47. Johannes Mejer kort. 1630erne - et kartografisk genis efterladte arbejder

’Papirer i Kgl.bibl.’ hedder det i Dansk Biografisk Leksikon om de 142 håndtegnede og kolorerede kort af Johannes Mejer (1606-74). Han var født i Husum, hvor han også som voksen tog fast ophold. Han var matematisk og teknisk begavet, og inspireret af de danske astronomer og matematikere Tycho Brahe, Longomontanus og Lauremberg udviklede han selvstændigt en række landmålingsteknikker. I 1636 påbegyndte han en kortlægning af marskegnene omkring Husum og pådrog sig herved hertugen af Gottorps opmærksomhed. I 1642 fik han af Christian IV overdraget at kortlægge hertugdømmerne i deres helhed. Han fuldførte arbejdet i 1648, et år efter at være blevet udnævnt til kgl. dansk kartograf. For Frederik III udarbejdede han et for sin tid fremragende kort over Danmark. Herefter kortlagde han Jylland (1655) og de østdanske provinser (1658). Mejer planlagde samtidig et stort nordisk atlas, på i alt syv bind, men det forblev uafsluttet - bl.a. på grund af landets håbløse finanser efter Roskildefreden.

Af alle Johannes Mejers kartografiske arbejder blev kun kortlægningen af hertugdømmerne trykt. Den bestod af 37 kort og regnes for hans bedste værk. Johannes Mejers kort var med hensyn til detaljer og korrekthed langt foran andre samtidige kort, og hans utrykte kort blev under Store Nordiske Krig sikret til den danske konges bibliotek straks efter erobringen af Tønningen og Gottorp slot i 1713.

Resten af det Gottorpske bibliotek – antagelig det største krigsbytte i Nordens historie: 331 håndskrifter og 12.000 trykte bøger – var militærstrategisk af ringere betydning og blev først endelig hjemtaget til Det Kongelige Bibliotek i 1749. Flere af Johannes Mejers kort blev i 1700-taller kopieret til eget brug af bl.a. historikeren Jakob Langebek. Trykt blev de først i 1942, i tre store bind.

bevaringsbehov >