www.kb.dk > Bevar Bogen > Kort > 49. Håndtegnede kortskitser fra Nordvest-Grønland
 

 English
printervenlig version
Sponsorat:
15.200 kr.
 
Klik på billedet for at se det i stor version (åbner i nyt vindue).

49. Håndtegnede kortskitser fra Nordvest-Grønland. Hinrich Johannes Rink. 1848-51.

Samlingen består af ca. 150 kortskitser, tegnet af den alsidige Hinrich Johannes Rink. Udover sit virke som kolonibestyrer over Sydgrønland etablerede han et bogtrykkeri og indsamlede eskimoiske eventyr og sagn. Som geolog udarbejdede han en lang række detaljerede geologiske kort, der for første gang viste dele af Grønlands spændende geologi. Som geograf og grønlandsforsker tegnede han bl.a. et fremragende topografisk kort over Nordvest-Grønland, der var enerådende i adskillige årtier.

Kortskitserne er tegnet på papir af forskellig kvalitet og størrelse. Der er helt almindeligt hvidt papir af udmærket kvalitet, papir af dårlig kvalitet, som nemt knækker, der er ’smørrebrødspapir’ og blåfarvet papir. Størrelserne varierer fra kort i regulære størrelser til små skæve lapper og mange gange er papiret klæbet sammen på kryds og tværs.

bevaringsbehov >



Sponsoreret af Absalon Fonden