17. Arji-borji-fortællinger fra Det indre Mongoli. Begyndelsen af 1900-tallet.
Håndskriftet er særligt derved, at det indeholder moralske fortællinger fra buddhismen i en lidt anden version end den almindeligt kendte.
Håndskriftet er indkøbt af professor Kaare Grønbech i Tsakhar, Det indre Mongoli på den Anden Danske Centralasiatiske Ekspedition 1938-1939. Foruden Kaare Grønbech deltog Henning Haslund-Christensen og Werner Jacobsen. Ekspeditionen hjembragte en mongolsk bogsamling til Det Kongelige Bibliotek, ca. 2.000 stykker etnografika til Nationalmuseet samt musikoptagelser til Dansk Folkemindesamling.
Det mongolske håndskrift er skrevet på rispapir og sammensyet med en såkaldt kinesisk hæftning.
bevaringsbehov >
|