikke lettelig aabenbares, uden vi røber os selv, jeg har derfor ikke villet betroe det till Gusman, ti han er taabelig, og kunde røbe os.

D. MAR:
Men er det ikke en bedrøvelse, at mine Forældre skall være saa forblindede af hofmod, at de vill heller døe af hunger end give deres dotter bort till en brav Herre, der baade har Evne og hierte till at række dem haanden, allene fordi hans stand er een grad ringere?

LEONOR:
Det er en forbanded hofmod, som regierer i dette land, derfor heder Spansk blant fremmede det samme som hoffærdigt.

D. MARIA.
Sig ikke det Leonora, at det er landets mode, vi giør vor Nation urett derudi. Vel er det sandt, at der findes mange slige folk i Spanien, men derfor maa man ikke giøre det till den hele nations Character, ti intet er mere u-billigt end af eet eller andet menniskes gierning at ville giøre sig en idée om en hel nation. Folk male tit en nation ilde eller vel af paa saadant fundament. Falde de blant genereuse folk, den korte tid de ere i et land, saa heder det hele land siden hos dem genereux. Boer der hoffærdige folk i det naboelav, de ere komne at logere i, saa skriver de bøger, naar de ere komne tillbage om et helt riges hofmod. Om mine Forældre for exem: ere saa daarlige, at de heller vill døe af armod, end give deres dotter bort till en viss familie, som de mene, ere ikke saa stor som deres, skall man derfor tillægge saadan lyde det hele land, nej det er u-billigt, ti de fleste mennisker her i staden fordømme saadant, og vill glæde sig over om vor anslag lykkes.

PEDRO.
Jomfruen har rett derudi, ti hun beviser med sit exempel, at alle ere ikke besmittede med den lyde; men der er Herskabet.

Sc. 3.

D. Ran: D. Olymp: D. Maria. Leonor: Pedro. Gusman.

D. RAN:
Nu min dotter nu har himlen tillskikket dig en Egtefælle, som du kand forbindes med uden at vanære familien. Jeg har beskikket dig till din husbond og Herre Theophrasto Bombasto den store Prinds af Æthiopien.

PED:
Hillemænd! man kand høre allene af det ord Bombasto, hvilken mand det maa være.

RAN:
Det skall ogsaa være en brav dydig Herre, som alle de Prindser af Æthiopien har været.

PEDRO (sagte)
Det vill intet sige, naar han kon er fornemme.

RANUDO.
I ligemaade skall han og være kiøn.

PED: (sagte)
Det giør ogsaa intet till sagen, endskiønt han havde hverken næse eller øren, naar han kon er Prinds.

RAN:
Han skall ogsaa være en rig og mægtig Prinds.

PED:
Ej! her behøves ingen midler, i det eene ord Bombasto er mer end Rigdom nok.

D. MAR:
Jeg takker mine kiere Forældre for den omsorg de har draget for mig, ti mit forsætt har alltid været heller at gaae i kloster end at giffte mig med nogen af u-lige stand.

D. OLYMP:
Ak! D. Ranudo! vor dotters ord burte skrives med gyldene bogstaver, og sættes i alle fornemme huse. Af den Colibradiske stamme, kand ikke udspire andet end saadanne grene.

LEON:
Om Jomfruen havde vildet tage nogen af u-lige stand, saa havde jeg aldrig givet mit samtykke dertill, ti jeg villde heller døe end see saadant.

RANUDO.
Du skall have tak, Leonora, for din nidkierhed du har alltid ladet see, at du er en tro pige, som har ærbødighed for sit Herskab.

PED:
Det skulde min troe heller ikke have skeet, saa længe mit hoved var op, at vor Jomfru skulde tage till Egte en Gonzalo de las Minas, omendskiønt han havde endnu været rigere end han er, jeg kand sværge paa, at da jeg hørte saadant forslag var giort af hans Søster, at jeg ivrede mig saa meget derover, at jeg endnu ikke har forvundet det. Der har satt sig noget i min rygg, som ikke er for den lange hvile. au - au - au - det minder mig saa tit jeg tænker derpaa. Var det ikke u-forskammedt, at saadan karl, som han, torte understaae sig at begiere en Colibradisk Jomfru? mener han, at mit naadige Herskab er saa kier effter penge, at det skulde fornedre sig saaledes? Hvad bilder den karl sig ind? havde jeg ham fatt, saa skulde jeg myrde ham her paa stedet. Nej førend det skulde have skeet, skulde jeg have stukket ild paa det hele hus, og opbrændt baade Herren, Fruen, Jomfruen og mig selv med.

D. OLYMP:
Saadanne tienere ere værd saadant Herskab, og saadant Herskab deslige tienere.

D. RAN:
Hans tale staaer mig an, saasom den føres af en overmaade stor nidkierhed, skiønt det ellers ingen merite var at brænde sit Herskab.

PED:
Ja Herrens og Fruens aske, om den kunde tale, skulde takke mig, ti det var en heroisk død, og alle folk skulde sige: de levede heroisk, og dødde heroisk. Reputation er jo det fornemste klenodie i verden, naar den er borte, hvad kand da Rigdom og Velstand nytte? nu taler jeg af hiertens grund, men naar jeg siger andet, saa skiemter jeg.

RAN:
Jeg veed nok, Pedro, at naar du har talet anderledes, har du allene giort det for at divertere os.

PED:
Det er min troe ogsaa sandt, men en Hofnar kand og tale ærbar iblant, naar jeg staaer paa Herrens og Fruens respect, saa taler jeg alltid alvorlig.

RAN: (taer i sin lomme)
See her Pedro, der har du en Rosonobel for de ord du talede; dog er det sandt, jeg troer ikke, at jeg har saa mange penge hos mig, du skall vist nok have en Rosonobel till gode Pedro, om ikke mer.

PEDRO (sagte)
Herren har maaskee ingen buxer paa, ellers havde jeg vist nok faaet den strax.

RAN:
Hvis du ikke faaer den, skall du vist faae noget, som er bedre.

PEDR:
Hvad er det Herre?

RAN:
Jeg skall mage det saa, at naar vor Historie blier beskreven, som jeg troer nok, skeer med det første af En af vore Clienter, saa skall dit navn med berømmelse blive indført derudi.

PED:
Hillemænd! hvad nød har jeg da? men der kommer Prindsen.

GUSMAN.
Ak! gid jeg kunde tale Æthiopisk, jeg villde spørge om adskillige sager, ti jeg har hørt saa meget tale om det land, besynderlig om det røde hav, og om den store flod Seine, som løber derigiennem og har guld-sand.

RAN:
Ej snak, du giek! Seine løber igiennem Paris i Frankrig.

GUSM:
Herren maa forlade mig, ti jeg har seet trykt neden under en Tragedie disse ord: Scena er i Morland. Men der er han, ak Herre! han svarer till sit navn, ti hans aasyn har allerede bombarderet mig saa, at jeg neppe kand staae paa mine ben, kand det staae Herren an at gaae ham i møde?

RAN:
Ja vist, men han er og den eeneste undersaatt jeg kand giøre det imod.

PED:
Jeg maa sætte mine briller paa.

GUSM:
Jeg ligeledes.

Sc. 4.
(Prindsen kommer ind i procession med sin hele Svite, som er alle sorte morer,
medens processionen varer 3 gange om Theatro, spilles en underlig musiqve.
Processionen skeer saaledes:
1. Gaaer En med et lidet skrin i hænderne med presenter.
2. En med en lang tobakspibe som et spyd.
3. Prindsen selv med en Hofnar med bielder ved siden, som løber om,
og giør adskillig grimacer.
4. Andre med armbøsse og pile paa armene, Endelig staaer de stille, og En af de bevæbnede træder frem till Prindsen, og effter 3 bukker, saa at hovedet stødes paa jorden, leverer Prindsen sin armbøsse med en pil, som han skyder paa D. Ranudo, hvilken bliver forskrækked, og spør: hvad det skall betyde? hvortill svares af)
UDTOLK:
Det er saa landets mode at hilse mands personer paa.
(Dereffter træder En anden frem, og skyder en pil paa Gusman, som falder om
af forskrækkelse, og raaber. Hofnarren hiælper ham op igien og siger:
Gostuki, Gostuko, Gostuka. Derpaa siger)
GUSMAN.
Det var fanden ikke et godt stykke, det var et skielmsk stykke at skyde paa en u-skyldig mand.

GONZALO (som er Prindsen)
Lahom huhu, Scamba posi, lahom hubo, lahom huba.

UDTOLK:
Prindsen ønsker Deres Velbhd endnu maa leve saa mange aar, som der er mile till Solen, og sand-korn paa bunden af det røde hav.

GUSMAN (sagte)
Det sprog er skiønt at bruge om vinteren, ti det er saa kort.

D. RANUDO (løffter paa sin hatt.)
Jeg takker hans durchleuchtighed for hans ønske, og ønsker ham igien Himlens Velsignelse.

UDTOLKER: (till Prindsen)
Allala.

GUSMAN (sagte)
Det er et forbandet sprog, dermed kand man skrive en hel Crønike paa eet blad.

GONZALO.
Lacoang hi li li.

UDTOLK:
Prindsen siger, at han har paataget sig denne lange reise, for at foreene sig med et højadeligt hus af den Romerske Religion, begierer derfor till sin Gemahl deres eeneste dotter Frøken Maria.

GUSM:
Hillemænd, hvilket mageligt sprog! naar hi li li betyder saa meget, saa er jeg viss paa, at een linie kand giøre saadan lang Spansk Remse, som hele Fasten.

D. RAN:
Jeg tager med glæde mod hans Durchleuchtigheds tillbud, og overgiver ham min eeneste dotter till Gemahl.

UDTOLK. (till Prindsen)
Lalak.

GUSM:
Hvad mon han vill med lax?
(D. Ranudo leder sin datter frem, og overleverer hende till Prindsen, beder Notarius at opsætte Egteskabs contracten, Notarius sætter sig till at skrive. Imidlertid lister Hofnarren sig till Gusman, og rykker ham i haaret frem ad.)
GUSM:
Ak herr udtolker! hvorfor rykker han mig i haaret? jeg har jo intet ondt giort ham.

UDTOLK:
Det er intet min Ven; Hofnarre udi Abyssinien tale ikke uden med geberder, naar de tale med deres overmænd, bruge de de slags geberder, som de kalde Pohoki, og naar man taler med sine ligemænd, bruger man andre slags geberder, som man kalder Hokipo; denne første geberde villde sige saa meget: Jeg haaber, at der vill blive godt venskab imellem os to.

GUSM:
Fanden komme i saadant venskab, betyder det venskab at rykke ærlige folk i haaret, hvad mon han da vill giøre for geberder at tillkiendegive fiendskab?
(Hofnarren rykker ham i haaret tillbage.)
GSUMAN.
au - au, lad mig blive i roe, din sorte hund.

UDTOLK:
Med denne sidste geberde gier han till kiende disse ord: Gid jeg havde den lykke, at vi kunde være alltid sammen.

GUSM:
Det ønsker ikke jeg, gid fanden være hos ham; de slags folk kand tale saa længe med en god ven, till han maa ligge paa Valstedet, det kalder jeg rett at dræbe folk med snak.
(Narren knytter næver till Gusman.)
GUSM:
Hvad dævlen har han nu i sinde, men han knytter næver?

UDTOLK:
Det vill saa meget sige, at han vill fortælle noget om sin Reise fra Morland.

GUSM:
Ak her Udtolker! sig, at jeg er intet curieux, ti inden han kommer halv vejen, saa er der ikke eet helt ben i mig.
(Narren knepper ham på næsen)
GUSM:
au - au - au - au -

UDTOLK:
Det vill saa meget sige, nu begynder jeg at fortælle Reisen.

GUSMAN.
Jeg maa og give mig till at tale paa Hokipo.
(Han rykker narren i haaret igien, de alternere med slige geberder, indtill de komme
for alvor i haar sammen, saa man maa skille dem ad, Mens dette klammerie skeer,
vender de andre fornemme personer sig fra dem till Notarium, som imidlertid
fuldfærdiger Contracten, og flyer den till underskrivelse.)
D. RAN:
Lad Prindsen med min dotter først underskrive, siden tegner vi andre under till vitterlighed.

UDTOLKER:
Nej Herre, det er maner i Morland, at Brudgommen og Bruden tegner sidst, og de andre lade rom aaben till deres navne.

D. RAN:
Hvert land har sin skik, lader os da undertegne først, efftersom det er saa brugeligt.
(De tegne alle under, omsider tegner ogsaa Gonzalo som Prinds med D. Maria deres navne, de raaber alle<%8> vivant, og Trompeterne blæser, naar det er skeet, oplæse<%6>s Contracten.)

NOTARIUS.
Imellem os underskrevne er med Forældres og venners villie sluttedt et ævigt Egteskab, till hvilket omendskiønt intet naturligen udfodres uden de personers indbyrdes samtykke, der har bundet deres hierter af velberaadd hue sammen, saa har vi dog ikke vildet overtræde borgelige love, og anden Ceremonie, men forlanget venners samtykke, som denne Egteskabs Contract med os stadfæstet og underskrevet haver.
Gonzalo de las Minas.Maria de Colibrados.

D. RAN:
Hvad er det Gonzalo de las Minas?

GONZALO (taer masqven af og siger)
Ja saadant er mit navn.

RAN:
Ej det er bedragerie, som exemplariter bør straffes.

OLYMP:
Den Contract maa strax till intet giøres.

NOTAR:
Det kand ingenlunde skee; Et Egteskab som effter loven med allmindelig samtykke og undertegnelse er samtykked, kand ikke till intet giøres.

OLYMP:
Her er jo svig og bedragerie under.

NOTAR:
Det veed vi intet af, Vi har ikke giort andet end det vi bør at giøre.

RANUDO.
Det Egteskab er for sin u-lighed ganske u-gyldigt.

NOTAR:
Vi seer ingen stor u-lighed, ti her er slutted alliance imellem to adelige familier, Uligheden maa bestaae derudi, at Gonzalo taer en fattig jomfrue uden medgifft.

OLYMP:
Min dotter mister heller sit liv, end hun lever i Egteskab med en mand af u-lige stand.

D. MARIA.
Jeg mister heller mit liv end jeg skilles ved en Person, som jeg har saa længe elsket.

OLYMP:
Ej D. Ranudo! vi vill ikke mer kiende hende for vor dotter, men giøre hende arveløs.

PEDRO.
Her er jo intet at arve Herre uden det heste-dekken j havde nylig paa.

OLYMP:
Ak! jeg hører du skielm er og udi banden med, hør Leonora, kald os nogle folk hid till hiælp.

LEONOR:
Jeg kand ikke giøre det naadige Frue, ti jeg er ud af samme bande, og jeg troer den hele stad skall glæde sig over dette partie, saasom alle mennisker fordømme Herskabets urimelige ambition.

D. RAN:
Ak! jeg troer, at det hele hus conspirerer imod os, har dog den vanartige Leonora smiddet dette forrædderie?

GUSM:
Skam fare effter Leonora, hvor nett hun havde smiddet det sammen, jeg vidste min troe ikke andet end at det var en morisk Prinds.

OLYMP:
Egteskabet skall ikke allene blive till intet giort, men j skall alle blive exemplariter straffede for dette bedragerie.

GONZALO.
Egteskabet skall staae ved magt, ti først har jeg Brudens samtykke, dereffter Forældrenes hænder under Contracten.

RAN:
Jeg kræver jer alle till vidne mine husfolk, hvordan till er gaaen.

PED:
Jeg kand vidne dette, at her er sluttedt et Egteskab.

LEON:
Og jeg kand vidne, at Frøkenen længe har baaret kierlighed for Gonzalo.

NOTAR:
Børn staae vel under Forældres formynderskab, og er dem stor lydighed skyldige, saa længe forældrene comportere sig som de bør, og ere ved deres fulde fornufft, men naar det ikke er saaledes, fradømmer den Spanske lov dem saadan myndighed effter den artikel: Si furiosus etc.

RAN:
Ere vi fra forstanden? spørg min dotter og mine husfolk, om vi har bedrevet noget, som kand fradøme os forstanden.

D. MARIA.
Jeg kand ikke see mine kiere Forældre, hvad overeensstemmelse det har med den sunde fornufft at ville heller sulte sig selv og sit barn i hiel, end indlade sig i alliance med saadan brav Herre som Gonzalo.

PEDRO
Jeg holder ogsaa for, at Herren og Fruen ere ikke rigtige i hovedet.

LEON:
Jeg kand heller ikke give bedre vidnesbyrd.

GUSM:
Jeg holder Herren og Fruen kloge nok, men at sige sandhed, saa er der dog en halv dousin skruer løse.

NOTAR:
Her hører j hus-folkets vidnesbyrd, hvilket dog ikke er nødigt i denne sag, ti jeg kand till overflod lade dem vide, at den hele stad er af samme tanke, og at hvad som er skeet, er skeet med Øvrighedens tilladelse.

OLYMP:
Ak Don Ranudo! lad os gaae i kloster.

LEONOR:
Og vi vill hen at holde Bryllup.

Ludvig Holberg Homepage