3. Søren Kierkegaard Arkivet - et uvurderligt arkiv, der trues af den syreholdige indpakning, der skulle beskytte det!
Søren Kierkegaard er i dag den danske forfatter, der i hele verden hvert år skrives flest sider om. Efter hans død i 1855 – han faldt om på gaden og blev bragt til Frederikshospitalet, det nuværende Kunstindustrimuseum, hvor han døde - blev hans bibliotek og øvrige indbo solgt på auktion.
Hans manuskripter, journaler og øvrige efterladte papirer blev registreret af nevøen Henrik Lund, mens de endnu befandt sig i Kierkegaards lejlighed, og derefter opbevaret hos svogeren J. C. Lund. Hele materialet blev i 1865 overført til broderen P. C. Kierkegaard, der var biskop i Aalborg. Broderen stillede det til rådighed for H. P. Barfod, der 1869-77 udsendte Søren Kierkegaards Efterladte Papirer. I 1875 blev arkivet overdraget til Universitetsbiblioteket og er siden overført til Det Kongelige Bibliotek, i lighed med de øvrige dérværende håndskriftsamlinger.
Søren Kierkegaard Arkivet er på i alt 82 fascikler eller pakker, samlet i 40 æsker og kapsler. Det omfattende materiale er gennem årene blevet flittigt benyttet ved tilvejebringelsen af Søren Kierkegaard udgaver, sidst den igangværende Søren Kierkegaards Skrifter. I tilslutning til dette projekt blev der i 1996 udgivet en særskilt bog om Kierkegaards manuskripter, deres tilblivelse og historie. Heri redegøres bl.a. for, hvor tæt det i visse tilfælde er muligt – takket være arkivet - at følge de enkelte trin i forfatterskabet. Ikke kun på grund af forskernes hyppige anvendelse af arkivet, men også fordi der til indpakning er benyttet materialer (syreholdigt papir og pap), der sidenhen har vist sig at have en negativ kemisk effekt på dets omgivelser, bør hele arkivet ompakkes på tidsvarende vis.
bevaringsbehov >
|