46. Mercator & Hondius’ håndkolorerede atlas. Gerard Mercator og Jodocus Hondius. 1636.
Dette fine atlas Appendix oder ander Theil des Welt Buchs er udgivet af Hollands ypperste kortmagere.
Atlasset er ca. 60 cm i højden og indeholder 130 dobbelsidede kobberstukne kort. Alle kort er smukt håndkoloreret. Bindet er et brunt skindbind fra tiden med det gottorpske våben påtrykt i guld som superexlibris.
Gottorperbiblioteket blev dansk krigsbytte i 1713 under Frederik IV, men først under Christian VI , nærmere bestemt i 1735-49 blev de ca. 10.000 bind sendt til Det Kongelige Bibliotek i København.
bevaringsbehov >
|