www.kb.dk > Bevar Bogen > Kort > 45. Søkort
 

 English
printervenlig version
Sponsorat:
22.800 kr.
 
Klik på billedet for at se det i stor version (åbner i nyt vindue).

45. Søkort. Jacob Aertsz Colom. 1662.

Jacob Aertsz Coloms Søkortatlas Oprechte vijerige Colom indeholder kort over kyststrækninger i hele Europa til brug for de søfarende. Teksten og de mange kort henvender sig til folk, som skulle sejle langfart og derfor havde brug for gode søkort. Søkortatlasset er så vidt vides det eneste eksemplar, der eksisterer i dag. Udover kort indeholder det oplysninger om astronomi, nagivation sejlforskrifter, landtoninger, tidevandstabeller m.m.

Søkortatlas blev flittigt brugt, også dette eksemplar bærer præg af have været i mange hænder og er ret slidt. Atlasset har tilhørt historikeren og litteraturmæcenen, P.F. Suhm, hvis store bibliotek Det Kongelige Bibliotek købte i 1796. Denne udgave af atlasset er meget sjælden. Kartografen C. Koeman skriver i Atlantes Neerlandici, 1967, at dette eksemplar er det eneste, han kender til.

Søkortatlasset er indbundet i et samtidigt pergamentbind uden nogen form for dekoration. Bindet er en såkaldt tværfolio, hvor bindets bredde er større end højden (32 x 27 cm).

De indsatte kobberstukne kort er foldede en eller flere gange.

bevaringsbehov >



Sponsoreret af:
Henning Bjerregaard Jørgensen