24. Sjælden emblembog. Gilles Correzet. 1543.

Emblembogen som genre blev ’opfundet’ i 1531 af italieneren Andrea Alciato. Hans Emblematum liber er blevet trykt mindst 170 gange. Den består af 212 små træsnit, hver især ledsaget af et ofte gådefuldt motto og et lille forklarende digt. Oprindelsen til genren skal søges i oldtidens græske og latinske epigramdigtning, men enheden af billede motto og digt, hvor billedet, skønt bevidst gådefuldt eller paradoksalt i sit indhold, er det centrale og vigtigste element, er særegen for Alciatos anvendelse af epigramkunsten. Hvert enkelt emblem har en moralsk opdragende funktion. Det postulerer en sammenhæng mellem en etisk regel eller tilstand og noget objektivt eksisterende, såsom et naturfænomen, en historisk begivenhed, en samfundsmæssig kendsgerning eller en social erfaring. De etiske læresætninger står ikke i modsætning til den kristne etik, men begrundelsen er verdslig, ikke bibelsk.

Genren blev umådelig populær i syd- og mellemeuropa helt op til slutningen af 1700-tallet. Som pædagogisk genre blev emblembøger benyttet til præsentation og indlæring af alle former for abstrakt viden, og disse ofte smagfuldt illustrerede og tilrettelagte små digtsamlinger var blandt de våben, der blev flittigt smedet i det af religionskrige hærgede efterreformatoriske Europa.

Emblembøger blev sidenhen til et samlerobjekt, og Det Kongelige Bibliotek har gennem de private biblioteker, som blev indlemmet i det 17. og 18. årh., opbygget en fornem samling. Nogle af dem trænger akut til bindbevaring, således den tidlige franske emblembog af Gilles Correzet: Hecatongraphie, cest à dire les descriptions de cent figures et hystoires, contenants plusieurs appophthegmes, prouerbes, sentences et dictz tant des anciens, que des modernes. Paris: Denys Ianot Imprimeur et Libraire. 1543.

bevaringsbehov >